Læsetid: 5 min.

’eReolen er den største trussel mod det kommercielle marked’

Bibliotekernes udlån af e-bøger er steget markant i 2012 – men det er forlagssalget ikke. Begrænset udlånstid og ’købeknapper’ på den gratis eReol er blandt de forslag, som skal sikre e-bogens kommercielle fremtid i Danmark
Bibliotekernes udlån af e-bøger er steget markant i 2012 – men det er forlagssalget ikke. Begrænset udlånstid og ’købeknapper’ på den gratis eReol er blandt de forslag, som skal sikre e-bogens kommercielle fremtid i Danmark
14. oktober 2012

Med den opdaterede e-bogsversion af Peter Bastians 1987-klassiker Ind i musikken kan læseren lægge hovedet tilbage og lytte til Mozart og Beethoven. Multimedieformatet, der kan læses på iPads, giver plads til lydklip og videosekvenser, hvor forfatteren livligt gestikulerer sine pointer frem.

Men spørgsmålet er, hvor mange der vil købe sådan en udgivelse, hvis de kan låne den gratis.

Debatten om e-bogens fremtid er blusset op, efter at folkebibliotekerne i november sidste år lancerede eReolen.dk i samarbejde med blandt andre forlagene Gyldendal og Lindhardt og Ringhof.

På eReolen kan alle borgere låne e-bøger i to måneder, og succesen for hjemmesiden viser, at befolkningen ikke trofast holder fast i papirbogen. I august registrerede eReolen således over 74.000 udlån, og antallet af besøgende er støt stigende. Men selv om bibliotekerne således har været med til at introducere en ny måde at læse på, peger den kommercielle side af bogbranchen nu på faren for, at låneportalen dræber udviklingen af det vanskelige e-bogssalg, før det for alvor er begyndt. Direktør for e-bogsforhandleren Riidr Anders Breinholst mener, at eReolen simpelthen tager toppen af efterspørgslen på e-bøger herhjemme.

»Vi har mærket det, siden den åbnede. eReolen er det største problem for det kommercielle marked,« siger han.

Forlagsgruppen Rosinante og Co har for nylig fravalgt at gøre den erotiske sællert Fifty Shades of Grey tilgængelig på eReolen – formodentlig sæsonens titel med det bedste indtjeningspotentiale. Cliff Hansen, direktør for forretningsudvikling hos Lindhardt og Ringhof, kan godt forstå bekymringerne i sin branche. Han oplever, at hans forlags bestsellere bliver modtaget dårligere, efter de er blevet tilgængelige på eReolen:

»Det har en negativ effekt på bogsalget. I juli måned voksede brugen af eReolen med 34 procent. Det gjorde salget af e-bøger på det private marked ikke.«

Debat om brugernes frihed

Dette efterår repræsenterer Cliff Hansen forlagene over for bibliotekerne, når de skal forhandle en ny aftale om eReolen på plads. Hans frygt for, at folk er mindre tilbøjelige til at ville eje e-bøger, når de kan låne dem gratis, bliver delt af formanden for Dansk Forfatterforening, Jo Hermann. Hun finder det betænkeligt, at brugerne af eReolen har mulighed for at låne hver enkelt titel i op til to måneder. Helt uden de kaffepletter og bøjede hjørner, der kan irritere ved trykte eksemplarer.

»Det er en lang udlånstid. Hvis der er så udstrakt adgang til e-bøgerne, vil der ikke være nogen motivation for at købe de samme udgivelser. Der skal indføres begrænsninger for brugen. Ellers underminerer vi bogmarkedet,« siger Jo Hermann.

Netop udlånsperioden for nye e-bøger er et af de områder, som Cliff Hansen ønsker at diskutere med bibliotekerne: »Man kunne forestille sig en lånetid på ned til 14 eller syv dage, ligesom det allerede er tilfældet for en del af de fysiske materialer på bibliotekerne. Det øger afstanden mellem, hvad du får, når du køber, og når du låner.«

Bibliotekernes talsmand og projektleder for eReolen, Bo Fristed, er modvillig i forhold til at skære radikalt i udlånsperioden.

Ifølge ham har biblioteker i Odense og Gentofte allerede afprøvet 14-dages udlån på e-bøger, og det generede brugerne.

»Jeg synes, at 30 dage giver folk en reel chance for at få læst færdigt,« siger han. Til gengæld er han åben for at droppe tilbuddet til eReol-brugerne om at genlåne et værk i yderligere 30 dage, da kun få benytter muligheden.

Fordelingen af kagen

Den økonomiske kompensation til forlagene er et andet hovedtema i diskussionen om eReolen. I øjeblikket betaler bibliotekerne 15,50 kroner pr. e-bog, som downloades fra siden, og to kroner mindre, hvis titlen er mere end et år gammel. Pengene går til at dække forlagets omkostninger, herunder forfatterens andel. Bo Fristed kalder det eksisterende prisniveau »passende«, men forventer, at det falder:

»Jeg tror, at prisen for at udlåne e-bøger vil falde over tid. Den udvikling har vi tidligere set på lydbogsfronten. Jeg tror også, at der skal være en større forskel på betalingen for nye og gamle e-bøger.«

Hverken Bo Fristed eller forlagenes repræsentant, Cliff Hansen, vil nævne konkrete bud på et passende prisleje, så længe forhandlingerne ikke er afsluttet.

Forfatterforeningens formand, Jo Hermann, hæfter sig ved, at hver forfatter aftaler med sit forlag, hvad han skal have af indtægterne fra e-bogssalget til eReolen. Disse individuelle aftaler ligger som regel fra 25 procent til forfatteren og opefter.

»Jeg er tilhænger af, at der indføres en ny biblioteksafgift på digitalt indhold, som kommer forfatterne til gode. Vi skal bare have sat det i gang,« siger Jo Hermann.

Kulturminister Uffe Elbæk (R) har i september nedsat et udvalg, der undersøger, hvordan afgiftssystemet skal fungere fremover.

Delt magt over udbuddet

Når det gælder udvælgelsen af de enkelte værker på eReolen, er Jo Hermann og Cliff Hansen enige om, at det er bibliotekerne, der skal sortere i mængden.

»De skal udfolde deres rolle på den digitale scene og i princippet kunne udlåne alt, som bliver udgivet i Danmark. Men deres budgetter til at betale forlagene er begrænsede, så de må prioritere,« siger Cliff Hansen.

Foreløbig er omkring 4.000 e-bøger udvalgt til eReolen efter kravet om at favne »kvalitet, alsidighed og aktualitet«, som Biblioteksloven formulerer det. Hovedvægten ligger på skønlitteratur og biografier. Bo Fristed forestiller sig, at bibliotekerne i fremtiden vil købe færre fysiske bøger af forlagene: »Om 5-8 år vil vi måske bruge halvdelen af vores indkøbsbudget på 180-200 millioner på e-bøger. Det bliver som dengang, vi gik fra at satse på vinyl til cd’er.«

En del af styringen af sortimentet på eReolen ligger dog hos de enkelte forlag. For hvis de ikke frigiver deres e-bog til udlån, er den utilgængelig. Ifølge Bo Fristed har forlagene været uinteresserede i at stille de dyre fagbøger til rådighed:

»En rigt illustreret fagbog kan koste 800 kr. Dem vil de naturligvis ikke lade blive lånt ud til de 15,50 kr., de aktuelt får fra os pr. udlån af en ny e-bog.«

Cliff Hansen anser det for at være uhensigtsmæssigt for bibliotekerne, at forlagene regulerer udbuddet:

»Det er et element i modellen, vi skal drøfte. Men jeg vil sige, at der stort set allerede er frit valg på alle hylder, fordi Gyldendal og Lindhardt og Ringhof har langt hovedparten af deres titler til det almene marked på eReolen.«

Koncerndirektør i Gyldendal Elisabeth Nøjgaard, der sidder med ved forhandlingerne, mener, at den akademiske faglitteratur på sigt også skal kunne udlånes fra portalen. Indtil videre dominerer de mere populærvidenskabelige udgivelser om erhverv, samfund og selvudvikling. Desuden er Elisabeth Nøjgaard spændt på, hvordan folk reagerer, når det i den nye aftale bliver muligt at købe e-bøger via siden.

»Det er ikke usandsynligt, at nogle brugere vil købe en bog, hvis de eksempelvis møder en begrænsning i forhold til, hvor mange de kan låne,« siger hun.

Bo Fristed fra bibliotekerne tror, at en købeknap på eReolen kan have en betydning for det generelle e-bogssalg i Danmark, som fortsat udgør under to procent af bogmarkedets omsætning. Elisabeth Nøjgaard og Cliff Hansen er mere skeptiske over for, om købefunktionen vil give et salg, der er værd at snakke om.

