Nyhed
Læsetid: 6 min.

Alting kan ske i mørket

Gys. Blodig Weekend hedder en ny genrefilmfestival, der begynder i morgen, fredag, og har mange gyser-, splatter- og spekulationsfilm på programmet. Informations filmredaktør har set en håndfuld af filmene, og det var både morsomt, uhyggeligt og kedeligt
Kultur
27. september 2012
Blodig Weekend. Gyser-, splatter- og spekulationsfilmfestivalen Blodig Weekend, der begynder i morgen i København, byder på både grin og gru, som f.eks. P.J. Pettiette opfindsomme, morsomme seriemorderfilm ’Julia X’ 3D (tv.) og det franske makkerpar Alexandre Bustillo og Julien Maurys stemningsfulde vampyrspøgelsessplatterdrama ’Livid’.

Blodig Weekend. Gyser-, splatter- og spekulationsfilmfestivalen Blodig Weekend, der begynder i morgen i København, byder på både grin og gru, som f.eks. P.J. Pettiette opfindsomme, morsomme seriemorderfilm ’Julia X’ 3D (tv.) og det franske makkerpar Alexandre Bustillo og Julien Maurys stemningsfulde vampyrspøgelsessplatterdrama ’Livid’.

Blodig Weekend

Julia er på date med en flot og tilsyneladende venlig fyr, der viser sig at være seriemorder, som brændemærker sine ofre. To rumænske piger samles op af tre italienske fyre, og en omgang brutal voldtægt og tortur følger. Lance får et lift af en anden mand, der viser sig at vide alting om ham og vil have hævn for et eller andet, hvorfor han tvinger Lance til at gøre uhyrlige ting og samtidig skærer hans lemmer af ét for ét.

Jo, der er rigeligt at fornøje sig med i den kommende weekend, hvis man er dedikeret gorehound. Cinemateket i København, Husets Biograf og dvd-distributøren Another World Entertainment (AWE) har nemlig slået sig sammen om at afholde Blodig Weekend, en genrefilmfestival, hvor man i løbet af tre dage bliver ført ud i mange mørke og ikke alle lige behagelige afkroge af det menneskelige sind.

»Vi vil gerne have nyt publikum og nye fans til genren. Vi er interesserede i at få fat i alle, som har lyst til at se nogle film, som er en lille smule på kanten,« har medarrangør Jan Schmidt fra AWE sagt om minifestivalen til Politiken.

Gys og grin

Man kan måske tvivle på, at Blodig Weekend for alvor vil nå et publikum, som ikke med en vis iver allerede dyrker den slags gyser-, splatter- eller spekulationsfilm, som udgør hovedparten af festivalen, men der er ingen tvivl om, at selv de største entusiaster vil kunne få stillet den værste sult med både gamle og spritnye film, mange af dem på og enkelte ud over kanten.

Tilmed er der mulighed for at møde instruktørerne af nogle af filmene – blandt andre italienske Lamberto Bava, manden bag ikke mindst Demons I og II (1985-86) og søn af giallo-mesteren Mario Bava – og deltage i et såkaldt collector’s market, hvor man kan købe plakater, billeder og merchandise, der har med genrefilm at gøre.

Man kan spørge sig selv, hvad i alverden man dog skal med en festival, der viser film, som de fleste hardcore fans alligevel selv finder og køber eller ser på nettet. Men ligesom komedien er skrækfilmen en genre, det kun bliver sjovere at opleve i selskab med andre. Man griner højere og gyser mere, når man sidder i en sal fuld af begejstrede fans og lader sig føre med af stemningen, der både kan være solidarisk med filmene eller på filmenes bekostning.

Og den form for velvilje bliver der bestemt brug for i løbet af Blodig Weekend, for det er bestemt ikke alle titlerne, der er lige gode som film betraget. Men så kan de – i hvert fald nogle af dem – så meget andet.

Sort og blodigt

Jeg har set fem af filmene, og det har skiftevis været uhyggeligt, skægt og langstrakt.

P.J. Pettiettes Julia X 3D, der nok bør ses i 3D på grund af en række 3D-egnede gimmicks – blod og andre ting, der smides i retning af publikum – så jeg i 2D, og det var såmænd ikke værst. Titlens Julia (Valerie Azlynn) er på date med en lækker fyr (Kevin Sorbo), som hun har mødt på nettet, og som viser sig at være en fæl seriemorder. Nu er Julia heller ikke, hvad hun giver sig ud for at være, og snart er det seriemorderen, som er på flugt fra Julia og hendes lillesøster.

Hvad, der sker og hvorfor, skal jeg ikke afsløre mere af her, for selv om filmen er alt for lang, er den fuld af overraskelser og et ganske originalt greb på en fortærsket genre. Skuespillet er glimrende, omend lidt karikeret, men det passer til Julia X, der begynder dystert og traditionelt, men hurtigt udvikler sig til en sort og meget blodig komedie.

Sjov på en pågående og alt andet end elegant facon er også den tidligere skuespiller og Troma-manuskriptforfatter Trent Haagas Chop. Filmen handler om Lance (Will Keenan), en tidligere stofmisbruger og småforbryder, der en dag får et lift af en ukendt mand (Timothy Muskatell), som viser sig at have et horn i siden på ham.

Manden vil have, at Lance undskylder for en uret, han engang har gjort ham, men Lance kan ikke huske, hvad han har gjort og hvornår, og manden tvinger ham nu til at gøre ubeskrivelige ting som straf.

Filmens titel, Chop (hug eller afhugget stykke på dansk), antyder, hvad det går ud på.

Chop er ingen stor film, og tonen svinger fra den ene yderlighed til den anden. Men Haaga og de to hovedrolleindehavere synes at have moret sig med at blande blod og humor, og i flere scener er det svært ikke at grine med, når den ukendte mand igen og igen bedøver og straffer en stadig mere desperat og forståeligt forvirret Lance.

Spøgelser og spekulation

I den mere alvorlige afdeling af Blodig Weekends program, finder man tre film, som jeg har set. Af dem er Raffaele Picchios Morituris klart den svageste, selv om den nok skal tiltale tilhængere af den form for spekulationsfilm, der har fået det alt andet end smigrende tilnavn ’tortureporn’, det vil sige film som Hostel og Saw, hvor mennesker bliver pint, plaget og slået ihjel på den mest bestialske vis.

Der er ingen humor eller charme i Morituris, hvori tre unge italienske mænd lokker to unge rumænske piger med ud i skoven, tæver dem og misbruger dem seksuelt, inden de alle bliver slagtet af en flok zombiesoldater fra romertiden. Det er ubehageligt at se på, og så hjælper det ikke stort med et halvkvalt budskab om, at fortidens forlystelsessyge kejsere og deres skruppelløse håndlangere og gladiatorer også findes i dag.

Så er det franske vampyrspøgelsessplatterdrama Livid, der er instrueret af makkerparret Alexandre Bustillo og Julien Maury, straks mere interessant. Hovedpersonen, unge Lucy (Chloé Coulloud), bor i en forblæst del af Bretagne og er i praktik som hjemmehjælper.

Under et besøg hos en gammel dame, som ligger i koma i sit endnu ældre kæmpehus, får Lucy at vide, at huset gemmer på en skat, og sammen med sin kæreste og hans bror vender hun tilbage om natten for at finde skatten og dermed en vej ud af sin udsigtsløse tilværelse.

Og så er det naturligvis, at mystiske og rædselsvækkende ting begynder at ske.

Flot og forvirret

Inspirationskilderne bag Livid synes at være alt fra klassiske spøgelses- og vampyrhistorier til mere ekstrem bodyhorror – mexicanske Guillermo del Toro må være et forbillede for de to instruktører – og resultatet er en film, det er svært at få hold på, og som ikke er helt igennem vellykket, men som stadigvæk er fuld af fascinerende og urovækkende billeder og stemninger.

Den sidste film, jeg har set, er Alexandre Courtés’ The Incident, der i USA har den noget mere sigende titel Asylum Blackout. Filmen handler nemlig om, hvordan tre aspirerende musikere, der arbejder som kokke på et afsidesliggende fængselshospitall for sindssyge kriminelle, bliver fanget i fængslet under en storm, mens de indsatte slipper ud og begynder at myrde løs.

Courtés har tidligere ernæret sig som musikvideoinstruktør – for blandt andre U2, White Stripes og Kaiser Chiefs – og The Incident er da også vældig flot skruet sammen rent visuelt. Han forstår samtidig at bygge historien op, så man til at begynde med slet ikke har nogen anelse om, hvad der kommer til at ske, hvilket kun bidrager til uhyggen.

Desværre har Courtés ikke lige så meget styr på plottet eller sine skuespillere. Man når langt i forhold til publikum med billeder og stemning i en gyserfilm, men hænger handlingen ikke sammen, og er personerne ikke interessante eller troværdige, står man af igen.

Det var så en lille guidet rundtur i Blodig Weekends program. Tilbage står kun at ønske god tur ind i mørket, hvor alting kan ske.

 

 

Læs mere om Blodig Weekends program, og hvor og hvornår filmene vises, på cinemateket.dk og huset-kbh.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her