Læsetid: 4 min.

Realityens rolleliste

Vi ved, vi elsker reality-tv, men ved vi også hvorfor? Information har spurgt caster Elisa Lykke, som lever af at finde de rigtige deltagere til de danske realityprogrammer, om, hvilke personligheder der får os til at elske realitykonceptet. Ethvert vellykket realityprogram skal nemlig indeholde både ’naboens datter’, ’klovnen’ og så selvfølgelig ’den homoseksuelle’, som vi alle sammen holder med
Vi ved, vi elsker reality-tv, men ved vi også hvorfor? Information har spurgt caster Elisa Lykke, som lever af at finde de rigtige deltagere til de danske realityprogrammer, om, hvilke personligheder der får os til at elske realitykonceptet. Ethvert vellykket realityprogram skal nemlig indeholde både ’naboens datter’, ’klovnen’ og så selvfølgelig ’den homoseksuelle’, som vi alle sammen holder med
31. august 2012

Naboens datter

»I et realityprogram er det vigtigt, at der er nogle deltagere, man kan identificere sig med – og i den forbindelse er en ’naboens datter’-type god. I løbet af programmet kan hun godt overraske og gå i en anden retning og alligevel ikke være så meget det, man forbinder med naboens datter, men vi kan som udgangspunkt genkende hende fra vores hverdag. Hun er ufarlig, fordi hun er dygtig og opfører sig ordentligt. Hvis der er nogle, der stikker helt af og er unormale eller uidentificerbare, så hiver hun os tilbage til det, vi kan identificere os med og til det, vi ved er normalen. Hun giver os en form for tryghed, så det ikke bliver et rent freakshow. Det er sjældent ’naboens datter’-typen, der bliver en stor realitystjerne efterfølgende, for man glemmer hende lidt, men hun er rigtig god at have med i programmet.«

Den flotte fyr

»En af deltagerne skal være en smuk, ung singlefyr. Han skal være den lækre gentlemantype, som alle piger ønsker at være kæreste med, og som nogle af de andre deltagere kan forelske sig i. Den flotte fyr åbner for den mulighed, at der kan opstå kærlighed i programmet, og det er jo altid fantastisk, når der opstår romancer. Jeg castede til Big Brother sæson 4, hvor deltagerne Robert og Sisal lavede verdens første Big Brother-baby. Det er jo fantastisk for en caster, at man kan få romantik til at ske. Derudover er ’den flotte fyr’ en, seerne ser op til, og som de unge piger bag skærmene drømmer om.«

Den homoseksuelle

»Der skal være en af deltagerne, som har noget på spil. Typisk er det en, der lige er sprunget ud som homoseksuel, eller en, der har en stor hemmelighed eller et budskab, som vedkommende gerne vil ud med. Eller måske en mor, som skal undvære sit barn i 100 dage, mens hun selv er i Big Brother-huset. En deltager med noget på spil kan give os håb og drømme, og er en, vi kommer til at holde med, fordi vi ønsker, at vedkommendes budskab bliver hørt, og at der findes en løs­ning på problemet. Hvis det for eksempel er en deltager, som gerne vil springe ud som homoseksuel, så holder vi med ham, for selvfølgelig skal han ud med sin hemmelighed. Sådan en person er ekstrem vigtig for ethvert realityprogram.«

Den kedelige

»’Den kedelige’ kan minde om ’naboens datter’, men mens ’naboens datter’ er køn, sexet og en, man gerne vil gifte sig med, er ’den kedelige’ en fyr eller en pige, som ikke ser specielt godt ud, men som har nogle almindelige værdier. Vi gider godt det kedelige. Hvis man har et meget farverigt cast og nogle deltagere, der har en vanvittig tøjstil, altid går med bandanaer eller drikker sig for fulde, så trækker ’den kedelige’ i den anden retning. Kedelig betyder ikke dum, men det kan være ham eller hende, der altid laver maden eller rydder op – en, der laver alle de der hverdagsting, som vi kan identificere os med, og som er med til at skabe balance i programmet.«

Stjernen

»Realitystjernerne har ingen grænser, er totalt filterløse og er overhovedet ikke bange for at udstille sig selv som dem, de er. Der er masser af mennesker, som prøver at være smukkere, klogere og bedre end os andre, men lige præcis de personer, som ligger langt væk fra normen, er dem, de er – og står ved det. De mest spændende personligheder er dem, vi ikke kan identificere os med. Amalie (tidligere deltager i Paradise Hotel) er for eksempel ligeglad med, at hun fremstår som en uintelligent pige. Hun deler alt lige fra aborter til retssager – noget, som vi andre finder utrolig personligt. De fleste kunne ikke drømme om at udstille sig selv på den måde. De grænseløse realitystjerner bliver så interessante, fordi vi ikke kan forestille os, at der er nogen mennesker, der er så ligeglade. Det vækker en blanding af beundring og afsky i os. Det er lidt ligesom tv’s svar på Klokkeren fra Notre Dame, som vi kan pege fingre ad, og som kan styrke vores eget ego. Samtidig kan vi også tænke, at det må være vidunderligt og befriende at være så hæmningsløs. De personer, som ligger langt fra normalen, er ofte dem, der står på sejrsskamlen, når programmet slutter, og er i øvrigt også dem, som fortsætter med at være synlige i mediebilledet efter programmerne.«

Klovnen

»’Klovnen’ er skæv og kantet. I et realityprogram skal der altid være én, der tør lave noget ballade og noget oprør, og som tør gå i front uden at være bange for konsekvenserne. Den skæve og kantede klovnetype sørger for, at der rent faktisk sker noget i programmet. Klovnen skal være flabet, rebelsk og ikke bange for autoriteter, og så er det også ham, der drikker sig alt for fuld til festerne og skejer helt ud.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu