Læsetid: 4 min.

Aalbæk: Ekko skal knaldes big time

Zentropas direktør, Peter Aalbæk, har indledt et frontalangreb på filmmagasinet Ekkos journalistiske metoder. Personlige sagsanlæg, pres på Ekkos bestyrelse og et totalboykot af bladet er ‘Ålens’ metode til at bekæmpe, hvad han ser som intimiderende journalistik
Zentropas direktør, Peter Aalbæk, har indledt et frontalangreb på filmmagasinet Ekkos journalistiske metoder. Personlige sagsanlæg, pres på Ekkos bestyrelse og et totalboykot af bladet er ‘Ålens’ metode til at bekæmpe, hvad han ser som intimiderende journalistik
8. oktober 2012

Zentropas direktør, Peter Aalbæk Jensen, er i alt andet end en charmeoffensiven over for filmmagasinet Ekko. Oven på flere Zentropa-kritiske artikler har ‘Ålen’, som han er bedre kendt som, således nu sagsøgt både chefredaktør Claus Christensen og freelancejournalist Mikkel Kofoed for injurier. Det sker på baggrund af en over otte måneder gammel artikel fra Ekkos hjemmeside, der handler om, hvordan instruktør Manyar I. Parwani afkrævede penge fra de skuespillere, der kom til casting på filmprojektet Klar til optagelse.

Peter Aalbæks anke er, at Mikkel Kofoed i pågældende artikel betegner Klar til optagelse som et Zentropa-projekt. En æreskrænkelse, der ifølge filmkøbmanden skal takseres til 250.000 kroner plus renter, som journalist og chefredaktør, hvis de bliver dømt, hæfter solidarisk for.

Ekko skal »knaldes big time«

Aalbæks vrede er dog mere omfattende end som så. Den startede nemlig tilsyneladende et helt andet sted i midten af september i år. Her skrev Peter Aalbæk Jensen en klage til Ekkos bestyrelse, hvor han henvist til en artikel af instruktør Anders Rønnow Klarlund i seneste udgave af magasinet, en artikel der ifølge Aalbæk var »så intimiderende«, at han ville anlægge injuriesag mod Ekko.

Ekkos journalistiske metoder er ifølge Aalbæk underlødige, og man lader i kritiske artikler ikke den kritiserede part komme ordentlig til orde, før det er for sent. Sagsanlægget kom, men altså ikke på baggrund af den artikel, som Aalbæk henviste til. Oven i sagsanlægget har Peter Aalbæk samtidig på Zentropas vegne indført en boykot af Ekko, og han har samtidig skrevet til Det Danske Filminstitut og bedt dem fratage instituttets økonomiske støtte til Ekko. Han har ligeledes op til seneste bestyrelsesmøde i Ekko sendt bestyrelsen en kopi af sit søgsmål mod Ekko. Magasinet skal med andre ord, som Peter Aalbæk har udtalt til Dagbladet Politiken, »knaldes big time«.

Angreb på uafhængigt medie

Ekkos chefredaktør mener, at Aalbæk har en dårlig sag, men han synes ikke som sådan, at der er noget galt i, at han vil have æresoprejsning. Når man ser på omfanget af Peter Aalbæks tiltag, har Christensen dog svært ved at tro, at det skulle være her hunden ligger begravet. For ham at se er Aalbæks problem nærmere en manglende accept af, at Ekko – trods magasinets centrale placering som medie i filmbranchen – ikke er et brancheblad.

»Vi er et uafhængigt og kritisk filmmagasin, der arbejder ud fra gængse journalistiske principper. Selvom vi er glade for at have mange abonnementer fra branchen, er det ikke lig med indflydelse. Man køber ikke råderet over bladets indhold ved at abonnere,« siger Claus Christensen.

Det er ifølge Christensen dét, Peter Aalbæk prøver på at ændre, når han for eksempel kontakter Ekkos bestyrelse omkring den redaktionelle linie, når han beder filminstituttet fratage støtte og indleder et boykot, der gør arbejdsvilkårene meget sværere for Ekkos journalister.

»Det er helt ude af proportioner, og jeg ser det her som et angreb på et kritisk, uafhængigt medie i forhold til at ytre sig. Et sagsanlæg er en ting, det må man som journalist leve med, men decideret at gå efter magasinets eksistensberettigelse – dét er uhørt,« siger Claus Christensen.

Ikke ny kritik

Ser man på timing i sagen, er der da også antydninger af, at Ålen ikke er tilfreds med bare et retsligt opgør. Søgsmålet mod Ekko blev således sendt til Ekkos bestyrelse samme dag, som den skulle holde bestyrelsesmøde. Den dag henvendte et medlem af Ekkos bestyrelse sig – uden om bestyrelsesformanden – til brancheorganisationen Danske Filminstruktører for dens kommentar omkring Ekko. Kritikken herfra er herefter i Jyllands-Posten blevet udlagt som en støtte fra Danske Filminstruktører til Peter Aalbæk i pågældende sag. En kobling, som Danske Filminstruktørers sekretariatschef Sandra Piras over for Information afviser som det rene opspind.

