Læsetid: 3 min.

’Når jeg læser Knausgårds tekst, bliver jeg forstemt’

Flere fremtrædende danske litterater har kastet sig ind i debatten om den norske forfatters ’vulgærpsykologiske’ analyse af massemorderen Anders Behring Breivik
10. august 2012

Skandaløst, naivt, forfejlet, flovt, kvalmt og langt ude. Sådan lyder blot nogle af de mange skældsord, danske forfattere og litterater i øjeblikket lader hagle ned over den norske succesforfatter Karl Ove Knausgård på det litterære blogkollektiv Promenaden. De hårde ord er møntet på forfatterens essay, som blev trykt i den svenske avis Dagens Nyheter og tyske Der Spiegel i sidste måned, og som blotlægger hans personlige fortolkning af Breiviks psykologi.

»Undertrykt homoseksualitet, depression og en svær barndom må være en del af historien,« skrev Knausgård og kaldte den påståede homoseksualitet for Breiviks største hemmelighed.

»Det styrker mønsteret af et menneske, der har brugt mange kræfter på at fornægte sig selv. Jeg tror, Breivik har haft det på den måde. Jeg tror, han levede med et indre, for ham utilgængeligt kaos.«

Men fortrængt homoseksualitet er en alt for simpel forklaring på tragedien i Norge, lyder kritikken fra den danske, litterære blogosfære.

»Jeg køber ikke forestillingen om, at de homoerotiske tanker og lyster hos en ung mand er så farlige, at de – hvis de bliver fornægtet af den unge mand med disse tanker og lyster – kan få ham til at begå en så ulykkelig gerning som den på Utøya,« skriver lektor, litterat og anmelder Kamilla Löfstrøm:

»Jeg tror ikke engang på, at de kan have været medvirkende årsag. Og jeg føler mig ikke klogere ved at høre, at Knausgård også har været bange for sin feminine side. Det er aldeles irrelevant i denne sag. Og er det egentlig ikke også et vildspor, man bevæger sig ud på, når man sætter lighedstegn mellem mandlig homoseksualitet og en mands lyst til at klæde sig i dametøj og sminke sig? Nå, den lader jeg ligge,« skriver Løfstrøm opgivende.

’Langt ude’

Men litteraturanmelder og oldermand for Kritikerlavet Mai Misfeldt tager tråden op:

»Hele Knausgårds kredsen om det homoseksuelle, om angsten for selv at være det, finder jeg langt ude, og igen bliver det kvalmt, når vi skal høre om hans egen angst for den feminine side i sig selv. Naturligvis kan det være angstfuldt som ganske ung at skulle deale med, at man er anderledes end de andre, og naturligvis er det usundt at skjule eller ligefrem undertrykke sin seksualitet. Men det får ikke én til koldblodigt at planlægge massemord.«

Også forfatter og tidligere rektor for forfatterskolen Niels Frank er fortvivlet over Knausgårds analyse.

»Tænk sig, Breivik har på et tidspunkt sminket sig, det tyder på undertrykt homoseksualitet, og tænk sig, Brevik hader feminismen, det tyder på uhyre tiltrækning mod maskulint magtbegær. Det er lige til at klaske sig på lårene af grin over, hvis det ikke var, fordi forklaringen fuldstændig overser langt alvorligere sammenhænge,« skriver Niels Frank, der ikke blot finder det naivt, men »decideret skandaløst«, at Knausgård helt forbigår både Breiviks politiske manifest, hans kontakt til ekstreme højregrupper og de mange europæiske bevægelser mod indvandring.

»Ikke ét ord bruger Knausgård på den tiltagende ekstremisme i Norge og i andre lande, som man ellers forestillede sig var kulturnationer med udbygget historiebevidsthed. I stedet bruger han al energi på højst dubiøse udlægninger af Breiviks pengebegær, hans storhedsvanvid og seksuelle selvbedrag, hans krænkethed og lave selvfølelse, hans triste opvækst med forældresvigt især fra faderens side. Den ene udlægning forekommer mere triviel end den anden, og jeg har svært ved at tro, at nogen kan tage Knausgårds psykologiske portræt alvorligt,« skriver han.

Lektor i litteraturvidenskab på Lunds Universitet Elisabeth Friis er direkte anfægtet af den norske forfatters essay:

»Når jeg læser Knausgårds tekst, bliver jeg forstemt. I stedet for at forsøge en helt nødvendig analyse af, hvad det er for et politisk og kulturelt klima, der får højreekstremismen til at vokse i dagens Europa (...) går Knausgård individualpsykologisk (privat) til værks og spekulerer over psykologiske forhold, som han virkelig ikke kan vide noget som helst om. Hvad skal vi dog bruge det til?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu