Baggrund
Læsetid: 4 min.

Forbrydelse og forventninger

Snart er Sarah Lund på banen igen med to nye sweatere, og nu bliver det indviklet, for denne gang er hun oppe mod et stort skibsrederi, der ikke er Mærsk, men lidt derhenad
En kriminalassistent (Pelle Koppel) og Sarah Lund (Sofie Gråbøl) i en en scene i ’Forbrydelsen III’. Serien indledes med, at en mand forsvinder fra et gammelt tankskib.

En kriminalassistent (Pelle Koppel) og Sarah Lund (Sofie Gråbøl) i en en scene i ’Forbrydelsen III’. Serien indledes med, at en mand forsvinder fra et gammelt tankskib.

Tine Harden

Kultur
19. september 2012

Da Nadia Kløvedal Reich for fem år siden blev ansat som topchef i Danmarks Radios afdeling for fiktion, sad hun til en privat middag, hvor en instruktør fortalte, at han var ved at lave en serie for netop DR.

»Jeg betragter det lidt som min understøttelse,« sagde han.

Underforstået, at det var et nødvendigt onde mellem filmopgaverne.

»Jeg var ret bestyrtet,« fortæller Nadia Kløvedal Reich, »for hvordan kunne han omtale et så væsentligt arbejde på den måde?«

Hun tilføjer, at det vil man nok aldrig høre i dag, hvor området anerkendes i større og større grad, og hun henviser til, at store auteurer som Martin Scorsese i dag laver tv-serier. Hun fremhæver som en kvalitet, at historierne kan gøres mere komplekse end i en film.

Jeg er til pressemøde i TV-Byen – den gamle i Gyngemosen, hvor DR stadig har nogle studier. Anledning: Præsentation af Forbrydelsen III.

»Det er altid svært at lave en treer,« fortsætter fiktionschefen.

»På den ene side er Forbrydelsen blevet hypet meget ude i verden, og samtidig vil vi jo gerne løfte barren en smule. Det giver et forventningspres, når f.eks. alle de kulturradikale meningsdannere i London er begyndt at følge det her fænomen, som de synes, er så fantastisk. Dertil kommer, at vi er en del af en ny generation i DR Fiktion med ny ledelse og nye producenter«.

– Hvad kan din generation bidrage med?

»Vi kan skrue på nogle knapper med fortælleform og æstetik. Samtidig skal vi holde fast i arv og tradition.«

Ikke fucke det op

Forventningspresset kan hovedforfatteren Søren Sveistrup tale med om, da jeg omsider får foretræde. Alle medier vil have deres egne historier, og derfor er der lagt et lille logistisk puslespil, så man mødes på tomandshånd med folk fra sættet. Søren Sveistrup fortæller, at han valgt at gøre finanskrisen til baggrund for historien med et stort skibsrederi som et vigtigt omdrejningspunkt. Derfra ser han på nogle af krisens konsekvenser.

– Med de første afsnit af serien kom du på det nærmeste ud af intet og lagde straks gaderne øde …

»Ja, det var en god tid,« afbryder han med et lille suk.

– Leif Panduro lagde også gaderne øde med sine tv-spil, og der var meget i medierne om hans person, men ikke om din. Hvorfor?

»Det er sådan, jeg gerne vil have det«, siger han.

Også instruktøren, Mikkel Serup, har mærket forventningspresset. På mit spørgsmål om, hvilke udfordringer der har været for ham, svarer han kort og koncist:

»Jeg har mest tænkt på, at nu skulle jeg ikke fucke det op«.

Rederiet i serien er ikke identisk med Mærsk, men lidt derhenad, forstår jeg på andre.

Regnvejr

Under optagelser er der ting, der driller, som når Anders W. Berthelsen skal komme ind ad en dør, som er låst, hvad den ikke burde være. Det tages med godt humør, selv om grundstemningen i serien er dyster. Seriens producent, Piv Bernth, fortæller, at vejret har været drilagtigt.

»Historien foregår i løbet af ti dage i november,« beretter hun. »Optagelser varede 13 måneder, men så var det pludselig højsommer, hvor vi skulle bruge regnvejr. Så måtte vi tage til Norge, men der regnede det så sindssygt meget, at vi næsten ikke kunne filme. Det var også hårdt for skuespillerne i sommer at optage i 30 graders varme, fordi de skulle gå rundt i tykke sweatere«.

– Hvilket bringer os til det væsentlige spørgsmål om Sarah Lunds sweater, som også har optaget den internationale presse. Er det den samme gamle?

»Nej, hun har fået to nye, men hun er og bliver en sweaterpige i al slags vejr«.

Piv Bernth, der oprindeligt hed Ellen Grethe, deler chefjobbet med Nadia Kløvedal Reich, der står for strategi og økonomi, mens Piv Bernth har indhold og repertoire. De har overtaget jobbene plus lidt mere administration efter Ingolf Gabold og delt det i to.

Under pres

Jeg snakker med et par af skuespillerne. Morten Suurballe spiller drabschef og fortæller, at han i det nye afsnit er langt mere under pres end i de foregående. Politiet lader sig dog ikke presse af den store skibsreder, men forholder sig efter bogen. Rederen spilles af Anders W. Berthelsen, som ikke kunne være til stede på pressemødet, men så var hans personlige assistent, spillet af Stig Hoffmeyer, der.

»Rederen har ’arvet’ mig fra min ungdomsvean, den gamle skibsreder, der, da han skulle dø, bad mig sørge for, at generationsskiftet skete med hensyntagen til rederiets værdier,« fortæller han og erkender, at han ikke på forhånd havde megen kendskab til skibsfart.

»Men faktisk har jeg sejlet med Jutlandia,« fortsætter han.

– Var du med i Koreakrigen?

»Nej, jeg tomlede den fra Athen, hvor min far var på ambassaden. Skibet var fyldt med sårede fra mange nationer, så det var en stærk oplevelse.«

Opklaringsprocenten

Der er rift om at komme til at snakke med den nye mand på sættet, Nikolaj Lie Kaas, og seriens hovedskuespiller, Sofie Gråbøl. Dem får jeg ikke talt med. I stedet falder jeg i snak med en journalist fra Søndagsavisen. Han har kulturstoffet i det gratisomdelte blad, der har over en million læsere. Han fortæller, at den bedste kulturhistorie i den seneste tid, gik ud på, at læserne skulle finde fejl i Matador, som p.t. bliver genudsendt.

– Hvad fandt de så?

»Det var sådan noget med en bestemt bilmodel, der i virkelighedens verden først kom på markedet tre år senere, og den slags,« siger han.

Nu får jeg da også lige et glimt af Sofie Gråbøl i døren til hendes interviewrum – og hører en løsrevet bemærkning fra hende:

»Jeg har gættet forkert alle tre sæsoner! Jeg har simpelthen den dårligste personlige opklaringsprocent!«

Holdet omkring Forbrydelsen vogter som ørne over seriens slutning, for engang blev den røbet af et formiddagsblad. Det forlyder dog, at slutningen denne gang ikke er så entydig. Til gengæld får jeg fortalt, at serien indledes med, at en mand forsvinder fra et gammelt tankskib, myrdet. Premiere 23. september.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Overgaard Bjerre

Da den allerøverste topchef for Danmarsk Radio's fiktion, var til et middagsselskab overhørte en instruktør sige dette:

»Jeg betragter det lidt som min understøttelse,« sagde han.

Underforstået, at det var et nødvendigt onde mellem filmopgaverne.

»Jeg var ret bestyrtet,« fortæller Nadia Kløvedal Reich, »for hvordan kunne han omtale et så væsentligt arbejde på den måde?«

Jeg holder med instruktøren. Jeg synes, at det meste af det der sendes, er noget lort. Men 'understøttelsen' er vist ret god. Ikke sandt?

Så siger den allerøverste topchef, med henvisning til den amerikanske filmand Martin Scorsese, han er "auteur" her, at han også laver tv-serier. Og! argumenterer hun, at de kan gøres mere komplekse. Holda kæft mand. Det sgu da klart. Tidsmæssigt er en serie noget lægerevarende en film. Meeget passionnant. Man venter på fortsættelsen.
Men ellers en velskrevet artikel.