Nyhed
Læsetid: 5 min.

Generation 68 varmer op til en sexrevolution

Tabu. Knap er bølgen med erotisk litteratur til mødre og midtvejskvinder toppet, før 68-generationen vil til fadet. Tendensen er klar. Ældre vil have sex, og de er ikke bange for at tale om det, hvis de unge ellers kan klare mosten
68-generationen er på vej over tærsklen til alderdom, og hvorfor skulle de pludselig blive puritanere? Og Margrethe Kähler, seniorkonsulent i Ældre Sagen, mener, at fordommene om, at ældre ikke har sex er så småt ved at være en saga blot.

68-generationen er på vej over tærsklen til alderdom, og hvorfor skulle de pludselig blive puritanere? Og Margrethe Kähler, seniorkonsulent i Ældre Sagen, mener, at fordommene om, at ældre ikke har sex er så småt ved at være en saga blot.

Lars Horn

Kultur
27. september 2012

På scenen foran publikum sidder en moden kvinde under et silketæppe. Hendes ene hånd har et fast greb om en telefon. Imens er den anden hånd godt i gang med at udforske de nedre regioner skjult under tæppet. Skuespiller Marianne Høgsbro kan næsten høre publikum tabe mælet.

I komedien Inden jeg fylder 67, der netop har haft premiere på Aalborg Teater, har hovedpersonen Jane en mission. Efter 30 år med fokus på karrieren og et noget tørlagt sexliv har hun kastet sig ud på datingmarkedet. Det er tid til en rusketur – inden det er for sent.

»Min datter på 32, som ellers er psykolog og meget frisindet, var godt nok ikke meget for det, da den scene blev vist i TV-Avisen,« griner Marianne Høgsbro efter en veloverstået premiere.

En af hensigterne med stykket er da også at bryde tabuer om ældres sexliv ved at bringe det frem i det åbne rum, så folk snakker om det. Og alt tyder på, at publikum er helt med på den.

Forestillingen er totalt udsolgt, og mange i salen befinder sig i 60+-segmentet. De bliver hurtigt revet med, og Marianne Høgsbro kan mærke, de bliver ramt, når hun spørger:

»Er det for sent? Er det slut? Har jeg fået alle de berøringer, jeg nogensinde kommer til at få?«

Eller når hun efter flere håbløse dates med de forkerte mænd siger: »Tror I, jeg giver op?« Så bliver der rystet på hovedet blandt publikum.

Det viser sig, at der er meget andet end sexlivet, Jane skal have rusket op i, og andre fordomme hun må kæmpe imod. Pointen er, at det aldrig er for sent at gøre noget ved det.

»Det er en smuk, menneskelig historie om, at når man handler på noget, man længes efter og rækker ud efter det, så får man måske noget helt andet og uventet men endnu bedre oveni,« siger Marianne Høgsbro.

For det handler ikke kun om jagten på rå sex men også om intimitet og ægte kærlighed.

»Det er manglen på sex, der får hende til at vågne op, men hun finder ud af, at savnet og tomheden i hendes liv stammer fra noget helt andet, og det kan ingen mand udfylde. Hun sætter tænderne i livet og opdager, at risikoen for at blive såret ikke er så skræmmende,« siger Marianne Høgsbro, der selv er 65 og ikke føler sig begrænset af noget.

Stadig tændte

Og lysten forsvinder altså ikke med alderen, hvis nogen skulle være i tvivl. Det kan Ditte Trolle, læge og forfatter til bogen Sex efter 50, der detop er udkommet, skrive under på.

Hun tror, at de ældre har mere sex end de yngre, fordi de har mere tid og ikke har ligeså travlt med børn og karriere.

»Sex er et vigtigt basalt behov. Ligesom fysisk kontakt og nærhed mellem mennesker, og de ældre gider altså godt sex. De har det bare ofte på en anden måde end yngre. Det er ikke så orgasme- og pikfikseret. For ældre er det vigtigere med processen berøringerne, kælen, ømhed og nærhed. Oralsex er meget udbredt blandt ældre,« siger hun.

Undersøgelser viser da også, at der er godt gang i lagengymnastikken blandt ældre, de taler bare ikke så meget om det. For sex blandt ældre er stadig tabu.

»Ældres seksualitet har ikke samme naturlige placering i folks bevidsthed som yngres. På grund af kristendommen er sex stadig knyttet tæt sammen med fertilitet. Det er ikke for sjov, vi har sex. Og så synes de yngre stadig, at sex mellem ældre er ulækkert. De vil helst ikke tænke på, at mor og far har sex. Det tror jeg hænger sammen med et endnu større tabu; at der kan dukke incestuøse billeder op i ens bevidsthed, hvis man forestiller sig sin egen familie i en intimsituation,« siger Ditte Trolle, der også i sit virke som læge erfarer, at mange læger har en høj grad af blufærdighed, når de skal tale med de ældre om deres sexliv, for eksempel efter en operation i underlivet.

»Man er så bange for at støde nogen, men min erfaring er, at det gør man ikke ved at spørge. Tværtimod,« siger hun.

Tabu i opbrud

Det er med til at bryde tabuer, når ældres sexliv gør sit indtog i kulturen som helt aktuelt på Aalborg Teater med Inden jeg fylder 67, i Maria Fonfaras fotobog Elsk hele livet – 24 ældre taler åbent om kærlighed og sex, som udkommer i dag, teaterstykket Angst Essen Seele Auf af Rainer Werner Fassbinder, som også har premiere i dag på Betty Nansen, og har Ulla Henningsen i rollen som den ældre rengøreningsdame, der indleder et forhold til en ung, smuk mand eller i filmen Hope Springs, der har dansk premiere den 15. november med Meryl Streep og Tommy Lee Jones som et aldrende ægtepar, der efter 31 års ægteskab opsøger en sexterapeut for at genfinde gnisten.

Magrethe Kähler, som er seniorkonsulent i Ældre Sagen og forfatter til bogen Kys Livet – også når det gør ondt, siger: »Sex blandt ældre er ikke så tys-tys som tidligere. De ældre er også mere ligeglade med kropsidealer og glat hud. Opfattelsen af skønhed ændrer sig nemlig med årene.«

Tal fra Danmarks Statistik tyder da også på, at de ældre ikke længere lader sig nøjes, hvis de er utilfredse i deres forhold. På bare ti år er antallet af skilsmisser blandt ældre over 65 år fordoblet, og det samme gør sig gældende i forhold til, hvor mange der giver kærligheden en chance til og gifter sig igen.

Margrethe Kähler oplever en langt større åbenhed, når hun holder foredrag om erotik og seksualitet blandt ældre. Nogle synes det er helt ok, hvis ældre på plejehjem vil bestille en glædespige.

»Så siger de ude i lokafdelingerne. Vi kender da også mange, der gerne vil have en glædesmand.«

Fordommene om at ældre ikke har sex er så småt ved at være en saga blot. Det er en helt naturlig udvikling, mener Margrethe Kähler.

68-generationen er på vej over tærsklen til alderdom, og hvorfor skulle de pludselig blive puritanere?

»De har nydt godt af den seksuelle frigørelse, de har været længe på arbejdsmarkedet, de er vant til at bestemme selv, og de er anti-autoritære. De er vant til at forholde sig konstruktivt til deres problemer og til at tage ansvar for deres eget liv. Efter min mening er der en mindre sexrevolution i gang,« siger hun.

»Ja, vi er jo nogen stærke nogen,« bifalder Marianne Høgsbro og tilføjer: »Vi tillader os i højere grad at gå efter nydelsen i livet, og som det er sagt så smukt, A loving person will always find someone to love.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nu er Danmark meget rig på kultur. Kunne teatret ikke også eventuel overveje, at opføre Nikolai og Julie på teaterscenen? Eller hvad med at dosere lidt realitysubstans på den flade scene, måske et teaterstykke over Amalies vej til himlen, med alle sine problemer med kærester og det, at blive kendt? bare et forslag.

Jens Overgaard Bjerre

På scenen foran publikum sidder en ældre mand med bryster og en dellet mave under et slidt tæppe. Hans ene hånd har et fast greb om sin pik og knokler som på akkord under tæppet. Han spiller pik og publikum har tabt mælet. Pludselig kommer der en ganske ung kvinde ind på scenen, kun iført et par høretelefoner og en Ipod. Man kan næsten høre publikum tabe mælet....

Artiklen referer den alene til kvindelige udtagelser om sex. Det er som, at det er blevet kvindens domæne efter kødgryderne. For nu at blive i terminologien. Jeg tror, at det er folks triste liv som en konsumenhed, der gør, at de skilles og vil prøve noget andet 'i livet', inden det er slut.

fint med mig, bare send cougars denne her vej...

De gamle vil have sex
Er sex ikke en smule opreklameret - helt ærligt.

Hans Jørgen Lassen

En tåbelig artikel, men en flot kvinde.

Lise Lotte Rahbek

Jeg interesserer mig relativt lidt for andres sexliv, uanset om de er unge, gamle, 68'ere, sexologer, puritanere eller exhibitionister,
hvis de til gengæld lover at lade være at interessere sig for mit - medmindre de personligt skal være en del af det, seføli.

Men jeg vil godt indrømme en stille undren over, hvorfor det alene skulle være ungdommens privilegium at dyrke sex eller hvorfor nogen tror, det fungerer bedst, når huden er glat og ung.

måske burde vi fremover kalde dem 69?