’Min mor hvisker mig i øret, når jeg har sex’

Gamle feministers syn på sex har ødelagt deres døtres sexliv. Bogaktuelle Charlotte Roche om feminisme, sex, bordelbesøg og en grusom ulykke, der ændrede hendes liv
Charlotte Roches krop er mærket af hendes fortid som tv-vært på et musikprogram. På hendes venstre overarm findes en tatovering med et ’BG’ inde i en cirkel. ’BG’ står for Bloodhound Gang, et amerikansk rockband, som Roche engang interviewede. Bandet og den unge tv-vært udfordrede hinanden til at få lavet tatoveringer af logoer – den tv-station, Roche arbejdede for, og bandets eget – og de skiftedes til at få lavet tatoveringer. I dag er logoet omkranset af blomster, for Charlotte Roche ville have en tatovering, hun ville kunne lide som gammel. ’Og hvad kan gamle damer lide? Blomster!,’ forklarer hun.

Charlotte Roches krop er mærket af hendes fortid som tv-vært på et musikprogram. På hendes venstre overarm findes en tatovering med et ’BG’ inde i en cirkel. ’BG’ står for Bloodhound Gang, et amerikansk rockband, som Roche engang interviewede. Bandet og den unge tv-vært udfordrede hinanden til at få lavet tatoveringer af logoer – den tv-station, Roche arbejdede for, og bandets eget – og de skiftedes til at få lavet tatoveringer. I dag er logoet omkranset af blomster, for Charlotte Roche ville have en tatovering, hun ville kunne lide som gammel. ’Og hvad kan gamle damer lide? Blomster!,’ forklarer hun.

Tine Sletting
22. september 2012

I 11 år har Charlotte Roche ligget på en sort sofa tre gange om ugen og talt og talt og talt. Nogle gange har hun været i tvivl om, hvorvidt terapeuten har lyttet eller er listet ud af rummet for at se YouTube-videoer eller noget andet sjovere. Hun har nok lyttet – hun har i hvert fald prøvet at tale Roche fra at udgive to bøger undervejs. »Det vil knække dig – og det er mig, der skal samle dig igen,« sagde terapeuten. Men Charlotte Roche var ligeglad. Hun havde nemlig en historie at fortælle. En historie, der var større og mere makaber end nogle af alle de andre historier, som hendes liv er sammensat af. En historie, der faktisk gjorde den unge tyske tv-vært rigtig kendt, før hun selv synes, at hun havde fortjent det.

Charlotte Roches debutroman, Vådområder, udkom for fire år siden og har i dag solgt i omegnen af to millioner eksemplarer. Nogle anmeldere kaldte den genial, andre ulækker, men de fleste var enige om, at hun skrev sig ind i litteraturhistorien med sit direkte og provokerende portræt af en ung kvindes seksualitet. Dengang ville hun gerne have skrevet om ulykken, men hun kunne ikke. Ikke endnu. Der skulle gå endnu fire år, før hun havde færdiggjort Fra skødet, som nu udkommer på dansk.

Romanen handler om Elizabeth, en kvinde i starten af 30’erne, der kæmper for at være perfekt – og for ikke at gå til grunde. Hun går i terapi for at komme sig over en forfærdelig ulykke. Selvsagt den ulykke, der også forfølger Charlotte Roche.

Mandefjendsk mor

Som 23-årig skulle Roche giftes med sin kæreste i England. Hendes mor skulle køre derover i bil med sine tre sønner og den ældste søns kæreste. Bilen endte i et harmonikasammenstød på motorvejen i Belgien, de to kvinder overlevede hårdt såret, de tre sønner på bagsædet døde. Børn og bil gik op i flammer, tabloidpressen gik amok, og Roche fik en mission. Men mere om det senere.

Fra skødet handler nemlig også om andet end ulykken. Den handler om sex og er et direkte opgør med 1970’ernes feminister. Heriblandt Charlotte Roches egen mor. I romanen kæmper Elizabeth med sin seksualitet, der er ødelagt af hendes mandefjendske, feministiske mor. En kamp, Roche også udkæmper i sengen.

»Jeg er opdraget på en ekstremt feministisk måde, og den dag i dag – jeg er 34 år – så hvisker min mor mig i øret, når jeg har sex. Nogle gange føler jeg mig meget frigjort, og så pludselig kommer den gamle feminist brasende ind og siger, ’det der, det er ikke tilladt, det er at være passiv i forhold til manden!’. Og så tænker jeg ’OH NO, jeg er ikke en cool kvinde’,« fortæller forfatteren.

I Tyskland kritiserer de gamle intellektuelle feminister de unge kvinder for ikke at være ægte feminister, fordi de går i høje hæle, men det er en helt forkert diskussion, mener Roche.

»Problemet i vores samfund er, at kvinder bliver syge af at kigge på falske fotos af kvindekroppe, ikke at de gerne vil være sexede og gå i høje hæle« siger hun.

Berømt for en ulykke

Charlotte Roche har altså en hel del til fælles med romanens hovedperson Elizabeth. Men bogen er ikke en selvbiografi.

»Det stærkeste eksempel på, hvor meget jeg faktisk har ændret, er ulykken, som jo i udgangspunktet er en sand begivenhed. Jeg har opfundet så meget, f.eks. om ulykkesstedet, hvor jeg aldrig var,« siger hun.

Folk i Tyskland kender til ulykken, fordi medierne kastede sig over den, da Charlotte Roche på det tidspunkt var en (ikke særlig kendt) tv-vært på et musikprogram. Og ulykken indeholdt alt, hvad der skal til for at tiltrække sensationslystne læsere: En lykkelig historie om et bryllup, der endte værre, end nogen kunne forestille sig.

»Jeg blev faktisk berømt for den ulykke, hvilket er meget trist,« fortæller Roche.

En af de sande hændelser i bogen, er, at et filmhold sneg sig ind på den hospitalsstue, hvor Roches forbrændte mor lå, og filmede hende. Det er også rigtigt, at familien måtte betale sikkerhedsvagter for at holde journalister væk fra begravelsen af de tre sønner. Bogens hovedperson ønsker så brændende hævn over tabloidpressen, at hun fantaserer om at tage nogle af de ansvarlige med i døden, og Roche har da også haft sine grunde til at skrive, hvad hun og familien oplevede. Faktisk blev det til en mission:

»Ud over, at jeg er en feminist, som elsker at skrive åbent om sex og gøre sex lettere for folk, så er det en stor mission for mig at prøve at forklare, hvor forfærdeligt det var for vores familie at blive voldtaget af tabloidpressen i ugerne efter ulykken. De prøvede desperat at få familiebilleder af drengene, for det virker rigtig godt at have billeder af døde børn på siderne – og det var så svært at kontrollere, at ingen af alle de mennesker, der kender os og har billeder af børnene, udleverede dem. Jeg ville sådan ønske, at folk ikke købte de aviser.«

Aviserne fik aldrig nogen fotos.

På bordel

»Jaaa ...,« Charlottes Roches mor kan godt lide Fra skødet, »men det er svært,« fortæller forfatteren. »Mine bøger er ikke skrevet til familien, så enkelt er det. Min første bog var ekstremt seksuel, og jeg kunne slet ikke lide, at nogen i familien skulle læse den: ’Her far, læs den her bog og forestil dig din datter onanere hele tiden.’ Haha.«

I den seneste roman tager Elizabeth (som i øvrigt kan give et blow-job, der varer over 15 sider) med sin kæreste på bordel, så de sammen kan udleve hans fantasier. Roche beskæftiger sig med prostitution i begge sine bøger, og hun er også uenig med mange ældre feminister på det område.

»I Køln, hvor jeg kommer fra, er der et otte etager højt bordel, hvor der er forfærdelige forhold. Og piger, som er blevet kidnappet fra Østeuropa. Det synes jeg naturligvis er forfærdeligt. Men der er også en anden side af prostitution. Veluddannede tyske kvinder, der vælger at være prostituerede. Og ja, hvorfor ikke? Nogle får psykiske mén, men der er også nogen – jeg kender flere – der bare gør det. Og som selv vælger, hvilken mand de vil have med ind på deres rum. Det kan jeg godt leve med,« fortæller Roche.

Hun understreger, at Elizabeth i øvrigt gør masser af ting, som ikke er feministiske.

»Jeg gad bare ikke skrive en bog om en feministisk heltinde. Vi kan alle komme i situationer, hvor vi føler os som en dum 1950’er-husmor en gang imellem – min bedstemor er i mig, min mor er i mig, og jeg prøver at få det bedste ud af de to,« siger Roche.

Har Roche selv betalt for sex?

»Jeg kan sige så meget som, at jeg har lavet rigtig meget research. Og jeg elsker at være på bordeller. Da jeg var teenager, syntes jeg, det lød nemt og sjovt at være prostitueret, fordi jeg havde læst om det i en ungdomsbog.«

Apropos: For et par år siden diskuterede tyskerne atomkraft. Den daværende forbundspræsident Christian Wullf skulle beslutte, om atomkraftværkernes liv skulle forlænges, og Roche gik på gaden sammen med mange andre demonstranter, der var imod atomkraft, men så fik hun en idé. Hun tilbød Wullf sex, hvis han undlod at skrive under på den kontroversielle lov.

»Som jeg sagde før, så ville jeg jo alligevel være prostitueret som ung ... Ældre mennesker synes, det var frastødende, men de unge synes, at det var så sjovt. Faktisk synes de konservative heller ikke, at det var sjovt, mens venstrefløjen synes, at det var hylende morsomt. Han reagerede i øvrigt ikke. Det blev jeg lidt fornærmet over,« siger hun med et stort smil.

Tror ikke på monogami

I Fra skødet kæmper Elizabeth med tanken om at skulle have sex med den samme mand – altid.

»Jo ældre jeg bliver, desto mindre tror jeg på monogami,« fortæller Roche.

I bogen joker hun med, hvordan er par forsøger at komme uden om monogami ved at dyrke sex med andre, sammen.

»Par bliver nødt til at være kreative. Jeg tror ikke, at det nytter at blive for dogmatisk i et parforhold og fortælle hinanden, at ’vi vil aldrig være hinanden utro, vi vil aldrig forelske os i andre’. Hvis man siger sådan, så vil det ske en dag. Man vil eksplodere rent seksuelt, forelske sig og stikke af. Nej, jeg tror på: ’Jeg elsker dig, jeg vil gerne blive sammen med dig, vi har et hjem og et barn, men du er et seksuelt væsen, og du må gøre, hvad du vil, men lad være med at såre mig ved at fortælle mig det’,« siger Roche.

Hendes forældre blev skilt, da hun var fem år, og det i sig selv er grund nok for hende til at gå i terapi i dag. Terapi har nemlig hjulpet Charlotte Roche gennem stort og småt. Hun er overbevist om, at følger man altid sin mavefornemmelse, vil man lave rigtig mange fejl – og det gælder både i forhold til ægteskab og til opdragelse. Det har hun erfaret på egen krop, også i forhold til datteren Polly.

»Hvis ens barn er bange for et monster under sengen, så er ens intuitive reaktion, at sige ’nej nej, der findes ingen monstre, dem skal du ikke være bange for’. Men det kan resultere i, at man vil efterlade barnet alene med sin skræk for altid, fordi man ikke tog det alvorligt. Og barnet vil ikke kunne lide at sige det, næste gang det er bange,« forklarer hun.

Et lille grønt bogcover på indersiden af Roches håndled med ordene: Tiere Essen af Jonathan Safran Foer, vidner om, at forfatteren også har en thing for faglitteratur – med en dimension af selvhjælp.

»Se, de små prikker i bogstaverne er dyreprikker,« siger Roche og stryger fingeren over det farvede kød.

»Jeg er vild med den slags bøger. Foer gjorde mig stærk,« fortæller hun.

Efter at have læst bogen var hun vegetar i to år, og nu prøver hun kun at spise »godt« kød.

Charlotte Roches egne bøger er blevet kaldt mange ting – en af dem er porno.

»Jeg tænker ikke selv i kategorier, men ja, det er pornografisk litteratur. For hvad er porno? At zoome ind? Mine bøger er ikke kun pornografiske i en seksuel betydning, men også i en psykologisk.«

Som et lille insekt, fortæller Roche, bevæger hun sig hen over kroppene – udvendigt og indvendigt.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Født 1978 i High Wycombe i England. Har boet i Tyskland, fra hun var 1 år.

Hun var i flere år tv-vært på den tyske musikkanal Viva.

Hun debuterede med ’Vådområder’ i 2008.

’Fra skødet’ udkom i Tyskland sidste år og udkommer på dansk den 28. september på forlaget Rosinante.

I dag er hun ud over forfatter vært på sit eget talkshow om kultur: Roche und Böhmermann.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Jan Weis
Nej det er alle mænd ikke. Men et barn, der igennem sin opvækst får at vide, at det og det er "sandhed".
Så er der en stor risiko for at det følger med i voksenlivet, på en eller anden måde.

Så nej, alle mænd er ikke svin. Og heldigvis for det, for hoveddelen af mænd er ganske enkelt, dejlige mænd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Naturligvis har du ret - Majbrit - jeg ved for øvrigt ikke, hvad det er, der gør, at mange kvinder fremstår en smule famlende og uselvstændige, lissom skyggetanten frk. Friis i Matador og denne forfatterinde - "Foer gjorde mig stærk" - hvad med om hun selv gjorde sig stærk ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Hvad der var retfærdig vrede i 70erne behøver bestemt ikke være det nu.
Udmærket at forfatteren på den baggrund gør op med sin mor. Men vær nu lige lidt mere tilgivende Charlotte, du voksede ikke op i 50erne. Det var pænt absurd den gang, og nok ikke noget under at din mor evt fik ødelagt sit forhold til egen seksualitet.

Der findes svin der er mænd og feminister der hader sex, men deraf følger ikke at mænd er svin og feminister hader sex. Det er jo bare ikke korrekt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming  Nielsen

Megen litterær bekendelse strømmer for tiden uhindret som mudderbølger af sekundær voldtægt indover den medfølende middelklasses kedsommelige afdragsordninger og ubændige trang til at kommentere eller identificere sig med succesofrenes genopstandelse.
Ave Maria!

anbefalede denne kommentar