Læsetid 4 min.

Op af stolen – der er selskab!

Fællesskab: Det er lidt af en modebevægelse, siger formanden for Samrådet for de litterære selskaber i Danmark. Læserne reagerer mod vulgariseringen af det offentlige rum og søger den fælles glæde ved ægte kvalitet, tror han. Senest er der kaldt til selskab omkring Thomas Mann
Indsigt. ’Målet er, at vi i fællesskab kan blive klogere på en forfatter, vi holder af,’ fortæller Morten Dyssel Mortensen, der er stifter af og formand for Det Danske Thomas Mann Selskab. Her hovedpersonen selv under en radio-oplæsning i 1928.

Indsigt. ’Målet er, at vi i fællesskab kan blive klogere på en forfatter, vi holder af,’ fortæller Morten Dyssel Mortensen, der er stifter af og formand for Det Danske Thomas Mann Selskab. Her hovedpersonen selv under en radio-oplæsning i 1928.

14. september 2012

Det slår næsten aldrig fejl. Hvert år når Selskabet Bellman i Danmark fejrer Bellmandagen i august, møder en journalist op og spørger formanden, hvad vi kan bruge en svensk 1700-talsdigter og sangskriver til i dag. »Og så svarer jeg: ’Det samme som til alle tider: Til at få en stor litterær oplevelse’,« siger Søren Sørensen, der ud over at være formand for Bellman-selskabet også er formand for Samrådet af litterære selskaber. En forening, der bare vokser. Som regel med to selskaber om året. Søren Sørensen har selv været med siden Selskabet Bellman i Danmark blev oprettet i 1993. »Folk finder sammen i glæden ved at læse og de udfordringer, det giver i hverdagen. Det er spændende at tale med meningsfæller og diskutere nuancer af et forfatterskab. Det er den primære grund til, at folk samles i selskaber,« siger Søren Sørensen.

Det er da også det motiv, der ligger bag oprettelsen af det seneste nye medlem af samrådet, nemlig Det Danske Thomas Mann Selskab, der blandt andet er stiftet af Morten Dyssel Mortensen – selskabets formand. Han arbejder professionelt med Manns forfatterskab som forsker ved Københavns Universitet, men han syntes, der manglede noget: »Jeg havde længe haft lyst til at danne et selskab, og jeg fandt ud af – ikke kun via mit arbejde på Københavns Universitet, men i høj grad også via den undervisning, jeg leder på Folkeuniversitet – at der er mange, der nærer en stor interesse for ham. Og jeg kan konstatere, at vi allerede nu er oppe på et medlemstal på 77 personer. Selskabet blev stiftet i februar,« siger han. Det er vigtigt for Morten Dyssel Mortensen at pointere, at selskabet netop skal ses som et supplement til et forskningsnetværk. Det skal være drevet af lyst – ikke professionalisme i streng forstand: »Selvfølgelig skal medlemmerne tilbydes indsigt på et højt niveau, men det skal ikke blive alt for langhåret. Jeg synes for eksempel det kunne være sjovt at arrangere ekskursioner i Manns fodspor. Ikke kun til Lübeck, hvor han er født. Men til München. Måske til USA osv. Han kom jo vidt omkring ikke mindst som følge af sin emigration efter nazisternes magtovertagelse i 1933.«

Det hele skal baseres på en ærlig begejstring: »Vores formål er sådan helt banalt sagt at dyrke og fremme kendskabet til forfatterskabet, men grundlæggende handler det jo om at få folk op af lænestolen og ud af elfenbenstårnet, så vi i fællesskab kan blive klogere på en forfatter, vi holder af. Der sker noget helt særligt i det mellemmenneskelige møde, som man ikke kan genfinde andre steder – heller ikke på nettet,« siger Morten Dyssel Mortensen, der netop har sendt foreningens første aktivitetskalender ud.

Søren Sørensen fremhæver et generelt højt aktivitetsniveau i de forskellige selskaber. De fleste er helt åbne for interesserede, mens nogle få selskaber er lukkede, og dem skal man anbefales til. Nogle af selskaberne ligger i dvale i perioder, og kendetegnende for dem alle er, at de lever og dør med entusiasterne:

»Ildsjælene betyder alt for disse selskaber, men dem er der også overraskende mange af. I de fleste selskaber arrangeres der oplæg og læseklub, men andre går længere. Blicher-selskabet har for eksempel med deres store iver sørget for oversættelse af Blicher til engelsk, fransk og tysk,« fortæller han.

Kulturel udfordring

Der er ingen tvivl om, at selskaberne er blevet mere populære de seneste tyve år, og det handler ikke kun om, at det via nettet er blevet nemmere at finde hinanden, siger Søren Sørensen. »Det er en stilfærdig reaktion mod vulgariseringen af det offentlige rum,« mener han. »De offentlige medier er blevet svækket på kulturområdet. Det overrasker måske ikke nogen, at vi i samrådet protesterede mod lukningen af P2. Det er et kulturtab, som afskærer mange mennesker fra en daglig kulturel nydelse og udfordring. Men den lukning er blot endnu et eksempel på den generelle svækkelse og popularisering af kulturudbuddet. Så må man jo finde det andetsteds. Og det gør man blandt andet i de litterære selskaber,« siger han.

Selvom kritikken i høj grad retter sig mod journalistikken, så finder det samme kulturtab sted på biblioteker og i undervisningsinstitutioner.

»Man får simpelthen ikke sit behov for fordybelse tilfredsstillet,« siger Søren Sørensen.

Men han er realist. Han ved at mange selskaber også oprettes i et udslag af lokalpatriotisme. »Jeppe Aakjær-selskabet er meget populært omkring Jenle i Salling. I J.P. Jakobsen-selskabet er Thisted stærkt repræsenteret. I disse selskaber handler det også meget om at fortælle en positiv historie om et område. Det bliver rigtig sjovt, når man ser på hvor aktivt Drachmann-selskabet er i Skagen, taget i betragtning at de to og et halvt år han sammenlagt boede i Skagen ikke var meget mere end den tid, han boede i Vedbæk. Men det er fint. Resultatet er jo det samme: Kendskabet til ham styrkes, og folk får lov at dyrke ham i fællesskab. Det er ikke relevant, hvorfor folk er entusiaster. Bare de er det,« siger Søren Sørensen. I Det Danske Thomas Mann Selskab fejler entusiasmen ingenting. 26. september indledes selskabets aktiviteter med et foredrag af Per Øhrgaard. »Og vi har allerede en masse ideer på tegnebrættet for 2013,« siger Morten Dyssel Mortensen. »Om kort tid udkommer Manns samlede fortællinger på dansk for første gang. Det bliver utroligt spændende at diskutere dem i selskabet. Ja, jeg kan næsten ikke vente.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu