Læsetid: 4 min.

Danske krigsveteraner fortæller

’Det er nu, at man kan se, hvad det betyder, at Danmark har været i krig i Irak og Afghanistan,’ siger boghandler Frits Kristensen. Soldaternes personlige beretninger ændrer befolkningens opfattelse af krigen
Konsekvenser. Christian S. Richardson er en af de krigsveteraner, der beretter om krigene i Irak og Afghanistan – set ud fra soldaternes perspektiv. I dag udkommer bogen ’Efter krigen – kampen for et nyt liv’.

Konsekvenser. Christian S. Richardson er en af de krigsveteraner, der beretter om krigene i Irak og Afghanistan – set ud fra soldaternes perspektiv. I dag udkommer bogen ’Efter krigen – kampen for et nyt liv’.

26. oktober 2012

»Da støvet havde lagt sig, kiggede jeg ned af mig selv og tænkte: ’Hold da kæft!’ Det gik så hurtigt, at jeg på det tidspunkt ikke kunne mærke noget overhovedet. Det var som at se en film.« Christian S. Richardson fortæller om det øjeblik, da han på vej tilbage fra sin sidste patrulje som udsendt soldat i Afghanistan trådte på en nedgravet sprængladning kun 200 meter fra Armadillo-basen. I dag udkommer bogen Efter krigen – kampen for et nyt liv, som er Christian S. Richardsons beretning om livet som soldat i krig, om at miste begge sine ben og den efterfølgende kamp for at komme tilbage til livet.

»Selvfølgelig er der nogle, som kommer glade hjem fra Afghanistan, men der er også nogle, der kommer hjem i kister eller med store ar på sjælen eller med voldsomme skader. Jeg er en af dem,« fortæller han.

Igennem de sidste fem år er der udgivet flere eksempler på dokumentariske beretninger, som belyser de menneskelige dimensioner af krigene i Irak og Afghanistan, fortæller videnskabelig assistent på Afdeling for Litteraturhistorie ved Aarhus Universitet og ph.d. med speciale i krigslitteratur Kasper Green Krejberg. Bøgerne er oftest de udsendte soldaters personlige beretninger og tegner mange gange et billede af, hvad missionerne handler om, set fra forskellige vinkler og med den betragtning, at nyhedsmedierne fejlinformerer om den danske krigsindsats.

»Med bøgerne bliver den danske offentlighed opmærksom på, at det er levende mennesker, der er i felten, og at det kan have fatale konsekvenser for dem.«

Udgivelserne har generelt sympati for soldaterne og er skrevet af soldaterne selv eller af journalister, som også har erfaring fra felten. De civile ofre og det politiske spil fylder kun ganske lidt, hvilket i øvrigt også er en tendens, man ser i andre dele af kulturens krigsskildringer som krigsfilm og krigsromaner, fortæller Kasper Green Krejberg.

»Krigen, som bliver ført på afstand, er ikke lige så spændende som det, at vi følger soldater i felten, der kæmper ansigt til ansigt med fjenden. Det lyder som klicheer, men det er noget, der rykker i folk, og noget man gerne vil læse om. Bøgerne giver i øvrigt det indtryk, at krigen er det hele værd, på trods af de personlige omkostninger.«

Andre har forsøgt at gå bag om kampen i felten for at se på spillet bag kulisserne og dermed give plads til de kritiske stemmer, men sådanne bøger er ikke lige så bredt appellerende og derfor ikke lige så dominerende, fortæller Kasper Green Krejberg.

Sympati med soldaterne

På hjørnet af Esplanaden og Store Kongensgade ligger boghandlen Nyboder Boghandel. De sidste 25 år har boghandlen specialiseret sig i krigslitteratur, og på førstesalen, der ligger for enden af en lille snoet trappe, er Trip Trap-reolerne spækket med bøger om 1. og 2. Verdenskrig, om flåden og om Jægerkorpset. I alt tæller boghandlens udbud af krigslitteratur næsten 10.000 forskellige titler.

Boghandler Frits Kristensen har arbejdet i butikken i 12 år, og han ser tydeligt, at de nyeste udgivelser tager udgangspunkt i, at Danmark de seneste år har været en krigsførende nation, og specielt i krigsveteranernes egne fortællinger.

»Det er nu, at man kan se, hvad det betyder, at Danmark har været i krig i Irak og Afghanistan, og man skal jo høre alles historie,« siger han, mens han hiver titler som Med støvlerne på – i krig i Irak og Afghanistan af Søren Sjøgren, Kvindernes krig af Anne Cathrine Riebnitzsky og Dagbog fra Afghanistan af Thomas Larsen ned fra reolerne.

Redaktør på Christian S. Richardsons bog Efter krigen – kampen for et nyt liv Elise Nørholm fra Lindhardt og Ringhof bekræfter, at bøgerne belyser krigene set fra soldaternes vinkel.

»Vi vil vide, hvad vi sender vores soldater ud til, og vi er begyndt at interesse os for, hvad der sker med dem, når de kommer hjem igen. Et eller andet sted så skylder vi soldaterne, at de får plads til at fortælle, hvad de har oplevet,« siger hun.

Allerede den 6. november udkommer endnu en bog om Danmarks krigsdeltagelse på samme forlag. I I forreste række – Jagerpilot i Libyenkrigen fortæller jagerpiloten Martin Walldén Jespersen om luftkrigen mod Gaddafis styrker i Libyen.

»Det er første gang, vores jagerpiloter har været i krig, og vi vil gerne fortælle om, hvad de har været udsat for dernede. Det er ikke rigtigt, at de ikke var så meget med i aktionerne, som de fleste medier fortalte, for Danmark stod virkelig klar dernede og var i front,« siger hun.

Professor i historie, Uffe Østergaard, vurderer, at bøgerne har ændret i befolkningens opfattelse af krigen, fordi soldaterne bringer de voldsomme oplevelser med hjem, men at det først er ved krigenes afslutning, at man begynder at se det i en større sammenhæng.

»Resultatet af krigen kommer til at betyde meget for den samlede vurdering,« siger han.

Christian S. Richardson har i dag skabt sig et aktivt liv, og han mener, at det er vigtigt at fortælle om den pris, som mange soldater betaler for at være udsendt for Danmark: »Jeg fortryder ikke den rejse, jeg har været igennem. Sådan er krig – og det er det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er ufatteligt, at det har kunnet lade sig gøre at beholde skyklapperne så meget på!
Hvad fanden er det for en regering, der mener, at man uden videre kan ofre soldaters liv og førlighed i dele af verden, vi hverken nu eller tidligere har haft relation til? Man har skabt problemer i samfundet, vi kunne have undgået med lethed - og det er næppe det, vi vælger vore politikere til.

Troels H. Poulsen

Videoerne viser resultaterne af danske bomber.
Og nu udkommer hagiografier af danske massemordere:
’I forreste række – Jagerpilot i Libyenkrigen’ af Martin Walldén Jespersen

Det er så sygt, at jeg savner ord.

olivier goulin

En helt igennem uheroisk mission, som dårligt nok kan kaldes krig. Endnu mere tåbelig end 1. verdenskrig, som trods alt *var* en krig.

Her barrikaderede man sig i et ørkenfort, og engang i mellem tog man ud og trådte på nogle landminer og vejsidebomber.

Et fuldstændig tåbeligt spild og ødelæggelse af liv - på begge sider.

Og til ingen somhelst nytte for nogen, pånær våbenhandlere, bedemænd og alle gribbene.

Det Afghanistan, man en dag forlader, vil ikke være en iota nærmere en demokratisk nation.

Disse unge mennesker har været nyttige idioter i et kynisk storpolitisk spil, som formentlig handler om alt muligt andet end fred og demokrati.

For ingen, der kender blot en smule til Afghanistan og dets historie, kan være så naive at tro på en sådan mission.

Ja, jeg beklager gutter.

/O

Peter Pedersen

"Det er første gang, vores jagerpiloter har været i krig,"

Sikke dog noget løgnagtigt vås.

DK deltog i 1999 i Natos bombekampagne i Ex-jugoslavien og i 2001 der var 16 eller 17 danske F-16 fly, der deltog i Afghanistan-krigens startfase, hvor Al Q. og Bin Laden skulle findes og hvor Taliban blev frataget regeringsmagten i samme køb.

Det er mig en gåde, hvordan man har kunnet nævne diverse bøger om krigen set fra soldaternes perspektiv og undgå at nævne f.eks.
Vi slår ihjel og lever med det (LR Møller)
Forhøjet beredskab - en feltsygeplejerskes beretning (C Kummerfeldt)

Peter Pedersen

Anders J.

Enig, men det er vel egentligt ikke helt så gådefuldt, hvis man anlægger den betragtning, at denne temmeligt intetsigende artikel skal bruges til at promovere den nye bog om jagerpiloterne, som vi får at vide, er på vej...

Hasse Gårde-Askmose

I "tidernes morgen" var det meget tit, at man hørte nedenstående bemærkning fra soldater, der stod for at skulle afsted:

" det bliver spændende".
Eller på moderne dansk: Vi får èn på opleveren.

