Læsetid: 5 min.

Dansk radio-dokumentarismes storhed og flugt

Historien om dansk radiodokumentarisme, vejet i anerkendelse på årets prestigefyldte broadcasting festival, Prix Europa, fortæller os, at Danmark har nogle af verdens bedste radiodokumentarister – men at Danmark ikke laver verdens bedste radio. Årets suveræne ’danske’ dokumentar, ’Poetry, Texas’, er ... britisk
Historien om dansk radiodokumentarisme, vejet i anerkendelse på årets prestigefyldte broadcasting festival, Prix Europa, fortæller os, at Danmark har nogle af verdens bedste radiodokumentarister – men at Danmark ikke laver verdens bedste radio. Årets suveræne ’danske’ dokumentar, ’Poetry, Texas’, er ... britisk
30. oktober 2012

Det er svært at vide, hvor Poetry starter, og hvor Poetry slutter. I gamle dage var det klart defineret, siger en sydstatsdreven manderøst om en by i Texas i indledningen til danske Pejk Malinovskis radiodokumentar Poetry, Texas.

I fredags i Berlin modtog den under Europas vigtigste broadcasting festival for tv, radio og online medier, Prix Europa, en særpris, en slags andenplads, for bedste radiodokumentar – et af verdens vigtigste hædersmærker i branchen.

Tredjepladsen gik til en anden dansker, den garvede radiodokumentarist Rikke Houd, der med den iranske flygtning Sheida Jahanbin har skabt en rørende og personlig integrationsfortælling, Min bit av himmelen.

Ironisk og ærgerligt nok, set med selvstolte danske øjne, har hverken Malinovski eller Houd produceret i Danmark, men på to af verdens bedste platforme for radiodokumentarisme, Falling Tree Productions i England (Poetry, Texas sendtes på BBC Radio 4) og NRK i Norge.

Dette års Prix Europa-historie om dansk radiodokumentarisme handler om storhed i udlandet – og flugt fra danske produktionsvilkår.

Hvad er radiopoesi?

En dag googler tredjegenerationspoeten Pejk Malinovksi ordet poetry og finder i et hjørne af de tusinder af søgeresultater en byflække i Texas med netop det navn. Han lejer en bil fra sin bopæl i New York. Han fører en lille bizar samtale med bilens GPS: »What is poetry?« spørger han.

»Street address: Texas,« svarer den mekaniske stemme.

Det følgende roadtrip er et koncist 28-minutters portræt af poesiens væsen og af radioens og af det for mange europæere ur-amerikanske fantasme, Texas. Vejene i Poetry lyder som radiostationer, bemærker Malinovski: »FM986«. Og dokumentaren bliver, med radiofonisk følsomhed for stemmer for musikalsk stemning og for sprogets mystiske tvetydigheder en subtil og ekstremt gennemarbejdet lydsammenfletning af poesi og Texas, af abstraktion og rå virkelighed.

Danmark har statsborgerskabsstempel på en hel flok radio-dokumentarister, der kan lave radio på et niveau, der får hele den europæiske flok af radioproducenter til at udgyde patosstemte superlativer trods deres ellers så nådesløst skarpe tunger.

»It really is … poetry,« siger en redaktør på irske RTÉ i mangel af bedre ord om Poetry, Texas under ugens kollektive efterkritik af 19 landes 31 nominerede dokumentarer. Sidste år vandt danske Anna Thaulow lignende hæder og den eftertragtede Guldtyr for sit kassettebåndsdetektiviske familiemysterium Farfars to liv, der var produceret på det ambitiøse, kunststøtte-finansierede danske digitalmagasin, Third Ear. Efterfølgende reflekterede hun til Information over den triste ironi i, at der, efter Third Ears – midlertidige, håber alle – lukning grundet støttemangel, ingen steder er at lave lignende tidskrævende radiohistorier i Danmark.

En uge mere

I år er den tendens endnu mere tydelig. Third Ear, som også Houd og Malinovski tidligere har produceret for, ligger stadig i hi. De to danske public service-huse, DR og 1-årsfødselaren Radio24Syv, er repræsenteret på festivalen med, efter dansk standard, meget fine produktioner. Men målt og vejet i europæisk tyreguld har deres udsendelser ikke nok produktionsmæssig tyngde, lød dommen fra de internationale kolleger.

»Måske skulle den bare have haft en uge mere i klippelokalet,« kommenterer en finsk producent konkluderende om radio- og tv-vært Bjarke Stenders P1-udsendelse Min onkels aske, der blev kåret som årets radiodokumentar på den danske branchefestival Radiodays i september.

Udsendelsen portrætterer Stenders’ onkel, en tidligere sognepræst, der fra sit lyssky gemme i et lille klosterværelse i Indre København pludselig erklærer et ønske om efter sin død at få spredt sin aske ud over en palmestrand ved Tongaøerne – hvor han har tilbragt de lykkeligste år i sit liv. Gennem samtaler og en rejse med onklen til dette tveæggede ’paradis’ af forfald og flirtende kvinder forsøger Stender at forstå onklens eskapisme og ensomhed. Featuren har tematisk styrke, onklen er en interessant »naiv kolonialist«, bemærker et tysk jurymedlem, men den bærer også præg af gentagelser, forvirrende spring og af et mangelfuldt lydunivers.

En uge mere i klipperummet er dog ikke en mulighed for en P1-produktion, som samlet har taget Stender 10 dage at optage og færdigredigere. Årets guldtyrsvinder, østrigske Franziska Doraus rørende, multifacetterede Holiday For Life om et demensplejehjem i Thailand, tog til sammenligning tre måneder at skrue – helt perfekt – sammen.

Radiodebutant Rebecca Bannor-Addae var i Berlin med sit sammensatte portræt – Forført – af en mandlig, erotisk massør – et eksempel på Radio24Syvs ofte vellykkede billigkoncept, ’24Syv Dokumentar’, hvor syv timers råoptagelser klippes ned til én times dokumentarudsendelse. Selv om Forført i anledning af festivalansøgningen havde fået endnu en tur med klippesaksen og dermed en strammere dramaturgisk ramme, kom den ikke uskadt gennem juryens kritiske kødkværn.

De savnede bedre lyd, mere kritisk dybde i portrættet af den blide, kristne ’gigolo’ og en strammere fortælleform – kriterier, der er svære at opnå inden for det rappe radiokoncepts ramme.

Uforløste ideer

Netop disse danske vilkår er årsagen til, at Rikke Houd, der tidligere producerede meget for P1’s hedengangne Ultralyd, de senere år ikke har arbejdet meget i Danmark, men blandt andet i Norge og på Island.

»De steder, jeg søger hen, er der, hvor den dokumentariske proces får lov at tage den tid, det kræver. Hvor jeg kan udvikle et spændende formsprog, gå ind i en kreativ og faglig proces og få grundig feedback. Det gør heller ikke noget, at man får en ordentlig løn,« siger hun og fortsætter:

»I Danmark er der lige nu ingen steder at gå hen, hvis man vil forløse sine ideer tilfredsstillende og kreativt. Og så holder folk langsomt op med at lave radio – eller laver deres ting i et andet land ligesom Pejk og jeg.«

Det ærgrer hende: »Der er masser af dygtige folk, som sidder med fine ideer, som de ikke har mulighed for at forløse. Og der er så mange gode historier i Danmark, som derfor aldrig bliver fortalt.«

I Poetry, Texas sætter Malinovski sig på en bænk i flækken Poetry og tænder båndoptageren foran en gammel, kræftsyg mand og gyser, siger han, ved tanken om, at ingen før har og nogensinde igen vil optage denne livsmærkede stemme:

»What is poetry?« siger manden. »Just a lot of haaaard work. Haaard work, indeed … If people wanna know what hard work is? Come and spend a day in Poetry …«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu