Læsetid: 4 min.

Danske kvinder klarer sig uden mænd

Konkurrencen om titlen som ’det stærke køn’ præger kønsdebatten. Det skal dog ikke være en kamp mellem kønnene, men derimod en mulighed for at definere manden og kvindens rolle på ny, mener to danske kvinder, som selv vil styre deres liv – med eller uden en mand
’Jeg gider ikke skændes. Jeg vil have en stille og rolig, harmonisk hverdag. Tid til at rejse, tid til at være mig selv og tid til mine veninder. Jeg har endnu ikke fundet det ideelle match til den hverdag, jeg søger,’ siger Signe Fjord.

’Jeg gider ikke skændes. Jeg vil have en stille og rolig, harmonisk hverdag. Tid til at rejse, tid til at være mig selv og tid til mine veninder. Jeg har endnu ikke fundet det ideelle match til den hverdag, jeg søger,’ siger Signe Fjord.

Tine Sletting

24. september 2012

De fremadstormende, moderne og veluddannede kvinder kan sagtens klare sig uden mænd. Det har været omdrejningspunktet i den amerikanske kønsdebat efter udgivelsen af bogen The End of Men.

I Danmark har debatten ligeledes åbnet for mange holdninger, og også Information har tidligere beskæftiget sig med den i både artikler og kronikker. I statistikkerne stiger antallet af enlige kvinder med og uden børn stadig, som det i øvrigt har gjort de seneste mange år. Det må være et billede på, at fortsat flere kvinder vælger at bo uden en mand.

Information har talt med to danske kvinder, Signe Fjord og Therese Heltberg, som er nogle af de kvinder, der i debatten bliver betragtet som selvstændige og handlekraftige – og er repræsentanter for opgøret med de traditionelle kønsroller.

Det er ikke fordi, de ikke vil have mænd i deres liv, og begge kvinder har kærester og elskere i perioder. De afskriver heller ikke ægteskabet som en mulighed, hvis den rigtige mand er der, og det hele en dag passer sammen, men deres liv er først og fremmest deres eget, og en kernefamilie er ikke det endelige mål.

Ingen kompromiser

»Jeg lever meget lykkeligt uden en mand.«

Signe Fjord siger det med en overbevisende tone i stemmen. Hun er 38 år og blev for seks måneder siden mor til en datter, som hun har fået med hjælp fra en donor. I øjeblikket er hun på barsel, men arbejder ellers som coach og er desuden forfatter til bogen Selvvalgt singlemor til donorbarn. For Signe Fjord er valget om at leve som single velovervejet og på ingen måde ensomt og ulykkeligt. Tværtimod.

»Jeg har aldrig været så glad i hele mit liv, som jeg er lige nu,« fortæller hun.

Det er seks år siden, Signe Fjord blev skilt fra sin eksmand, og siden har hun datet og haft kortere kæresteforhold. Men hun har ikke fundet en, som hun har haft lyst til at flytte sammen med, for hun vil ikke gå på kompromis med sine egne værdier.

»Jeg gider ikke skændes. Jeg vil have en stille og rolig, harmonisk hverdag. Tid til at rejse, tid til at være mig selv og tid til mine veninder. Jeg har endnu ikke fundet det ideelle match til den hverdag, jeg søger,« siger hun.

Signe Fjord er skeptisk over for den traditionelle tanke om ægteskab og kernefamilie og peger på skilsmissestatistikkerne som et bevis på, at det ikke nødvendigvis er den rigtige måde at leve på. I hvert fald ikke for alle.

»Det er først efter jeg blev 35, at jeg fandt ud af, at det er okay at være single og samtidig lykkelig. At være single er ikke min andenprioritet, for jeg går ikke og leder efter en mand,« slår hun fast.

Therese Heltberg er 36 år, uddannet sociolog, har en ph.d. og arbejder nu som specialkonsulent i Rigspolitiet. Hun bor i København og har en kæreste i Berlin, men ligesom Signe Fjord stræber hun ikke betingelsesløst efter et forhold til en mand.

»Jeg er nok prototypen på en af de kvinder, der selv har valgt sit liv. Det betyder ikke, at manden er overflødig eller mindre værd, for så ville det være en frygtelig fattig verden for mig,« siger Therese Heltberg.

»Det betyder bare, at jeg kan vælge mere frit og finde ud af, hvad der er rigtigt for mig.«

Nulsumsspil

Therese Heltberg er, som hun selv udtrykker det, træt af debatten om, hvilket køn der er stærkest.

»Debatten bliver et nulsumsspil. Hvorfor tænker man, at hvis det ene køn udvikler sig, så går det ud over det andet? Hvorfor ser man det ikke som en relation, der udvikler sig, uden at det er på bekostning af det ene eller det andet køn,« siger hun og fortsætter: »Det er jo lidt som at sige, at da vaskemaskinen blev opfundet, så blev kvinden overflødig. Sådan er det jo ikke. Der kom i stedet nye roller, nye muligheder og nye åbninger.«

Signe Fjord er enig: »Man får ikke de danske kvinder tilbage til kødgryderne, til at lade være at uddanne sig og ligge under for mandens beslutninger og økonomistyring. Der er sket en udvikling i ligestillingen, og ja, vi kvinder er blevet lidt stærkere. Men det er jo ikke det samme som, at nu skal vi tryne mændene,« siger hun.

Bange for mulighederne

Man bør ikke kredse om, hvem der vinder kønsdebatten, men derimod fokusere på, hvad vi vinder, mener Therese Heltberg.

»Det slår mig, at debatten er meget præget af, at man er bange for forandring. I stedet er det interessant, hvad det giver af muligheder, at begge køn bliver frisat. Hvis det ene køn bliver frisat, så bliver det andet køns rolle også løsere og kan defineres på ny.«

Forandringen i kønnenes roller kan måske vække en usikkerhed hos nogle mænd, som kan have svært ved at finde deres nye rolle, mener begge kvinder.

»Det kan måske pirke ved et atom af usikkerhed hos nogle mænd. Hvad nu? Hvad skal de nu leve op til? Paradoksalt nok har vi jo aldrig haft så mange muligheder, som vi har i dag, alligevel er vi bange for at tage dem på os, og det tror jeg også gælder mænd, der bliver bekymrede eller usikre over debatten,« siger Therese Heltberg og slutter: »Mændene skal da se det her som en mulighed!«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger,

der bliver nok også talt og ikke mindst tænkt.

Jeg var faktisk selv i mine unge dage donor. Men dengang handlede det om at hjælpe barnløse par, hvor manden så ikke selv havde funktionsdygtig sæd.

Jeg ville ikke gøre det idag for at bidrage til et selvrealiseringsprojekt.
Det er noget helt andet.

"Men der er ingen der er særlig forarget over de mænd der vil have ligestilling og også vil have deres eget barn."

Ja så,

hvis der ikke er det. Hvorfor kan enlige mænd så ikke adoptere?
De kan jo vanskeligt føde selv.

Majbritt Nielsen

Projekt???

Jeg har sørme lidt svært ved at se at en enlige kvinde der bliver kunstigt befrugtet.
Er en egoistisk og projekt-orinteret (og så også ond kvinde).

Hvor kommer de påstande fra og kan i fremvise en liste med "Ond Kvinder" i kender der har fået et barn uden en fysisk mand til stede?
Til dags dato kender jeg til to kvinder der har fået smækket lidt livligt sæd ned til sine æg.
Begge to med en uddannelse som kontorassistenter.

Ingen af dem er Onde eller manipulerende over for deres små pus.

De har familie der er med i børnenes opdragelse som bedsteforældre, onkler, moster og( alle de andre der åbenbart er med i den konspiration omkring Enlige Onde Kvinders Frugt-Klub.)
Også bedre kendt som EOKFK, årsmøde ca ved hver kvartal. Når nye, onde rænker skal smedes imod mænner. Iøvrigt passes børnene af bedsteforældrene. Som bare er under tøflen for at makke ret, ellers må de ikke se deres barnebarn.

NB Ironi kan forekomme.

Vibeke Svenningsen

Man kan spørge sig selv om, hvorfor meget få mænd søger om at blive godkendt som enlige adoptanter, når nu flere og flere kvinder enten adopterer eller får børn alene. Her vil nogle nok svare - det er egocentrerede kvinder, der gør noget spdan, og sådan er mænd bare ikke. Mon dog?! Nej, man skal ikke have levet ret længe og levet sig til megen erfaring for at have konstateret mænd og kvinder generelt set ikke har samme forhold til at blive enten mor eller far. Generelt set, så betyder det mere for kvinder at blive mødre her i livet, end det gør for mænd at blive fædre, som noget man helt definitivt sikkert vil være. Dermed ikke sagt, mange mænd ikke gerne vil være fædre - absolut ikke - ej heller, at de ikke elsker deres afkom, når de først har fået dem. Men det er en anden snak. Det andet er så skide banalt, og har været sådan siden tidernes morgen!