Er det kun mig, der undrer sig over, at den bemækning hører man aldrig mere?

Mon det skyldes, at soldaterne har fået at vide, at DET "siger" man ikke.

Det tror jeg..

At bemærkningen ikke høres mere, ændrer sikkert ikke ved det faktum, at DET er motivationen for mange/de fleste? DANKSE soldater.

Peter Pedersen

Hasse

Lige som de færreste vælger en samlever, hus/ ejer- eller andelslejlighed, varige forbrugsgoder mv. udelukkende ud fra een egenskab alene, vælger langt de færreste soldater at tage en bevidst risiko for at miste deres førlighed og liv, udelukkende af en enkelt årsag - men der imod en lang række grunde.

Vi taler trods alt tale om, at inden man tager afsted tvinges til af arbejdsgiveren at skrive sit eget testamente og desuden i detaljer redegøre for, hvordan man ønsker at blive begravet og desuden har lært førstehjælp på nogen meget meget uhyggelige skader, så dermed kan realiteterne af arbejdsvilkårene næppe bøjes tydeligere ud i neon.

@Troels H. Poulsen

JEG synes det er ufatteligt at du bare smider et par videolinks op, og derefter helt ukritisk tror på at det er NATO (går ligefrem ud fra at det MÅ være Danmark) der er skyld de de tragiske billeder man kan se. Hvordan ved du at det ikke er Gadaffis regeringshær der står bag? De var jo heller ikke nogle helt flinke fyre ved du nok.

Det er præcis samme tendens som man ser hver gang diskussionen er i gang om Afghanistan. Folk råber op om de civile tab, viser grumme billeder, og alle går ud fra at det er ISAF der med fuldt overlæg står bag. Ja, de må jo nærmest stå i kø dernede for at slagte de civile. Dette på trods af at flere undersøgelser (plus utallige erfaringer, inklusiv min egen) viser at det er Taleban der står bag langt de fleste civile drab.
Ja, ISAF er af og til skyld i civile tab, men i modsætning til Taleban, der gør det med fuld overlæg, er der tale om fejltagelser. Tragiske fejl ja, men i krig sker sådanne ting. Det kan man ikke undgå. Specielt ikke når Taleban har en træls tendens til at bruge civilbefolkningen som deres personlige skjold.

Det er uhyggeligt, så mange fordomme der igen og igen bliver slynget ud hver gang vi tager den her diskussion. Og ofte fra de samme mennesker som bryster sig med at være de største modstandere af fordomme over for alle (andre end lige soldater).
Man har læst lidt på nettet og i aviser, set "Armadillo" en enkelt gang, og straks mener man at man har ret til at psykoanalysere hver eneste danske soldat der er, eller har været udsendt. Og vi er selvfølgelig alle sammen en flok hjernevaskede, adrenalinhungrende psykopater. Det klart.

Hasse Gårde-Askmose

For mit vedkommende vil jeg blot tilføje:

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg også ville tage afsted.
Hvis jeg idag havde "soldateralder".

"Krigen har ikke været forgæves. Vi har bekæmpet de terrorister der ville kunne angribe Danmark, og nej, Taleban har ikke vundet - der kan ske meget på to år"
(Komiske Nick Hækkerup)

Troels H. Poulsen

Emil Arneholt
Billederne er fra Sirte, som NATO i samarbejde med alQaeda jævnede med jorden. Det såkaldte danske forsvar har jo selv stolt indrømmet det.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/09/29/062843.htm
Alle påstande om at den tidligere libyske regering har bombet og myrdet sin egen befolkning er jo efter krigen blevet modbevist.
I den sidste måned har alQaeda igen belejret byen Bani Walid og bombet den bl.a. med giftgas, fordi byen har trodset terroristerne. NATO leverer stadig våben til alQaedaterroristerne.

Tjah Troels. Det er også blevet bevist at månen er lavet af grøn ost og jorden er flad. Det kræver blot man udvælger sine kilder og ser bort andre.

Jeg er ikke i tvivl om at begge sider har gjort mere "uheldige" ting. Hvis man påstår andet, har man ikke forstået "grundvilkår for væbnet konflikt".

Peter Pedersen

Troels L. Poulsen

Rent bortset fra, at det er helt uden relevans til artiklen :

Som både Emil Arneholt og Anders Jensen påpeger, er kildekritik bestemt ikke din stærke side, men du sluger tilsyneladende alt råt, som du ser på nettet.

Det er helt klart modbydelige billeder - også at de lokale personer har kylet et barn på omkring 1 år ned i en affaldssæk ligesom en kasseret dukke.
Men med mindre du selv har optaget videoen, og lagt den på Yoytube, har du ingen som helst mulighed for at vide noget om, hvordan de børn har fået disse skader, hvor videoen reelt er optaget, hvem, der har ansvaret samt omstændighederne i øvrigt.

Der har gennem tiderne foregået utallige kampe for frihed, men jeg tvivler meget stærkt på at du kan pege på en eneste frihedskamp, hvor der ikke har været dræbt og lemlæstet talrige sagesløse personer.
Dette gør ikke sådanne hændelser mindre afskyelige - særligt for os selvfede, tryghedsforvente danskere, men sådan er verdens barske realiteter.

Troels H. Poulsen

Peter, Anders.
Men Saddam Husseins menneskekødhakkemaskiner, kuvøserov, masseødelæggelsesvåben, Gadaffis viagra til voldtagende soldater, bombardement af demonstranter osv. osv. er selvfølgelig den skinbarlige sandhed, fordi vestlige massemedier fortæller jer det, ikke sandt? Og det med "krigens barske realiteter" er jo absurd at slynge ud, når NATO netop officielt bombede for at redde menneskeliv. Men når man som jer har valgt at gøre en dyd ud af ikke at tænke selv og stole blindt på massemedierne, er det nok umuligt at overbevise jer om andet, ligemeget hvor mange modbeviser, I vil blive repræsenteret for, kun indtil "jeres" massemedier officielt dementerer løgnene.

Troels H. Poulsen

Og her en optagelse, som en amerikansk lejesoldat har lavet af den belejrede by Sirte, der bliver bombet af NATO-fly, mens lejesoldater, jihadister og udenlandsk presse ser på.
http://www.youtube.com/watch?v=DvccP8w0GTU
(ja,ja, det er sikkert lavet af Gadaffis propagandaministerium, Peter og Anders)

"Krigens grundvilkår"????? Måske, men resolution 1973 gik jo officielt ud på "at beskytte civile". Hvorfor var døde alQaeda terrorister egentlig ikke "krigens grundvilkår", men så dyrebare at de skulle beskyttes af NATO?

Peter Pedersen

Wow! You really found the smoking gun !

En tilfældig video, med en eller anden, der taler med nordamerikansk engelsk, mens man ser nogle journalister og nogle køretøjer fra anti-Gadaffi krigere, der venter på et eller andet, samt noget røg i det fjerne, er heller ikke brugbart bevis i en straffesag - og heller ikke i en seriøs avisartikel.

Peter Pedersen

Troels L. Poulsen

Det er da meget underholdende at gense den kuwaitiske kvinde, der grædende talte om børnene, der blev taget ud af kuvøserne af Irakiske soldater under Saddams invasion af Kuwait, efter at Irakerne rent faktisk havde invaderet. i 1990 At nogen i Q8 ville bevare deres land som selvstændig nation uden Saddams regime, burde ikke undre nogen.

Men når du tillige disker op med Colin Powells tale i UN, om Irak (2003) i forbindelse med aktionen i Libyen (2011), får man næste ondt af dig, når man er nødt til at konkludre, at at du ikke er i stand til at sandsynliggøre dine egne påstande, men i stedet tykt understreger din manglende evne til vurdere i dine kilder kritisk og bare en lille smule realistisk.

Troels H. Poulsen

Pointen var at vise, hvordan dine ledere lyver for at pynte på grundene til deres aggressioner. Hvorfor ikke bare melde rent ud, at man ønsker evig krig og at bombe nogle bestemte lande tilbage til stenalderen og at oprette vasalstater med marionetregeringer? Jeres forgængere, nazisterne, løj kun af og til og indhyllede ikke deres bevæggrunde i humanistisk ævl. Så sparer man også udgifterne til reklamebureauerne.

@Troels.

Læser du overhovedet ? Måske gætter du bare på, hvad andre mener. Eller endnu værre : fordrejer du bevidst for at få det til at passe med dine fjendebilleder ?

Men Saddam Husseins menneskekødhakkemaskiner, kuvøserov, masseødelæggelsesvåben, Gadaffis viagra til voldtagende soldater, bombardement af demonstranter osv. osv. er selvfølgelig den skinbarlige sandhed, fordi vestlige massemedier fortæller jer det, ikke sandt
Hvor har jeg nogensinde påstået, eller blot nævnt, det ?

Men når man som jer har valgt at gøre en dyd ud af ikke at tænke selv og stole blindt på massemedierne...
Tjah. Hvis jeg ikke tager meget fejl, har jeg skrevet at jeg ikke er i tvivl om der er fejl på begge sider af konflikten. Så hvem af os to er det lige der har valgt ikke at tænke selv og være blind på mere end det ene øje ?