»Når du går ind på en bibliotekshjemmeside, har du lyst til at låne – ikke købe,« siger Cliff Hansen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Var meningen med e-bøgerne ikke at disse bøger skulle betyde billigere bøger for forbrugerne?

Jeg kan forstå, bl.a. ved at gå ind i forskellige boghandler, at sådan er det (desværre) ikke gået.

Og forlagene mv. glemmer helt at folk der låner e-bøger faktisk også køber dem - med tiden.

Jesper Jakobsen

Endnu en gang skal kommercielle folk ødelægge udviklingen. Meningen med vores biblioteksvæsen og vores kulturpolitik må vel være at flest mulig kan få adgang til viden.
Så må man kigge på hvordan forfatterne får en passende aflønning, men mellemledene, forlag og bogbutikker, skal overhovedet ikke tilgodeses.

Lise Lotte Rahbek

Det begriber jeg ikke.

Hvorfor betragtes udlånet af e-bøger dog for at være væsensforskellig fra udlånet af papirbøger,
når man lige ser bort fra udlånsperioden?
Kan det hænge sådan sammen, at ebogsmarkedet bare ikke er så omfattende, som branchen på forhånd havde ønsket sig..

---

Jeg er ikke e-bogslåner og bliver det formodentlig heller ikke. Øselører og kaffepletter er ingen forhindring for min læsning, og de bøger jeg ejer, hvor jeg kan mærke fordybningerne i papiret fra trykkeriet lægger en ekstra dimension til bogens herlighed.
Det kunne godt være, at andre har det lidt på samme måde med deres bog-valg.

alexander andersen

Altså man kan låne en ebog gratis og så får forlaget 15,50?

Det skidt skal da lukkes ned omgående! Jeg vil som forbruger hellere have valget mellem at købe en ebog for 100kr og, -hov øjeblik, videobranchen er på den anden linie..

Hej igen bogbranche, de siger du skal tage en kiks og tørre øjnene..

Lis K. H. Montes

»Vi har mærket det, siden den åbnede. eReolen er det største problem for det kommercielle marked,« (!?!) = Jubiiiiiiiiiiii!

Inger Sundsvald

Det største problem for eReolen er, at det ikke virker. I flere dage har jeg kæmpet for at låne, men kan kun få en sample af op til 3 bøger. Jeg har fået hjælp af en ven, som har forstand på teknik. Hun har været på biblioteket og klage, og det var ganske rigtigt en teknisk fejl, som biblioteket godt er klar over.
Hmm, man må da ikke håbe at bibliotekerne betaler for at udlåne samples.

Den e-bogslæser, f.eks. Aldiko, som man skal have for at kunne læse bøgerne, kommer kun frem ved samples og ikke når man låner. Her får man kun valget mellem en ”DB Text Editor” og en ”HTML Viewer”, som ikke viser andet end HTML-koder.

Det er temmelig surt, for jeg har anskaffet en Samsung GALAXY Tab. 2, netop med det formål at læse e-bøger om aftenen i sengen. Jeg har ikke tænkt at forsøge mig med køb af e-bøger, før jeg er sikker på det virker.

Niels Engelsted

En endnu større trussel mod forlagene--i overskriften kaldt 'det kommercielle marked'--end bibliotekets eReol er ebogen selv, der har gjort forlaget materielt overflødigt, idet forfattere kan udgive selv direkte på diverse platforme.

Kunne der ikke findes samfundsmæssige løsninger, der forbinder læserne/bibliotekerne med ebøgerne/forfatterne og skærer det fordyrende og nu overflødige forlagsled over?

Inger Sundsvald

Hvis man helt afskaffede de overflødige bøger, så kunne man jo også spare bibliotekerne. Så kunne alle (der havde råd) sidde med deres Tab, og overhovedet ikke behøve at bevæge sig ud i verden. Og hvad med skolerne…?

Inger Sundsvald

Hvis eReolen tæller en masse andre, der som jeg sidder og forsøger at låne en e-bog, så er konkurrencen måske ikke så stor for det kommercielle marked, som man bilder sig ind. Jeg kan heller ikke forstå at folk skulle begynde at læse flere bøger end de plejer – bortset fra mennesker der ikke kan komme på biblioteket af den ene eller anden grund.