Læsetid: 5 min.

BIG brandert i Aarhus

Aarhus Festuge 2012 vil gerne være BIG. Drukfesten er da også rekordstor i år. I åbningsweekenden lyste feministen Erica Jong dog op som en lillebitte dame, hvis betydning vitterlig er BIG
3. september 2012

Aarhus er en storby, der strækker sig helt fra Kolding til Randers, forlød det, da Aarhus sidste fredag blev udnævnt til europæisk kulturby i 2017. Godt så. Men hvorfor kan jeg så kun se marker her tæt på Vejle? Festugens åbningsgalla begynder snart, og her sidder vi i en totalt standset motorvejskø. Folk ruller vinduerne ned og begynder at tale med hinanden. Aarhus som retrolandsby med Ejer Bavnehøj som det nye tingsted? Tiden går, klokken slår, og ikke én levende vejarbejder er i sigte denne fredag. Selv DSB’s forsinkelser kan ikke hamle op med motorvejens. BIG festugeoptakt.

Nuvel. Da bilen endelig triller ind gennem midtbyen, har dronningen for længst holdt sin åbningstale om festugetemaet BIG – Size Matters. Til gengæld nåede festugens opreklamerede catalanske tårnakrobater heller ikke frem, siger folk.

Citronmelisse på gaden

Teatret Svalegangen spiller komedie om global opvarmning. Men Den Vantro er hovedsagelig BIG, fordi den er tre timer lang. Og selv om Sofie Stougaard er morsom som forskeren, der tillader sig at være skeptisk over for miljøaktivisterne, så virker det engelske sitcom-agtige stykke uendeligt. Anders Lundorphs iscenesættelse har ellers et godt glimt i øjet. Det med storheden gælder mest mængden af mennesker i gaderne. Fredag aften er der klump på Clemens Bro og kødmarked på Pustervig. Og lørdag morgen er det næsten ikke til at få øje på Frederiksgades nye grønne look for alle festugegæsterne. Men gaden har altså fået plantekasser med citronmelisse – og nede foran Musikhuset triller unger ned ad de skråninger, som pludselig er dukket op ved festuge-vulkansk aktivitet. BIG naturfornøjelse.

Kvindemuseet faker dog ikke hverken storhedsvanvid eller tilbage til naturen-orgasmer. Til gengæld sætter museet kvinderollen til debat. Kunstneren Ulla Diederichsen har skabt udstillingen BeautyFULL – my combine side. Her er Cinder-fucking-rella på spil. Fotografier af høje hæle fortolkes som symboler på kvindeundertrykkelse – og på fotografierne er der klistret løse barberblade, parate til både bikinibarbering og til selvmordsforsøg. Gammeldags, tænker jeg. I dag kan både jeg og Mary – og Helle T. – da selv bestemme, om vi vil hoppe i de højhælede eller de terrængående. Eller kan vi?

»Jeg forsøger at forestille mig en kvinde, som ikke følte sig tvunget til at klæde sig på en bestemt måde, ingen tvang til at bruge makeup eller hårlak,« skriver den amerikanske feminist Erica Jong i udstillingens katalog. »Hun ville være en helt fri skabning, hendes liv fuldstændigt hendes eget. Har der nogensinde været en sådan kvinde, siden verdens skabelse?« BIG tvivl.

Ikon i Musikhuset

Okay, jeg må opleve Erica Jong live. Denne lillebitte kvinde har haft en BIG betydning for kvinder over hele verden, siden hendes Fear of Flying (Luft under Vingerne) udkom i 1973. I Musikhusets Lille Sal sidder hun over for Stéphanie Surrugue. Håret er bobbet, men vreden er BIG. Ikke mindst over den kvindeundertrykkende nypuritanisme og det kommende præsidentvalg i USA.

»Når man prøver at forklare de nye amerikanske tilstande over for europæere, bliver man altid melankolsk. Fordi man troede, at disse problemer var blevet løst. Men sagen er, at feminisme altid kan ophæves igen,« sagde Erica Jong. »De unge tror, at alt er i orden. Men det er bare, fordi de ikke har levet længe nok,« sagde hun og scorede bifald fra sine jævnaldrende i salen. BIG bifald.

Muskler ved kanalen

Udenfor i gaderne er kønsrollerne foruroligende intakte. Pigerne viser bryster i BIG udskæringer, og mændene er allerede BIG stive af druk. Både mænd og kvinder drikker dog dåseøl: Der er alkoholligestilling i Aarhus.

De catalanske tårnakrobater Colla Vella dels Xiquets de Valls har heller ikke fattet det med køn og kamp. For dem handler alt om muskler. Nu er truppen endelig nået frem til Store Torv. Her vandrer folk rundt på et trælegestativ, som nogle arkitektstuderende har designet og kaldt Little Big Thing. Alligevel er det svært at se noget. Men pludselig dukker nogle akrobater op i rødt og sort. De klatrer op på hinanden, så de til sidst står i fem lag oven på hinanden – med en fem-seksårig dreng øverst.; med cykelhjelm, som om det skulle hjælpe noget. Tre minutter, BIG show.

Brand i Voxhall

I Voxhall står musikelskerne forventningsfuldt op ad metalstakittet mod scenen. Den irske singersongwriter Lisa Hannigan kommer ind i en beskeden sommerkjole og knitrer på guitarstrengene med mandestyrke i fingrene. Ingen makeup, ingen høje hæle her. Straks efter bliver hun omringet af seks mænd og deres instrumenter, og så løfter hendes stemme sig i voldsomme fortællinger.

»I look for something to burn,« synger hun. Og jeg tænker, at Lisa Hannigan og Erica Jong burde stille sig ved siden af hinanden i flade sko og få gang i den kamp.

Alligevel går jeg ned til havnesiloerne De Fem Søstre. Her blinker noget stroboskoplys. Den kroatiske danser Andrea Bozic tager et langsomt skridt fremad, mens den tyske illustrator Julia Willms tegner omridset af hendes krop, samtidig med at tegningen projiceres op på betonvæggen. Dansen er temmelig kedsommelig med hoppen på stedet, og stilheden bliver patetisk. Pigen foran mig sætter resolut sine Sennheiser-bøffer op for ørerne, og stanken fra siloerne får mig til at læne mig ind mod et bøssepar med overdreven parfume. Tegneren begynder at klatte danseren til – og til sidst udraderer hun hende totalt. Alt er som et machoskydespil. Ingen visioner, bare BIG død.

Pis ved teltet

Jeg tænker på Erica Jongs ønske med bogen Luft under Vingerne: »Min ambition var at ændre verden – selvfølgelig!«. Her på kajen ændres intet. BIG suk.

Så jeg går op mod Europapladsen. En mand pisser direkte op ad Det Irske Telt. En anden fyr kommer ud af teltet og styrer direkte ind i en række parkerede cykler, så alt ramler. ’Promille’ må være et af de ti mest nødvendige fremmedord på aarhusiansk.

Nede ved Pustervig ligger en pige på knæ, sådan i perfekt pilates-position, mens hun brækker sig. Veninden holder hende på panden med erfaren hånd. Så rejser pigen sig op og tørrer munden i sit ærme. Hvem sagde breezer?

»Lad os glemme / glemme os selv …« lyder musikken lokkende fra teltet. Brostenene sejler af øl. Der er frisk bræk på fliserne i Guldsmedegade. BIG festuge.

 

Aarhus Festuge 2012: ’BIG – size matters’. Åbningsweekend

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Svenningsen

Jeg var til festugen i går. Der var der nu knap så meget bræk. Det var BIG. Jeg har nu svært ved ar se den røde tråd ift temaet, men what ever. Det kan være det kommer, da jeg også napper lidt festuge i dagene, der kommer.