Nyhed
Læsetid: 1 min.

Karius og Baktus bliver integrationsordførere

I mere end 60 år har Karius og Baktus lært skandinaviske børn at børste tænder. Nu udgives bøgerne på urdu og somalisk i Norge
I mere end 60 år har Karius og Baktus lært skandinaviske børn at børste tænder. Nu udgives bøgerne på urdu og somalisk i Norge
Kultur
10. september 2012

Karius og Baktus er vilde med sukker, og de skandinaviske børn er vilde med Karius og Baktus. Den børneglæde og -lærdom, som findes i fortællingen om de to baktusser, skal nu også tilbydes børn i Norge med anden etnisk baggrund end norsk. Det skriver den norske radio- og TV-station NRK. Børneklassikeren udgives nemlig på somalisk/norsk og urdu/norsk i forbindelse med dens skabers, forfatteren Thorbjørn Egners, 100-års-jubilæum.

Fælles referenceramme

Ifølge NRK viser norske studier, at børn af anden etnisk oprindelse end norsk har flere huller og dårligere tænder end etnisk norske børn, og de nye bogoversættelser skal derfor hjælpe disse børn og deres forældre med at forstå, hvorfor tandpleje er vigtigt. Thorbjørn Egners datter, Marit Egner Engh, siger om de nye tosprogede udgivelser:

»Vi tænkte, at det var fint for sprogforståelsen, for tandhygiejnen og for en fælles referenceramme med andre børn, som kender historien.«

Om de nye oversættelser af Karius og Baktus vil blive taget vel imod af minoritetsgrupperne, og om de vil øge integrationen, må fremtidens bogsalg vise.

Der er i hvert fald gjort et interessant forsøg, idet bøgerne ikke bare udgives på fremmedsprog i Norge, men i tosprogede versioner.

Mange børn er sikkert faldet i søvn med renpudsede tænder til historien om Karius og Baktus, og målgruppen for oversættelserne er nok også snarere minoritetsbørnenes forældre end børnene selv. De nye oversættelser giver norske forældre med anden etnisk baggrund end norsk gode muligheder for at tilbyde deres børn et stykke norsk populærkultur. Hvis altså de opdager, at den findes. En fælles referenceramme med de etnisk norske børn kan skabes, hvis minoritetsbørnene formår at oversætte nyudgivelserne på urdu og somalisk tilbage til norsk henne i børnehaven eller skolen. Nok figurerer begge sprog i samme bog, men hvis forældrene læser højt på fremmedsproget, må barnet oversætte til norsk, indtil det selv har lært at læse. Karius og Baktus hedder de i alle fald stadig – uanset sprog.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sprolig oversættelse er een ting; noget andet er den kulturelle oversættelse.

Har man nu også sikret sig, at det ikke strider mod islamiske værdier og principper, at have to beskidte trolde boende i munden?

Jeg kunne godt forestile mig, at den særlige form for "skandinavisk poesi" ikke har universel appel.

/O

@ Oliver

Jeg kan forstå du ikke kender meget til arabisk eller pakistansk eller somalisk kultur. I disse kulturer taler man meget om djinni (ånder) som enten kan være gode eller dårlige, og i den somaliske kultur taler man ligefrem om det dårlige øje og om at nogle kan kaste dårlige øjne efter en. Og de her djinni kan såmænd bo alle steder, ja selv i kroppen kan de bo - og få folk til at gøre de mærkeligste ting.....også undlade at børste tænder...

@Karsten,

Ok da. Så er der måske ikke noget problem her.
Det var også kun ment som en generel betragtning.

/O