Læsetid: 4 min.

Gud er ikke død – han arbejder på Wall Street

Amerikanske majsmarker er reduceret til dollartegn, og slipseklædte børsspekulanter sidestilles med islamiske terrorister på filmfestivalen i Venedig, hvor instruktører fra hele verden tegner en tydelig tendens med deres nye film. Målet er systemkritik af Vesten, og virkemidlerne er religion, sex og ultravold
Instruktøren Mira Nair (t.v.) og hovedrolleindehaveren Riz Ahmed præsenterede ’The Reluctant Fundamentalist’ i Venedig.

Instruktøren Mira Nair (t.v.) og hovedrolleindehaveren Riz Ahmed præsenterede ’The Reluctant Fundamentalist’ i Venedig.

La Presse

Kultur
5. september 2012

Jeg vil leve ligesom i Sex and the City. Jeg vil have et loft i SoHo og holde weekend i The Hamptons,« siger Bina, en pakistansk pige i The Reluctant Fundamentalist. At hun har job som Bond-babe på en populær tv-serie, et spin-off på agent 007, skulle ikke forhindre hende i at forlade Lahore, hvis hun fik chancen: »Jeg tager til enhver tid Mr. Big før Mr. Bond!«

Drømmen om personlighed frihed gennem materiel rigdom er den største eksportsucces fra USA ved siden af Coca-Cola og én, der har haft verdensomspændende kulturel effekt måske på mere ondt end godt. Det er synspunktet i den indiske instruktør Mira Nairs nye engelsksprogede film The Reluctant Fundamentalist, der i sidste uge åbnede den 69. Filmfestival i Venedig. Og hendes film er én ud af mange internationale festivaldeltagere, der i den forgangne uge har rettet et kritisk blik mod vestlige adfærdsmønstre og kulturelle overbevisninger.

The Reluctant Fundamentalist er et terrorisme-drama baseret på Mohsin Hamids roman og handler om Binas bror Changez, der takket være sit køn og sin begavelse i modsætning til sin søster i realiteten har alle muligheder. Changez’ far er en anerkendt digter, men det udløser ingen kulturel kapital i sønnens øjne. Han vælger den tilværelse, der tager mest mulig afstand fra familiens.

Via et legat går han på Princeton og stiger lynhurtigt til vejrs i New Yorks finansverden. Her skylder han sin fremgang til en ny mentor Jim Cross, en Wall Street-guru med Kiefer Sutherlands ydre, som bliver hans nye åndelige leder. Da Changez danner par med kunstneren Erica i skikkelse af Kate Hudson, Hollywood-darling og datter af Goldie Hawn, fuldbyrdes hans drøm.

Men så rammer et American Airlines-fly ind i World Trade Center, mens Changez og Jim er i Filippinerne. For Changez, der lige har sparet en international virksomhed milliarder ved at overflødiggøre medarbejdere, ændrer begivenheden alt.

Vestens overgreb

Mira Nair skildrer den amerikanske forretningsverden som et stærkt ritualiseret univers, hvor medarbejdere sidder i små båse og må adlyde sin profets bud om profit.

Sådan sidestiller The Reluctant Fundamentalist Jim Cross’ finansvirksomhed Underwood Samson med islamisk fundamentalisme og med de terrorister, som Changez i stigende grad føler sympati for, mens USA radikaleres efter 11. september, og han mærker den tiltagende racisme på sin egen krop – udsættes for anal-undersøgelser i lufthavnen og impulsive anholdelser på gaden på Manhattan.Changez retter imidlertid sit endelige oprør imod de senere års tendens til at sætte mærkater på mennesker efter George Bushs devise: »Enten er I med os, eller også er I imod os.«

»Jeg elsker det USA, som Jim Cross står for, fordi han giver Changez en chance uagtet hans hudfarve. Samme farveblinde USA mødte jeg, da jeg i sin tid flyttede til New York. Men det findes ikke længere,« fortæller Mira Nair, da Information møder hende i Venedig.

The Reluctant Fundamentalist afspejler hendes egne erfaringer. Hun erkender, at det muligvis nok er vovet at have en hovedperson, der føler et stik af beundring ved synet af – med hans ord – David, der får Goliath i knæ, da de to fly rammer World Trade Center, men det er på tide, at vi tør nuancere vores billeder af godt og ondt, mener hun.

Kritik af vestlige trossystemer

Kapitalismekritikken gennemsyrer ligeledes den iransk-amerikanske instruktør Rahmin Bahranis familiedrama At Any Price med Dennis Quaid og Zac Efron som far og søn bag en virksomhed, der sælger genmodificeret majs i en amerikansk landbrugsstat. Her er de gyldne majsmarker blevet symbol på pengesedler, fortæller instruktøren på pressemødet efter verdenspremieren på sin film, der deltager i konkurrencen om Guldløven. Dennis Quaid er menigmanden, der kæmper en ulige kamp for at klare sig mod transnationale selskaber, der styrer hans liv. Det fører til moralsk forfald og mord.

Efter en periode, hvor politisk orienterede film har sat fokus på politiske beslutningstagere og krigsførelse i Irak og Afghanistan, vender de aktuelle film på festivalen sig imod selve de vestlige trossystemer. Budskabet er systemkritik, og virkemidlerne er religion, sex og ultravold.

I østrigske Ulrich Seidls Glaube tyr katolikken Maria til psykisk terror mod sin muslimske mand, mens hun om natten onanerer med sit krucifiks. I koreanske Kim Ki-duks Pietá invaliderer en lånehaj dårlige betalere for at få forsikringspenge i et urbant koreansk landskab, hvor skyskrabere udgør magtens symboler. Og i Terrence Malicks To the Wonder er Oklahoma med græssende bisoner en betagende baggrund for en love story, men troen på kærligheden kan ikke fastholdes, og præsten søger forgæves sin Gud. Han har ingen trøst at tilbyde byens forarmede narkomaner og forsømte børn.

Mere subtil er Paul Thomas Andersons længe ventede opfølger til There Will Be Blood, The Master, hvor Philip Seymour Hoffmann spiller en religiøs leder og Joaquin Phoenix hans protegé i 1950, som ifølge den amerikanske instruktør er inspireret af Scientologys tidlige dage. I et Vesten efter Anden Verdenskrig søger mennesket efter åndelig retning, og skal man tro filmene på festivalen i Venedig, har det ført os til en særegen vestlig fundamentalisme.

At der var en chance for at gå en anden vej, minder den franske film Aprés Mai os om. Oliver Assayas’ film ser et poetisk portræt af en ung politisk aktivist og kunstner, Gilles, der længes efter at realisere drømmen om personlig frihed, som den tager sig ud anno 1971.

»Kan man omvælte systemet med film, hvis man ikke fornyer filmsproget, men benytter sig af borgerskabets syntaks?« Sådan spørger Gilles i Aprés Mai, og når festivalen i Venedig runder af på lørdag, vil netop det stå sin prøve for en række internationale instruktørers bud på en aktuel systemkritik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dem og os dikotomien holder altså ikke – globaliseringen er ikke vestlig men netop global. I denne artikel konstrueres et vesten og et østen som to hinandens modsætninger. Er man utilfreds med vesten kan man bare antages østens værdier, som imidlertid stå aldeles tågede. Den internationale finans verden, ( både den legale og den illegale) berøres imidlertid ikke af sådanne krusninger på den kulturelle overflade. Den internationale finansverden er hverken vest eller øst – men global. Religion, sex og ultravold er en del af globaliseringen, og udgør da heller ikke nogen trussel imod det bestående system. To veje er åbne for en operativ systemkritik: socialismen og nationalismen. Lige nu ser det ud som om nationalismen har bedst vind i seglene – men sådan behøver det ikke at være!

Heinrich R. Jørgensen

En stor tak til Napoleon Bonaparte og ikke mindst hans store følge, der i 1797 smed de sidste kræmmere ud af Venedig, således at denne besynderlige stad siden har været anvendt til højere og værdigere formål.

De fleste kræmmere havde forlængst forladt den synkende stad længe inden. De var flyttet til nye lokationer, bl.a. et andet sumpområde, Nederlandene, der siden blev klodens nye champion i digebyggeri og hjemsted for hvad der regnes for den første centralbank. Den orange syge blev også udbredt til øen nord for Nederlandene, i endnu én af de mange evige stæder, den evige City.

Michael Kongstad Nielsen

Venedig er ellers en fuldstændig død by. Der leves ikke noget normalt liv i den, kun turismen fylder Canal Grande. Og så denne farvelade af en discount-fimfestival, der gumpetungt humper sig af sted i skyggen af storebror i Cannes og den mere seriøse i Berlin.

Men de banker, man havde i Venedig, Genova, Amsterdam og London i 16-1700-tallet var rigtige banker, der lånte penge ud til de store købmænd, så de kunne finansiere deres togter til Østen, og købmændene satte fortjenesten ind i bankerne efter hjemkomst. Der var ikke så meget spekulation der, kun ind og udlån.

Sygen er kommet til senere.

Michael,

der foregik rigtig meget spekulation også dengang, og især i østhandelen.

Spanien gik statsbankrot fire gange under Phillip 2., også og lige på grund af spekulation.

Husk på, ordet 'bankrot' er oprindeligt italiensk, 'banca rotta', rådden bænk.

'globaliseringen er ikke vestlig, men netop global.'

Muahahahahahahaha ....
Hold op mand, jeg dør sgu af grin !

Nationalisme kontra socialisme nej det er ikke der den vitale fejl ligger I det globalesystem , problemet er en anderledes klasse deling hvis man ser på menneskeheden som et samfund og en nation med mange små nationaliteter..

Der hvor kerneproblematikken er ER AT DEN VIRKELIGE ØKONOMISKE MAGT ER FJERT FRA DE LOKALE SAMFUND HOVEDPARTEN AF MENNESKEHEDEN
LEVER I.

Og at vi bliver bildt ind at vore regeringer er de der har magten, men reelt set er selv vore regeringer ofre for en overnational pengemagt som har difuse ejere,som ikke kan ansvarligtgøret konkret for alle de konkrete katastrofer som deres skalten og valten skaber I stort set alle samfund på den lyseblå planet !

pengemagten forgår digitalt I en slags anden dimension og ja selv de megefirmaer og koncerner og finansinstitutter og pengegamblende ved ikke og ser heller ikke selv konsekvenserne af deres handler med værdipapirer o.lign. Der er I dag nærmest ingen sammenhæng mellem papirhandlen med penge eller digital handel med penge og de katastrofer der trækkes I er spor efter disse små digitale valg !

Jo en sammenhæng er der men der er ikke en direkte erfaret sammenhæng... Som om hovedet er helt skildt fra kroppen !

Den oplagte løsning er en over-global verdensregering, der står over det totale finanssystem/ finansspindelvæv I alle lande. Over alt på kloden .... Vi mangler et styreværktøj til en fællesglobal politik til regulering globalt og regionalt og til at skabe relevant begrænsninger og regler af hensigtsmæssig art til glæde for enkeltlande I desperate vilkår og til glæde for verdens fattigste !

@Jon W Leonon. Er det Kinas investeringer overalt i den 3. verden, eller de rige olielandes globale transaktioner du griner af?

Dan Johannesson

@Mascha Madsen, du har netoop bekrevet det globale facistiske samfund. Og du kan glæde dig, for det er helt åbenlyst under fuld udarbejdelse. Naturligvis uden borgerinddragelse, demokrati eller andet, besværligt roderi.

Som det ses på US og EU har ingen af institutionerne længere noget realdemokratisk indhold. Begge centralistiske / plutokratiske regimer har indført omfattende love til borgerkontrol og overvågning.

Og med NDAA lovgivningen fra nytårsaften 2011 / 12 kan USA nu tilbageholde, og torturere borgere fra hele verden (også dig) uden retskendelse, juridisk proces eller lign. fortidslevn.

Din vision om en verdensregering, til fordel for svage og udstødte nationer er smuk, og jeg ville ønske det var den retning tingene går i. Men som du ser i ovenstående er dette langt fra tilfældet.

Verdensregeringen som der arbejdes imod, vil være pseudodemokratisk som vi kender det fra EU og US, filosofien vil være vækstfilosofien / neoliberalisme. Markedet vil til enhver tid sættes over individets trivsel, og afvigere vil blive fængslet, tortureret eller simpelthen pløjet ned, med droner, der iøvrígt i et nyligt NDAA-tillæg nu også skal indsættes til at overvåge borgerne i USA fra luften. I første omgang ubevæbnet.

Så "vender" folk sig til det, og som altid vil næste tiltag, armerede droner, gradvist introduceres via de små skridts / salamimetodens politik.

1984, bliver til en glad eventyr fortælling, under det global-fascistiske styre som med stor hast tager form i disse år.

Demokrati har altid været en drøm.

Jeder fűr sich und Gott gegen Alle og så et væld af kontinentalkrige,det er alternativet...!

@Peter Andersen. Du skriver: ” Demokrati har altid været en drøm.” Ja og egentlig en smuk drøm, men drømmen har også en ækel bagside. Det er når denne drøm bruges til at tilsløre erobringskrige og kolonialisme som vi ser det i vore egen tid!