Lasse Schwanenflügel

Kønsrollerne fra samler- og jægersamfundet, giver sig stadigvæk til udtryk underbevidst, i både kvinden og mandens seksualitet og selvforståelse.

Man må regne med at de gamle kønsroller har eksisteret i 2 millioner år, de nye uafhængige kønsroller kun siden forrige århundrede, med enkelte historiske undtagelser.

Det tager tid psykologisk og seksuelt at finde sig til rette, da drifterne ikke automatisk følger med kønspolitikken.

Psykologisk og seksuelt tænder mange mænd stadigvæk på “svage” kvinder de kan beskytte og forsørge, stærke kvinder tænder sjældent på “svage” mænd de skal forsørge!

Mændene er derfor psykologisk og seksuelt potentielt større tabere, hvis de er “karrieremæssigt” dårligere stillet end deres kone er. Der ligger stadig en underbevidst fælles konsensus af dette som levn fra tidligere tider.

Vi er ved at udviske kønsforskellene og skal måske definere et mere androgynt kønsrollemønster. Mændenes tidligere medfødte patriarkalske fordele, er (lykkeligvis) minimeret i den vestlige del af verden. Kvinden har mindre “brug” for manden end hun havde tidligere. Manden har muligvis i flere tilfælde, mere brug for hende end hun har for ham?

Problemet for en del mænd, som tidligere skrevet i debatten, er at kvinder kan vælge dem fra og leve selvforsørgende, som enlige mødre med donorsæd, men mænd kan ikke vælge kvinder fra hvis de vil have børn.

Ville nogle kvinder selv have samme identitetsproblem, hvis manden fik samme rettigheder for at være enlig forsørger med donorbørn lavet med en rugemor?

På den måde eksisterer der ikke på nuværende tidspunkt psykosocial og seksuel ligestilling hverken for kvinder eller mænd.

Nej og den hyklede.enshed skaber intet, der har .altid været kvinder der var alene med gevinsten af et romantisk eventyr og kvinder der der blevet forladt af en svigefuld elsker. Og som herefter har levet med deres "horeunge" og skammen som de også var alene om....skammen er nu smidt ad helvede til og kvinder vælger at de. Vil have børn,fordi det er det de ønsker højest her i livet....højere end en kæreste ...!

Nej og den hyklede.enshed skaber intet, der har .altid været kvinder der var alene med gevinsten af et romantisk eventyr og kvinder der der blevet forladt af en svigefuld elsker. Og som herefter har levet med deres "horeunge" og skammen som de også var alene om....skammen er nu smidt ad helvede til og kvinder vælger at de. Vil have børn,fordi det er det de ønsker højest her i livet....højere end en kæreste ...!

Flemming Nielsen

Det er altid morsomt at opleve, når det centrale debatemne stille og roligt af nogle debattører trækkes over i subjektive og følelsesladede behov for at diskutere noget helt andet.
I dette tilfælde er vi så havnet i en fertilitetsdebat tillagt den typiske danske kerneargumention om retten til dit og dat og statens pligt til at betale.

Flemming Nielsen

@Inger Sundsvald

"Hvorfor er der ingen der taler om pligt og ansvar til de mænd der leverer sæden og tjener på den?"

Visse indlæg fortjener virkelig prisen som årets tanketorsk.
Ovenstående fra en ellers besindig debattør er hermed nomineret.

Hans Jørgen Lassen

Vibeke Svenningsen skriver:

"Det er sgutte mange mænd, der alene ville gå gennem en adoptionsproces og dernæst tilvælge et liv som enlig far."

Det ville nok også være en tumbet idé. Uden noget som helst fornuftigt formål.

Inger Sundsvald

Den tanketorsk må du selv æde, Flemming Nielsen.

Det drejer sig om at der tilsyneladende er forskellige standarder for mænd og kvinder ang. sæddonation.

Der tales højstemt om kærligheden som det største, og det stakkels barn uden far, der bliver klemt i hendes jagt på behovstilfredsstillelse. Der er ingen grænser for hvor uansvarlig og ond en ”projekt-mor” er.

Derimod er der ingen der går i rette med mænd der egoistisk forlanger samme rettigheder til at få deres eget barn, selvom det er betydeligt mere krævende at bruge en kvindekrop til ”projekt-far”. Dette stakkels barn må leve uden en mor, men det er noget andet, for der er masser af kvinder i omgangskredsen.

De mænd der sælger sæden for at opfylde nogle egoistiske pekuniære behov, bliver heller ikke bebrejdet og tillagt uansvarlighed for de børn der kommer ud af det. De kan bilde sig selv ind, at det nærmest er heroisk og idealistisk at hjælpe, i hvert fald barnløse ægtepar, som ikke tillægges egoistiske intentioner om ”projekt-far-mor-barn”.

Der er i høj grad forskel på, hvem det er en menneskeret for at få børn, og dobbeltstandarderne florerer. Det er nemlig ikke nok at give udtryk for hvad man selv mener og synes, nej, ens egen moral og filosofiske livsanskuelser bruges til at påtvinge andre den helt ”rigtige” holdning, og her er der stor forskel på, hvad mænd og kvinder kan tillade sig. Mænd vil have ligestilling, kvinder er egoistiske og onde!

@Vibeke S.

"Enlige mænd kan skam godt adoptere i Danmark."

Det er jeg ikke bekendt med, men jeg skal da gerne vedstå, hvis jeg er misorienteret.

Kunne du evt. underbygge din påstand?

@Hans Jørgen Lassen

"Det ville nok også være en tumbet idé. Uden noget som helst fornuftigt formål."

Hvor i består det tumbede?

Formålet er indlysende.
Og det er forekommet siden oldtiden. Julius Cæsar var f.eks næppe en tumbe.
(men processen var givet nemmere dengang)

Inger Sundsvald

”Der er ikke så mange mænd, der søger om at blive godkendte om enlige adoptivforældre. Det er dog muligt. Man skal først godkendes af de danske myndigheder, hvis man ellers opfylder de gældende kriterier for adoption.

Dernæst har vi pt. i DanAdopt mulighed for at sende din sag enten til Bulgarien eller til Vietnam, idet det er disse to af vores samarbejdslande, der ønsker at afgive børn til enlige mænd.”

http://www.danadopt.dk/Adoption/Sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-svar/Sp%C3%B8rgsm%C3...

"Man skal først godkendes af de danske myndigheder, hvis man ellers opfylder de gældende kriterier for adoption."

Ja, det er jo netop også der den hænger.
Kan man reelt blive det?
Og HVOR svært er det, hvis muligheden virkelig foreligger?

DanAdopts salgsmateriale kan man jo ikke bruge til noget i den sammenhæng.

Inger Sundsvald

Man kan jo kun sige hvordan loven er, men om det er nemmere for en enlig kvinde end for en enlig mand er jo ikke til at vide, hvis der ikke er nogen mand der har forsøgt.

Jeg aner ikke hvormange, der har forsøgt med hvilket resultat, men jeg vil vove den påstand, at det er betydeligt nemmere at opdrive en klat duelig sæd end et færdigt barn.

@Nic,
så kom med dokumentation for at der ved adoption ER diskrimination grundet køn, da der ( nu endelig ) ifølge loven ikke ska være nogen diskrimination grundet køn ( eller sexualitet )
Når lovgivningen ikke følges vil jeg støtte en bevægelse der modarbejder en diskrimination grundet køn eller sexualitet

Inger Sundsvald

Det er en mærkelig sammenligning med sådan en klat sæd, både i forhold til at gennemføre en graviditet og i forhold til adoption.
Hvem vil protestere vildt og inderligt over sådan en vovet påstand om at klatten er nemmere at fremskaffe?

Nu er der jo forskel på adoption og IVF.

Mig bekendt er der ingen debattører der har talt imod at enlige - kvinder som mænd - skal kunne adoptere.

@Inger S.
Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener, når du skriver pligt og ansvar til de mænd der leverer sæden.

Mener du sæddonor skal have ret til samkvem med barnet og indflydelse på skolegang m.m. ?

@inger S
Hvad er det så du mener med pligt, ansvar (og rettigheder ?).

Normalt er det jo noget der følger med forældre eller familierollen. Men i tilfælde med inseminering af enlige, har moderen jo aktivt fravalgt en far. Om hun så burde tage konsekvensen af dette valg er en anden diskussion.

Mig bekendt har donor ingen legal mulighed for at få at vide, hvilke børn der er resultatet af hans sæd. Så selv om han ville, har han ingen mulighed for at påtage sig ansvar og pligter. At det offentlige så går ind og overtager en del af disse er igen en anden diskussion.

Hov. Er det i øvrigt rigtigt at enlige der bliver insemineret ikke får børnebidrag ?

Jeg troede de fik børnebidrag og (ekstra) børnetilskud på lige fod med alle andre. Her er da en sag der er værd at kæmpe for. Børnene skal da ikke bøde for forældrerens valg.

Hans Jørgen Lassen

Hold da kæft, hvor er det kunstigt. Alt det der pis.

Jeg mødte engang en kvinde, som jeg var vild med, og det var gensidigt.

Vi havde varm og intim nærkontakt, og det kom der en pragtfuld søn ud af.

Sådan skal det være.

Hvorfor er nærværende slags ”debatter” så uendelig uinteressante og stort set kun forum for frustrerede væsener – en aldrig endende pseudodebat om kvinders selvskabte kvaler, hvis årsager naturligvis skydes mændene i bukserne – projektion hedder det vist i psykologien …

Fordi ingen af hankøn med respekt for sig selv finder behov for at entrere med visse typer kvinder, gør disse fravalgte og frustrerede af hunkøn så en larmende og evigt pludrende dyd af en nødvendighed – se bare hvor vi kan, og dét helt uden mænd – og alligevel ender alt det aldeles uinteressante japperi i kvinders mening om spermatozoernes frie bevægelighed og en mistænkelig særinteresse for klatten …

I stedet for at kæmpe med mændene mod de sande undertrykkende mekanismer i samfundet, og for en reel frigørelse, dyrkes eget hellige martyrium – og børnene er der som regel ikke tænkt på – denne type kvinder er bare med til at trække deres egen undertrykkelse i langdrag …

Lone Christensen

Jeg synes godt nok at jeg har fået puttet diverse meninger i skoene!

Jeg har ikke sagt at nogle kvinder er onde og jeg har heller ikke sagt at fædre ikke kan svigte sine børn m.m.

Mit fokus var på barnet's behov for en far og mor!

Jeg indrømmer blankt, at jeg nok er gammeldaws, når jeg gerne vil holde fast i at faderen kan give et barn mange ting, som en kvinde aldrig vil kunne. Dermed ikke sagt, at den kommende moder ikke kan finde støtte og omsorg i sin famile med diverse onkler og tanter.

Når jeg læser artikler som denne, fornemmer jeg, at det at skabe en familie med børn er blevet lidt som nogle forbrugsvarer, man kan vælge og vrage mellem; 'Jeg vil gerne have et barn uden at skulle forholde mig til en far eller barnet's behov for en far' osv.

Jeg ved, at jeg tegner tingene lidt skarpt op men jeg synes det er kommet ud på et overdrev, når man kan sidde og vælge en donor far til sin kommende barn og 'beskytte' barnet mod eventuelle svigt i fremtiden, ved at fravælge faderen fra starten.

Lone Christensen

Dermed ikke sagt, at jeg slet ikke forstår de kvinder der brændende ønsker sig et barn!

For mig at se, så er der forskel på de forældre der ønsker at adoptere og de der ønsker kunstigbefrugtning. Som jeg har kunne forstå, så ønsker adoptiv forældre at hjælpe et barn, hvor dette ønske netop ikke er eksisterende hos en moder, der ønsker kunstigbefrugtning.

Majbritt Nielsen

Jeg har egentligt svært ved at se hvad det er der er så odiøst i at nogle kvinder lever uden en mand.
Også selv om årsagen er ret ny.

Igennem alle tider har kvinder og mænd levet alene, med eller uden børn.

Og fred med det, det stopper alligevel ikke i nogen fremtid.
Så når kvinder bruger en spermdonator, så er det nu engang det er muligt. Det har ikke en klap med kvinders mening om mænd og deres eventuelle mangler(lige som kvinder også har mangler).
Så slap da lige af og tag en kop kaffe.

Grundlæggende er der ikke noget galt med hverken mænd eller kvinder.
Lige som der nu engang er kvinder og mænd der lever alene, for nogen selv valgte og andre knap så selv valgte.
Med og uden børn.

Suk

Sider