Læsetid: 3 min.

Sætningen, der blev væk

Når jeg uden at tøve sagde ja til at skrive om en litterær sætning, som havde gjort indtryk på mig, var det, fordi jeg var sikker på, hvor den befandt sig henne. Der var den så ikke. Måske læserne kan hjælpe mig?
24. august 2012

Jeg har ikke fundet den. Jeg var ellers sikker på, at den stod i Erica Jongws roman Fanny eller den sandfærdige historie om Fanny Hackabout-Jones og hendes eventyrlige oplevelser fra 1980, som jeg læste i 1984. At den kom en smule umotiveret midt i det hele, og slet ikke havde noget med romanens i øvrigt saftige indhold at gøre, Jeg havde fået Fanny af en af mine bedste veninder og læste den i løbet af den uge, jeg tilbragte på en barselsgang efter en ekstremt hård fødsel, hvor barnets liv var i fare.

Det er måske her, at vidt forskellige minder falder sammen, dette at få et barn, at læse Erica Jongs roman, som blandt andet er en fortælling, en mor retter til sit barn, og så den sætning, der altså ikke står i bogen.

Eller måske står den der, jeg kan bare ikke finde den eller nå at læse samtlige 638 sider igennem igen.

Sætningen, som jeg leder efter, kan jeg derfor af gode grunde ikke citere. Jeg kunne have snydt og fundet en anden, men det er denne, jeg oftest tænker på, når jeg overrasket står over for livets ofte brutale hændelser.

Så jeg må prøve at huske. Hvem forfatteren end er, må vedkommende have mig undskyldt, når jeg her forsøger i det mindste at gengive dens mening. Det er måske ikke engang en sætning, snarere et lille afsnit. Jeg er sikker på, det indledte et kapitel, jeg kan næsten se det for mig og vil være lykkelig, hvis en anden måske ved, hvor det står? Jeg ved ikke engang, hvor jeg skal lede længere.

Det handlede helt overordnet om, at man forventer sig et, og så sker der noget andet, men illustreret med dødsfald. Det handlede så også om, at man derfor aldrig er sikker på at føle det ’rigtige’. Man forventer, at et andet menneske skal dø, fordi det er sygt for eksempel, og man forbereder sig længe på sorgen. Men så bliver personen rask og lever videre i bedste velgående. Et andet menneske dør pludseligt uden at man på nogen måde havde forventet det. Så de følelser, man har, passer ikke til situationen. Det er simpelthen så ofte tilfældet, at de følelser, man har på et tidspunkt, slet ikke stemmer overens med, hvad der rent faktisk er ved at ske.

Men det kan man først se bagefter.

At få et barn

Jeg fik fundet Erica Jongs roman frem fra pulterkammeret, der må visse af bøgerne jo opbevares. Det er en af hendes mere oversete romaner, selvom den er vældig underholdende og ifølge senere interview med hende er det den, hun er mest stolt af. En litterær tour de force, pastiche og parodi på 1800-tallets litteratur, en kvindelig og feministisk omskrivning af John Clelands Fanny Hill – en glædespiges erindringer. Og så handler den faktisk vældig meget om, hvordan det er at få et barn.

Og hvordan er det så at få et barn? Det har man alle mulige forventninger til. Og en masse frygt. Mit rent fysiske eksemplar af Fanny bærer stærkt præg af børn. Den må have stået på nederste hylde på et tidspunkt, hvor en unge har fået fat i den, har gennemtygget et hjørne og revet den i stykker. Den er klistret samme med klisterpapir, som nu er så gammelt, at også det smuldrer.

Hvor var jeg bange dengang for alt det, der kunne ske mine børn. Klatre op og falde ned, biler, der kunne køre dem over eller klorin de kunne få fat i og sluge. Det skete ikke. Det skulle blive langt senere, hvor jeg slet ikke var bange, at der skete farlige ting for dem. Lige nu er jeg bekymret igen, men måske kommer alt til at gå godt og noget helt andet sker?

Det var godt, at jeg fik fingre i Fanny igen, jeg vil læse den igen fra ende til anden. For jeg fandt så en anden sætning, som jeg også ofte har citeret både for mig selv og for andre, men hvis detaljer jeg havde glemt. Og som måske handler om, hvorfor man slet ikke kan undgå at føle så meget, bekymre sig for meget. Jong skriver nemlig så indsigtsfuldt:

»For al fremtid skal hun nu, i det mindste til dels, bestemmes som moder til dette barn. Dør det, er hun mor til et dødt barn; lever det, vil dets smil og tårer være hendes smil og tårer. Tages det fra hende, er hun stadig for evigt forandret på Jorden og i Himlen. Hun har været fordoblet og blev derefter delt i to, og hun bliver aldrig hel igen.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Tjah, mon ikke mange har skrevet om emnet, der behandles i citatet der blev væk? Seneca skrev f.eks. om forventninger, hvilket vel er essencen af det bortblevne citat?

Erstatsningscitatet behandler en tematik, der ligeså er filofisk i natur. Jurister af den klassiske skole der givetvis vendt samme emne, omend næppe helt så lyrisk som Erica Jong gjorde.