– Men I fik en henvendelse fra et medlem af Ekkos bestyrelse op til bestyrelsesmødet, som beder jer om en vurdering af Ekko?

»Det er korrekt. Vi bliver ringet op på dagen og spurgt om, hvad vi synes om Ekko. Noget vi selv var i gang med at se på via en undersøgelse blandt vores medlemmer. Så det var den generelle forespørgsel, vi svarede på, og ikke den pågældende sag mht. Zentropa. At det så fremstår som om, de to ting hænger sammen, er ikke noget vi er involveret i,« siger Sandra Piras.

Hun afviser samtidig, at skuffelsen over eventuelt dårlige anmeldelser eller Ekko som uafhængigt magasin skulle spille ind i en kritik fra brancheorganisationen. Det er, som Sandra Piras udtrykker det, »kun name of the game og hverdagskost«.

Dermed ikke sagt, at man nødvendigvis altid er enig i Ekkos gøren og laden. Sandra Piras oplyser, at Danske Filminstruktører et par gange har reageret over for Ekko, når magasinet eksempelvis har brudt en aftale med en instruktør eller unødigt hængt et af foreningens medlemmer ud – som i en sag om en nu fyret filmkonsulent. En kritik som blandt andet skuespiller Paprika Steen og det Danske Filminstitut støttede op om.

I sagen med filmkonsulenten udtrykte direktør for filminstituttet, Henrik Bo Nielsen, kritik af, at man ikke på behørig vis havde ladet alle parter komme til orde – altså samme anke som Peter Aalbæk nu kommer med. Kritikken af Ekkos journalistik er altså ikke ny og ikke isoleret til Peter Aalbæk.

Sandra Piras understreger dog på det kraftigste, at man i Danske Filminstruktører slet ikke har forholdt sig til den nuværende sag med Zentropa.

»Den har intet med Peter Aalbæk at gøre. Der er et irriterende sammenfald, men det er ikke vores intension, at det sammenfald eksisterer. Vi tror, vi bliver kontaktet af Ekkos bestyrelse og ikke kun af et enkelt medlem,« siger Sandra Piras.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ekko har i lange tider været det bedste danske tidsskrift.
Ålens tid er ved at udløbe; han har fået patter, lille pik og tidlig sædafgang.

Vibeke Rasmussen

"… han har fået patter …"

Så mens dét at maskulinisere en kvinde ved, verbalt, at udstyre hende med 'hår på brystet' og 'nosser' normalt betragtes som en anprisning, ses dét, tilsvarende at feminisere en mand ved at udstyre ham med bryster, som en latterliggørelse? Interessant.

I disse år er der stor interesse fra yngre kvinder til mænd med patter, lille pik og tidlig sædafgang.
Jeg mærker det selv.

Søren Kristensen

Æv, jeg troede lige det var Ecco-sko han ville i kødet på. Det kunne der være grunde til. De nye modeller er ikke nær så bløde og fodvenlige som de gamle. Ecco og Jaco kunne lære noget af hinanden. Personligt har jeg lært at klare problemet ved at købe sko et nummer over. Ok, de bliver så en anelse for lange i det, til gengæld klemmer de ikke i siderne. Det er under alle omstændigheder at foretrække frem for at gå i for små sko.

Majbritt Nielsen

Søren der findes andre sko på marked i samme prisnivau og kvalitet end ecco.
Jeg kender fra mit arbejde at folk netop finder dem for smalle.
Så i det mindste er du ikke alene i den sag. ;)

Men jeg nægter godt nok at købe en sko et nummer større, bare for at få en bestemt sko.
De skal passe første gang.
De er ski dyre nok.

Søren Kristensen

Majbritt,
Jeg er begyndt at finde sko som bare skal have en lille udblokning af overlæderet, som jeg selv klarer. Og producenterne er tydeligvis klar over problemet, men det er bare som om de stadig ikke helt vil vedkende sig den naturlige fods form. Der er således stadig en del problemstillinger som branchen kan arbejde videre med:

1. Ofte er sålerne for stive.

2. Mange smarte sko kommer kun op str. 44. Og hvorfor vi med store fødder skal straffes yderligere, med vild grimt design i størrelserne 45 - 49 fatter jeg ikke?

3. Og hvorfor skal sygninger altid lægges lige der hvor lilletåens evt. ligtorn rammer overlædret?

4. Mange, også anerkendte og dyre sko, ventilerer alt for dårligt eller slet ikke. De billige i plast gider jeg ikke engang kommentere.

5. Nike synes at have taget fat på samtlige problemer, mere eller mindre, uden dog at være kommet helt i mål. Og hvorfor skal folk der ønske komfort, sundhed og smartness, være tvunget til at vælge sportssko?.

For rigtigt mange skomærker er der endnu rigtig meget at lære, hvis de vil have mig som kunde. Men det kan jo være at det i virkeligheden er der hunden ligger begravet: de vil faktisk helst være fri for mig?