Elektronisk model a la Spotify er vejen frem for e-bøger

Inden længe hører det fortiden til at bladre i ’gammeldags’ papirbøger, for fremover kommer vi hovedsageligt til at swipe, når vi skal vende siderne i en e-bog. Digitale bøger er fremtiden, men har skabt en udfordring for hele bogbranchen; biblioteker, forlag, forhandlere og forfattere.

I de seneste uger har forlæggere og biblioteker forhandlet om, hvordan udlån af e-bøger på bibliotekernes gratis tjeneste eReolen fungerer bedst.

Forlagenes store ønske er en licensmodel, hvor en e-bog kun kan være udlånt et begrænset antal gange på samme tid, mens bibliotekerne helst vil holde fast i den nuværende model, dog med et par begrænsninger og modifikationer. I sidste uge opgav parterne imidlertid at blive enige, forhandlingerne brød sammen, og forlagene Gyldendal og Lindhardt & Ringhof besluttede at trække deres bøger tilbage pr. 1. november, når eReolens prøveperiode slutter.

En Spotify-model

Peter Svarre, forfatter og ekspert i digitalisering, vurderer, at forlagsbranchen ikke erkender, hvor den digitale udvikling er på vej hen.

»Forlagsbranchen stikker hovedet i busken, i forhold til hvad der sker med den digitale udvikling. De er slet ikke klar over, hvad det er for en kølle, der rammer dem i hovedet lige om et øjeblik, og tror, de kan blive ved med at gøre tingene, som de altid har gjort,« siger han.

Det er ikke fremtiden at presse digitale varer ned i gamle forretningsmodeller, siger Peter Svarre, og man kan derfor heller ikke behandle digitale bøger, som var det bøger af papir.

Musik- og filmbranchen har i de seneste år kæmpet med konsekvenserne af digitaliseringen af deres produkter og har muligvis fundet en løsning i de abonnementsbaserede modeller som Spotify og Netflix, der så sent som i tirsdag i sidste uge blev introduceret i Danmark.

Og netop derfor bør bogindustrien skele til netop de forretningsmodeller, som tilsyneladende har vist sig at virke for musik- og filmbranchen, mener Peter Svarre.

»Der er ingen tvivl om, at den abonnementsmodel,Spotify og Netflix bruger, er den rigtige forretningsmodel for digitale produkter, og i princippet også den rigtige forretningsmodel for bøger.«

Direktør for online-boghandlen Saxo.com Jørgen Balle Olesen, mener, at de danske forlag halter bagefter, når det kommer til e-bøger.

»Jeg tror, det er vigtig, at bogindustrien kommer lidt på forkant og ikke sidder tilbage, ligesom de gamle aktører i musikbranchen gjorde,« siger han og fortsætter:

»Musikbranchen var meget langsom til at reagere på den digitale udvikling, hvilket betød, at der udviklede sig en undergrundsøkonomi. Bogindustrien bør udnytte, at folk rent faktisk stadig har en betalingsvillighed. Hvis bogbranchen opper sig, vil man kunne nå at få nogle forretningsmodeller på plads, inden vi ender ovre i en anden situation,« vurderer han.

Koncerndirektør ved Gyldendal Elisabeth Nøjgaard fortæller, at Gyldendal forventer, at det i nær fremtid skal testes, hvordan forretningsmodeller, som ligner dem, man kender fra både Spotify og Netflix, virker for e-bøger.

»Vi ser på musik- og filmbranchen og synes, der er mange erfaringer at trække på. Hidtil har eReolen imidlertid spærret for sådanne modeller, fordi produkterne ligger næsten helt frit tilgængelige på eReolen og gratis for borgerne. Bibliotekerne betaler selvfølgelig for det, Men borgerne oplever det som gratis, så hvorfor skulle de gå ud og betale for et bogabonnement eller købe bogen hos en boghandel, når det er gratis på eReolen?« spørger hun retorisk.

Devaluerer e-bogens værdi

Digital økonom Jon Lund mener, at forlagene burde »omfavne eReolen«, som han skriver i en kronik i Politiken:

»Forlagene burde tænke: ’eReolen, I er vores statsfinansierede Spotify. I gør det, vi ikke selv er modne til endnu. Men hvis succesen forsætter, skal vi nok finde ud af selv at tage over’.«

Som eReolen indtil videre har fungeret, får forlagene 15,50 kroner hver gang, en bog bliver hentet ned på en computer eller en iPad, og to kroner mindre, hvis bogen er over ét år gammel. Hvorfor er netop denne model ikke i forlagenes interesse?

»Det handler ikke om penge, men om eReolens model, hvor borgerne oplever, at bøgerne er helt gratis,« slår Elisabeth Nøjgaard endnu en gang fast.

»Vi frygter, at det kommer til at devaluere e-bogens værdi, så det hæmmer for at udvikle et bæredygtigt kommercielt marked. Der er en vigtig pointe i at sige, at bare fordi noget kan lade sig gøre digitalt, så er det ikke ensbetydende med, at det er det, man skal. Det digitale medie giver en masse muligheder for umiddelbar tilgængelighed, men det er jo ikke sikkert, at det er det rigtige at gøre i bibliotekssammenhæng. Det tror vi i hvert fald ikke, det er,« siger hun.

Hun tilføjer, at Gyldendal stadig er villig til at samarbejde med bibliotekerne om at finde en løsning, men at der vil være behov for at teste nye modeller.