Tintin er for racistisk og krænkende til at børn og unge burde have adgang til tegneserien.
Det mener den iranskfødte rapper, skuespiller og nye leder for børn- og ungdomsafdelingen i biblioteket i Kulturhuset på Sergels Torg i Stockholm, Behrang Miri.
Han har gjort det til sin opgave at skåne tegneserielæsere for Tintins politisk ukorrekte univers. Derfor blev tegneserien om Tintin i går fjernet fra hylderne på biblioteket, skrev alle svenske aviser på deres hjemmesider i går.
Det var dog ikke længe Behrang Miri formåede at skåne biblioteksgangerne for tegneserien om Tintin. Efter en massiv mediestorm har han ændret mening.
»Jeg ville sætte gang i debatten om diskriminering, men har indset, at det er forkert at fjerne litteratur fra hylderne«, siger han ifølge Dagens Nyheter.
Tintin skulle ikke nødvendigvis forlade skuden alene. Det var tanken, at også andet uacceptabelt materiale skulle kastes over bord.
Behrang Miri havde sat personalet til at finkæmme sektionen for andre værker, der efter hans vurdering indeholder noget af racistisk eller homofobisk karakter.
Advarende forord
Skulle læseren være ude af stand til at skelne den forældede og fantasifulde skildring af andre folkefærd med nutiden, så indeholder bøgerne en sikkerhedsgardering.
Efter en del kritik af tegneserien er det nemlig blevet påbudt, at Tintinbøger i Sverige skal indeholde et forord, der skal forklare læseren, at bøgerne blev til i en anden tid. Men det er slet ikke nok.
»Det forspændte billede er stigmatiserende. Tintin afspejler en karikatur af det koloniale perspektiv,« siger Behrang Miri til Dagens Nyheter.
Racistiske tegninger
Det er ikke første gang Tintin, Kaptajn Haddock og resten af besætningen med nød og næppe undviger afgrunden.
Tegneseriens skaber Hergé havde ikke forudset udviklingen, da han for knap hundrede år siden kreerede den eventyrlystne drengereporter. Det blev redningsplanken for bogen Tintin i Congo, som blev beskyldt for at indeholde racistiske og krænkende tegninger og for at give et uheldigt billede af Afrika. Sagen kom for byretten i Bruxelles med henblik på totalt forbud.
Domstolen vurderede dog, at verden har ændret sig siden, og at Hergé ikke havde racistiske hensigter med bogen.
Det åbenbart ikke et enestående tilfælde i Sverige http://m.thelocal.se/43616/20121004/
Og? Skal vi måske forbyde Huckleberry Finn eller udsendelserne af The Lille Hus på Prærien? fordi man der bruger tidstypiske ord om det som idag hedder afro-amerikanerne. Eller forbyde Call me Ishmael (Moby Dick) fordi den handler om hvordan man fanger hvaler i en anden tid....
Nogen burde tilgengæld fortælle en vis Gustav bøsse fra Aalborg at det i´dag ikke hedder negre og at afrikanere ikke er flødeboller eller bor i flødebolleland. Og at han er en skændsel for alle bøsser - efter min mening altså...
Børn i dag kan altså sagtens forholde sig til at afrikanerne i Tintin i Congo bliver beskrevet på den fjollede måde som de gør.
Ift. Mellemøsten synes denne Behrang Miri totalt blind for at f.eks. det sorte guld handler om hvordan olie-selskaberne udnytter landenes ressourcer. Og hvordan en amerikansk våbenhandler sælger våben til begge parter i krigen. Og hvordan det er en hvid person Dr. Müller som er ophav til det hele....
Koks i Lasten synes også at være forbigået Behrang Miri. Aldrig har han set Haddocks udfald mod slavehandlerne, klaptorsk, abekatte, og det er er værre ikke mod de sorte mennesker som er slaver, men mod slave-handlerne.
Mht. beskrivelsen af bazaren og hvordan livet blev levet i Mellemøsten eller i Portugal for 30-50-70 år siden, så var det jo sådan, man levede - dengang. Folk i Mellemøsten - og rundt om middelhavet - sad på deres ægte tæpper, der gik kræmmere rundt og solgte ved dørene mv.
Og ift. Den blå Lotus mv. så møder Tinting en dreng her, Tchang, som gør op med europæernes fordomme om Kina - fordomme som visse europæere stadig lider under...den dag i dag...
Mht. Herge og Tintin i Congo er det værd at bemærke at Herge var en meget naiv ung mand i 1920ernes Belgien. (hvorfor er det ikke nogen som har gjort indsigelser mod det allerførste Tintin album, Tintin i Sovjet? fortalte det mon hele sandheden om tiden i Sovejet i 1929--1930?....) Han, Herge, skrev for et højre-orienteret katolsk blad, kaldet Le Petit Vingtieme. Dette blads redaktør bad direkte Herge sende Tintin til Congo - og lave ealbummet så afrikanerne hyldede den belgiske Kong Leopold II (2.)
Derfor ser mjan i 1. udgaven af Tintin i Congo en geografi-time hvor Tintin lærer afrikanerne om deres (nye) fædreland Belgien. I alle andre udgaver er denne stribe/dette billede erstattet af en stribe hvor Tintin lærer børnene matematik...
Fordi Herge nu er blevet klogere og mere ældre...
---
Og gad vide om Emil fra Lønneberg eller Pippi Langstrømpe havde overlevet, ja lad os kalde det for udrensning af ikke Behrang Miri godkendte bøger ? Jeg tror det ikke. Emils fars slår jo Emil, Pippis far er negerkonge på en sydhavsø...
---
Og det er ikke hans opgave at vurdere om en bog er racistisk eller homofobisk. En bog står på hylderne, fordi den er indkøbt til biblioteket, altså må man også kunne låne den. Uanset det indhold som er i den.
----
Ift til Tintin i Congo og dette albums udgivelse i Danmark har det lige siden det første gang blev udgivet for mange år siden haft et forord eller et efterord som forklarede baggrunden for netop dette albums tilblivese. Dertil kommer at Hergé hele tiden om og rentegnede sine albums - så en udgivelse af f.eks. Det hemmelige våben i 1960 eksempelvis visuelt fremstår noget anderledes end den udgivelse som fulgte i 1975 eller 1978.
I den sidste Tintinbog "Tintin og Picaroerne" (fra 1976 eller 1978) kører Tintin på scooter, og miljøet har i det hele taget fået en opdatering så det fremstår mere i pagt og i tråd med tiden i 1970erne...
Interessant nok handler dette album, Tintin og Picaroerne om en frihedskamp i Sydamerika...
De tre første Tintin-album er noget demagogisk bras. Både i original-udgaverne, og i Hergés senere bearbejdninger af samme fortællinger.
Historien om den unge og uvidende tegner, der jobbede for et højreorienteret katolsk dagblad med slibrige politiske dagsordener, er en lærerig fortælling. Den bør muligvis ikke forefindes på børnebiblioteket...
Karsten,
det sidste Hergé-album, er Tintin og alfabetkunsten.