Læsetid: 3 min.

En lyserød krig mod krigen

Når volden hærger i samfundet, opstår en blød modreaktion i street arten – eksempelvis med fredsbevægelsen Pink Army, der gør oprør mod krig – på krigens præmisser
Det vigtigste våben i Pink Armys oprør er små lyserøde legetøjsoldater, der klæbes fast til bygninger, statuer og fortove.

Det vigtigste våben i Pink Armys oprør er små lyserøde legetøjsoldater, der klæbes fast til bygninger, statuer og fortove.

Torben Stroyer

22. august 2012

Vi, den lyserøde hær, erklærer hermed krig mod København.«

Manden bag erklæringen optræder på en grynet video, og med et stort tørklæde for munden er han vanskelig at genkende. Det minder om en af de mange terrorist-videoer, der har rystet Vesten siden den 11. september 2001. Det er også meningen. Bag setuppet står nemlig fredsbevægelsen Pink Army, der gør oprør mod militær oprustning og krigsførelse – på militærets præmisser. Med militære termer kæmper de selvudnævnte generaler store slag mod verdens hære, terrorceller og militser.

Det vigtigste våben i bevægelsens oprør er små lyserøde legetøjsoldater, og mange timer går med at spraymale legesoldaterne, fordi den lyserøde farve er ’lightudgaven’ af den blodrøde. Samtidig er lyserød det absolut modsatte af camouflagefarve og den farve, der næstefter orange er lettest at se i bybilledet, hvor legetøjssoldaterne bliver stillet op i geled. Klædt i lyserøde uniformer og med blåt elefantsnot under fødderne står mini-soldaterne fast på bygninger, statuer og fortove.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krigstilhængerne har erklæret den 5. september som flagdag "til ære for alle danske soldater der har været udsendt siden 1948". Som modstandere af militære løsninger er vi dybt bekymrede over, at vort
land deltager i angrebskrige og besættelser, og vi sørger over alle, civile såvel som soldater, som lider og dør i dem. Derfor opfordrer vi alle til at markere deres sorg ved at flage på halv stang den 5. september.

morten hansen

Først og fremmest: hatten af for enhver, der ikke som nyttige idioter synger med på den flerstemmige krigssang, der synges i hele verden for tiden. Pink Army fortjener en klapsalve alene for det, for det er faktisk blevet en sjældenhed.

Jeg tænker her på AKTIV stillingtagen mod krigsliderlighed og ikke bare den tamme sofa-model: 'mnjoo-mnjaa, i princippet er jeg jo ikke meget for krig, men jeg har hørt i fjernsynet, at vi nu skal til den igen, og de siger jo, at det er humanitær bistand, så jeg ved ikke, mnjoo-mnjaa ...

Pink Army har min sympati. Helt sikkert. Men jeg synes altså ikke, at det rykker for alvor. Det minder lidt for meget om fredsbevægelsen fra de forgangne årtier og århundrede, som løb ud i sandet pga. enten for stor naivitet, for lidt reel viden, for meget pot-smoking og for mange frelste-politisk-korrekte meninger. Som Niels Skousen synger i sangen '68': 'Skuddet, det var godt nok - der var bare ingen pil på buen...'

Pink Army er jo et kunstprojekt. Et kunstprojekt er - sorry to say - pr. definition indhegnet i et museums- kunstudstillings-territorium. De vil gerne, er jeg sikker på, overskride dette territorium og invadere virkelighedens verden, men det lykkes ikke rigtigt.

Grunden til det er bla. de håbløst naive statements om 'kampvogne, der skal indsættes som skolebusser'. Det er da ret sjovt ... men ingen tager det alvorligt. Selv krigslobbyen i DK og nede i Bruxelles og Strassbourg kan ubekymret gå til en kunstudstilling, være hip med hipsterne og drikke drinks og spise pindemadder, mens de bifalder den sympatiske politiske korrekthed, som kunstnergruppen udviser.

Hvad med virkelige konstruktive forslag til, hvad en demonteret hær på 100.000'er af medlemmer skal bruges og omdirigeres til. Hvad med at overskride sit eget tegneserie-agtige kunstprojekts ramme og alliere sig med tænkere og visionære, der VED noget om vores nuværende misère og har tanker om, hvor vi ved fælles energi KUNNE bevæge os hen. Altså Flyvestation Ålborg indrettet som kunstmuseum (for Pink Army?) er jo sjovt, men ...

Jeg er SIKKER på, at Pink Army's medlemmer og tilhængere alle er søde, retfærdige, tænksomme og seriøst bekymrede mennesker. Men tillad mig - med fare for at være nedladende - at henvise til en målestok for, når kunst for ALVOR bliver farlig og effektiv:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/hyldest-til-digternes-digter.html

Jens Overgaard Bjerre

Krig skyldes psykopatisk hjernevask i filmmedier, tv og parlamenter. En udlænding, uanset hvilken tro eller race, holder lige så meget af sine kære, som en hvid nordbo eller amerikaner gør. Hvad skal vi med den sindssyge smerte, som krig forvolder? Et menneske som går ind for krig er farlig og burde sendes til Irak eller Afghanistan i et år og med 100 kr. i lommen og et skilt om halsen hvor der står: I love war. Ja, det mener jeg sgu! Afsted med personen på statens regning.
mvh
JOB

Sødt men naivt. Så længe at der findes mennesker vil der findes krig - vil man fjerne krig må man fjerne mennesket. Måske skulle 'Pink Army' begynde med det i stedet?

Martin Haastrup

Ich bin ein Berliner.

Jeg har lige været et smut i Belin og blandt andet besøgt en af de første KZ-lejre: Sachsenhausen. Den blev åbnet allerede i 1936 og har huset omkring 200.000 mennesker som systematisk blev udsat for medicinske eksperimenter til de døde af det, ydmyget, udsultet, udsat for slavearbejde indtil de segnede, pryglet til døde, hængt for ulydighed og udsat for summariske henrettelser.

Det er første gang jeg ser en KZ-lejr i virkeligheden og indtrykket er uafrysteligt. Ligkælderen under den medicinske sektion talte sit eget sprog om hvilke forbrydelser som blev begået og stadig bliver begået efter magtliderlige perverse krigs-liderlige degerenerede superintelligente menneskelige køteres ideologiske vilje.

Kampen for at få åbnet disse lejre og lade dem tale sit sprog for eftertiden - befolkningens erobring af historien - er en anden historie om alt det vi ikke må se for magthavere, som ryster i bukserne for at blive stillet til ansvar for deres krigsforbrydelser.

Krig - er noget perverst psykopatisk svineri.

Derfor joiner jeg og hylder gerne the Pink Army.

Ich bin ein Berliner.

Åbn lejrene - luk dem!

Brian Pietersen

Thomas Dahl

ved godt der er mennesker der kræver mere opmærksomhed da de så gerne vil ødelægge livet for en masse andre..... det kan man kun arbejde og håbe på at dette ændres.

vi kunne starte med at lukke for prof soldater...