Læsetid: 4 min.

’Terrorister skaber uudslettelige billeder’

Anders Rønnow Klarlund har brugt fire år på at lave Danmarks første spillefilm kun bestående af stillbilleder. Men hvorfor lave en film, hvor man fjerner det allermest grundlæggende element i filmmediet: bevægelsen?
Spændingsfeltet mellem kunst og samfund, ikke mindst mediernes tendens til at udskifte ægte indlevelse med tomme kalorier, er omdrejningspunktet i filminstruktøren Anders Rønnow Klarlunds film, ’The Secret Society of Fine Arts’, der kun består af stillbilleder.

Spændingsfeltet mellem kunst og samfund, ikke mindst mediernes tendens til at udskifte ægte indlevelse med tomme kalorier, er omdrejningspunktet i filminstruktøren Anders Rønnow Klarlunds film, ’The Secret Society of Fine Arts’, der kun består af stillbilleder.

Fra filmen

28. august 2012

Terror eller kunst? Det er overskriften på forsiden af El País oven på den eksplosion, der dagen før har sprunget det zoologiske museum i stumper og stykker. En eksplosion der med voldsom kraft har slynget levnet fra fortidens enorme dyr flere hundrede meter ud i det offentlige rum og skabt lige dele skræk og forundring blandt menneskemængden. En kæmpe stødtand fra en mammut har gennembrudt forruden på en bil og står nu som en abstrakt skulptur midt i kaosset af støv, murbrokker og dyr, der var døde lang tid før, vores liv begyndte. For dem, der skulle være i tvivl om de ansvarliges syn på ovennævnte spørgsmål, har man på et lille banner påtrykt skriften: Dette er ikke underholdning. Det er kunst.

Og netop spændingsfeltet mellem kunst og samfund, ikke mindst mediernes tendens til at udskifte ægte indlevelse med tomme kalorier, er omdrejningspunktet i filminstruktøren Anders Rønnow Klarlunds film, The Secret Society of Fine Arts. Den aktivistiske kunstnergruppe The Secret Society of Fine Arts vil nemlig via terrorens sprog genaktivere menneskets ægte indlevelse og tilstedeværelse i verden. Terroristerne har fundet et sprog, som verden lytter til, når de skal forstå sig selv. En rolle som tidligere tilhørte kunsten. Det vil The Secret Society of Fine Arts lave om på.

Det kræver et stort knald

»Terroristernes bedrift er jo, at de ikke bare slår folk ihjel. De er æstetisk ambitiøse i og med, at de skaber uudslettelige billeder – billeder som de vestlige medier kaster sig over, svælger i og bruger igen og igen i de uendelige nyhedsudsendelser. Samtidig er politikernes modsvar, at det er forkert at dræbe uskyldige. Men kan man virkelig bekæmpe æstetik med moral,« spørger Anders Klarlund.

Det er det spørgsmål, der driver kunstgruppen i The Secret Society of Fine Arts. Kunstgruppens leder, Louis, ser et behov for et modangreb. En tilbageerobring af kunstens domæne og det tilstedeværende menneske, der lever sit eget liv og ikke projicerer og fordrejer sin medmenneskelighed. Det kræver et stort knald.

Terrorkunst

»Vi skal vækkes fra den døs, det moderne menneske lever i. Vi lever vores liv pr. stedfortræder. Vores følelser udleves i en tarvelig efterligning via medierne blottet for nogen form for autenticitet. Terroristerne har trods deres sørgelige udgangspunkt fundet et sprog, der virker,« siger Anders Klarlund.

Anders Klarlund trækker således i The Secret Society of Fine Arts tydelige tråde til virkelighedens verden, hvor både komponist Karlheinz Stockhausen og kunstneren Damian Hirst var ude efter 11. september-angrebet og tale om terroren i New York som »det største kunstværk«. Kunst bliver af filmens kunstgruppe på samme måde defineret som noget, der direkte skal indvirke på vores virkelighedsopfattelse. Som noget der direkte skal ryste os i vores grundvold og få os til at se alting i et nyt lys. For at fravriste terroristerne deres æstetisk dominans bliver man ifølge kunstgruppen nødt til at lave kunst, der er bedre. Terror skal ikke bekæmpes, den skal overgås – terroristerne skal slås på hjemmebane. Kun på den måde kan vi genvinde kunsten som en drivkraft i samfundet. Gruppen går således ud af lige dele forfærdelse og misundelse i gang med deres eget aparte modsvar til terroren via den ene mere visuelt fascinerende eksplosion efter den anden. Og det er her, at Klarlunds stillbilleder kom til deres ret.

For ved ikke at give os 24, men kun ét billede i sekundet, bliver man som i filmens inspirationskilde, Chris Markers 28 minutter lange novellefilm La Jetée fra 1962, suget ind i billederne på skærmen. Klarlund tvinger beskueren til at se og herved via det langsomme tempo også at reflektere og føle. Formen aktiverer beskueren, og man nærmest tvinges til at engagere sig. Der skabes således også en sammenhæng mellem kunstgruppens kamp og Anders Klarlund som filminstruktør.

Turde ramme ved siden af

»Det er klart. Reaktivering af vores indlevelsesevne er også mit projekt. På den måde ligner vi hinanden. Hvis vi bare laver kunst, der lader publikum slumre ind i en sentimental følelsessuppedas, så bliver det reduceret til et stof, der gør en mere til zombie, end det forstærker ens evne til at være levende – så i den overordnede indgang til kunst er vi enige,« siger Anders Klarlund.

Filmmediet skal ifølge Klarlund turde at eksperimentere, turde at ramme helt ved siden af i forsøget på at påvirke et eller andet menneske derude i mørket. Det er grundvilkåret, hvis det er kunst, man vil lave.

»God kunst får tiden til at stå stille, får os til at stoppe op og tænke over vores eget liv ved at tilbyde os et nyt perspektiv. Ellers kan det være lige meget,« siger Anders Klarlund.

 

 

 

’The Secret Society of Fine Arts’ har premiere i Grand Teatret i aften kl. 21:30. Dette er den eneste mulighed for at se filmen i biografen. Filmen udkommer desuden på dvd sammen med det nye nummer af filmmagasinet EKKO, der udkommer i morgen. Med på dvd’en er desuden inspirationskilden den franske kortfilm ’La Jetée’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu