Klumme
Læsetid: 4 min.

Beatles vs. Stones

Grupperinger: Når min generation rykker på plejehjem, rykker stridighederne om Stones vs. Beatles med. Og så selvfølgelig de typer, der råber på Keld og Hilda. Helt afskaffet klassesamfundet fik vi ikke – og heller ikke dårlig musiksmag
Kultur
5. oktober 2012
Grupperinger: Når min generation rykker på plejehjem, rykker stridighederne om Stones vs. Beatles med. Og så selvfølgelig de typer, der råber på Keld og Hilda. Helt afskaffet klassesamfundet fik vi ikke – og heller ikke dårlig musiksmag

Så en tegning på Facebook. Den forestillede gamle mennesker på et plejehjem. De havde delt sig i to hinanden fjendtligtsindede grupper, hvoraf den ene råbte ’Beatles!’, og den anden ’Stones!’. En aldrig bilagt stridighed anno 1960’erne. De gamle tvister murrer stadig i de gamle bene. Jeg var i øvrigt på Stones-holdet, det var de kvikkeste, de mest sexede og de mest progressive nu engang. Beatles var pæne i tøjet, og deres såkaldt lange hår nåede kun lige et stykke ned over ørene. Stones derimod: de havde møgbeskidt hår og Keith Richards erklærede offentligt, at han ikke gad gå i bad. Med andre ord: en sand oprører! Senere ved jeg nu ikke rigtig. Hvor mange Stones-sange kan man huske? Hvor mange Beatlessange? En optælling vil utvivlsomt være i sidstes favør.

Men tegningen på Facebook: Jo, det er rigtig nok. Om ikke så mange år er det alle os, der er født i løbet af det første årti efter krigen (World War II), der rykker ind på plejehjemmene. Alle forventer, at vi vil være de dyreste pensionister nogensinde. De yngre, arbejdende grupper af medborgere kommer eddermame til at knokle for, at samfundet kan få råd til alt det, vi kan finde på at forlange af service og bekvemmelighed, meningsfulde oplevelser og almindeligt, fortsat vellevned. Spabade, fri adgang til årgangsvine og partnerbytte, jo jo. Og busturen til Stettin, med glimrende indkøbsmuligheder, kan de bevilgende myndigheder godt glemme alt om. Vi vil Fjernøsten, vi vil Californien, vi vil som det mindste Firenze og to ugers gondolvippen i Venedig. Sateme, vi vil juleindkøb i London og New York, vi vil den totale forkælelse. Når alt kommer til alt, er det jo også os, der har opfundet såvel verden som velfærdssamfundet. Så det manglede da bare, at vi, lillemor og lillefar, ikke skulle have det lidt godt på vores gamle dage. Hvis der er nogen, der har slidt og slæbt for at gøre Danmark til et bedre sted at leve i, så er det os. Det er f.eks. på grund af vores protest mod det etablerede samfund, at piger nu kan tillade sig at bade topløse ved stranden. Det gider de ganske vist ikke, de synes det er lige så lavsocialt som kæmpestore tatoveringer, men vi har i alt fald gjort, hvad vi kunne for fremskridtet.

Det var en dejlig tid ...

Beatles! Stones! Beatles er for halvtreds procents vedkommende uddøde, der er kun Pigernes Poul og Ringo med den store næse (der fik teenagepiger til at skrige af fryd, da de første Beatles-film blev vist i Tylstrup Bio) tilbage. Men Stones findes endnu, ikke helt i den oprindelige skikkelse, men de findes, de eksisterer, de er ikke gået væk. Keith Richards har pillet den ene streng af sin guitar og stemt de tilbageværende i en akkord. Jo, for så er det lettere for ham at give den som vital rockstjerne og spille samtidig med, at han måske er en lille smule skæv – af det ene og det andet, som vi vel ikke behøver at komme nærmere ind på. Og hvad trommeslageren, Charlie Watts, angår, så optrådte han for et par år siden ved et jazzarrangement i København. Han havde medbragt et antal stand in-trommeslagere for det tilfældes skyld, at han måske selv faldt ud af takten. Det gjorde han tit ifølge det referat, der stod at læse her i avisen. Og vores egen mesterjanitshar, Alex Riel, der overhørte seancen, skulle angiveligt have været ved at dø af grin. Han syntes at mene, at Mr. Watts var en temmelig håbløs musiker, i alt fald ved den lejlighed. Det får en anden én til at tænke på, hvad i alverden det er, man har hørt dengang i de glade tressere? Var det musik? Nå, men det var nu en dejlig tid, det var det. De unge nu til dags, det skab, gider ikke høre om det, men det ændrer nu ikke på, at tresserne faktisk var en pragtfuld tid at vokse op i. Men skabet er selvfølgelig flabede nok til bare at sige Nå! – og det på en måde så man kan høre, at de ikke rigtig tror på det. Og så mener de i øvrigt, at forældregenerationens helt store sutteklud, Bob Dylan, aldrig har lært at stemme sin guitar. Og at Hans Majestæts mundharpe lyder som en kastreret kat lige i det øjeblik, hvor den får kniven. Sådan blasfemisk, for ikke at sige direkte gudløs tale, vælger vi så at overhøre. Men på den anden side så nærmer snotungerne sig godt nok dermed grænsen for, hvad vi er i stand til at tolerere.

Når vi nu, om ikke så mange år som sagt, sidder på plejehjemmet, i fællesstuen, er det selvfølgelig ikke alle, der sidder og råber Beatles! og Stones! efter hinanden. Helt undgå de typer der råber ’Keld og Hilda!’ og ’Stegt flæsk med persillesovs!’ – og som kræver Gammel Dansk om morgenen, når nogen har fødselsdag – kan man selvfølgelig ikke. Det segment vil altid være der. Folk, der hverken gider brygge deres eget øl eller diskutere over- og undergæring. Folk, der vil have en høvlebænk, hvor de kan stå og pulre og lave amagerhylder, som ingen mennesker vil have. Gamle koner, der sidder linet op, når der er barnedåb i kongehuset og tror at Che var popsanger. Det er ikke til at holde ud at tænke på. Men så må vi jo råbe højere: BEATLES! STONES! Også for at minde os selv – og modparten! – om, hvad det hele drejer sig om.

Og så må vi prøve at leve med, at selv om vi gjorde, hvad der var menneskeligt muligt – når man nu, selvfølgelig, også havde en personlig karriere at tænke på – lykkedes det altså ikke helt at afskaffe klassesamfundet. Heller ikke når det drejer sig om helt i orden musiksmag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Hvad betyder "pulre"?

CITB: Folk, der vil have en høvlebænk, hvor de kan stå og pulre og lave amagerhylder...CITS.

Maj-Britt Kent Hansen

Tak, Steen - min fantasi rakte kun til opslag i RO og Google.

Beatles var pæne i tøjet, og deres såkaldt lange hår nåede kun lige et stykke ned over ørene. ...men de betalte deres skat til den engelske stat med et smil.

Peter Andersen

Jeg skal have mine hovedtelefoner med på plejehjem.
Så kan man selv bestemme hvem og hvor højt.
man kan endda simulere, bare for fredens skyld.

Maj-Britt Kent Hansen

Som du kan se i opslaget er det vendsysselsk dialekt - hvor Bent Vinn Nielsen er opvokset.

Og de pæne Beatles var kun pæne indtil John Lennon blev rigtigt langhåret og sagde at "The Beatles, var mere kendte end Jesus". Så blev de banned i USA.

Men Beatles blev jo altså opløst, mens gutterne her stadig spiller sammen.

http://www.youtube.com/watch?v=MtRGBLHSLhw

Jens Overgaard Bjerre

Ja et eller andet skal man jo skrive om i forsøget på at tjene til det daglige brød. Men researchen er for dårlig. Mange plejehjem er en stærkt skrånende slisk mod døden. I opholdrummene er lyden skruet op på max. lydstyrke, og mange af plejehjemmets beboere, sidder godt medicinerede foran alteret, med åben mund og polypper, mens de sidste rester af hørelsen bliver smadret. Og det er sgu ikke 60'er rock, som flimrer foran dem. Det er tilfældets og den tidlige mødte plejers humør, som afgør programvalget. John Lennon ville straks have skrevet en sang som viste rædslen og elendigheden. Stones havde bare spillet et par numre, indkasseret kassen og skredet videre på deres top eksklusive plejehjem med groopies og champagne. Hvad Bent Vinn Nielsen vil gøre, ved jeg ikke. Men jeg håber, at han kan betale sig til et privat plejehjem med musik af Stones og Beatles og med eget tv.

Brian Pietersen

Beatles vinder over hele linjen....

Det gælder kompositorisk, rent teknisk udført, og de er som personer langt mere tiltalende.

og jeg er ik engang til beatles, men de har selvfølgeligt lavet musik jeg synes er fint.

Beatles eksisterede jo kun nogle år i tresserne, men The Rolling Stones kan stadig trykke den af.

Her er deres spritnye 2012-single:

http://www.youtube.com/watch?v=rPFGWVKXxm0

Hold da op. På lidt mere end et døgn er den nye Stones-single blevet hørt af næsten en million:

http://www.youtube.com/watch?v=rPFGWVKXxm0

Så er der gang i den igen Steen.!

Ja, Holger - de kan bare det der.

Eller som Bent Vinn skriver: "... Stones findes endnu, ikke helt i den oprindelige skikkelse, men de findes, de eksisterer, de er ikke gået væk."