Læsetid: 7 min.

En fortæller med et kvælertag

Betydning. Det er i dag 50 år siden, at en stor skikkelse i dansk litteratur døde. Fem danske forfattere fortæller om, hvad Karen Blixen har betydet for dem
7. september 2012

Katrine Marie Guldager

»I mange år havde jeg det faktisk lidt svært med hende, fordi jeg synes hun var så utrolig selviscenesættende og så ... insisterende. Men efterhånden værdsætter jeg mere og mere hendes evne til netop at vælge og spille en bestemt rolle. Og hendes evne til at skabe historier og magi ud af et liv, der bestemt ikke har været let. Hendes kærlighed til Afrika har også altid været noget særligt for mig, fordi jeg selv elsker Afrika – omend på den romantiske måde, man kun kan tillade sig, når man ikke har boet der som voksen.«

– Hvilken rolle har hun spillet for dit forfatterskab?

»Jamen, hun er en meget stor heltinde. Fantastisk, magisk, klog og belæst. Hun er helt klart en af dem, der meget gerne må sidde og mumle i baggrunden af mine romaner.«

– Hvad gør hende unik?

»For mig er det blandt andet hendes evne til at lyve – som på én eller anden måde bringer hende tættere på sandheden end 1000 siders realisme.«

– Hvad er det vigtigste, hun har efterladt sig?

»En af grundene til, at hun blev så berømt, var nok også hendes historie – historien om kaffefarmen, ægteskabet, elskeren og den totale fallit. Det er svært helt at skille hendes fortællinger fra deres tilblivelseshistorie. Så hendes fortællinger er de vigtigste. Men fortællingen om, at man kan skabe stor kunst ud af sin egen ulykke, bliver vi mennesker nok heller aldrig trætte af.« 

– Hvornår læste du hende sidst?

»Det er et par måneder siden. Jeg læste Det drømmende barn. Jeg synes stadig hendes fortællerstemme indimellem tager kvælertag på læseren – men jeg er åbenbart kommet til at holde af det!«

Dy Plambeck

»Jeg læste Min afrikanske farm af Karen Blixen, da jeg var 19 år og rejste rundt i Kenya med en rygsæk på. Jeg besøgte også Karen Blixens farm. Min Afrikanske Farm var med til at åbne mine øjne for litteratur. Den rykkede et eller andet i mig. Jeg følte mig genkendt, når Karen Blixen beskrev sin udlængsel, sin følelse af ikke at høre til i den familie, hvor hun var blevet placeret, ikke at høre til på det sted, hvor hun var blevet sat, ikke i det land, hvor hun var født. Ud over genkendelsen var der oplevelsen af sproget, hele fortællingen, at det med at skrive også et langt stykke af vejen lå i blikket, at det handlede om at kunne se og bagefter beskrive, hvad man så, at det kostede en del af én selv at skrive. Men dét, der optog mig allermest, var, at Min Afrikanske Farm byggede på levet liv. På det tidspunkt, da jeg var 19 år, havde jeg en fornemmelse af, at der var noget i mig, jeg bar rundt på, en længsel, som man bærer rundt på lyskebrok, den sad som en lille udposning, som et skred, i min krop. Den var en udefinerlig klump, jeg ikke kunne gribe om, men efter at have læst Min Afrikanske Farm, kunne jeg ligesom se, hvordan jeg kunne sætte ord på den længsel, hvordan jeg selv skulle komme i gang med at skrive, hvor jeg skulle begynde, i mine notesbøger, i alle de optegnelser, jeg havde gjort mig gennem årene. At fortællingerne lå i de øjeblikke. Så på den måde har Karen Blixen haft afgørende betydning både for mig personligt og mit forfatterskab.«

– Hvad gør hende unik?

»Karen Blixen er en enestående stilist og en stor fortæller med et sprog, der er levende og særligt, som et brand for hende. Hun sagde selv: ’Jeg er en fortæller, jeg tilhører en gammel slægt af unyttige folk, som i årtusinder har sat sig mellem den virkelige verdens ærlige hårdtarbejdende mennesker, og som undertiden har haft held til at fremstille en anden slags virkelighed, som de har syntes om.’ Derudover er der Karen Blixen som menneske. Jeg holder meget af hendes breve fra Afrika. I dem synes jeg, at der skinner en kvinde frem, som tør møde sit liv og risikere det. Det er, som om Karen Blixen levede mange liv i et, hendes ungdom i Paris, kunstskolen, hendes år i Afrika på farmen, hendes liv som forfatter i Danmark. I et af brevene til sin bror Thomas skriver hun: ’Jeg vil forfærdelig gerne leve. Jeg vil forfærdelig nødig dø.’ Og det synes jeg træder tydeligt frem i den måde, hun levede sit liv på.

– Hvornår læste du hende sidst?

»Jeg læste Karen Blixen for nylig som inspiration i forbindelse med, at jeg skulle prædike i Skt. Jakobs Kirke over Lukasevangeliet, historien om den barmhjertelige samaritaner.

Jeg læste Samlede essays, der spænder over alt fra moderne ægteskab til sorte og hvide i Afrika. Jeg brugte ikke noget fra essaysamlingen direkte i min prædiken, men jeg havde ikke læst dem før, og de åbnede igen for en ny side af Karen Blixen. Forresten, uden på min version af Samlede essays stod der et anmeldercitat af Poul Borum: ’Den bedste måde at fejre hende på, er at læse hende igen og igen.’ Det synes jeg er rigtigt. Læs hende igen.«

Ib Michael

»Karen Blixen har betydet noget som en tidløs fortæller. Første gang, jeg hørte hende fortælle, var i tv i de tidlige 60’ere, jeg kan lige så tydeligt huske billedet af hende med sådan nogle skeletarme foran på et bord – som om døden allerede har rakt ud efter hende. «

 – Hvilken rolle har hun spillet for dit forfatterskab?

»Jeg genlæste for nylig Drømmerne, og der mangler virkelig ikke noget! Hun kan det samme som Borges. Hun bruger tricks, når hun fortæller, hun iscenesætter, og hun tager ikke smålige hensyn til, om det er realistisk eller ej. Man kan måske sige, at iscenesættelsen er større end den dybde, hun postulerer. Men det er stadig dybt!

Som hun selv har sagt, så er der er to måder, man kan skrive tallet 70 på: Man kan føje ener til ener som en bogholderske, eller man kan skrive det med én stor fejende bevægelse. Og sådan skrev hun, hvilket er uvant for et land som Danmark, hvor realismen er i højsædet. Der opstår en anden form for mytologi, når man skriver, som hun gjorde.

 Hun har inspireret mig på den måde, at jeg har syntes, at det var vigtigt at lægge vægt på selve fortællingen. Fortællingen er mere end plottet. Hun har inspireret mig på samme måde som Borges har. De er ikke metafysikere i den forstand, at de vil have os til at tro på at der findes noget overnaturligt. Det er kun i sproget og formen de ønsker at skabe en anden virkelighed for læseren.«

 – Hvad gør hende unik?

»Det unikke ved Karen Blixen er en kombination af hendes sprog, som er gennemlyst af en særlig erkendelse og fortællingens sum, som er gennemsyret af hendes særlige væsen, hendes unikke måde at sanse på.«

 – Hvad er det vigtigste, hun har efterladt sig?

»Drømmerne og Den Afrikanske Farm. Og at hun har levet og har skrevet nogle ting, som ingen andre kunne have skrevet på den måde. Jeg kan godt blive lidt træt af 1:1-realismen, jeg synes, den er naiv, for der er intet, der iscenesættes i skrift, der er som virkeligheden.

 – Hvornår læste du hende sidst?

»Her i sommer har jeg genlæst en del af hendes ting, Drømmerne og Den Udødelige Historie.«

Olga Ravn

»Jeg har været mindst lige så inspireret af Karen Blixens persona, som af hendes forfatterskab. Hun har raget op i landskabet som en af de få internationalt anerkendte danske, kvindelige forfatter fra det 20. århundrede. Hans Otto Jørgensen har sagt om hende, at grunden til, hun netop opnåede så bred accept i en tid, hvor få kvindelige kunstner opnåede den slags, er, at hun optrådte som en mand.

Hun sagde: ’På din maske skal jeg kende dig.’ Det er et vældigt godt citat, synes jeg. Og jeg kender Karen Blixen på hendes maske. På pjerrot-kostumet og de hårde øjne. Jeg besøgte hendes hjem med min farmor for ikke så længe siden. Hun placerede sine skriveborde utroligt godt i forhold til det naturlige lys. Hun var vel på en gang benhård og ornamenteret. Hun sagde også: ’Papegøjer snakker, mennesker taler.’ Hun var i det hele taget en mester i oneliners. Hun satte tingene på plads. Da jeg gik rundt i hendes hus tænkte jeg, at her havde levet en meget bestemt karakter, der også var skrøbelig. Privat på den måde. Måske er det bare noget, jeg forestiller mig. Jeg forestiller mig mange ting om Karen Blixen. Hun er indspundet i myter. Sidst, jeg læste hende, læste jeg hendes korte fortælling Det ubeskrevne blad, der handler om blodplettede lagner ophængt i et kloster i Portugal. Marvelous stuff.

Naja Marie Aidt

»Jeg læste hende allerede som stor pige og var fuldstændig åndeløs. I starten var det mest det vildt fabulerende og fantasifulde, der betog mig. Blixen blev et idol for mig, fordi hun var kvinde og verdensstjerne og super cool – også når hun skrev som Isak Dinesen. At hun er så enormt stærk og gjorde sit helt eget. Det gør hende unik. Men nu kan jeg se, at det er hendes sprog, der er dét, hun virkelig efterlader. Et elegant, heftigt sprog, som ikke ligner noget andet. Sidst læste jeg hendes breve både til og fra Afrika. Det er nogle år siden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu