Læsetid: 3 min.

En realistisk utopist er død

En af venstrefløjens markante skikkelser, Nils Bredsdorff, forskningsbibliotekar på RUC, er død efter flere års sygdom
17. september 2012

Her ved Nils’ alt for tidlige død, lyser et af de minder, jeg har om ham op: En samtale om haver, som var et emne, vi begge var lidenskabeligt optaget af. Men jeg var dengang en noget mere erfaren havedyrker end Nils. Han var netop flyttet på landet, til Hvalsø, med sin familie, jeg havde ham til bords ved en rund fødselsdag, og vi var fordybet i havens pasning og pleje. Så fortalte Nils, at han til hegn havde indkøbt 50 træer på planteskolen, hvilket jo ikke i sig selv var opsigtsvækkende – men de træer, han havde købt var hyldetræer! Jeg brød sammen af grin. Hyld er noget af det mest invasive ukrudt, man kan forestille sig. Den sår sig selv overalt, så man som havedyrker har fast arbejde med at rykke nye planter op eller grave dem ud fra midten af den rosenbusk, hvor de har søgt ly for uset at kunne vokse sig store, inden man opdager dem.

Jeg går ud fra, at Nils efter omtalte fødselsdag fik rig lejlighed til selv at gøre sig den erfaring. I det mindste blev han en lidenskabelig og kyndig rosengartner, der knoklede som en hest i sin store have, men også »kunne tilbringe al sin tid med at sidde og se på kobberrosen, mens den blomstrede,« som han sagde.

Brækkede en rose ved et uheld af, tog han den med på arbejde og satte den i vand, så han kunne nyde synet af den dagen igennem.

Et politisk menneske

Nils Bredsdorff blev født den 19. januar 1946. Som 16-årig meldte han sig i 1962 ind i Socialistisk Ungdomsforum (SUF), hvor han var medlem til 1964. I ’65 blev han student og begyndte derefter at læse samfundsfag i henholdsvis Aarhus og København. Han blev cand.phil. i samfundsfag i 1976. I 1998 blev han ph.d. i Forvaltningsvidenskab på RUC.

Nils var forskningsbibliotekar på RUC. Han var med helt fra begyndelsen og passede sit arbejde indtil juni i år, til trods for at han de seneste fire år blev hastigt dårligere af Parkinson. Men han fortsatte alligevel, først med stok, siden med rollator, og løftede trods sin tilstand store udredningsopgaver for rektor. Han var rundet af en bibliotekarfamilie med en stor kærlighed til bøgerne og en opfattelse af bibliotekargerningen som et vigtigt kulturpolitisk hverv, snarere end som en informationsopgave. Nils ville ikke være ’informationsspecialist’, den kulturpolitiske motivation var derimod en arv, der passede ham perfekt, som det gennempolitiske menneske, han i det hele taget var. Alt var for ham helt selvfølgeligt politisk, han tænkte slet og ret den politiske dimension og de eventuelle konsekvenser ind i enhver situation.

»En realistisk utopist«, kaldte han sig selv. Realismen benyttede han blandt andet i sit mangeårige hverv som fællestillidsmand på RUC. Han nød at forhandle og at vende og dreje fordele og ulemper ved de udfordringer, hvervet bød på.

Fra 1968-70 var han medlem af VS, i 1968 medlem af præsidiet i Studenterrådet ved Københavns Universitet, og 1969-71 var han formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Fra 1972 til 85 sad han i redaktionen af Politisk Revy, der hvor jeg selv bedst kendte ham fra, og 1973-86 i redaktionen af tidsskriftet Kurasje. Siden 1991 var han medlem af Greenpeace Danmark, fra 1996 som formand for bestyrelsen.

Uforfærdet

Nils var totalt uforfærdet, »når der skulle slås et slag, kendte han sin plads,« som vennen Morten Thing siger om ham. Han var altid veloplagt parat til at stå inde for sit synspunkt, også når det bragte ham i modvind. Som da han tørnede sammen med Greenpeaces øverste ledelse, fordi han insisterede på at køre den danske afdeling demokratisk. Det førte til et voldsomt sammenstød, hvor Nils godt nok blev trynet organisatorisk, men fastholdt sit synspunkt. Det siger på den anden side noget om hans realisme, at han blev som bestyrelsesformand i stedet for at smække med døren.

Nils’ interesseområder spændte vidt. Miljø- og forbrugerpolitik samt forvaltningsforskning stod højt på listen. Som forskningsbibliotekar dækkede han fagområderne politiske forhold, politisk videnskab, nationaløkonomi, økonomisk teori, økonomisk dynamik, økonomisk politik (herunder finansvidenskab, offentlige finanser), retsvidenskab, offentlig forvaltning, erhvervslivets organisations og -ejerforhold, løbende statistik, transportforhold og landbrugspolitik. Han har blandt andet udgivet Om studiet af forvaltningen – public choice, historisk institutionalisme og konstruktivisme, Myten om den politiske forbruger og Diskurs og konstruktion – en samfundsvidenskabelig kritik af diskursanalyser og socialkonstruktivismer, 2002.

Privat var han en omsorgsfuld ven og far, der gik meget op i sine to døtres ve og vel. Foruden døtrene Sonja og Vibe efterlader Nils Bredsdorff sig hustruen Lissi Nordahn Bredsdorff.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu