Pensionister i radikale boligeksperimenter

En gang var det de unge og venstreorienterede, der lavede radikale eksperimenter med boformer. I dag er det de gamle og konservative, der står for den største nytænkning. Den herboende newzealandske arkitekt, Deane Simpson, har undersøgt utopiske boformer for den nye og frie generation: pensionisterne i den vestlige verden
Indbyggerne i pensionistbyen The Villages i Florida, som mest af alt minder om Disneyland for gamle, vil gerne føle sig yngre end de omgivelser, de befinder sig i. Derfor er husene bygget i gammel stil og med kunstigt lavet patina, så byen kan repræsentere indbyggernes barndom.

Indbyggerne i pensionistbyen The Villages i Florida, som mest af alt minder om Disneyland for gamle, vil gerne føle sig yngre end de omgivelser, de befinder sig i. Derfor er husene bygget i gammel stil og med kunstigt lavet patina, så byen kan repræsentere indbyggernes barndom.

Deane Simpson
14. august 2012

Byen The Villages i Florida, USA, er tænkt og lavet til pensionister. Med nostalgisk arkitektur fra de gamles barndom, et væld af aktivitetstilbud og en infrastruktur, der er baseret på transport i golfbiler, kaldes byen for ’et Disneyland for gamle’. Det lyder måske underligt i de fleste danskeres ører, men byer som The Villages kan meget vel være fremtidens boligform for pensionister i den vestlige verden. Byen indgår som et af analyseobjekterne i den Newzealandske arkitekt Deane Simpsons ph.d.-afhandling fra det schweiziske universitetet ETH Zürich. The Villages, som blev begyndt opført i 1990’erne, er et ekstremt eksempel på en ny boform for en helt ny aldersgruppe, mener Deane Simpson, som er dansk gift og i dag arbejder på arkitektskolerne i henholdsvis København og Bergen:

»Den sidste del af livet er blevet længere. Hvor alderdom før blev betragtet som en periode, hvor kroppen blev nedbrudt, og hvor den ældre krævede pleje, så er der nu en lang periode, hvor det er helt accepteret, at man lever en fri pensionisttilværelse på egne præmisser. Og det er begyndt at afspejle sig i boformerne og arkitekturen,« siger Deane Simpson, og uddyber:

»Man er fri for barndommen og ungdommens forpligtelser til at få en uddannelse. Og voksenlivets forpligtelser i forhold til børn og arbejde er også mindre. Kroppen og psyken fungerer endnu, og så har man – i hvert fald i den vestlige verden – som regel proportionelt flere penge end de yngre generationer.«

Gammel nytænkning

Deane Simpsons afhandling har undertitlen ’Retirement utopias’. Han har besøgt i alt fire alternative boformer for ældre rundt om i verden – og iagttaget en interessant tendens: I 60’erne og 70’erne udsprang de mest radikale boligeksperimenter fra den venstreorienterede ungdom. I dag står den ældre og mere etablerede generation for den største nytænkning: »Det er måske overraskende, at nogle af de mest ekstreme eksperimenter i dag er lavet af ældre mennesker, som overvejende er konservative. Langt størstedelen af indbyggerne i The Villages – op mod trefjerdele – stemmer republikansk. Og idémanden er stærk tilhænger af republikanerne,« siger Deane Simpson.

I alt 80.000 mennesker bor der i The Villages, som ifølge Deane Simpson er det mest ekstreme af de undersøgte bud på ’Retirement utopia’. Indbyggerne har alle sagt farvel til deres hjembyer for at flytte ud i et tidligere landbrugsområde i Florida sammen med andre pensionister. Ideen om en hel by for ældre er radikal. Men kigger man på den konkrete arkitektur, kan man nemt fornemme en vis konservatisme:

»Den her generation – og i særdeleshed målgruppen for The Villages – er vokset op i små byer rundt om i USA. Så centrum af byen er designet til at ligne en mindre amerikansk by i begyndelsen af det 20. århundrede. I Disneyland har man et tematisk område, som hedder ’Main Street USA’. Man kan sige, at The Villages er en stor Main Street USA,« siger Deane Simpson, som fortæller, at det er arkitekterne bag forlystelsesparken Universal Studios, der har været med til at designe The Villages. Blandt andet er der eksempler på spansk arkitektur, som er typisk for amerikanske småbyer i det sydlige USA. Og man har benyttet samme måde at forælde bygninger, som man bruger i en forlystelsespark.

»Man har brugt jernkæder til at få betonen til at ligne gamle sten. Man har hængt kobberplader op med fabrikerede historier om bygningerne. Faktisk har man opdigtet en hel historie for byen og dens bygninger, personer og pladser.«

Indbyggerne bor typisk i forstadslignende kvarterer i parcelhuse: »Selv om ideen er ny, så er der en klar nostalgi i arkitekturen,« siger Deane Simpson.

Baner til golfbiler

Det er ikke kun bygningerne, der vækker minder til en forlystelsespark. Der er også et væld af aktivitetstilbud – og nogle indbyggere har en decideret overbooket kalender:

»Rundt omkring i The Villages er der hundredvis af klubber, som tilbyder et væld af kurser og aktiviteter: kreativ skrivning, tennis, golf og cheerleader-dans. I de to centrummer er der live musik om aftenen. Der er dans på pladserne, som er omgivet af restauranter og barer.«

Og her kommer det ganske særlige forhold til golfbiler ind i billedet. I store dele af byen er der kørebaner specielt til golfbiler – ligesom vi i Danmark har cykelstier. Omkring 50.000 golfbiler – mange af dem i nostalgiske 50’er og 60’er design – skulle der angiveligt være i byen. Nogle huse har endog en golfbilgarage ved siden af den rigtige garage:

»I Florida behøver man ikke kørekort for at køre i golfbil, så selv om du har mistet dit kørekort, fordi du har dårlige øjne eller har kørt spritkørsel, så kan du stadig køre i golfbil, og det er ret interessant. Hver aften bliver der drukket temmelig tæt inde i de to ’downtowns’, hvor alle klubberne og barerne ligger. Men indbyggerne kan stadig køre hjem til deres parcelhuse om aftenen i golfbilerne. På den måde kan de kombinere utopien om at have eget hus og have i en forstad, som de fleste af dem har været vant til, med det liv, som normalt er forbundet med storbyer: restauranter, barer, cafeer og klubber.«

Køb en livsstil

Husene i The Villages bliver da heller ikke solgt som huse, men snarere som en livsstil:

»Det bliver solgt som et Disneyland for voksne. Man bruger det i reklamerne, og det er ikke nedladende ment. Man ser det som noget positivt, som refererer til, at her er man i konstant aktivitet og lykke. Det spiller på barndommens glæde ved forlystelsesparker – en utopi, hvor man altid er aktiv.«

Dermed er kedsomheden en central spiller for denne type bolig:

»Kedsomhed bliver set som den store udfordring ved pensionen – og her er en løsning på det. Med masser af samvær og et tætpakket program. Det er den permanente underholdning, som skal fjerne fokus fra kedsomheden og døden,« siger Deane Simpson. Og det er arkitekturen i The Villages også et udtryk for:

»Indbyggerne vil gerne føle sig yngre end de omgivelser, man befinder sig i, og det var ikke lykkedes, hvis entreprenøren havde lavet et moderne byggeri fra 1990’erne. På den måde er det her ikke et tidstypisk byggeri, for det vil man ikke have. Byen repræsenterer indbyggernes barndom,« siger Deane Simpson: »Der er ingen kirkegårde, for indbyggerne vil ikke mindes om døden. Der er først for nylig blevet bygget et hospital, som er relativt lille. Og entreprenøren byggede det ikke ud fra egen motivation – men fordi der var et reelt behov for et, som de ikke kunne ignorere.«

Generel tendens

Deane Simpson har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling også besøgt en forlystelsespark i Japan, englænderkolonierne på Costa del Sol og rejst rundt med nogle af de mange amerikanere, der lever permanent i deres ’mobile homes’ – og laver interimistiske byer med andre. De forskellige boformer har fællestræk:

»Man flytter væk. Man har en utopi om pensionstilværelsen som en ’uendelig ferie’, så man flytter væk fra sit hjem – sammen med ligesindede. Som oftest til et varmere og billigere sted.«

