Nyhed
Læsetid: 4 min.

’Problemet er, at vi ikke engang forsøger’

Debatten om den økonomiske krise har ifølge venstrefløjens Preben Wilhjelm været mangelfuld. Kickstart og kaospilot har været nøgleord frem for dybdegående analyse. Midt i det hele står venstrefløjen tavs. Forsker efterlyser kreativ politisk tænkning
Frankrig med den nyvalgte præsident Hollande i spidsen er et af få europæiske lande, hvor debatten om krisen har ført til debat om alternativer til de eksisterende økonomiske modeller.

Frankrig med den nyvalgte præsident Hollande i spidsen er et af få europæiske lande, hvor debatten om krisen har ført til debat om alternativer til de eksisterende økonomiske modeller.

Mehdi Fedouach

Kultur
11. august 2012

Selv om vi befinder os i den dybeste økonomiske krise i generationer, har systemkritikken været fuldstændig fraværende. Sådan lød det i gårsdagens Information, hvor venstrefløjens Preben Wilhjelm efterlyste en gennemgribende analyse af krisens omfang og det økonomiske paradigme, der førte til den.

At krisen ikke er blevet analyseret i tilstrækkelig grad, er et synspunkt, som bakkes op af samfundslektor ved Roskilde Universitet, Rasmus Willig. Han undrer sig over, at vi fortsat blot opererer med to typer politik.

»Der har ikke været en synlig systemkritik. Den foregår i høj grad i sydeuropæiske bevægelser og til dels i forskellige græsrodsbevægelser, men et stort anlagt projekt fra Europas side til at finde alternative modeller til de to, vi har i dag, det eksisterer ikke,« siger Rasmus Willig.

Han efterlyser, at politikerne igangsætter ny og uafhængig forskning, der skal forsøge at formulere nye samfundsmodeller.

»Det er højst mærkværdigt, at de europæiske politikere prøver at håndtere krisen på krisens egne præmisser og derfor ikke rigtig synes at kunne komme ud af den. Det er højst mærkværdigt, at man ikke diskuterer helt andre alternativer, eller i det mindste får andre til at gøre det. Det betyder ikke, at man nødvendigvis burde gå ind i de alternativer, men man ville i hvert fald have et diskussionsgrundlag.«

Tænk ud af boksen

At de folkevalgte fortsat indretter sig efter det eksisterende system, får samfundsforskeren til at forudse, at vi inden for en overskuelig periode vil begynde at se en række alternativer til den kapitalistiske model – simpelthen fordi det er en nødvendighed.

Den polske sociolog Zygmunt Bauman har beskrevet fænomenet således:

»Det er ikke så meget dét, at vi ikke har alternative modeller. Det er dét, at vi ikke engang forsøger«.

Også Rasmus Willig påpeger, at problemet ikke består i fraværet af klart formulerede alternativer, men i manglen på at ’tænke ud af boksen’. Ifølge lektoren er det mangel på kritisk sans, at man har fokuseret på traditionel vækstpolitik frem for at tænke i nye typer af økonomier.

»Man burde have haft en kreativ politisk tænkning,« siger Rasmus Willig.

Ansvaret for at udtænke alternativer til de eksisterende økonomiske modeller ligger hos venstrefløjen. Sådan lyder det fra lederen af Forum for Politisk Analyse, Nanna Westerby.

»Ser man på den overordnede europæiske politiske debat, så er alternativerne ikke særlig fremtrædende. Det er centrum-venstres ansvar at udvikle de alternativer. Dels igennem kritik og dels ved at komme med nye ændringsforslag,« siger Nanna Westerby.

Hun mener, at der på europæisk plan er en diskussion af, hvad er der har forårsaget den økonomiske krise, men at der er behov for en stærk centrum-venstre-røst til at fremlægge politiske løsningsmodeller.

»Hvis kritikken skal samles som en politisk dagsorden, kræver det, at der er et centrum-venstre, der har en stemme. I Grækenland taler centrum-venstre med en meget diffus stemme. Frankrig er det første, større toneangivende europæiske land, hvor man for alvor har kunnet se alternativet. Det kan forhåbentlig gøre, at man på europæisk plan kan få sat en anden politisk dagsorden,« siger Nanna Westerby.

Opbrud på vej?

Som modsvar til megabankernes enorme magt har OECD talt om, at man skal splitte banker op, Bank of England er begyndt at splitte deres banker op, og det er vist ikke for meget at hævde, at det finansielle system har vist sig at indeholde større systemfejl. Ifølge Mandag Morgens chefredaktør Bjarke Møller har det fået finansverdenen til at trække i nødbremsen i stor stil.

»Siden 1980’ernes deregulering, hvor bankerne fik lov til at regulere sig selv ved selv at definere deres kapitalsatser, sætte deres egne rentesatser og manipulere med dem, har vi set en reguleringsbølge. Der er flere, der har fået øjnene op for nødvendigheden af at regulere det finansielle system.«

Men hvorvidt de mange reguleringer er et udtryk for en systemkritik, er et definitionsspørgsmål, mener Bjarke Møller. Alligevel oplever han en skarp kritik af finanssektoren.

»Når man læser om råddenskab i den finansielle sektor, og den kritik, man kan læse i dele af finanspressen, så bliver der ikke lagt fingre imellem. Og det er jo en form for kritik af det eksisterende system. Men der er ingen enighed om, at man skal lave nogle vidtgående reformer af det finansielle marked. Det sker drypvist, men debatten finder sted – reformerne halter bare bagefter,« siger Bjarke Møller, der i seneste udgave af Mandag Morgen skyder med skarpt og efterlyser en gennemgribende reformering af finanssektoren.

Og så længe de demokratisk valgte politikere ikke opstiller nogle alternativer, forværres situation, mener Rasmus Willig.

»Problemet er, at vi ikke engang forsøger. Det gør, at man ikke har noget handlerum. Uafhængigt af de problemer, der måtte komme, så har man ingen kort at spille med. Det bliver mere og mere problematisk, jo længere tid, der går.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

En af forklaringerne kunne være, at vi er for glade for materialismen. Ting og tingsliggørelse af det, der ikke er ting, har fået overtaget. Vi skal af-tingsliggøre os, lade os genfortrylle af noget ikke-tingsligt.

Mascha Madsen

Jeg tror folk er skræmte over tidligere tiders kommunistvælde og ja også Kina og Nordkorea i dag. MEN kapitalismen som enerådende er jo både uduelig til at løse verdens problemer, livsfarlig fordi den også med sine opkøb af resourcer og evne til taktisk overbydning ender med at fastlåse mange hundreder af millioner mennesker i en fattigdom langt værre end om de havde levet helt isoleret fra det "globale market". SOM en klog person engang sagde til mig, så skal man altid op i et højere niveau end det sædvanlige for at se løsningen på en ny voldsom problemstilling... Og med så fatale udfald som det nådeløse globale marked har, så siger det vel sig selv at vi også skal finde løsningen oppe i et globalt niveau...Vi må have skabt nogle styringsredskaber/love der regulerer det globale økonomiske system. Så det ikke fører til udsultning af visse lande og en tørlægning af samtlige resourcer,så løsningsmulighederne hos de forskellige folkeslag ødelægges.

Det er jo mere og mere indlysende at hvis verdens scenariet ikke skal ende op som alles kamp mod alle, så må vi have er global-regering, som skal eksistere ikke for finansverdenenesskyld ,men til løsning for alle menneskers optimale overlevelse og trivsel og sikre en minimumslevestandart. Og bund under de allersvageste. Vi er nødt til at begynde et fællessamarbejde og udvikle og udbygge det i større og større grad, som om verdens folk var 1 nation.

Det er det naturligtvis ikke men så må vi starte der hvor vi kan blive enige, og jeg synes og tror at de vil være igennem nogle globale rammer der er ens ,for rig som for fattige, og med f.eks. At sætte det maksimale antal børn pr. Familie til i starten, lad os da bare sige 4 børn... MOD AT DEN RIGE DEL AF VERDEN BETALER EN SKAT, DER KAN FINANCIERE DE FATTIGES LÆGEHJÆLP OG BØRNENES UDDANNELSER...

DESUDEN. Er vi jo nødt til at se på hvilken slags fællesskab vi kan skabe som samtidigt er sikret mod totalitarismen som den så ud under Sovjet-unionen Hvad manglede der og på hvilke områder skal frihedens være uhindret og op til hvilket niveau ..?

Lad os bare kalde ismen for global unity, så den IKKE KAN FORVEKSLES MED KOMMUNISME, SOM TRODS DE BEDSTE INTENSIONER ER BLEVET SÅ BELASTET ET BEGREB AT DET IKKE KAN BRUGES SOM et neutralt begreb I NUTIDEN.

Jesper Jørgensen

Når man bruger begrebet centrum-venstre om sig selv anerkender man vel grundlæggende kapitalismen som system, men ønsker en mere social eller 'light' udgave, som i sig selv er en modsætning til kapitalismens indre dynamik. Vel ligesom at forestille sig en fascisme 'light' ?

Mascha Madsen

Nej sådan behøver du ikke opfatte begreberne når de bruges,ofte mangler mennesker præcise ord for hvad de kan kalde det de står for, og alt er ikke nødvendigtivs delt op i netop liberalisme kontra "socialisme" højre/venstre ... Der er snarere i dag en forhindring for at kunne tænke løsninger at man holder sig inde i små indskrænkende ideologiske bokse og dualistiske modsætninger fra en anden tid.

Michael Kongstad Nielsen

Hvem formulerer alternativer og nye ideer?

Lederen af Forum for Politisk Analyse, Nanna Westerby, mener, at det er venstrefløjens ansvar at udvikle alternativer. Der skal være et centrum-venstre, der har en stemme, siger hun. I Grækenland taler centrum-venstre med en meget diffus stemme.

Nej, de gør ej! Så hører Nana Westerby ikke ordentlig efter (der er også langt til Grækenland, undtagen på charterferie). Venstrepartiet Syriza, der ikke er centrum-venstre, men ren venstre, er ikke spor diffust, men taler med klar røst og færdigt alternativ. Dem skulle man lytte til, selvom de er tilpasset græske forhold.

Spanske IU kan også være værd at høre på.

Videre siger Westerby:
Frankrig er det første, større toneangivende europæiske land, hvor man for alvor har kunnet se alternativet.

Tja, lad os nu se. Jeg hælder til, at de heller ikke vil slippe bank- og finassektorens private frihed til at køre med økonmien. Men lad os se.

Her hjemme skulle EL se at komme ud af hullerne, og formulere nogle opdaterede alternativer til den herskende orden, som kan ruske S, SF, R og resten af folketinget ud af den tro, at det går over igen, og om lidt vender vi tilbage til den gode gamle kapitalisme, der er blevet rask, og det frie marked, og et passende arbejdsudbud.

randi christiansen

Hvis man ser til permakultur, økologiske økonomer, prof. Herman Daly o.a., vil man finde gennemtænkte alternativer til det eksisterende økonomiske system.

Mit gæt er, at når der ikke er større lydhørhed, er det fordi det vil kræve en meget stor bevidsthedsændring hos alle parter - og et opgør med den nuværende økonomiske elite, der ikke ser ud til, at være modtagelig for fornuft.

