Læsetid: 4 min.

En debat om meget mere end Tintin

Sverige. Det er over to uger siden, at Tintin kortvarigt blev ekskluderet fra børnebogsafdelingen i Stockholms kulturhus. Siden er det kommet frem, at hvert tiende svenske bibliotek har bortcensureret Tintin, og debatten fortsætter på de svenske dagblades kultursider
Idékonflikt. Den verserende debat handler i bund og grund om en idékonflikt, som dominerer verden: den mellem et individs ret til at udtrykke sig og et kollektivs oprørthed over udtrykkets indhold, mener kulturchef på Dagens Nyheter, Bjørn Wiman.

Idékonflikt. Den verserende debat handler i bund og grund om en idékonflikt, som dominerer verden: den mellem et individs ret til at udtrykke sig og et kollektivs oprørthed over udtrykkets indhold, mener kulturchef på Dagens Nyheter, Bjørn Wiman.

Joel Sagit

12. oktober 2012

»Afrofobisk« og »racistisk« er ord, der just nu fyger gennem luften på svenske dagblades kultursider, hvor debatten om Tintin og dennes moral ingen ende synes at ville tage. Sporene er mange, og de implicerede kulturaktører kan end ikke blive enige om, hvad debatten i bund og grund handler om.

Det var den 25. september, at lederen af børnebiblioteksafdelingen i Stockholms Kulturhus, Behrang Miri, besluttede, at Tintin-tegneserier ikke var for børn, da de fremstod »afrofobiske«. Under et døgn senere fandt Tintin efter protester fra befolkningen dog vej tilbage til hylderne i Kulturhuset Tiotretten, men forargede stemmer i begge lejre af den svenske kulturdebat er endnu ikke forstummet.

Fakta og fejlantagelser

I artiklen »Tintinnitus« skriver kulturjournalist på den svenske avis Expressen Jan Gradvall, at præmissen for den ophedede debat er helt forkert; han mener nemlig ikke, at den har meget med Tintin at gøre. Gradvall mener, at det eneste Tintin-hæfte, der kan betegnes som racistisk er Tintin i Congo, men dette album var i forvejen ikke en del af samlingen på Tiotretten, da bibliotekarere flere steder i Sverige har besluttet, at dette ikke er egnet for børn. En betragtning, Gradvall er enig i, men når nu dette hæfte var ikkeeksisterende på Tiotretten, mener han, at debatten er begyndt på et forkert grundlag.

At der allerede mange steder i Sveriges biblioteker er sket en bortcensurereing af Tintin-hæfter er gået den svenske borgers opmærksomhed forbi, indtil den svenske avis Aftonposten den 4. oktober kunne fortælle, at hvert tiende bibliotek i Sverige har valgt ikke at have Tintin i Congo fremme til udlån i deres bibliotek. Flere af dem siger, at de har valgt ikke at have dem fremme i børneafdelingen på grund af det racistiske indhold.

Efter retssagen i Belgien, hvor Tintin i Congo blev dømt ikkeracistisk, har den svenske udgave af tegneseriehæftet i øvrigt et forord, hvori det forklares, i hvilken historisk sammenhæng den er blevet til.

Bibliotekscensur

Hvorvidt enkeltpersoner som bibliotekarer skal have magt til at censurere, hvad der er passende børnelitteratur, er også et spor i den mangefacetterede debat. Medlem af Kulturborgerrådet i Stockholm og medlem af Folkepartiet Madeleine Sjöstedt mener, at Behrang Miri har overskredet over sine beføjelser. Hun siger til den svenske avis Dagens Nyheter:

»For mig som liberal er biblioteket til for at tjene almenheden. Biblioteket skal ikke være et politisk instrument til at få mennesker til at tænke på en bestemt måde, men snarere være et værktøj og en ressource til at få mennesker til at tænke selv.« Dette synspunkt er kulturjournalist Malin Ullgren uenig i, og hun skriver i en kronik, at det er forkert, at Behrang Miris kultursyn ikke anerkendes. En præmis i hendes artikel er dog, at Tintin indiskutabelt er racistisk. Hun kritiserer, at Madeleine Sjöstedt har bedt om en udredning af Kulturhusets værdigrundlag – og skriver: »Politisk initierede udredninger af ’værdigrundlag’ – er det, hvad der venter kultur i Stockholm, der ikke er tilstrækkeligt folkepartisk (liberalt, svensk parti, red.)?«

Den svenske kulturminister Lena Adelsohn Liljeroth skriver til Aftonbladet, at hun ikke er overrasket over bibliotekscensuren, men hun er imod den: »Jeg mener, at øget viden og kritisk tænkning hos læseren er en bedre vej at gå, end at fjerne bøgerne fra hylderne.«

Et frit kultursyn

Kulturchef på Dagens Nyheter, Bjørn Wiman, skriver i en kronik, at den verserende debat i bund og grund handler om en idékonflikt, som dominerer verden: »(…) den mellem et individs ret til at udtrykke sig og et kollektivs oprørthed over udtrykkets indhold.« Wimans hovedpointe handler om selvcensur i kulturen: »Hvor meningsfuld bliver en kultur, som på forhånd selvcensurerer sig i forhold til alt, som eventuelt kan oprøre en minoritet? Den gode vilje risikerer at feje samfundets reelle konflikter ind under gulvtæppet og skjule den undertrykkelse, som faktisk eksisterer.« Wiman mener, at friktionerne kan være gode for samfundets mangfoldighed, men emnerne skal ikke tabuiseres. Han er imod det kultursyn, at al kultur skal forhåndsprøves og godkendes for at sikre, at den ikke støder nogen, fordi »den kulturforståelse fjerner grundlaget for det frie individuelle udtryk og for store dele af den vesterlandske kultur«.

Politisk korrekthed

Forfatter og journalist Johanna Langhorst skriver i Aftonbladet, at den fortsatte racismedebat er en pseudodebat, der tiltrækker mange aktører, fordi den er spektakulær, mens den ikke forholder sig til den virkelige racisme, hun mener, at der er i nutidens Sverige. Hun siger, at svenskerne ikke har forholdt sig til deres racistiske forhistorie, og at de derfor ikke kan forholde sig til den nuværende: »Den svenske racisme er som Sorteper – alle vil give den videre til en anden. (…) Men der findes en svensk racisme, som vi alle har del i. Tænk ,hvis vi begyndte at tale om den i stedet?«

Og hvorfor er det så, at svenskerne reagerer så voldsomt, når talen falder på racisme? Ser man på Jyllands-Postens kommentarfelter under dækningen af Tintindebatten, er forklaringen »typisk svensk politisk korrekthed«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer