Læsetid: 4 min.

Viralt pophit er social satire

Musikvideoen ’Gangnam Style’ har gjort sydkoreanske Psy til en pandemisk popstjerne – og det på trods af, at sangen er en lokal satire af Sydkoreas smukke og rige
Musikvideoen ’Gangnam Style’ har gjort sydkoreanske Psy til en pandemisk popstjerne – og det på trods af, at sangen er en lokal satire af Sydkoreas smukke og rige
17. september 2012

Det er som at se en lavine rive alt med sig at følge sydkoreanske Psys musikvideo »Gangnam Styles« galop gennem cyberspace. Det startede i juli, da den superbt producerede, rasende morsomme og dygtigt komponerede video blev uploadet.

En binær sten blev kastet i globaldammen, og skvulpene nåede de amerikanske kyster. Britney Spears og Justin Bieber hypede »Gangnam Style« på Twitter. Snart stod Britney og lærte – fra Psy himself – at danse »Gangnam Style« i tv-showet Ellen. Og Nelly Furtado kopierede den nu verdenskendte ’rytter uden hest’-dans under sin koncert.

Videoen med – og af – sangeren, sangskriveren, koreografen og musikvideoinstruktøren Psy er i skrivende stund blevet set over 166 millioner gange på YouTube. Selv om den næsten kun foregår på koreansk

Over alt i verden danses der nu »Gangnam Style«, som også er blevet den første sydkoreanske musikvideo, der har besteget førstepladsen på den amerikanske iTunes-hitliste. Verdens største musikselskab Universal har via Island Records netop skrevet kontrakt med Psy, og han kan bryste sig af, at han deler sin nye manager med ingen ringere end Justin Bieber. 35-årige Park Jae-Sang er lidt af en veteran i den sydkoreanske såkaldte K-Pop med snart seks albummer på samvittigheden. Men Psy siger selv, at han ikke abonnerer på K-Poppens formularer, altså på de effektive samlebåndsproduktioner, der byder på ekstreme grader af segmentanalyse og styling.

K-Pop har ellers været med til at gøre Sydkorea til en enorm kulturel magtfaktor i Asien med kurs mod resten af verden, mens Psy har nedbrudt stereotypen om, at K-pop-stjerner skal se godt ud og signalere selvkontrol ikke mindst med dygtige dansetrin. Tværtimod er Psy (kortform af Psycho) en forunderligt skør entertainer, der f.eks. danser i rød glitterkjole med falske bryster til Lady Gagas »Pokerface«.

Umage ambassadør

Sydkoreansk pop er således trådt ind i musikverdenens superliga med en noget umage ambassadør: Psys første album skaffede ham en bøde for »upassende indhold«, og både hans første og andet album må ikke sælges til folk under 19 år pga. de direkte tekster. Han har været arresteret for besiddelse af marihuana og har forgæves forsøgt at undgå værnepligt.

Og »Gangnam Style« er – oven i den høje produktionskvalitet, den dyre styling og de festlige/gakkede optrin – en raffineret absurdistisk hudfletning af landets højeste socialklasse. Gangnam er det dyreste boligområde i Seoul. Indtil 40’erne var det bare pære- og kålmarker, men alt går hurtigt i Sydkorea, og i dag slår de rige og smukke deres folder her. Mens et utal af sydkoreanere drømmer om at gøre det samme.

Psy kalder selv Gangnam for »Koreas Beverly Hills« og påpeger, at han på ingen måde ligner en fra Beverly Hills og dermed heller ikke en fra Gangnam. Altså at han med sin humoristiske, korpulente krop og gakkede dans påpeger det idiotiske og uholdbare i hovedpersonens stræben.

Og det ser ud til, at Psy rammer et skift i den sydkoreanske folkestemning efter årevis med forbrug i strakt galop. I The Atlantic forklarer den koreansk-amerikanske konsulent Adrian Hong, at videoen peger fingre ad sygt overforbrug og fjollede statusmarkører. Gangnam producerer hele syv pct. af Sydkoreas bruttonationalprodukt, og i karikeret skala viser dens indbyggere, hvor langt ud privatforbruget er kommet. Hver sydkoreaner havde i 2010 ifølge The Atlantic en kreditkortgæld på 155 pct. af deres indkomst, efter de faste udgifter var betalt (amerikanerne skyldte før finanskrisen »kun« 138 pct.).

Psys satire

I musikvideoen rammer Psy – som en ferm hofnar – både de reelle indbyggere i Gangnam og de socialt opaddrømmende stræbere. Koreanske Kim Jea, der bor i USA, påpeger i sin blog My Dear Korea, at hovedpersonen i videoen er herrekikset og med sin forlorne stil peger på hulheden i velstanden og drømmene om samme. Bemærk f.eks., hvordan han ser ud til at befinde sig i eksklusive omgivelser for så at vise sig at føre sig frem under en motorvejsbro, i en turistbus, på en legeplads, i en karrusel, på lokum. En wannabe. Med »Gangnam Styles« orkan på nettet og Psys selvironi ser det ud til, at fjolleri frem for coolness kan komme i offensiven. Og ikke mindst, at sangtekster sagtens kan opfattes som rent klanglige virkemidler. For selvom der er pointer og ledetråde i teksten, f.eks. angående dyr kaffe som et nyt fjollet statussymbol i Sydkorea, så er ordene jo bare inciterende nonsens i vestlige ører.

Psy har studeret på Boston University og tog sin eksamen på Berklee College of Music, og han er udmærket klar over, hvad han foretager sig. Men som han forklarer på ABC TV, så havde han »overhovedet ikke forventet noget af udlandet. Jeg fokuserede kun på at få et stort hit i Sydkorea.«

»Gangnam Style« har således en stærk lokal farve, men har vist sig at have international appel. Det kan minde om den sydafrikanske gruppe Die Antwoord, der brød igennem i 2010 med velproducerede videoer, der legemliggjorde – og legede med lokale forestillinger om – white trash i Cape Town. På engelsk og afrikaans. En lokal joke og en social morskab, der nåede et internationalt publikum, netop fordi gruppen holdt fast ved sin identitet, men samtidig kommunikerede via et internationalt elektronisk musiksprog. En solid blanding af eksotisme, sjov og moderne elektronisk musik, der så i »Gangnam Styles,« tilfælde er eksploderet i helt ekstrem grad.

Men der er stadig meget, der går tabt i den manglende oversættelse. Adrian Hong nævner i The Atlantic, at den sociale satire får ekstra vægt af Psys bemærkning i »The Making of Gangnam Style«-videoen: Med et dødsensalvorligt udtryk siger han (ifølge Hong): »Det menneskelige samfund er så hult, og selv mens jeg filmede, følte jeg mig ynkelig. Hver eneste frame var overfladisk.«

Svært at vide, om han mener det, eller om der er en mere kompleks ironi på spil. I hvert fald har Psy netop skrevet kontrakt med Samsung om at reklamere for deres nye køleskabe. Og, nå ja, så bor han selv i Gangnam.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg blev først for nyligt – efter at videoen havde opnået mere end 140-150 millioner visninger på Youtube – præsenteret for pågældende video af en af mine med-kollektivister. Selv med en jubeloptimistisk lyst til at grine (i fællesskabelig ånd), havde jeg ikke andet en kvækkende, ja nærmest undrende lyde i svælget til overs. Af en eller anden årsag bider min humoristiske fiskekrog ikke på disse ofte vældigt, somme tider ekstremt populære videoer. Jeg ved ikke om det er min indre, delvist underbevidste, delvist bevidste manglende lyst til at understøtte så – i mine øjne – meningsløse rytmiske vandringer, eller også mangler jeg simpelthen et lag i min humor-lagkage. Spørgsmålet er: Er det godt eller skidt?

Det er ikke første gang, at jeg i første omgang trækker på skuldrene over lignende eksplosivt populære Youtube-fænomener, men sidenhen kan jeg mærke en kølig ”forfærdelse” brede sig i mine tanker. Mangt og mange vil påstå, at en video som Gangnam Style ikke har nogen betydning i den sociale virkelighed, men jeg er bange for at dette perspektiv hvilet på et over-rationalistisk menneskesyn, hvor underbevidsthedens påvirkning er hvis ikke helt, så delvist skrevet ud af ligningen. Jeg er bange for, at vi med alle disse youtube-fænomener (og lignende) opnår en kulturel forarmelse, så det overfladiske bliver det dybe, og det dybe bliver ulæseligt for det nye kulturelle menneske, hvis evner til indlevelse i inderlig musikalsk (og anden) kunst, bliver blændet af disse ’ha-ha-ha-lad-os-grine-fordi-de-andre-også-griner’ fænomener, som med stigende antal visninger, bliver manifesteret i kulturen som væsentlige, ja faktisk så væsentlige, at de præsenteres på alverdens shows og scener. Shows hvis selvopfattelse (hvis de selv skulle sige det) ofte er præget af seriøsitet, men altså bare-for-sjovs-skyld inviterer et fænomen inden for døren, hvis fødder muligvis afgiver en varigt og virkelighedspåvirkeligt aftryk i sandet.

Politikere på tværs af nationaliteter – i hvert fald i de fleste af Vestens lande – ynder at hænge deres hat på det populistiske budskab, at borgerne fuldstændig rationelt kan sortere i den verden der omgiver dem. Det er et budskab der varmer i folkesjælen, men jeg tror desværre at dette kun gør ondt værre. Mennesket er ikke så rationelt at vi kan sortere vores tilværelse med en tættekam for sociale lus. Vi er sårbare for påvirkning, fysisk som psykisk, og med en manglende kulturel indlevelse og bevidsthed, står vi til stadighed dårligere over for disse fænomeners fremadstormende betydning i den sociale sfære. Oplysningens Dialektik skrevet af Horkheimer og Adorne synes at være mere relevant end nogensinde før.

Michael Zimmermann

Du godeste Nick Mogensen......hvad med, få din bagdel ned på almindeligt niveau?
Din bekymring burde gå på dig selv.
En stor del af vi andre er udemærket istand til, at sortere lort og lagkage.
..... vi morer os under processen.
Hav en god dag ......

@Michael Zimmermann.

Dit begreb om almindelighed er ikke noget jeg synes virker særlig attraktivt; her må der - hvis man tager dit skriv i betragtning - ikke tænkes kritisk over sociale fænomener. Jeg nøjes med ualmindeligheden i det tilfælde.

At tænke kritisk er også at tænke.

Sven Damm-Ottesen

@ Nick

"Mangt og mange vil påstå, at en video som Gangnam Style ikke har nogen betydning i den sociale virkelighed"

Nej, mangt og meget vil påstå at det er et sumfundssatirisk pophit hvis formål er at udstille overklasse Korea og måske skab selv indsigt nok til at ændre deres vaner.

"Jeg er bange for, at vi med alle disse youtube-fænomener (og lignende) opnår en kulturel forarmelse"

Kulturel forarmelse - det skriger fascisme i mine ører.
Hvem definerer hvad godt og skidt er i kulturel sammenhæng? Hvis ikke vi alle sammen fjoget dansede til Gangnam Style (og, som du påstår, ikke fatter satiren og kritikken i videoen) hvordan ville da du kunne skille dig ud som intellektuel first-move meningsdanner hvis største bekymring er den ordinære klasses "kulturelle forarmelse" - hvem skal dog tvinge dem til at høre Back og læse Adorno!

Det er en ekstremt arrogant holdning du fremviser efter min mening. Som om at de næste generationer på universiteterne ikke længere lærer det ægte, men dig og dine er verdens sidste håb for at vende tilbage til det autentiske.

"How I learned to stop worrying and love pop-music"

Sven Damm-Ottesen

...og mere:

"det overfladiske bliver det dybe, og det dybe bliver ulæseligt for det nye kulturelle menneske, hvis evner til indlevelse i inderlig musikalsk (og anden) kunst bliver blændet af disse ’ha-ha-ha-lad-os-grine-fordi-de-andre-også-griner

FY - FOR - SATAN det er elitært.
Den menneskelige kunst- og musikhistorie er bevis for at de med samme ultrakonservative holdninger bliver gjort til skamme igen og igen.

@Sven Damm.

At anklage mig for at være fascist - taget min baggrund og mine familiære forhold i betragtning - er noget af et langskud. Dit skriv minder om et vredesudbrud - og det er som oftest ikke særligt rationelle. Det er nemt at anklage mig for at have onde hensigter, at være fascist, ja nærmest omtalt som Mussolinis bror. Det passer skidt på en (tolerant) kollektivist, med en mor fra det afrikanske kontinent. Men lad nu det ligge.

Hvis man skulle sige FY - FOR - SATAN om noget i denne sammenhæng, er det dit gåen-efter-manden. Jeg er klar over at min kommentar er provokerende, men provokation og fascisme er ikke det samme. Derudover vil jeg pointere, at godt og skidt i kulturel sammenhæng, naturligvis skal diskuteres. Hvad har vi ellers at diskutere? Hvad er ikke kultur? Og hvis godt og skidt ikke må diskuteres vil samfundet henfalde til en dyrisk tilstand uden moral og etik. Det går måske dit vredesfyldte sind forbi, men dette er ikke desto mindre den fuldstændig logisk legitime følge.

Jeg var faktisk ikke klar over at videoen var ment som oprigtig politisk satire. Det burde jeg have undersøgt. Det har du ret i. Det andet synes jeg faktisk er ærgerligt. Det gør mig irriteret, at du tillader dig at stemple mig som elitær fascist, når din facon over for mig, minder mindst - og i mine øjne mere - om aggressiv intolerant adfærd og stempling af bestemte menneskers - i det tilfælde mit - bud på et socialt fænomen.

Tak for kaffe, eller hvad du end måtte drikke.

Michael Kongstad Nielsen

Et pophit er et pophit. Der er altid nogen, der vil kigge den samme vej som mængden. Den her omtalte video ændrer nok ikke det store i verden. Ja, den cementerer måske snarere eksisterende tilstand. "Vi" vil ikke have ændringer. De rige skal have lov at være rige, vi vil selv være rige, Occupy kan godt gå hjem og lægge sig.

Et viralt pophit. Hvad betyder viral? I følge ordbogen kommer det af "virus", altså noget sygdomsfremkaldende. En epedemisk popsygdom?

Et "viralt" pophit hentyder til den måde internetfænomener spreder sig i dag. Jo flere der ser den, jo mere bliver den spredt, indtil det bliver en slags selvforstærkende effekt. Jo flere der ser den og deler den, jo flere får den derefter at se, osv osv. Det skete også før i tiden, men med Youtube og Facebook, kan disse ting sprede sig med en enorm hastighed. Så selvom man bruger et term fra sygdommens verden, behøver det jo ikke være en dårlig ting. Det kan godt være at man synes at det er et underlødigt pophit, men i morgen kan det jo være noget andet, der ikke nødvendigvis har med musik af den ene eller den anden art at gøre.

Derudover - Hakuna Matata for satan - det er en sang. Den er sjov, kitschet og fængende. Og nej det er ikke Mozart, men de fleste kan godt finde ud af at skelne imellem de to ting.

Nick Mogensens dumme kommentarer var det sjoveste ved denne artikel. Alligevel sjældent man støder på sådan en gang studentikos snobberi og namedropping.

Michael Zimmermann

Nå, men jeg vil tage til demonstration foran Christiansborg d.2. oktober.
Det er lidt vigtigere ( efter min mening)end, at tage stilling til en koreansk video.
Håber I andre også dukker op 2.oktober...vi stater på Rådhuspladsen kl. 16.00.
mvh.
Michael
på vegne af :
2.oktober- initiativet

Gaspard Winckler

"Virale" internetfænomener, såkaldte "memer", hentyder bare til at det er en "kultur-replikator". Præcis som al anden kultur er det noget, der er i stand til at reproducere sig selv og sprede sig. At det er viralt betyder bare, at det spreder sig hurtigere end andre memer.
Richard Dawkins skrev kort om det i "The Selfish Gene" fra 1976, hvor han, for at finde frem til en slags kulturel evolutionsteori, foreslog begrebet "mem" (en sær blanding af "mimesis" og "gen"). Begrebet har siden, særligt med youtubes og facebooks hjælp, fået stor betydning.

At det sætter spørgsmål ved fri vilje, f.eks., bliver der ikke talt så meget om.

Troels H. Poulsen

@Nick Mogensen

Ud fra dit skriv synes det mig, at du prøver at tænke begrebet ”indtagelse” i en konsekvent form, der transcendere den almene brug af ordet som et begreb, der i dag politisk mestendels indsnævres til at være et tyd for alskens absorbering af omsættelig materie med et formål, der lægges i livsopretholdelsen, til et begreb, der også omfatter det hørte og sete, som politikerne fejlagtigt antager, at borgerne rationelt kan fordøje i deres tænkning og udskille som det føromtalte indtag, omend det gerne skulle fravige fra den vældige, ja til tider ekstremt ildelugtende måde dette foregår på. Er det skidt eller kanel?
I hvert fald synes Basil Fawltys henstilling til den rejsende i skeer at være mere relevant end nogensinde før. 07:06 http://www.youtube.com/watch?v=dBK8cBIXssM

@Martin Poulsen.

Jeg nævner en bog der omhandler kulturkritik. Det kan jeg ikke se skulle være namedropping. Jeg er ked af at du opfatter det sådan. Jeg kan heldigvis trøste mig med, at du intet argument fremfører, andet end at pålægge mig at være studentikos - naturligvis uden at forklare hvorfor - anklage mig for namedropping fordi jeg nævner én bog, samt kalde min kommentarer for dumme. Det ligner til forveksling samme gryderet som Sven Damm tilbereder: Manglende argumenter.

@Troels H. Poulsen.

Den video vil jeg tjekke. Der bør falde en tak til dig for at forklare dig, modsat de to andre "debattører" fra Rytteriets fanklub: FC galde.

@Nick.

Skal udsagn følges op med argumenter for at de kan være sande og værd at diskutere? Eller for at man kan tage dem til sig?

F.eks. hvis man bliver kaldt studentikos efter man har brugt 4-500 ord på at sige

- jeg synes massemedier er fordummende
- fremtiden bekymrer mig
- Horkheimer og AdornO skrev det samme som mig

Venlig hilsen :)

@Morten Olsen.

Jeg kan se din pointe, men skal man stoppe med at læse bogen af Den Store Omstilling af informations Oplag, selvom hovedpunkterne er beskrevet på de tre første sider? Er den studentikos fordi den forsøger at forklare elementer i dybden?

Din teori er latterlig, fordi den - såfremt den tages alvorligt - forfladiger enhver diskussion. Det bliver overskrifts-snak; talen fokuserede på miljø. Nå ja, fint nok, så behøver vi ikke at vide mere.

Jeg synes det er latterligt, at jeg ved at kritisere en video på youtube.com, skal kaldes elitær fascist, studentikos og dum.

For mig at se handler det ikke om mig, men om at nogle "debattører" elsker disse stigmatiserende fremmedord og elsker endnu mere at tillægge dem andre - i dette tilfælde mig - for derved at lukke enhver diskussion ned. Det er for mig at se netop massemedie-stil; denne sprogudvanskende bombastiske overskrifts-snak.

Sven Damm-Ottesen

@ Nick

din familiehistorie og hvad ellers er irrelevant for mig. Jeg har ikke anklaget dig for at være fascist - ikke i klassisk forstand i hvert fald.
Hvad jeg mener med at det er, at din ide om at noget musik eller kunst generelt er *bedre* end andet, og især din forestilling om at disse nye tiders "kunst" skulle være underminderende for vores alle sammens fælles kulturelle forståelse og mulighed for indlevelse i hvad du betegner som "inderlig" kunst.
Altså at den kunst du kan lide - den inderlige, autentiske, gamle - er objektivt bedre end den kunst der er populær.
Ret mig endelig hvis jeg har misforstået - men det fremstår for mig som elitært ad helvede til.
Og det er her jeg mener du ikke er alene. Historien er fyldt med mennesker for hvem den populære kultur fremtår hul og intetsigende, der tror at Elvis, Beatles, Queen, Lady GaGa korrumperer ungdommen og leder os alle i fordærv.

Endvidere synes jeg ikke jeg lukker nogen diskussion ned - det gør du derimod når du ikke svarer på mit indlæg på anden måde end at blive ked og kalde det er personangreb.

Og ihht. dit sidste post:
Du kritiserer jo ikke videoen - du kritiserer at andre mennesker bryder sig om den, fordi den efter din elitære holdning ikke er god(inderlig) nok kunst til at det er værd at snakke om.

Sven Damm-Ottesen

Og en lille tilføjelse:

Jeg undskylder på forhånd den ... ligefremme tone. Det her er internettet, og noget jeg gør for min fornøjelses skyld alene. Troll so hard, og alt det der. Det er ikke personligt, det er bare den eneste måde jeg gider kommunikere på :)

"hvis godt og skidt ikke må diskuteres vil samfundet henfalde til en dyrisk tilstand uden moral og etik"
...hvornår kan vi begynde?

Sven Damm-Ottesen

Og meget kort, mit argument i forhold til adorno:

Masserne kan ikke snydes, da masserne *vil* hvad de gør. Hvis de senere får dårlig samvittighed er det fordi det tjener dem bedst. Intet er godt, intet er skidt.
At påstå andet er at umyndigøre andre mennesker.

At pådutte andre mennesker et moralsk eller æstetisk ståsted er efter min mening elitært.

Sven Damm.

Jeg er positivt overrasker over – og i en vis forstand glad for – at du ikke har sendt et tæskehold efter mig, efter dine seneste lidet flatterende kommentarer om mig ;)

Jeg er for så vidt enig med flere af dine synspunkter, dog undrer det mig, at du – som tydeligvis behersker sproget ganske godt – så åbenlyst glemmer en vigtigt, ja helt afgørende detalje, nemlig det forhold, at jeg (selvom jeg er flatteret over din autoritære tro over for mig) skulle være i stand til at ’pådutte’ andre mennesker et moralsk og etisk ståsted. Ja, jeg tør – modsat dig – kende mig ved, at jeg mener nogle ting er bedre end andre. Jeg mener – uanset om det betegnes elitært, fascistisk, bombastisk eller noget fjerde – at økologiske æg er et skridt i en mere helhedstænkende retning, såvel som jeg mener at DR er på grænsen til at misligholde deres Public-service forpligtelser, når bedste sendetid jævnligt bruges på noget jeg synes skaber nogle vrangforestillinger. På samme linje erklærer jeg også, at jeg synes at Kongerne fra Rømø fornedrer kvinder (fx ved at kalde kvinder klamme og lave opkast-bevægelser når man taler om deres menstruation), at Gangnam Style er en kunstnerisk fodnote i forhold til fx George Orwells 1984, Eric Claptons Wonderful Tonight eller Neil Youngs Needle and the Damage done. Det har du ret i. Jeg mener også at stening af kvinder – selvom det er kulturelt, dvs. moralsk accepteret – hvis de har haft sex udenfor ægteskabet, vel og mærke selvom de måtte være blevet voldtaget, er forkert.

Jeg i den henseende indifferent over for dine, eller for sags skyld andres, beskrivelser af mine holdninger som elitære, fascistiske, studentikose eller dum – de kan være lige så rigtige. Som en god kammerat sagde til mig: ”Kvinden ér detaljen”, således kunne man også sige at ”mennesket er kulturen”. Jeg vil derfor have lov til – og mener i øvrigt at alt andet er et pseudo-jeg-vil-så-frygtelig-gerne-fremstå-tolerant – at diskutere hvorfor nogle ting kan være mere rigtige (påvirke mere positivt) end andre.

Et eksempel på denne (pseudo-)tolerante holdning som du implicit selv mener at stå for, kunne man tage noget Max Weber skrev om den på den tid idealtypiske kapitalist, og dennes forlorne ”beskedenhed”. Han skriver således: ”Ret hyppigt finder man nemlig et mål af kølig beskedenhed hos ham, som er væsentligt mere oprigtig end den reservation, som[Benjamin] Franklin så klogt anbefaler.”

Netop hér er kernen i denne diskussion; at du forsøger at tillægge mig at være elitær, for derved selv at fremstå så satans tolerant, ja umulig tolerant, fordi – skulle man følge dit eksempel – slet ikke ville kunne diskutere, om det er bedre at uddele lussinger eller starte en dialog. En sådan tilværelse er en hjælpeløs tilværelse, hvilket kun understreger, at der er et køligt mål af pseudo-tolerance involveret i dit (du var jo hurtig til at fælde dom over mig) – som andre i denne tråds – skriv, fordi jeres kategoriske distanceren af mig og mine kommentarer, i realiteten betyder i burde vægte lort på dåse lige så højt som Monet eller George Orwell lige så højt som Ekstra Bladet.

Rigtighed er ikke givet, hvorfor en konstant diskussion naturligt nok følger, og skal følge i kølvandet.

PS: Jeg har ikke noget imod din person, jeg har noget imod dine delvist selvforherligende standpunkter, som forsøges bragt frem ved at tillægge mig at være moralsk anløben.

Sven Damm-Ottesen

Nick

Jeg synes ikke jeg kan betegnes som værende pseudo-tolerant, men bare intolerant lige ud, vist i den måde jeg takler meninger der ikke stemmer overens med min egen. Jeg taler ingens sag her, og mener - som jeg også tror du gør ud fra din holdning til populære tv-shows - at "masserne" har utroligt dårlig smag. Men at min egen skulle være objektivt bedre, det tror jeg ikke.

Personligt kan jeg bedre lide cola end rødvin, Information over EB, trance over klassisk, hvad-som-helst over reality - hvis du kan se hvad jeg mener.

@Nick.

Jeg havde ingen teori, bare to spørgsmål.

Hvad angår studentikos --- tænkte jeg på Occam's razor. Eller Einstein's "Everything should be made as simple as possible, but no simpler."

Din analogi er ude af logisk rækkevidde, men ja overdrivelse fremmer vel dit argument.

Med det sagt --- så er jeg enig i bekymringen omkring tilbedelesen af laveste fællesnævner i massemedierne.

God dag

@Sven Damm.

Jeg er helt med - og min puls er faldet efter du har lagt det spidse haj-gebis på hylden ;).

Jeg taler ikke for, at min virkelighed er rigtigere end din, eller andres - jeg taler for, at kulturpåvirkninger kan være bedre eller dårligere. Eksempelvis tror jeg fx på, at vores alkohol-kultur i DK, navnligt blandt unge er uhensigtsmæssig og udelukker unge der ikke tilslutter sig denne stærke norm. Det synes jeg er ærgerligt. Jeg synes også vi spiser for meget kød, behandler dyr rigtig grimt, har indlejret os i et system hvor det 'at arbejde' er lig med 'at have et arbejde' - altså betalt systematiseret beskæftigelse. Jeg kender flere eksempler på mennesker som gør en fantastisk god indsats i forhold til social organisering og lignende, som ikke bliver betalt for det. Alle disse elementer er del af kultur, men jeg vil stadigvæk holde fast i, at noget er bedre for vores menneskelige trivsel, frisind og tolerance end andet.

Inden for den musik du ynder at lytte til, findes der masser af nuancer (kunne jeg forestille mig). Hvis jeg besluttede mig for at indspille lyden af mig der slår på et fiskekadarver med en sneskovl og synge Dansevisen samtidigt, ville dette rigtignok kunne betegnes som ligeværdig musik i forhold til så meget andet, men det vil alle dage være min påstand, at jeg ikke ville betragte denne indspilning som andet end en latterlig fodnote.

@Morten Olsen.

Einstein's livsmaksime kan man vel kalde det, er jeg sådan set enig i. Jeg kan godt lide at skrive, forklare mig, fremfor at blæse derudad med sproglige haglskud.

Ordet 'studentikos' er blevet et haglskud. I debatter på Information bruges det ord - ikke kun over for mig - fuldstændig skånselsløst. Ja, jeg tror hvis man går konteksten og betydningen igennem, er dets betydning efterhånden næsten umulig at definere.

I forhold til teori, ja hvad er så en teori? Hvis jeg siger, at frøer kan flyve. Er det så teori eller bare et udsagn?