Læsetid: 4 min.

I Asien hitter Hitler

I byer som Bangkok, Seoul og Kathmandu kan måbende vestlige turister besøge trendy barer med svastikaer i logoet og købe T-shirts med portrætter af den nazistiske diktator med det ikoniske overskæg. Kunderne elsker den nazistiske æstetik, men deres uvidenhed om Hitler-regimets forbrydelser er ofte total
Restaurant. Da denne restaurant – opkaldt efter Adolf Hitler – åbnede i 2006 i finanskvarteret i Mumbai i Indien, førte det til rasende protester fra det landets lille jødiske samfund.

Restaurant. Da denne restaurant – opkaldt efter Adolf Hitler – åbnede i 2006 i finanskvarteret i Mumbai i Indien, førte det til rasende protester fra det landets lille jødiske samfund.

4. oktober 2012

Da den driftige indiske forretningmand Rajesh Shah tidligere i år åbnede en tøjforretning med navnet »Hitler«, udgjorde hagekorset i butiksskiltet bogstavelig talt prikken over i’et.

Både hagekors og det kontroversielle valg af butiksnavn udløste nemlig global medie-dækning og ikke mindst protester fra lokale indiske jøder. Selv var butiksindehaveren dybt overrasket over de voldsomme reaktioner.

»Før vi ansøgte om tilladelse til at bruge varemærket, havde jeg ærligt talt kun hørt, at Hitler var en streng mand. Først for nylig læste vi om Hitler på internettet,« udtalte Rajesh Shah til avisen Times of India, og han påstod ved samme lejlighed, at butikken var opkaldt efter hans kompagnons afdøde bedstefader, der i levende live blev kaldt Hitler på grund af sit strenge temperament.

I den vestlige verden, hvor det nazistiske folkemord uden konkurrence indtager en uovertruffen position som selve symbolet på totalitarismens ondskab, er hagekorset både et af de mest tabubelagte symboler og af samme grund en hurtig genvej for kunstnere med trang til provokation. I 70’erne vakte Sex Pistols-bassisten Sid Vicious opsigt, da han iførte sig T-shirt med hagekors. Som et nyligt eksempel har den tyske kunstner Jonathan Meese i adskillige af sine kunstværker anvendt svastikaer og andre nazistiske symboler.

Mens det i den vestlige del af verden primært er kunstnere, der benytter sig af og tematiserer den nazistiske symbolik, er dikatoren med det ikoniske overskæg og sideskilningen i de seneste ti år blevet en brandvarm salgsvare i Østen.

Hitler nyder voksende popularitet blandt almindelige asiatiske forbrugere, der ofte er helt eller delvist uvidende om de nazistiske forbrydelser. Når geskæftige asiatiske forretningmænd i stigende grad specialiserer sig i at levere produkter med figuren Adolf Hitler i en fremtrædende rolle, spekulerer de i mindre grad i provokation og chokværdi. I stedet imødekommer de forbrugernes visuelle fascination af den nazistiske æstetik. »Det er ikke fordi, jeg godt kan lide Hitler, men han ser sjov ud, og t-shirtene er meget populære hos unge mennesker,« sagde en thailandsk forretningsmand tidligere på året til tv-stationen CNN.

Cocktails i Det Femte Rige

I kvarteret omkring universitetet, Schinchon, i den sydkoreanske hovedstad, Seoul, finder man eksempelvis nazi-temabaren »Det Femte Rige.« Bag bardisken hænger et stort portræt af Adolf Hitler. Baren er dekoreret med romerske søljer og glasmontrer med SS-medaljer, mens tjenere med hagekors-armbind serverer obskure cocktails som »Adolf Hitler and death« til koreanske universitetsstuderende med æstetisk forkærlighed for den østrigskfødte diktator.

»Jeg hader ikke (nazisterne, red.). Jeg kan heller ikke lide dem,« fortalte den 22-årige engelskstuderende og stamkunde Chung, til det amerikanske tidsskrift Time i 2000. »Men i det mindste havde de en god tøjsmag.«

Folk som Chung er blevet en oplagt målgruppe i Asien. I 2003 præsenterede tøjkæden IZZUE, der hører hjemme i Hongkong, en kollektion med rig brug af nazistiske symboler. Samtidig valgte tøjkæden at dekorere sine mange butiksafdelinger med store bannere med den tyske rigsørn. En enkelt afdeling valgte endda at vise originale nazistiske propagandafilm som en del af butikkens indretning.

»Det er totalt upassende, eftersom naziregimets forbrydelser står for ondskab og forbrydelser mod menneskeheden,« udtalte en anonym repræsentant for det tyske generalkonsulat i Hongkong i den anledning.

Tøjkædens marketings-chef, Deborah Cheng, måtte efter protester fra både tyske og israelske diplomater forsikre om, at den nazistiske butiksindretning ikke havde til hensigt at provokere.

National stolthed

Selv om den asiatiske Hitler-begejstring ofte hænger sammen med den nazistiske æstetik som for eksempel i form af svungne hagekors og sorte SS-uniformer, er der også eksempler på en fascination af selve personen Hitler som symbolet på national stolthed. Mange asiater ser først og fremmest Hitler som en viljestærk og stålsat erobrer, der i national stolthed underlagde sig det europæiske kontinent, herunder en lang række af de tidligere kolonimagter som Holland og Frankrig, der stadig betragtes med skepsis i de tidligere asiatiske kolonier.

I Mongoliet har ultranationalisker grupperinger på det seneste overtaget den nazistiske symbolik med henblik på anti-kinesisk agitation. I 2010 kunne den britiske avis The Guardian berette om den mongolske nynazistiske organisation »Tsagaan Khass« (’Det Hvide Hagekors’, red.), der iført hagekors og skrårem både taler og kæmper for at forsvare det mongolske folks racerenhed mod udefrakommende kinesiske kræfter.

Også i Nepal har nationalistiske kræfter kastet sig over nazismen som udgangspunkt for anti-kinesisk retorik. I 2010 udkom en nepalesisk nyoversættelse af Hitlers Mein Kampf. Selv om der ganske vist eksisterer nynazistiske grupperinger i flere asiatiske lande, skal udbredelsen af den nazistiske ikonografi næppe forstås som en bekendelse til den nazistiske ideologi.

»Hitler havde en dårlig og en god side. Denne oversættelse fokuserer på hans gode side med håbet om, at den kan være nyttig med henblik på at lære unge mennesker i dagens Nepal om nationalisme«, skriver oversætteren i indledningen til Hitlers berygtede selvbiografi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nå ja, nu vi er ved Historiens "grimme karle", så kan jeg da huske, at Djengis Khan engang hittede i Tyskland til et MGP.
I München har jeg såmænd også set et drinkskort, hvor man kunne få både "Banzai" og "Kamikaze".

Og Napoleon ligger da vist også stadig ret pænt i Paris osv.......

Jo flere der læser Mein Kampf, jo bedre. Makværket fortjener, at folk ser hvordan elendigt skrevne tanker og usammenhængende logik også tidligere har kunnet begejstre bredt. Intelligens og høj uddannelse er heller ikke i dag nogen hindring for at hoppe på tilsvarende limpinde. Danske biblioteker og boghandlere leverer gerne bogen til dig.

Og så kan det ikke bringe mit pis i kog, at en uvidende nutid drikker kaffe på Café Hitler, spiser Pol Pot Pølser - eller går på Stalin Bar. Forargelsen cementerer nemlig blot den påbudte myte om, at sådanne tanker udelukkende er farlige, hvis de formalistisk ledsages af uniformering og strækmarch. Og gør at folk ikke kan genkende nutidens politiske tendenser.

Rasmus Kongshøj

Jeg tror ikke vi er spor bedre selv. Gad vide hvilke historiske traumer vi i vesten tramper rundt i fordi vi ikke ved en skid om det?

@Rasmus Kongshøj. "Gad vide hvilke historiske traumer vi i vesten tramper rundt i fordi vi ikke ved en skid om det?"
Vores dyrkelse af USA!

Heinrich R. Jørgensen

Tom Paamand:
"Jo flere der læser Mein Kampf, jo bedre."

Jeg håber, de der vælger at forme en selvstændig opfattelse ved selvsyn, vælger en udgave/oversættelse af værket, der ikke er blevet censuret eller beskåret, og ikke er blevet sprogligt forvrøvlet i processen.

Makværk? Elendigt skrevne tanker? Usammenhængende logik? Du har været svært uheldig, med de udgaver du har læst, hvis det har ledt dig til disse, meget bastante, vurderinger ;-)

For øvrig har hele pressekorpset, myriader af historikere, sammen med pengemændene og alle de nyttige idioter, renvasket Hitler og nazismen, gennem en lang og vedvarende insisteren på ligheder mellem kommunisme og nazisme. Nivelleringen og relativeringen er syrebadet, hvorfra Hitler genopstår som fugl Føniks. Dugfrisk efter badet og uskyldsren i skyggen af ondskabens imperium som og det ved vi – er den sande ondskab her i verden!
Se også: http://kilaasi.blogspot.dk/2011/01/hjrefljens-ulidelige-nivellering.html

Heinrich:

"Makværk? Elendigt skrevne tanker? Usammenhængende logik? Du har været svært uheldig, med de udgaver du har læst, hvis det har ledt dig til disse, meget bastante, vurderinger ;-)"

Min danske oversættelse fra 1936 bekræfter ganske Tom Paamands vurdering. Men man kan også undre sig lidt over datidens tilsyneladende overraskelse over Hitlers planer, det hele oprulles ganske åbent i bogen, inklusive krigen mod de allierede vestmagter, Sovjetunionen samt udryddelsen af jøderne.

Og desuden så afslører han ret mange af sine propagandatricks i bogen, så man næsten må formode at enten var de fleste af de millioner af købere til bogen i datidens Tyskland ikke stærke i at tolke hvad de læste, eller også er de simpelthen ikke kommet længere end de første sider.

Oreskov:.... historiske traumer vi i vesten tramper rundt i fordi vi ikke ved en skid om det?”
Vores dyrkelse af USA!
....

Jae, der er nogen vrangforestillinger om at solen altid skinner i USA, lissom på Google Earth :-)
Men det er endda meta, for dele af venstrefløjen definerer også deres 'venstreorientering' efter CIA/USA-instruks - eks. var Che Guevara intelligent og en stor global folkehelt.. (HA !!!), og at liberal er et plusord for den venstre orientering.
Vores mest kapitalfascistiske parti LA var faktisk i stand til at slå sig op på at være en slags 'venstreorienteret' i den mørke time hvor Pia Kjærsgaard var den hele enebærbusk som venstrefløjen dansede om.

Det kører bare med påvirkningspolitikken.

Heinrich R. Jørgensen

Sune Olsen:
"Min danske oversættelse fra 1936 bekræfter ganske Tom Paamands vurdering. "

Jeg kender ikke udgaven, så det kan jeg ikke sige noget til.

Det er interessant med den udgave du nævner. Hvis den klart giver udtryk for kommende begivenheden, er det besynderligt at ingen reagere...

@Heinrich

Det er også udgaven fra 1936, som jeg har læst, omend for længe siden, og jeg må give Tom og Sune medhold.
Det er et generelt usammenhængende makværk, som kræver vilje at komme igennem, men så er der heller ikke i bøgerne lagt skjul på noget, som siden hændte.
Dog er kapitlerne, som Sune berettiget fremhæver, om propaganda stof, som absolut IKKE er makværk fra en rent "faglig" betragtning.

Heinrich R. Jørgensen

Jeg har alene læst én udgave, og i den er den tyske tekst ikke omsat til knudret sprogbrug. Tværtimod; læsningen er ikke vanskelig. Hvori den logiske inkonsekvens består, har jeg ikke forstået. At der skulle være tale om et makværk, forstår jeg ligeledes ikke. Hvad jeg kan opserverere er, at der er tale om en væsentligt poltiske hovedværk fra det 20. århundrede.

Vi er alle fire yderst kapable læsere, der ikke er bange for at ytre inopportune udsagn. Det er noget besynderligt, at vi kommer til så markant forskellige oplevelse af samme værk.

@Heinrich

Jeg tror, at det bl.a kan skyldes, at bogen jo ikke blev egentlig skrevet i en sammenhæng, men holdt som en række taler for Hess, da han og Hitler sad i fængsel.
Og talen var jo nu engang hans medie.
En række taler bliver bare ikke til en sammenhængende bog.
Måske man burde genlæse den kapitelvis?

Og så er der jo selvfølgelig ens forudfattede modvilje, som man må tage i betragtning.

Plus nok ret væsentligt alt det racesnak, som senere er blevet aflivet både videnskabeligt og opfattelsesmæssigt, men som jo langt hen af vejen var aldeles almindeligt anerkendt på Hitlers tid.
(skam også blandt "pæne" mennesker i bl.a Danmark)
Så det er måske ikke så meget logikken, der halter som præmisserne for den.

Det kan være en vanskelig øvelse at læse ældre værker uden anakronistiske briller, hvilket du absolut ved fra andre sammenhænge, som vi sommetider har berørt.

Mein Kampf, makværk og makværk? Det ved jeg ikke.

Hitler giver sin grundige politiske vurdering af aktørerne i 'dolkestødslegenden' og deres rolle under Den store krig og i tiden efter: Jøderne, Høj kapitalen, Kirken, Kommunisterne, Fagforeningssystemet, Ungdommen, Generalstaben, soldaterveteranerne m.m.fl.

Hitler skriver bla.: "Man har ofte beklaget sig over, at alle Institutioner svigtede i November og December 1918, og at ingen fra Monarken ned til den sidste Divisionsgeneral kunde samle sig sammen til en selvstændig Beslutning. Denne frygtelige Kendsgerning er et Menetekel for vor Opdragelse, da hin grusomme Katastrofe kun i en kæmpemæssig forstørret Maalestok har vist, hvad der almindeligvis foregik i det smaa."

Dolkestødslegenden og det tyske økonomiske sammenbrud i 1923 var en traume for det tyske folk. "Versailles er en Skam og Skændsel" skrev Hitler. Og det var jo en sandhed.

Mein Kampf er en studie i politisk sammenblanding af, fakta, påstande og drømme - ganske som det sker på højrefløjen i dag.

...i øvrigt sendte Churchill Mein Kampf til alle medlemmer af det britiske parlamentet da Hitler kom til magten i Tyskland..

Niels Engelsted

Selvfølgelig ville alle der læste Hitler, hørte hans taler, og så ham optræde med alle hans og hans partis teatralske virkemidler tage afstand, grine eller ryste på hovedet. Det er simpelthen for ubegavet, ulogisk, dumt og grinagtigt.

Alle--undtagen 17 millioner tyskere ved valget i 1933 (43 procent). Ingen tysker har nogensinde været mere populær end Hitler. Han var endda populær uden for Tyskland. Den amerikanske ambassadør i London, præsident Kennedys far, var en stor fan, ligesom iøvrigt mange i den engelske overklasse.

Også i Danmark havde Hitler mange beundrere, KU marcherede med skrårem og udstrakt arm, Jyllandsposten var meget forstående (er det iøvrigt stadig hvad angår raceteorier af nazistisk tilsnit).

Og det var jo ikke fordi, at Hitler havde holdt nogle af sine synspunkter og planer hemmelige.

Men også efter Det 3. Riges fald, har Hitler sine beundrere og efterlignere. I de fleste vestlige lande, også Tyskland, er der nynazistiske bevægelser.

Det er ikke sjov. Og at sige, at Hitlerdyrkelsen på barer i Asien bare er æstetik og sjov ligesom drinks, der kaldes banzai og kamikaze, er efter min mening hovedløst. Hvad tænker I på? Drop al den forståelse. Nazisme er ikke frækt og morsomt som hundeprutter fra BonBon.

hvis man kan oplyse befolkningen via den type nicher, så ser jeg intet galt i det. Hvis det derimod er tale om en dyrkelse af ideologien, så bør alle alarmklokker, naturligvis ringe.

Det ene er aktuelt, mens det andet er fortid. Plus at det ene er racebetonet, mens det andet er en universel religion. Der er ikke rigtigt noget at sammenligne.

Selvfølgelig kan man blive stødt over sin fortid, men at blive krænket i nutiden, må være der man sætter ind? Hvis der da er tale om en fremtid i nogenlunde homogene omgivelser.

Det virker lidt verdensfjernt at tale om, det erkender jeg.

Heinrich R. Jørgensen

Nic,

værket var -- som du skriver -- et forsøg på at sætte talte ord på skrift. Det resulterer i sagens natur, i en tekst der er mere knudret end skriftsprog ville være.

Intentionen er klar. Det er det talte sprog, der bevæger de fleste; skriftsproget bevæger alene den minoritet, der evner aktiv læsning.

Det er blændende retorikeres mission, at tale fornuft -- at forene observation, logik og vision, og lade det komme til udtryk. Så må det være op til lytterne at vurdere, at vedkommende der taler er en polemiker, en skidespræller, en bedrager og løgner, eller om vedkommende giver udtryk for synspunkter der er konsistente og fornuftsbaserede. Churchills ugentlige tale til de britiske folk, er et eksempel på eminent retorisk formåen, der bevæger ved fornuft og kraftfulde synspunkter, uden at forfalde til plat og føleri.

Det er altid en krævende opgave, at forsøge at afkode hvad skribenter og talere mente med de ord de benyttede. Min almene erfaring er, at førend man kan se logikken i afsenderes udsagn, har man næppe forstået hvad vedkommende egentligt mente. Først efter man (muligvis) har forstået vedkommendes verdensbillede og udsagn, bør man forholde sig dem. Man kan godt forstå andre, uden at adoptere deres verdensbillede og synspunkter.

Hvis man hænger fast i de stereotype fordomme om, at Mein Kampf skal forstås som "min krigserklæring", at jøder skal forstås som en henvisning til en gruppe af troende personer (dem med slangekrøller, skæg, en diminutiv kalot på hovedet, en kollektiv skyldighed for at berømt justitsmord), at race skal forstås som et biologisk begreb, at enhver kritik af den socialdemokratiske bevægelse og det 20. århundredes parlamentariske og demokratiske nyordning er en krænkelse af et tabu, og at enhver spekulation om årsagerne til WWI, WWI's gang, WWI's afslutning, finansfolks aftryk på historiens gang og andet, er udtryk for manglende realitetsfornemmelse (oftest i sygelig grad), kan man næppe komme til andet resultat, at forfatteren var bindegal, og at de der "hoppede på limpinden", var intellektuelle svagpissere der lod sig forblænde og bedrage.

Nu er lovgivning jo ikke nødvendigvis en sandhed, selvom den kolporteres som en. Der er helt afgjort en grænse, men den er ikke defineret, omend ikke godt nok. Det skal naturligvis ikke være lovligt at more sig offentligt på andres bekostning. At det sker i setups og comedy er hvad det er, men der er man klar over konceptet. Når man ytrer sig offentligt i medierne m.m uden at alle kommer til orde, så er der tale om krænkelser, af det, der burde være basale menneskerettigheder - at kunne leve i fred med sin overbevisning.

Carina og Robert er glimrende eksempler på en mere forsimplet udgave, det stikker lidt dybere end blot religion.

Tja, jeg kender en i starten af 30'erne der er super intelligent, men anede ikke hvor lange pauserne var i fodbold. Jeg er åben for muligheden Carsten, men, du har fat i noget.

Problemet med ovennævnte dyrkelse af Hitler og det nazistiske "udtryk" er den "drømmende" tilgang til den politiske udvikling der ligger implicit heri - i modsætning til marxismens videnskablige tilgang til den politisk udvikling. Marxisme kaldes også "videnskablig socialisme".

Carsten Hansen

Peter Hansen.

Som skrevet tidligere, så kan forbrugernes uvidenhed om Hitler da være rigtig nok.
Det må ikke interessere myndigheder at lære skolebørnene om denne "lille historisk person", fra sidste århundrede.

Og det synes ikke at bekymre de "driftige forretningsmænd, hvad Hitler var for en

De fleste såkaldte nynazister ville blive voldsomt skuffede, hvis de gav sig i kast med bogen. Retorikken lever ikke op til sit rygte - den er bleg og afdæmpet i forhold til nutidens langt mere bramfri udskejelser. Et klart budskab om udryddelsen af hele den jødiske race er svært at finde, men bogen gør det dog klart, at jøder, kommunister og socialdemokrater er skyld i alle denne verdens ulykker.

Man kan så med nutids øjne undre sig gevaldigt over, at nogen kan falde for retorik om at folks afstamning (eller deres ofte midlertidige politiske overbevisning) gør dem så ensartede, at de kun kan bedømmes og altid bør behandles ud fra dette - og ikke som de forvirrede individer, vi alle ellers er. At skabe et politisk parti på dette grundlag, og få succes med det, var nok ikke gået i dag :).

Hitler fremlægger et politisk program, og kræver da også Lebensraum, som han mener russerne skal tilbyde mod Øst. Men selv krigsretorikken er ikke voldsom, og han skriver så vidt jeg husker ikke direkte, at krig er nødvendig for at nå disse mål.

Og så er jeg fortsat muntert uenig med Heinrich i hvor dygtig Hitler er. Jeg glædes gerne ved god retorik, også for dybt afvigende holdninger, men synes ikke bogen lever op til sit ry. Jeg har læst den i dansk oversættelse, men har tjekket i den tyske, når noget virkede underligt - og det gjorde det som regel også i originalen...

Heinrich R. Jørgensen

Det fremgår ikke umiddelbart af dansk lovgivning, at der gælder et forbud mod at flage med nationalflag der ikke længere er disse nationers aktuelle flag. Ej heller fremgår det, at ikke-længere-eksisterende nationers flag, er omfattet af noget forbud mod at blive luftet. Formodentligt er ingen af delene opfattet af et egentlig forbud.

At sådanne flag-luftninger vil blive anset for provokerende og krænkende, kan man derimod godt gå ud fra.

Man må flaget med alt andet end nationalflag og flag tilhørende mellemfolkelige organisationer. F.eks. piratflag, bagerkringleflag, Toyota-banner og meget andet.

Carsten Hansen

Heinrich.

Provokerende og krænkende; Ja.

Men så lang tid det ikke er ulovligt, så er det i sagens natur lovligt af rende rundt og skilte med sine nazistiske tilbøjeligheder offentligt, Også med flag.

Og heldigvis for det !

Om det er er lovligt at hænge et hagekors-flag op i andres flagstang (Som Jesper W er inde på), må vi nok lade blafre i vinden.
.
;-)

Heinrich R. Jørgensen

Tom,

din beskrivelse af Mein Kampfs indhold, kan jeg tilslutte mig. Den lever på utallige måder ikke op til de stereotyper, der hyppigt postuleres.

Der er flere grunde til, at forskellige aktører ikke er begejstret for at der bliver læst for meget i Mein Kampf. Der er f.eks. venlige og anerkendende nik til USA, hvilket næppe vækker jubel i alle kredse over there ;-)

Hitlers politiske geni mener jeg burde være hinsides diskussion. Karakteren af dette, er hvad vi burde forholde os til. Samt konteksten -- verdensbilledet, den historiske erfaring og forståelse, osv.

Andre der ubestrideligt var politiske genier, var Stalin, Mao, Churchill og Napoleon Bonaparte. At nævne det. mener jeg tangerer simple konstateringer. Det eneste pinlige ved at nævne det, burde være at det burde anses for at være selvfølgeligheder i enhver oplyst kreds; at udsige almindeligheder falder sjældent i god jord.

Aht. den udbredte neo-puritanisme og almueskolevæsenets totale dominans, ser jeg mig nødsaget til at fremsætte endnu et pinligt udsagn. Nemlig at genkendelse af politisk geni, ikke på nogen måde bør lede til en antagelse om en tilslutning til det politiske projekt, dets dogmer eller dets hovedkrafters handlinger.

Anders Folke Larsen

Var der nogen der sagde omvendt Mohammed-krise?

De "ufølsomme" asiater leger med symbolik, der er tabu i Vesten. Vesten føler sig stærkt provokeret og vil have denne "dyrkelse" af Hitler og nazisymboler stoppet i en grad, så det foregår på diplomatniveau.

Deja vu?

Heinrich R. Jørgensen

Tom,

enig i, at bogen ikke er udtryk for glimrende retorik, af den type der fungerer på den Nürnbergske scene eller i krigstidens BBC. Jeg ser bogen, som et forsøg på "at anligge et blik", at formulere en "verdensanskuelse", at formulere en rammefortællinger, der favner en analyse og tolkning af historiens skæve gang.

Den ambition, grænser til det umulige (for ikke er sige: er umulig). Jeg synes bogen løfter den opgave på fremragende vis. Hvis jeg skal sammenligne tekstens succes hvad angår effektiv, empatisk og venlig formidling af nogle svære og tunge betragtninger, vil jeg pege på mesterlige prosaister som George Orwell ("Why I Write") og Tony Judt ("I'll Fares the Land"). Tre værker, om nogle af de samme tematikker, udtrykt på tre forskellige måder.

randi christiansen

Mht Hitler blot denne lille observation, at det er påfaldende, hvor klog man kan være i bagklogskabens klare lys og dermed føle sig berettiget til uforbeholne domme.

Klart at 2ww var et ufatteligt traume, men tag dog lige og sæt Hitler i den rette kontekst. Udvis empati for den tids mennesker og deres livssituation. Faktum er jo, at Versaillesfreden gødede jorden for nazismens afsind.

Syndebukke er kun tegn på et behov for at have nogen at læsse egen skyldfølelse over på.

Hvis vi skal drage nytte af dyrekøbte erfaringer, må de anskues fordomsfrit. Hitler var et produkt af kollektivt vanvid med rødder så gamle som selve tiden.

Heinrich R. Jørgensen

"Den anden grund er at vi er hårdt arbejdende, produktive og derfor ofte meget successfulde.

Der var flere slags "jøder", og begrundelserne bag at adskillige af disse grupper blev systematisk aflivet, var flere. Jeg er ikke stødt på, at nogle af de mange grupper der blev aflivet ("jøder" eller ej), gjorde sig fortjente til den triste skæbne pga. høj arbejdsmoral og høj produktivitet.

Der er derimod eksempler på den stik modsatte tankegang. Foragten for personer med lav arbejdsmoral, personer der skyede praktisk arbejde, personer der tjente penge på udbytninger eller åger, var derimod udtalt.

Den berømte (berygtede) hilsen, "Arbeit macht frei", var formodentligt en spydig sidste hilsen til mange af de der var udset til aflivning, netop pga. ringe arbejdsmoral og lignende.

Beklager det ubehagelige og kontroversielle emne.

Heinrich R. Jørgensen

Randi Christiansen:
"Faktum er jo, at Versaillesfreden gødede jorden for nazismens afsind."

Før Versaillesfredens horrible og umulige diktat, var der et forsmædeligt nederlag, som ikke var af militær karakter -- WWI foregik ikke på den tyske hjemmebane. I 1920'erne fulgte nødvendige lånoptag, hyperinflation og økonomisk kollaps i USA.

De spekulative elementer af dolkestødslegenden kan man ryste på hovedet af (eller lade være), men nogle af de hårde fakta er vanskelige af nægte. Den entydige moralske skyldighed, det økonomiske åg og andre straffeforanstaltninger de tyske folk var blevet pålagt, var udtryk for at uholdbart vanvid og havde intet med rimelighed at gøre.

Mads Kjærgård

Tja siden den 11/9 er historien er jo ved at gentage sig selv, så måske er det meget passende at hænge billeder af "Der Führer" op, så ved vi, hvad vi har i vente! Man kunne også indvende at man skulle forbyde film om cowboys og indianere, eller forbyde billede af General Custer, jeg tænker udryddelsen af de Nordamerikanske prærieindianere var vel næsten en lige så stor en forbrydelse eller? Men af alle dårlige ting i verden , så er det lige præcis Hitler vi ikke må tale eller høre om!

Af den tid, jeg boede i Asien, forekom det mig, at Ja, Hitler-relateret materiale sælges snart sagt alle vegne i Thailand. Det er meget populært - hagekort, t-shirts, osv. Men asiater aner generelt ikke en pløk om Hitler og WW2. Hvad, jeg tror, de fascineres af, er den kontrol og dominans, Hitler og nazismen signalerer. Asien har i efterhånden en del år oplevet explosiv økonomisk væxt, tilværelsen er (materielt set) nem for dem, og mennesker, ikke mindst asiater, er tilbøjelige til at lade begæret råde, når det går godt. Dét, tror jeg, er hovedårsagen til denne ret væsentlige udbredelse af Hitler-relaterede emner i mange asiatiske lande.

Det er eurocentrisk at forvente, at Hitler fortsat skal fylde lige så meget i Fjernøsten, som han gør herhjemme - hvor vi stort set har en tv-kanal viet til hans minde. På Hitlers tid var Asien i gang med sine helt egne krige, med lokale personkulte og tilhørende grusomheder, kz-lejre og massemord. Det er vel de færreste på vore breddegrader, der husker ret meget af
den historie.

Jeg har flere gange effektivt ramponeret mit blakkede ry, ved at hale et slidt eksemplar af Mein Kampf frem, og lægge udvalgte citater frem til debat. Bogens uhyrlighed er nem at blive enig om, men der er rimelige afsnit om samfundskritik og overvejelser om demokratiets fallit - men oftest har forfatteren haft for travlt med at skyde skylden på sine syndebukke, til rent faktisk at gennemskue noget som helst.

Det mest forunderlige er, at Information breaker dette som forside. Den stod som notits i andre danske aviser i august, og en sådan historie burde i bedste fald fylde fem linjer med et lille foto på bagsiden.

@Peter Nielsen

"Men asiater aner generelt ikke en pløk om Hitler og WW2."

Jeg kan udfra egen erfaring bekræfte første del af udsagnet.
Anden del om WW2 kun delvis.

Her er de nogenlunde lige så uvidende om den europæiske del, som europæere generelt er om den asiatiske.

Det er da også nok grunden til, at asiater kan anse Hitler for en, "der ser sjov ud", og finde det lidt skægt at kalde en cocktail for Sieg Heil.

Derimod kan de være noget mindre tolerante i fht. mindelser om japanernes gerninger, som ikke lod nazisternes noget efter i omfang eller grusomhed.
Hvilket vi ser helt aktuelt i balladen mellem Kina og Japan pt.

Den modsatrettede eurocentriske ignorance har vi allerede set demonstreret her på tråden.

Jeg finder dog ikke grund til at gå i selvsving over nogle af delene.

@Tom Paamand

Det skal dog siges til denne kanals forsvar, hvis vi da tænker på den samme, at den fornylig også har vist den kinesiske film Nankingmassakren endda et par gange.
Den har sikkert rystet folk, som tror at deres bedsteforældre led under krigen fordi der var mørklægning og man ikke kunne få kaffe.

John Thorup Jensen

De fleste gange i artiklen anvender skribenten helt ukritisk det engelske ord "svastika". Vi har et godt, præcist og velafprøvet ord på dansk og tysk for symbolet: "Hagekors" / "Hakenkreuz"! Ordet "Hagekors" dukker op sidst i artiklen. Derfor må man vel spørge, hvad skribentens brug af "svastika" forsøger at formidle? Uskyldiggørelse af nazismen eller blot skribentens "simplistiske" uvidenhed?

"svastika" er IKKE et engelsk ord, men et sanskrit-ord (fra Indien)!
Så måske skal man ikke skyde for meget på skribenten!? ;-)

Hitler kom på magten med finansiel- og ideologiske støtte af nogle bestemte pengekanoner i vesten. De var primære den amerikanske bank B.B. Harrimans & Co. består af bl.a. Herbert Walker, Averel og Roland Harriman, Percy A. Rockefeller og Prescott Buch – ja G.W. Buchs bedste far! Banken blev senere partner med Levi P. Morton Co., ejet af Morgans, og fik monopol på New York-Hamburg rederiet. Sammen med deres andre banker som Union Banking Corporation, American Traiding Corporation og Remington (der sendte våben til tyskland gennem den belgiske havn Antwerp) havde de et åbenlyst samarbejde med nazisterne. Dette indflydelsesrige magtnetværk førte i samarbejde med Max Warburg (en af investorerne i den russiske revolution) en omfattende propagander for Hitler, som frelseren af den tyske nation og en ufarlig leder for de europæiske stater. Det angår fx i et velkendt brev skrevet af Max Warburg (som selv var en jøde) fra maj 1933, hvori han gøre sin partner Perscott Buch opmærksom på sagen nazisme, kalder Hitler for ”pacifist” og en mand som Tyskland og Europa skulle have gavn af! Han opfordrer også sin søn i USA i et telegram om at bruge sin indflydelse og imødekomme den antinazistiske propaganda.
Men så var der også de ideologiske forberedelser. Promoveringen af den – i forvejen forfalsket – ariaisme og ariske folks historiske mission var begyndt længe før. Frem for alle stod som bekendt Teosofi med alle sine aktiviteter, afdelinger, tidsskrifter og ukendte finansieringskilder. Men der er også mindre ukendt historie om airaismens udbredelse i Europa. I 1899 udgav Houston S. Chamberlain, fra den engelske Chamberlain familie, bogen The Foundations of the Nineteenth Century, hvori han fortolker 19. hundrede tallets historie som en slagmark for de ariske og semitiske folk! Bogen var en stor hit i sin tid og i Tyskland, hvor den op til 1938 kom på 24. udgave og solgte mere end et kvart million eksemplarer. Alle kritikere er enige om at bogen er skrevet med jødisk sjæl. Ægteskabet mellem ariaismen og jødiske myter er så tydeligt i bogen, at den tyske sociolog, Werner Sombart, kaldte samtidens ariske kult som et nyt udtryk for den jødiske myte om Guds udvalgte folk. Det er også grunden at Chamberlain anses som crypto (skjulte) jøder. Dette er en betegnelse for jøder, der konverterer sig til flertallets religion af praktiske grunde, fx for at udføre en mission. (I Jewish Encyclopedia online kan man læse meget mere om crypto jøderne.) Chamberlain havde tætte forhold med Kaiser Wilhelm II og Teosofi, han var en tilbeder af Hitler, med hvem og Josef Goebbels mødte han to gange. Kaiser Wilhelm II læste Chamberlains bog til sine børn om aftenen og havde ordret at den lægges til pensum i den tyske militære skole.
Så er der også to mystiske personer der skal nævnes. Den første er den berømte teosof Walter Stien, hvis forelæsninger var Hitler forelsket af, og kendte Hitler inde og ude. Stien blev officielt inviteret til England af en Daniel N. Dunlop, direktør for British Electrical and Allied Manufacturers' Association (BEAMA), og formand for det eksklusive råd World Power Conference, hvorfra blev han Churchills rådgiver! Den anden person, som spillede en rolle før anden verdens krig, var ikke mindre end våbenhandleren Sir Basil Zaharoff, mest kendt som "Mystery Man of Europe", eller også ”Mand of the Wealth” som hans biografiforfatter, John T. Flynn, titelgiver sin bog med. Zaharoff, som var tilknyttet Rothchilds, fik sin rigdom udelukkende gennem våbenhandel fra anden halvdel af nittenhundrede tallet op til 1930erne. Takket være ham tjente Vickers-Armstrong luftvåben korporationen, eget af Sir Ernst Cassel og Lord Nathan Rothschild, mange mio. punds. Zaharoff nåede at gøre sin sidste indsats for korporationen, inden han døde i 1936, ved starten af WWII.

Robert Ørsted-Jensen

Virkeligheden er vel snarere at jøder - ligesom romaer, homosexuelle, pacifister, russiske krigsfanger, handikappede og jehovas vidner og mange mange andre - har nogle virkeligt gode grunde til at blive krænket over det ovenfor skildrede idioti.

Disse asiater burde have lyttet grundigt til det svar som formulerede af en mindre gruppe af etniske jødiske forretningsmæønd på flugt der passerede Japan i de tidlige sidst i 30erne eller i begyndelsen af 1940erne.

En fremtrædende Japansk minister spurgte undrende om denne jødiske delegation kunne svare ham på et spørgsmål som længe havde været ham en kilde til dyb undren -

‘Hvad er grunden til at Hitler i den grad hader lige præsist jøder så intenst?’

Vel svarede den ene af de jødiske forretningsmænd -

‘Der er to grunde til dette had. Den første grund er at vi jøder er af asiatisk afstamning, samt at mange af os af historiske årsager lever i Europa og at Hitler er af den opfattelse at alle asiater er undermennesker som bør slave for det hvide overmenneske. Den anden grund er at vi er hårdt arbejdende, produktive og derfor ofte meget successfulde.’

‘Javel’ - sagde japaneren sagte.

Ovenstående er en historie fra det virkelige liv og den indeholde nogle vigtige pointer som enhver asiat med hang til at benytte nazime som reklamesøjle burde overveje grundugt. De ovennævnte russiske krisgfanger blev også myrdet fordi de i Hitlers øjne var en slags halvasiater og af den grund undermennesker og urene hvis jord var bedre tjent med at blive dyrket af tyske bønder.

Robert Ørsted-Jensen

Sandheden er at villa burde føles os krænket af dette idioti og at vir burde bru7ge lidt energi på at forklare disse asiater at det at omfavne Hittler er at omfavne den værste og mest morderiske form for kolonioalisme nogensinde udtænkt af nogen hvid mand.

Problemet er at så mange of stadig tror at Hitler bare var ude efter jøder, hvor et enkelt blik i en krigesfangelejr med russiske krigsfanger, eller en massegrav med Polske intelektualle middelklasse (der blev myrdet flere af den slags i Polen end der blev myrdet polske jøder) burde have gjort det krystal klart også for os andre at Hitlerrismen var racehad og kolonialisme - og at jødehadet var et alvorligt biprodukt - og ikke hele sagens kærne.

Sider