Nyhed
Læsetid: 2 min.

Filmen, der røg i helvede, ryger nu måske retur

Michael Ciminos episke helaftenswestern ’Heaven’s Gate’ er et gedigent bud på den mest omdiskuterede fiasko i filmhistorien. Men nu er der digitalt håb forude
Kultur
27. september 2012

32 år efter sin smertefulde fødsel skaber Heaven’s Gate stadig overskrifter. En del af filmens herostratiske berømmelse skyldes, at instruktøren Michael Cimino overskred budgettet ganske betragteligt, hvilket fik konsekvenser for filmselskabet United Artists, da Heaven’s Gate også døde en hurtig død ved billetlugerne.

Men nogle ser den fire timer lange film som tematisk langt mere modig, end de fleste, og The New York Times skriver, at »en film, der engang blev betragtet som en selvcentreret kæmpe nu, i manges øjne ligner en misforstået gigant.«

Hvis det passer, at timing er altafgørende, kunne man godt sige, at Cimino – der to år tidligere havde vundet en stribe Oscars for Vietnam-dramaet The Deer Hunter – ramte helt ved siden af: Filmen fik premiere, to uger efter at Ronald Reagan havde vundet præsidentvalget, og stemningen i USA gik i retning af optimisme og national stolthed oven på de ret så kriseramte 1970’ere.

Rød tåge renset væk

Heaven’s Gate skildrer nemlig begivenheder, som har ligheder med den såkaldte Johnson County War, der fandt sted mellem kvægbaroner og fattige europæiske immigranter i Wyoming i 1892. Hovedrolleindehaver Kris Kristofferson siger til The New York Times, at det var filmens dystre syn på amerikansk kapitalisme, der gjorde den så svær at sluge. Han erindrer endda, at han hørte, at Reagans justitsminister William French Smith meddelte ledere af filmstudier, at »man ikke bør lave flere film med et negativt syn på amerikansk historie«.

Ifølge New York Times-journalist Dennis Lims opfattelse er der da også tale om »en både excentrisk og elegisk gentænkning af Vestens og westerngenrens myter samt et sjældent konsekvent tag med det amerikanske klassesamfund«.

Kris Kristofferson udtaler desuden, at filmen satte punktum for hans status som A-liste-skuespiller og »fuldstændig ødelagde« Ciminos karriere.

Det store amerikanske dagblad skriver, at Cimino »nu, i en alder af 73 har lavet sit eget final cut og er vendt tilbage til filmen, der definerede hans karriere af alle de forkerte grunde«. Cimino siger, at en tidligere dvd-udgave af filmen var skæmmet af »en rædselsfuld rød tåge over billederne«, som er fjernet i den mere farvestrålende version, der udkommer på det prestigefyldte Criterion. Den digitalt restaurerede udgave af Heaven’s Gate blev vist på dette års Venedig filmfestival, hvor der var stående klapsalver til det hårdt prøvede hold bag filmen.

Criterion udsender dvd’en til november. Og med tanke på årets præsidentvalg, samt hvor meget Mitt Romneys skatte- og klassetilhørsforhold har fyldt i valgkampen, kunne man få den tanke, at Heaven’s Gate har en vis relevans for nutidens politiske dagsorden. Den rummer trods alt dette desillusionerede replikskifte: »It’s getting dangerous to be poor in this country« / »It always was«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her