Mikkel Zøllner Andersen

Jamen så vil jeg da gerne byde ind med følgende, som et skridt på vejen:
Fortællingen om en moderne Socialisme
I en tid hvor neoliberal økonomisk politik naturligvis ikke kan angive holdbare løsninger på den krise den selv har skabt, og hvor en dansk regering med deltagelse af både socialister og socialdemokrater formulerer deres politik på borgerlige præmisser og med liberal retorik, er der behov og grobund for en ny fortælling om et moderne socialistiske projekt, så det giver mening for en bred del af befolkningen her mere end tyve år efter murens fald.
Første skridt: Socialisme er en proces
Selvom der er krise og mange nok aner, at liberalismen snarere er problemernes årsag end den er løsningen, skal der skabes nye tidssvarende og troværdige socialistisk fortællinger, før man kan genvinde en del af de vælgere, som efter murens fald tog nogle af de liberale myter til sig. Et første afgørende skridt må være et opgør med myterne om, at hvis socialister får magt som de har agt, så er det enten ensbetydende med et udemokratisk statsdiktatur eller et fjernt utopisk idealistisk mål, som aldrig kan realiseres. Med det i mente tror jeg det er helt afgørende med en ny overbevisende fortælling om socialismens menneskelige og personlige udgangspunkt. En fortælling om, at socialisme ikke udspringer af abstrakt teori, planøkonomi, diktaturstater, millimeterdemokrati proletariatets diktatur eller for den sags skyld af progressiv beskatning og sociale sikkerhedsnet. Derimod udspringer socialisme:
1. af erkendelsen af alt menings- og værdifuldt dybest set skabes og får betydning i en social sammenhæng.
2. Og af det personlige medansvar vi føler og er parate til at tage for hinanden.
Socialisme udspringer således af aktuel indsigt, medfølelse og handlekraft mellem mennesker. Altså på dynamiske egenskaber hvis omfang og karakter uundgåeligt skifter over tid. Vi kan skabe samfundsmæssige strukturer som afspejler socialistiske værdier og skrive teorier som forklare uretfærdige sammenhænge men socialismens essens er en foranderlig og til tider flygtig proces mellem mennesker. Således viser historien også, at uden folkelig forståelse og opbakning, står en hvilken som helst samfundsstruktur for fald over tid. Derfor er socialisme heller ikke et fjernt mål for fremtiden, men en vedvarende proces og værdikamp, som både kan gå frem og tilbage fordi mennesker og de ting vi skaber er påvirkelige og foranderlige. I den forstand kæmpes kampen for socialismen dagligt i samtalen, i debatten, i medierne på nettet og alle andre steder hvor den gængse opfattelse blandt helt almindelige mennesker præges. Det er her vi skal sætte de rigtige præmisser for diskussionen for at få den troværdighed og den folkelige opbakning, som skal til før man kan lave nogle betydelige forandringer af samfundet.
I det efterfølgende vil jeg pege på fire nødvendige tiltag for at det socialistiske projekt kan få momentum igen i Europa:
1. Generobring og udvidelse af frihedsbegrebet.
2. Fokus i den politiske debat på målbare parametre for social forandring og udvikling.
3. Civil handling i venstreorienteret regi, dvs. konkret et konkret hverdags rum, hvor vi kan være der for hinanden, der hvor vi bor.
4. Anlæggelse af en pluralistisk socialistisk tilgang til den teoretiske forståelse af mennesket i samfundet.
Frihed
Frihed er en hjørnesten, ikke blot for socialistisk historisk retorik (Frihed, lighed og broderskab), men for hele den vestlige verdens selvforståelse. Derfor er det helt afgørende, at generobre frihedsbegrebet og tage et opgør med den udbredte liberale myte om, at der er et modsætningsforhold mellem individuel frihed og socialisme. Vi må vise, at det moderne demokratiske socialistiske projekt, netop er forudsætningen for, at de fleste mennesker kan opnå reel personlig frihed. Vi må forklare, at for moderne demokratiske socialister handler frihed om meget MERE end den enkeltes ret til at gøre hvad man vil. For os er det lige så vigtigt, at alle mennesker grundlæggende forstår og kan håndtere den sammenhæng vi træffer vores personlige valg i, da det jo ellers ikke er et frit valg, og at alle har reelle muligheder for, at prøve at skabe det liv de vil, så længe det ikke direkte er på andres bekostning.
Vi må brænde igennem med budskabet om, at forskellen på liberal og socialistisk frihed er forskellen på formel frihed for den enkelte og reel frihed til alle!
Her et par af utallige eksempler på forskellen på formel og reel frihed:
Det er ikke frihed at have ret til at rejse hvorhen på jorden man vil, hvis man aldrig kan få råd til at tage sin familie med ud at opleve verden. (Økonomisk frihed)
Det er ikke frihed blot at have ret til at stemme, hvis ikke man har en basal forståelse af hvad man stemmer på og hvilken betydning det har for mennesker og samfund. (Politisk frihed)
Man er sjældent fri ”at være sin egen lykkes smed”, hvis ikke man har fået den nødvendige omsorg, uddannelse og opbakning igennem barndommen. (Friheden til at skabe sit eget liv)
Det er ikke frihed, at have ret til at gøre som man vil, hvis man er invalideret af sygdom eller af sindslidelse og ikke får den nødvendige behandling og nogen anstændige levevilkår i tide. (Frihed for og under sygdom)
Det er ikke frihed, aldrig at have noget at skulle have sagt på arbejdet, hvor mange lægger en meget stor del af deres liv og energi, og hvor mange henter en del af deres sociale selvforståelse. (Frihed til at øve indflydelse på sit arbejde og sin hverdag)
Arbejdsløse er ikke frie til et værdigt liv, så længe det er den almindelige opfattelse, at deres situation er selvforskyldt, frem for at være en fælles samfundsmæssig problematik. (Frihed til et værdigt liv uafhængigt af ens arbejdssituation)
Man er ikke fri til at udtrykke og udfolde sig personligt, hvis man dømmes på forhånd, eller helt afskæres, på grund af sociale, religiøse, etniske eller kulturelle fordomme. (Frihed fra fordomme)
Og så videre…!!!
En generobring af frihedsbegrebet, fjerner det folkelige fundament under liberalismen / kapitalismen. Så for at give en moderne socialisme momentum, må man starte en ny diskussion, sætte en anden dagsorden og nogen nye præmisser for den almindelige opfattelse af hvad ægte personlig frihed er! Det er vigtigt for budskabets udbredelse, at det ikke fortaber sig i uvedkommende historiske diskussioner fx om hvorvidt Marx og Engels talte for eller imod individets frihed! Momentum kræver fokus på nutid og fremtid!
Implementering af evaluer- og målbare sociale parametre i den politiske debat
En afgørende kamp i alt politisk debat er kampen om præmisserne for det som diskuteres. Hvis succeskriterierne alene er klassiske faktorer som lav arbejdsløshed, vækst, betalingsbalance overskud eller en reducering af de offentlige udgifter. Og hvis det utopiske liberale paradigme, om ligevægt og fremgang bare vi lader spekulanter, investorer og velhaver gøre som de vil, får lov at stå uantastet, så er det svært, for os almindelige mennesker at kende forskel på rød og blå politik. Og det vil praktisk talt være umuligt at skabe nogle afgørende progressive forandringer af samfundet. Det kræver en ny politisk dagsorden på nye præmisser, med nye kriterier for succes. Det er min opfattelse, at vi på venstrefløjen har brug for nogen målbare og / eller evaluer-bare parametre i den politiske debat, som afspejler vores ønsker for samfundsudviklingen og som er til at forholde sig til for almindelige mennesker (går det den rigtige eller forkerte vej?). Sådanne foranderlige parametre falder i øvrigt fint i tråd med mine indledende tanker om socialismen som en proces.
Vi må overbevise folk om at socialisme hverken er et del- eller endemål, men en eksisterende dynamisk fordelings- og vækstproces, der løbende kan evalueres for fremskridt og tilbageskridt på forskellige parametre. Det væsentligste er naturligvis ikke målbarheden men der imod en ”i-tale-sættelse” dvs. en implementering af parametrene i den offentlige bevidsthed af vores pejlemærker for en succesfuld samfundsudvikling. Nedestående parametre er ikke ment som en samlede færdig løsning, men blot som overordnede eksempler til inspiration.
Således kan man eksempelvis se på fordelingsgraden (i relation til mængden) og i forhold til forskellige sociale grupper, af syv omfattende parametre:
1. Sundhed (Flere eller færre fysisk og psykisk syge)
2. Coping (Evnen til at forstå og begå sig i, et kompleks samfund).
3. Social mobilitet (Reelle muligheder, der på sigt i stigende grad kan opleves som horisontal fremfor vertikal mobilitet da alt arbejde er nødvendigt arbejde).
4. Engagement (Indflydelse, livsindhold, deltagelse, samarbejde, ansvar, arbejde, byrder).
5. Værdi (I ordets bredeste forstand fx ud over ejerskab af naturressourcer, kapital og forbrugsgoder også besiddelsen af viden og evner).
6. Realisering (Individuel oplevelse af at det er lykkedes at etablere det gode liv for sig selv og sine nærmeste).
7. Overskud (Et solidarisk ønske om at dele personligt, familiært, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt overskud med andre mennesker).
Det kan være nødvendigt at prioritere i en given sammenhæng! Og fx ikke fokuserer entydigt på fordeling på bekostning af mængden for den enkelte. Eksempelvis er stor demokratisk indflydelse til den enkelte medarbejder via en flad ledelsesstruktur, naturligvis ikke et fremskridt, hvis arbejdspladsen tabes på grund af ineffektivitet og manglende konkurrenceevne.
Ydermere kunne man forestille sig udviklingen af et samlede socialt indeks, der kunne fungerer som et vægtigt argument i den politiske debat og virke som indikator for den demokratiske og sociale samfundsudvikling lidt ligesom bruttonationalproduktet er det for den økonomiske udvikling.
Lokal Civil handling
Et tredje tiltag bør være at tage initiativ til i et venstreorienteret regi, at almindelige mennesker tager sig af hinanden lokalt. Hvorfor er venstrefløjen nærmest fraværende når det gælder socialt arbejde? Hvor er solidariteten og broderskabsfølelsen med de naboer og genboer som har det svært? Som det er i dag foregår det meste sociale arbejde som top – down velgørenhedsarbejde i et religiøst regi. Og det er da alt ære værd. Men jeg tror det ville være utroligt givtigt og meningsfuldt for almindelige mennesker hvis vi lokalt, i et venstreorienteret regi, kunne skabe rum og tradition for at være der for hinanden i øjne højde på lige vilkår. Det primære er, at vi kan hjælpe hinanden med alverdens problemer. Sekundært viser vi at solidaritet ikke er en by i Rusland. Jeg taler altså ikke om medlemskab af en politisk forening eller diskussionsklub hvor de røde faner og slogans blafre i vinden. Men om rum hvor almindelige mennesker med eller uden problemer har lyst til at komme ind imellem og gøre en forskel. Med bevidstheden om socialisme som en proces mellem mennesker i mente, vil jeg tro at sådanne lokale initiativer over tid kunne blive det vigtigste tiltag for at give socialismen en ny og længerevarende luft.
Udviklingen af en pluralistisk socialistisk teoretisk tilgang
Samfundet og dets udvikling har en pluralistisk og dynamisk karakter, som enhver politisk teori må tage afsæt i. Der eksisterer utallige forskellige modsætninger og synergi ér mellem institutioner, grupper og individer, med forskelligt indhold, selvforståelse, interesser og effekter. Nogen grupperinger lever ”et stille liv” med ringe effekt på omverden. Andre har en enorm indflydelse. En vigtig pointe er at det enkelte individ typisk indgår i mange forskellige grupperinger, hvor af nogen endda kan have modsatrettede interesser. Det er således de færreste i det moderne samfund hvis selvforståelse og interessesfære udelukkende binder sig til en gruppering som fx arbejdere. Vi indgår i forskellige sammenhænge, som udskiftes over tid og som har varierende betydning for den enkelte. Der ud over er det en opmærksomhed værd, at mennesker mentalt kan kipper eller skifter mellem forskellige gruppers sociale konstruktioner. Således skifter man også værdisæt og måden man agerer på alt efter hvilken sammenhæng man aktuelt indgår i. Eksempelvis kan der være stor forskel på den måde man begår sig, og på ens selvforståelse, alt efter om man er på arbejde, på familiebesøg, er hjemme, på date, spiller World of Warcraft, spiller teater, går til fodbold, er arbejdsløs, diskuterer politik i den lokale partiforening, hænger ud på bodegaen, snakker med sin farmor i telefonen osv. Osv. Vi indgår i mange forskellige sammenhænge med forskellige kvaliteter, som kan have betydning for både typen af, og indholdet i, den politik man eventuelt ønsker at formulere. Et vigtigt historisk modsætningsforhold er klassekampen mellem dem der ejer og dem der tjener. Opmærksomheden på dette forhold er stadig meget vigtigt, men det skal ikke afholde os fra at analysere andre forhold, andre modsætninger og synergier i sammenhæng med eller UAFHÆNGIGT af klassekamp. Med andre ord: Socialisme og formulering af socialistisk politik i det moderne vestlige samfund, både er, og bør være, MERE end traditionel arbejds- og klassekamp. Også rent pædagogisk tror jeg der er mange almindelige mennesker som står af, når alt altid skal beskrives og forstås i en gammeldags klassekamps-retorik. Jeg tror der er behov for flere tilgange til det væsentlige nemlig menneskers liv og hverdag. Følgelig vil jeg forslå, at man forsøger, at udvikle en bred inkluderende pluralistiske socialistiske tilgang til teori, til politik og til forståelsen af hvad det vil sige, at være menneske i et moderne vestligt samfund.
Mikkel Zøllner Andersen

randi christiansen

Frihed er det bedste guld - såvel for Loke som for Thor.
Frihed er et helt centralt begreb, som derfor må præciseres.

Forudsætningen for frihed er, at basale behov tilgodeses. Så længe der kan kapitaliseres på og indbyrdes konkurreres om de grundlæggende ressourcer, vil vi have et junglelovssamfund, der supporterer eksklusion efter de mest brutale og primitive principper.

Hvorledes kan ressourceadministrationen så tilrettelægges på en hensigtsmæssig måde ifht den helhed, vi alle er del af og afhængig af? Burde nok kunne lade sig gøre - hvor der er vilje, er der en vej. Men først skal modstanden identificeres - hvem og hvad forhindrer, at menneskeheden indretter sig på en i alle måder mere smuk, retfærdig og hensigtsmæssig måde, som beskrevet af permakulturen og økologiske økonomer, prof. Herman Daly o.a.?

Find pengene – find skurkene – find løsningen

Der er løsninger. Og de ER kommet fra venstrefløjen. Men de er over et århundrede gamle og er blevet dæmoniseret i en grad, så en majoritet vil grine, hvis det blev foreslået.

Jeg tror ikke på, at vi kommer videre uden en form for socialisme eller anarkisme. Men det bliver nok enten når alle andre muligheder er udtømt eller for sent.

" Problemet er, at vi ikke engang forsøger "

Nu er vi'et vel ikke ment som vi, du og jeg og hende der hende. Vi'et er nok ment som vore betroede ... her til lands Rasmussen, Thorning, Søvndal, Espersen og Espersen og alle de andre levebrødspolitikere på livslang overførselsindkomst, der ydermere administrerer, gys jeg tør ikke tænke på, hvordan det mon foregår, store statstilskud til deres valgmaskiner.

Hvordan i helv... skulle disse mennesker dog kunne forsøge noget som helst. De har ingen gang på den jord vi andre lever på, de lever i en helt anden verden, deres horisont er næste valgperiode, tror jeg, og mangler så vidt jeg kan bedømme over en bred kam de kvaliteter, der skal til for at komme den afgrundsdybe råddenskab til livs.

Så, fjern partistøtten, skær overførselsindkomsten til politikerne væk efter to perioder i Folketinget eller andre steder, hvor disse unyttige levebrødspolitikere kan stikke sugerøret ned og afskaf ... jeg husker ikke, hvad det hedder, men muligheden for at stemme på partier til demokratiske valg.

Måske vi så kan få nogle visionære og vidende folk på plads, der ikke er bange for at skære igennem ?

Måske.

Mascha Madsen

Og hvad med et krav om en universel basal uddanelse, altså at samlige børn på planeten med fælles financiering, skal sikres et minimum af uddannelse, således at de som borgere på planeten jorden,har en basis for at kunne forstå frihedsgradernes/rammerne og deltage i en demokratisk sammenhæng lokalt og evt. Globalt... OG ET KRAV OM INDFØRELSE AF DEMOKRATISKE STYREFORMER I Alle. Lande på planeten !

Mascha Madsen

Og så vedtagelsen af et fælles globalt sprog, evt. 2-3 om man ikke kan acceptere 1 globalt fællessprog

Mascha, jeg gruer for den fremtid du beskriver med en verdensregering. Det er dømt til at ende i diktatur. Man har faktisk set, at jo større enhederne bliver, jo mere udvandet bliver demokratiet. Det kan du se med EU-overbygningen, som har forvandlet de europæiske lande til skin-demokratier.

Istedet så jeg hellere at man gik efter mindre enheder, måske helt ned på kommune-niveau. Efter anarkistisk forbillede.

Peter Andersen

Kunne det tænkes at de reelle magthavere ikke
har den store grund til ændringer, fordi det ikke
rammer dem selv - endnu?

Søren Blaabjerg

Vesnstrefløjen i Vesteuropa har det problem, at den ikke er særligt foilkelig, og meget teoritung.
Derfor bryder menigmand sig meget lidt om den og ser langt fra hen til den som en kommende frelsende kraft, der vil redde os ud af krisen.

Der er brug for et sprog og nogle formuleringer, der er egnet til at gå lige ind i Hr. og Fru Jensens slar plexus, så de ikke er til at komme uden om.

Og man må snakke realiteter. Det må ikke blive for højpandet.

Hvor skal pengene til huslejen og det daglige forbrug komme fra? Hvem skal producere og hvordan? Osv. osv.. Hvordan undgår vi at spilde for meget tid med ørkesløse kævlerier? Hvem skal bestemme, og hvordan håndterer man tvistigheder i tilfælde af uenighed om diverse detaljer?

Alle disse spørgsmål må være løst, når man skal til at snakke seriøst om en alternativ samfundsmodel med chance for at vinde demokratisk gehør.

Slettet Profil

(@Mascha Madsen) “At sætte det maksimale antal børn pr. Familie til i starten, lad os da bare sige 4 børn…” Ville jeg helt personligt betragte som en krigserklæring (stort ord :-) ), desuden kan det næppe opretholdes (det er som oftest fattige, der får rigtig mange børn?) – Det er endnu en ide, der vil skabe flere problemer end den løser.

Mon ikke, der var en masse ting man kunne starte med at undlade at blive ved med at gøre, før vi opfinder nye ting at gøre..

Mvh..

Michael Kongstad Nielsen

Søren Blaabjerg,
ved valget i juni fik græske Syriza 27,1 % af stemmerne. Det var ca. 2 % fra, at de blev største parti og dermed kunne danne regering. Så det er en mulighed.
http://politiken.dk/udland/ECE1659745/venstrepartiet-syriza-erkender-ned...

Søren Blaabjerg:
Du mener sprog som "99% vs 1%"?
Det gik ikke så godt - i første hug ihvertfald.

Der er brug for både den tunge teori, samt de populistiske slagord. De kan ikke erstatte hinanden.

Det er en mægtig maskine der kæmpes imod, det kommer til at tage tid - og tårer.

morten hansen

Now we are talking!

Dette er starten på noget andet end den tilbagelænede konstatering fra Preben Wilhjelm (som skuffer mig, for manden er alt andet end doven) om, at systemkritik mangler. Og ...? Kom med den, hvis du er så klog, som vi troede!
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/lad-karl-marx-hvile-i-sin-grav.html

Vi prøver nemlig ikke. Hvorfor?

Fordi vi har skabt et passivt pseudodemokrati, hvor vi har glemt, at folkestyre betyder, at folket SKAL styre. For at styre, SKAL folket tage roret, som de har fået tilbudt - eller i det mindste årerne i båden. Man SKAL tage stilling og være aktiv. Vi har passivt overladt alt til nogen, der ikke aner deres levende råd og en hujende fis.

Mine forældre og bedsteforældre var hårdtarbejdende folk. De vidste, at deres lykke afhang af deres indsats. Og de gældsatte sig aldrig.

Vi derimod regner med, at nogen gør det for os, og når det ikke lige kører, regner vi med, at nogen kommer og redder os fra vores elendighed: staten, kommunen, socialforvaltningen, a-kassen, politikerne, eksperterne, psykologen, skolesystemet, lægerne, medierne, banken, EU, NATO, IMF, WTO, ECB, FN, ....

Og vi har intet imod at sætte os i gæld. Fra babyboomerne / 68'erne og frem voksede gæld støt. Velstanden var til låns. Regningen betalte - eller rettere børnebørnene, men det sagde regeringen ikke noget om. Børnebørnene skal også rydde op efter miljøsvineriet og alle vore andre hængepartier. Bavian!

Og her bliver det virkelig ondt og særdeles grumset og uigennemskueligt: korporatisterne har nu fundet ud af, at der er penge i vores dårlige samvittighed over, at vi udmærket ved, at det forholder sig sådan! De er med til at skabe en krise, og nu tager de sig betalt for at løse den - UDEN at løse den. Sådan skaber man uendelig afhængighed.

JA! vi bliver nødt til at tænke i helt andre baner.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/en-alternativ-spareplan.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/hvad-tror-du-der-vil-ske.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/08/den-udeblevne-plan.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/05/forsvar-internettet.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/04/genbrug-er-cool.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/02/sagsg-krigsmagten.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/01/energirevolutionen.html
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/01/kkkendoktrinen.html

Martin Hansen

Frankrig har ingen alternative løsninger. Hollande gør det samme som alle andre i Europa: sætter skatterne op og skærer i de offentlige udgifter.

Obamaisme.

Problemet er ikke at formulere nye alternativer, problemet er at finde et lydhørt publikum.

Michael Kongstad Nielsen

Det kommer af sig selv, når alternativerne er indlysende nok.

Lise Lotte Rahbek

Jeg er enig i, at et max. på 3 valgperioder må være grænsen for alle politikere.

Jeg er klar over, at nogen af dem vil forsøge et skaffe sig så stort et 'overskud' undervejs i deres politiker-tid, at de har noget at gumle på, når de skal til at leve som almindelige borgere.

Men hvis ikke vi får politikere, som selv risikerer at blive ramt af deres egen lovgivning, vil vi fortsat skulle døje med levebrødspolitikere, som forsøger at tage livet og modet fra de mindst modstandsfygtige og organiserede borgere.

Det skal vi simpelthen ud over.
Ikke flere folketingsronkedorer!

Mascha Madsen

En verdens regering skla ikke tage sig af alt, kun særligt afgrænsede fællesplanetare mål ,så som regler i internationalt farvand, de mineraler og metaller der er ekstemt lidt tilbage af på kloden bør fodeles efter andre principper end at KINA EJER STORT SET DEM ALLE/DET HELE... Der er da mere fair at stræbe efter at tage fordelings/handelsprincipper for den slags i en global regering end at vi bare af Kina skal trynes af overmagts og privatejet eller klausulejet tilgang alene fra Kina, fordi Kina i tide slog sig på et opkøb helt strategisk og (i stats regi) fordi de kunne... Jeg vil hellerre have en verdens regering end et Kina der ender som en verdens diktator alene i kraft at nærmest monolpol på væsentligste råstoffer og med Afrika liggende blødende for deres fødder som de nye slaver...!

Mascha Madsen

Og ligesådan når vi får massive mængder. Af klimaflygtninge ? Skal de så bare vansmægte eller skulle de ikke fordeles i hele verden efter nogle gode og retssikrede principper... Og selvfølgeligt også after hvem, der overhovedet kan evne opgaven ??? Vi får masser af problemstillinger ,hvorfor skulle antallet af krigsflygtninge mindskes med kamp og mad og drikkevand, og så skal vi huske at klimaflygtningene o mange hundredemillionerantal kommer oven i netop disse accellererende problemer hvor folk måske starter krige alene for at få adgang til mere drikkevand, please ikke underkend den problemstilling...?

Michael Kongstad Nielsen

Hvorfor skulle der dog være en grænse for, hvor længe folk ønsker at stemme på deres politikere? Vi har jo de politikere, vi beder om. Hvis vi fortsat har tillid til, at de er de bedste, hvorfor skal de så ikke kunne forsætte?

Lise Lotte Rahbek

Michael Kongstad N

Du synes altså godt om, at nogle mennesker kan leve et helt arbejdsliv med at vedtage lovgivning for befolkningen, som de aldrig personligt vil mærke konsekvenserne af - eller hvordan skal jeg forstå,hvad du skriver?

"Det kommer af sig selv, når alternativerne er indlysende nok."

Alternativet er kun indlysende når det er tilgængeligt.

Michael Kongstad Nielsen

Lise Lotte Rahbek,
Principielt har jeg intet imod, at ledere, som folk ønsker skal være deres ledere, bliver ved, sålænge folk vil have dem. Det er folket, der bestemmer, ikke "levebrødspolitikerne", så hvis de ikke lever op til gunsten, så er det ud.

Et eksempel på en herre, der sad i rigtig mange år, er Thorvald Stauning. Han endte endda med at bo i det storborgerlige Gentofte i en æresbolig, tror jeg nok det var.

Michael Kongstad Nielsen

Lise Lotte Rahbek,
Principielt har jeg intet imod, at ledere, som folk ønsker skal være deres ledere, bliver ved, sålænge folk vil have dem. Det er folket, der bestemmer, ikke "levebrødspolitikerne", så hvis de ikke lever op til gunsten, så er det ud.

Et eksempel på en herre, der sad i rigtig mange år, er Thorvald Stauning. Han endte endda med at bo i det storborgerlige Gentofte i en æresbolig, tror jeg nok det var.

Lise Lotte Rahbek

Men Michael Kongstad..

Vi vælgere er jo ikke herrer over, hvem den til enhver tids siddende regering sætter ind.
Det er muligt jeg tager fejl, men så vidt jeg har forstået, er det ikke et overvældende antal af personlige stemmer, der afgør hvem der får poster og folketingssæde. http://valg.mediajungle.dk/2011/09/03/overraskende-let-at-komme-i-folket...

@Søren Blaabjerg

Hvis vi lige tager udgang i din kommentar fra 11. august 2012 kl. 17:56, så er det store problem for socialisme at den gennemsnitlige Hr. og Fru Jensen mener at det er nogen ANDRE der skal 'levere pengene til huslejen og det daglige forbrug' og 'producere',,,

Basalt set, menneskelig natur er at man helst vil lade nogen andre tage slæbet! Hvis man ikke selv har noget ud af det, så gider man s'gu ikke lave en indsats!

Derfor KAN et socialistisk samfund ikke fungere, fordi folk i gennemsnit hellere vil nyde end yde... medmindre man altså i dette socialistiske samfund vælger samme løsning som alle de ANDRE gange det er prøvet i fortiden, nemlig undertrykkelse, hemmeligt politi, polit-bureauer hævet over loven osv... og så er vi lige pludselig langt fra demokrati.

Churchill sagde det ganske rigtigt:
"Capitalism is the unegual sharing of blessings,
Socialism is the equal sharing of miseries..."
...og...
"Democracy is the worst form of government...
Except for all the other ones that have been tried"

Kapitalisme TILSKYNDER folk til at lave noget for samfundet (og dem selv), hvor socialisme MODVIRKER det...

Lise Lotte Rahbek

så er det store problem for socialisme at den gennemsnitlige Hr. og Fru Jensen mener at det er nogen ANDRE der skal ‘levere pengene til huslejen og det daglige forbrug’ og ‘producere’,,,

Så er det da sært, at det ikke er sværere at skaffe arbejdskraft , end det er.
Der står faktisk rigtig mange mennesker i kø for at få et job.

Måske har staklerne ikke opdaget, at de skal være kapitalister og lade andre om at gøre arbejdet.
Du har et stort oplysningarbejde for dig, Lynge.

Michael Kongstad Nielsen

Nej Lise Lotte, det er rigtigt, der kan manipuleres med det, og der indsættes ministre, som end ikke er folkevalgte (skatteministeren f. eks.), og Lars Løkke kan blive opstillet i en ny, større kreds (mere "sikker") osv. Men det ændrer ikke ved, at det i sidste ende er os vælgere, der afgør sagen. Se nu nogle af de konservative, der blev høvlet ned til ingenting ved sidste valg. Der var sikkert flere af dem, der havde set frem til en "karriere" på Christiansborg. Good bye med den.

Lise Lotte Rahbek

Hm, Michael K.N.
jeg er ikke ganske overbevist om det ønskværdige i selve muligheden for levebrødspolitikere, men det behøver vi jo heller ikke være enige om. :)

Michael Kongstad Nielsen

Vel gør vi ej.

@Lise Lotte Rahbek

Nu er DK jo ikke et socialistisk land hvor man ikke har noget ekstra ud af at arbejde :-)
Selv med den relativt store forskel i indkomst der er i DK mellem at blive forsørget af dem i arbejde og selv arbejde, så er der alt for mange der vælger at lade andre tage slæbet. Hvordan ville det være hvis det var lige???

steen ingvard nielsen

Tænk selv ellers er der nogen nogen der gør det for dig.

Problemet er måske, at vi har alle muligheder i verden men udnytter nærmest ingen af dem til andet end hvad der allerede efterspørges, vi spørger aldrig til hvad der kan blive brug for og hvad morgendagens behov kan være, vi har en teknologi der kan alt, men vi udnytter den ikke, til andet end til hvad en etableret magt-elite vil.
Vi har ufattelige mængder af energi der kommer fra naturens reserver, men vi bliver fortalt at de ikke er rentable fordi industrien af Fusile brændstoffer stadig er den mest magtfulde.

Der ligger ufattelige mængder af reserver latent i reserver vi allerede kender, derudover bør man med den teknologi vi kender kunne få bedre udnyttelse af de ressourcer vi allerede har. Vi bør ikke lade det op til kortsigtede meningsdanneres forståelse af verden, at ophæve til lov men, men lade det blive op til en storstilet, bredt favnende, al menneskelig forståelse af verden og af menneskers rettigheder og formåen, blive afgørende for den bredt favnende dialog der bør kunne sigte så bredt som muligt.

I dag er det åbenbart lidt op til op til tilfældigheder og op til skiftende regeringer i toneangivende stormagter om vi skal have bæredygtighed eller ej, eller om vi skal have demokrati eller det modsatte.
Hvornår bør vi kunne reagere, skabe en forståelse for, og skabe en indflydelse på, vores eget liv?

Dialogen kunne være nøgleordet, men er det indtil videre sjældent. Fører vi reelt dialog, i stedet for at tro uden, at vide eller, at handle uden at kommunikere, tja, så kan vi måske påstå at vi ved noget, men ikke før end, at vi har ført en (reel dialog). I dag kan en dialog, godt være noget der er baseret på envejskommunikation, men før vi får en reel opfattelse, af hvad dialog egentlig er, kan vi hverken få en forståelse af Demokrati, eller en forståelse, af forudsætningerne for samme.

Teknologi
Skulle vi en dag kunne få mulighed for at få adgang til folks tanker eller folks underbevidsthed, ville vi stadigt ikke kunne få vished uden, at føre en reel dialog, der involverer to personer under hvilken, disse er ved fuld bevidsthed og dermed, kan muliggøre en dialog.

Uden at være ved bevidsthed kan det ikke opfattes som en reel mellemmenneskelig dialog, hvis det skulle vise sig, at man kunne føre dialog med folk mens de sover f.eks. Er der ikke tale om en dialog , i og med at der ikke er tale om bevidst kommunikation mellem to parter.

I sovende tilstand er folk ikke i kontakt med en bevidsthed som de er i vågen tilstand. Er man i kontakt med folks underbevidsthed er man i kontakt med et organ så som en blindtarm men ikke mere, for at få en fuld forståelse af mennesker, må man føre en reel dialog som indbefatter to personer der, som minimum er i dialog og ved bevidst og frivillig dialog.

Bringer man historier om folk uden de selv ønsker at medvirke, er der ikke tale om dialog, skulle man v.h.a. teknologien en dag kunne interviewe folk mens de sover og dermed ikke er i en så kaldt bevidshedsheds-tilstand, kan man ikke regne med det der siges/fremkommer for pålydende.

Hvis noget skal kunne tages for pålydende, må det kun være det som er sagt under bevidsthed og dermed ved frivillig medvirken. Der er ikke noget der forhindrer at man, med den teknologi, vi har, kan påvirke folk mens de sover eller i vågen tilstand, alt hvad der skal til er blot hørerapparats teknologi, hvor lyd kan sendes ind i øregangen v.h.a. øret eller kæben.

Kan man skabe lyd der er forbundet til den menneskelige hørelse og kan man ydermere sørge for at denne teknologi er forbundet til mobiltelefonteknologi, kan alt lade sig gøre.

Selv en kontakt til den menneskelige underbevidsthed, både i vågen og sovende tilstand.

Skulle man en dag kunne stå med en sådan teknologi, samt det faktum, at man kan sætte et kamera på det menneskelige øje således at et menneske kan bruges som bevidst eller ubevidst objekt for det der er menneskeligt tænkeligt og synligt, + at der findes batteri teknologi som gør, at det kun er ganske lidt sollys der skal til for at oplade, den energi der skal til for at drive et sådant apparat, ja, så er det kun fantasien der sætter grænser for hvad dette kan bruges til.

Tænk! og det behøver du ikke en gang for nogen har gjort det for dig.

Har du fantasien til at tænke dig til, hvad dette kan bruges til eller foretrækker du som de fleste, at gå udenom, wiki-leaks medie forberedende, medie reaktionsundersøgende, wiki-leaks, vi prøver det her af for at se reationen, skulle den rigtige afsløring komme en dag, har vi taget brodden af den storstilede reaktion.

Tænk selv!

Har du lyst?

Før det er for sent!

Fremtiden er din helt alene, hvis du tror på at mennesker har de samme rettigheder som de vi altid hat taget for givet.
Har du lyst til at forholde dig kritisk, kunne det være nu du skulle gøre det!

Morten Lynge:
Det vi så i østeuropa havde ikke meget med hverken kommunisme eller socialisme at gøre.

Hvis folk får medejerskab af deres samfund og deres produktionsmidler - og jeg mener RIGTIGT medejerskab, ikke det på-papiret slagsen vi så i østeuropa - og var med i den daglige beslutningsproces og drift, og de kunne høste frugterne af deres beslutninger, så tror jeg der ville være en helt anden motivation end det du opstiller. En motivation som kan måle sig med (måske endda overgå?) den kapitalistiske.

Der kører kooperativer både i sydamerika og Spanien (og sikkert andre steder, som jeg ikke kender), som er fuldt ud konkurrencedygtige, på trods af, at alle medarbejdere kører virksomheden sammen. Men væk er skåret fordyrende elementer som aktionærer, der skal have udbytte, og ledere med ekstreme lønninger. Og på grund af den fælles beslutningsproces er der givetvis også en højere moralsk adfærd. Det er trods alt sværere at beslutte at svine sit nærområde til, når beslutningstagerne og deres familier selv bor i det. Dertil er det nok også sværere at træffe umoralske beslutninger i en stor forsamling, hvor en enkelt psykopat på toppen ikke har magten - i modsætning til mange steder i erhvervslivet.

Morten Lynge skriver:
"Selv med den relativt store forskel i indkomst der er i DK mellem at blive forsørget af dem i arbejde og selv arbejde, så er der alt for mange der vælger at lade andre tage slæbet."

Har du noget statistik på dét?
Sidst jeg kiggede, havde DK en af de højeste erhvervsfrekvenser i verden.

@Dennis Berg

Små kooperativer fungerer fordi alle kender hinanden. Det er ikke let at dandere den på andres bekostning når man kender dem og de står på den anden side af samlebåndet. Det virker ikke på samme måde når man ikke kender hinanden.

Hvis ikke Østeuropa var socialistisk, så vil jeg da gerne have at du peger på et socialistisk eksperiment der har virket :-p
HVER gang det er forsøgt, uanset om der var ædle motiver bag, så er det endt i diktatur fordi det er uforenelig med basal menneskelig natur.

Tal for DK? Der er omkring 62% af befolkningen der er forsørget af det offentlige (ansatte og overførsler). Af de 62% er ca 6-7 der står 'i kø for at få et job' som Lise Lotte siger...
Problemet med begreber som 'erhvervsfrekvens' og 'arbejdsløshed' er at de ikke tager i betragtning hvor mange mennesker der er 'parkeret' uden for de grupper der tælles med, og Danmark er fandens god til at 'parkere' folk.

Thorbjørn Thiesen

Fra den franske revolution stammer parolen, frihed-lighed-broderskab. Denne parole skal skrives om , så den kommer til at lyde: fællesskab-ansvar-retfærdighed og derfor kan være den moderne socialismes fundament, så vi kan udvikle samfundet , hele samfundet. Så det ikke kun er de få der høster af samfundet og de yder intet. De konservative og liberal alliance taler hele tiden om at skattelettelser vil sætte gang i væksten. Det udsagn hviler på et fatamorgana og har ingen empirisk grundlag. De liberale betragter økonomisk frihed, som retten til at stå i vejen for et hvert tiltag som staten gør for at hæve levestandarden for hele samfundet. Så noget konstruktivt fra den side skal vi ikke forvente. De er farligere for samfundet end Enhedslisten. Den udbygning af uligheden, som de har skabt sammen med DF og som de vil fortsætte hvis de kommer til magten igen, vil resultere i optøjer og plyndringer som udspringer af afmagt. Så stem rødt.
Margrethe Vestager er mørkeblå og bør holdes uden for indflydelse. Det var hende der ville en anden vej, så er det da et løftebrud at føre en bagstræverisk politik.

Oscar Ibrahim

Jeg tror desværre ikke, at det er op til os at bestemme hvorvidt vi skal "forsøge eller ej".

Nu tror desværre største delen af Danmark og resten af verden at der i vesten er demokrati i vesten, men sådan hænger det desværre ikke sammen.

USA, er nok det bedste land at drage ind i sådan en debat.
Inden Barack Obama blev valgt som President i USA sagde han, at han ville regulerer lønningerne i Wall-Street samt bankernes indflydelse på den amerikanske finanspolitik.
Men sådan er det ikke forløbet.

Nogle af de mennesker som var med til at "opbygge" strukturen til finanskrisen har stadig masser af magt. Jeg da bare nævne Timothy Geithner som under Bush's tid var præsident for
for den amerikanske central bank.

Selv samme Timothy blev så til finansminister i 2009.
Dette er et meget godt billede på hvordan det forgår i USA.

Grunden til Obama blev præsident var fordi han fik en masse reklame penge.
Dem betaler han nu tilbage ved at føre den politik som betalerne forlanger. "Obama Care" er dog en undtagelse. Finanspolitikken er jo stadig den samme.
Det er jo ikke for sjovt at man kalder regeringen i USA for "WALL-STREET GORVERNMENT" !

Verden vil stå overfor nogle store udfordringer i fremtiden. Og de gælder for alle !

Forbruget bliver større og større og ressourcerne bliver mindre og mindre.

Med andre ord: "Ressourcer er knappet, behovet er uendeligt".

JEG VIL BARE SIGE, FÅ RØVEN LETTET ELLER MÅ GUD VELSIGNE DE NÆSTE GENERATIONER !

Morten Lynge:
Små kooperativer?

Her er en spansk corporation med 83.000 medarbejdere:
http://en.wikipedia.org/wiki/Mondragon_Corporation

Morten Lynge:
Der er så vidt jeg ved ikke nogle socialistiske eksperimenter der har lykkedes på national skala. Du skal ned i mindre skala. Sovjetterne fungerede indtil Lenin smadrede dem. Pariser-kommunen. Kooperativer.
Der er sikkert andre eksempler.

Hvis du ikke ved hvad socialisme eller kommunisme er, så bør du læse op på det. Populær-viden baseret på amerikansk propaganda og hollywood-film er ikke nok, hvis du vil diskutere seriøst.
Når du læser op på det, vil du også se, at hvad der blev kørt med sovjetunionen ikke var kommunisme.

@Dennis Berg

83.000 lyder måske som et stort tal, men det er stadig småt... Fælles for alle dine eksempler er at de er små, og ikke kan overføres til national skala, og da slet ikke til international...

Nej, Soviet unionen var ikke kommunistisk eller socialistisk, men pointen var at de to begreber bare ikke virker når man kommer op i lande-skala, men glider over i diktatur og undertrykkelse netop fordi de er i modstrid med fundamental menneskelig natur...

Mange af indlæggene ovenfor siger at 'vi skal bare lige ændre...' for at verden bliver et socialistisk paradis, men de glemmer lige at først skal den menneskelige natur ændres.
I bund og grund er vi stadig hulemænd, hvor dem i vores egen hule er folk vi arbejder sammen med og kæmper for, og dem i de andre huler er nogen vi konkurrerer med og kæmper imod.

Det ses rimeligt tydeligt når man ser på selv de fremmeste socialister herhjemme, så er der ikke en eneste af dem der er socialistiske nok til at dele ligeligt med de fattige i Afrika. De er kun (og det endda kun i begrænset stil) socialistiske overfor dem i deres egen hule...

Når menneskelig natur er ændret, så kan socialisme begynde at have en chance, men eftersom vi ikke har kunnet ændre det i de sidste 50.000 år, så sker det nok ikke lige med det samme :-p

Morten Lynge:
De 83.000 i den spanske corporation var svar på din påstand om, at kun kooperativer i lille skala kan lade sig gøre, så folk ikke "putter sig". Det er jo åbenlyst modbevist i Spanien.

Du har den klassiske liberalistiske holdning, hvor mennesket ses som et egoistisk og egennyttigt individ, og det verdensbillede krakelerer mildest talt med det spanske eksempel.
Hvad gør du ved dét? Vil du ignorere det? Eller vil du tage det til efterretning og justere dit verdensbillede?

Hvis du ikke mener at Sovjetunionen (og dermed også andre "kommunistiske" diktaturer som Kina) er rigtig kommunistiske, så lad være med at sige det.

83.000 er af en størrelse, som når op på en del smånationers.
Jeg mener, at antallet er så stort, at det derfra godt kunne skaleres op til et helt land.

Sider