Dog flytter pensionisterne i de permanente ’mobile homes’ rundt i USA efter, hvor vejret er bedst. Nostalgien er også et fællestræk: »På Costa del Sol er der fyldt med typiske engelske butikker, restauranter og barer,« siger Deane Simpson: »Og jeg har set mobile homes, hvor der nærmest er overkompenseret for den anderledes livsstil. De er helt ekstraordinært hjemlige. Køkken med træpanel. Sofagrupper. Alt, hvad man har i et typisk amerikansk middelklasseforstadshjem.«

Deane Simpson kan både se gode og dårlige aspekter ved tendensen. Helt grundlæggende finder han det problematisk, at de ældre flygter fra det omkringliggende samfund:

»De isolerer sig fra samfundet. Og måske fra deres familier. Der er eksempler på, at samfund som The Villages helt melder sig ud – og kun interesserer sig for de problemer, der er lokalt i byen. På den måde er eskapismen negativ,« siger han.

Omvendt kan han godt forstå de ældre – og han ser tendensen som en reaktion på den måde, vi i den vestlige verden i de sidste mange årtier har indrettet vores liv:

»Den dominerende idé er i dag, at man bliver gammel dér, hvor man har levet sit liv. Sådan er det også i Danmark. Men der er klare problemer med at blive gammel i et område, som er bygget til kernefamilier, der går på arbejde og i skole hver dag. Alene den måde, husene er opbygget på, er et problem. Men der er heller ingen mennesker om dagen. Og der er meget få butikker, cafeer og restauranter,« siger Deane Simpson og tilføjer:

»Det er designet til første og anden del af livet. Barndommen og voksenlivet har været de dominerende aldersgrupper i forhold til arkitekturen.«

På den måde kan man også se de nye boformer for pensionister som et friskt pust, som har paralleller til 60’erne og 70’ernes frigørelsesprojekter og begejstring for alternative livsmåder:

»Der er noget frigørende i det. Det handler om at leve sit liv så godt som muligt ud fra de givne muligheder – uafhængigt af hvad andre måtte forvente af dig. Noget, som var umuligt, da man arbejdede, er pludselig en mulighed. Hvorfor ikke gøre det? Hvorfor ikke forsøge at udleve utopien?«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

født i Wellington i New Zealand i 1971. Han er bachelor fra The University of Auckland, kandidat fra Columbia University i New York og ph.d. fra Swiss Federal Institute of Technology i Zürich. Han er i dag professor på arkitektskolen i Bergen, men er også tilknyttet arkitektskolen i København, hvor han bor. I sin Ph.d.-afhandling »Third age urbanism: retirement utopias of the young-old« har han undersøgt fire alternative boformer for ældre borgere: The Villages i Florida, USA; ’The urbanizaciones’ på Costa Del Sol, Spanien; forlystelsesparken HUI’s Ten Bosch ved Nagasaki, Japan; og fællesskabet blandt pensionister i ’Mobile homes’ i USA.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Kristensen

En dansk udgave kunne være, hvis fremtiden gamle finder styrke og mod til at okkupere de ofte overfriserede fælles arealer mellem og foran deres kedsommelige ældreboliger, for at udnytte dem til oaser af køkkenhaver og prydhaver som de selv, og ikke én eller anden striks gårdmand, står for at pleje. Inspiration kan hentes fx. i Christiania og der skal selvfølgelig en eller anden holdningsændring til, i forhold til begrebet æstetik. Men som PH sagde, så findes der ikke dårlig smag, kun god og den er som regel dårlig. Og for ikke at slutte på et dårligt ord så: god fornøjelse!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Wagner

Den danske velfærdsmodel kaldes nok ikke legoland for gamle, men måske noget i retning af længst mulig kukkeluren i eget hjem, hvorfor hjemmehjælpen bruger meget af tiden på at pendle rundt indtil hun selv snart bliver pensioneret og afløst af robotstøvsugeren og dens slægtninge, mens aftensmaden leveres kl. 11 – 13.30, og de unge flytter ind i tomme ældreboliger.

anbefalede denne kommentar