Læsetid: 5 min.

Frisk blod på bajonetten

Breve skrevet i 11. time og amputationer uden bedøvelse. Med filmiske fortællegreb og brutale øjenvidneberetninger fra slagmarken tager en ny generation af historikere livtag med de glemte krige
Breve skrevet i 11. time og amputationer uden bedøvelse. Med filmiske fortællegreb og brutale øjenvidneberetninger fra slagmarken tager en ny generation af historikere livtag med de glemte krige
12. oktober 2012

I årtier har Anden Verdenskrigs-litteratur domineret den danske fagbogsscene. Men højdespringerne på salgslisterne er i stigende grad bøger om Napoleonskrigene, 1864, Første Verdenskrig og andre af Danmarks- og verdenshistoriens glemte krige. Historikeren Rasmus Voss har netop udgivet Krigen ved verdens ende om Christiansøs rolle under Napoleonskrigene. Han glæder sig over den nye bredde inden for krigslitteraturen.

»Hvis man bare ser DR2 og DRK, skulle man nærmest tro, at verden blev skabt i 1939. Men den store interesse, der er skabt for Anden Verdenskrig de sidste tyve år, har også været med til at brede interessen for krigshistorien ud,« siger Rasmus Voss.

Han vurderer, at den fornyede interesse for de glemte krige hænger tæt sammen med historikernes stigende fokus på formidling og den gode historie.

»Tidligere var militærhistorie hovedsageligt forbeholdt pensionerede oberster, som skrev i et indforstået og utilgængeligt sprog. I takt med at det er blevet mere acceptabelt at forske i krigshistorie på universiteterne, er man blevet mere opmærksom på at formidle på en lettere tilgængelig måde,« siger han. Og i jagten på de gode fortællinger er historikere og journalister begyndt at grave i tiden før 1939.

Den lille historie

Rasmus Voss er fra en generation yngre historikere, som forsøger at fortælle krigshistorien på en ny måde. Hvor historiefaget traditionelt har opfattet sig selv som en objektiv videnskab, skriver de yngre historikere i højere grad på en erkendelse af, at historien også altid er subjektiv. En erkendelse, som har ført til en række nye perspektiver på fortidens krige. Det gælder ikke mindst journalist og historiker Tom Buk-Swientys storsælgende Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als om krigen i 1864. Det gælder også Rasmus Voss’ egen bog om Krigen ved verdens ende.

»Opgøret med forestillingen om historie som eksakt videnskab har gjort mig og min generation af historikere langt friere i vores formidling. Det handler ikke længere om at skrive noget objektivt sandt, som skal stå i en verdenshistorie om 100 år, men derimod om at skrive vedkommende bøger til folk i vores egen tid,« siger Rasmus Voss. Han fremhæver identifikation som den helt afgørende parameter for moderne læsere. Konsekvensen er, at fokus er rykket fra de militære lederes strategiske magtspil til fokus på enkelte skæbner, hvorfra den store historie om krigen så kan folde sig ud.

Bevægelse i terrænet

En af dansk historieskrivnings tunge drenge, professor ved SDU og kgl. ordenshistoriograf Knud J.V. Jespersen, er grundlæggende enig i den udlægning. Med sin aktuelle udgivelse Vejen hjem med 40 veteranberetninger fra 1864 er han også selv kommet med på den nye trend.

Til forklaringen på den bredere og mere fortællende krigshistoriske interesse hører også, at selvom Anden Verdenskrig fortsat er dominerende både inden for film og faglitteratur – blandt andet fordi der er så omfattende et dokumentarisk og filmisk materiale – så er netop den krig ved at være så meget på afstand, at den ikke længere skygger for andre krige, mener Knud J.V. Jespersen.

»Anden Verdenskrig tolkes i dag i stigende grad ind i en større historisk sammenhæng, hvor de tidligere krige også bliver afgørende. For eksempel er flere historikere i dag begyndt at se Første og Anden Verdenskrig som en samlet trediveårskrig med indre sammenhænge, der er væsentlige at have blik for,« siger han.

Knud J.V. Jespersen peger desuden på en række mere konkrete årsager til den aktuelle optagethed af fortidens krige. Først og fremmest at vi nærmer os år 2014, som er 100-året for Første Verdenskrigs begyndelse, 150-året for nederlaget i 1864 og 200-året for tabet af Norge i kølvandet på Napoleonskrigene. DR planlægger en stort anlagt dramaserie om 1864, mens Nordisk Film har planer om en film om Første Verdenskrigs. 2014-magien kan medvirke til at skabe »bevægelse i terrænet«, mener Knud J.V. Jespersen.

Danmark i krig igen

Han knytter desuden den aktuelle udvikling inden for krigslitteraturen til et opgør med den radikale skole i dansk historieskrivning. En skole, som med afsæt i koryfæer som Kristian Erslev og J.A. Fredericia har domineret dansk historieskrivning fra 1880’erne og op gennem det 20. århundrede.

»Den radikale skole var altdominerende i min studietid i 1960’erne. For den var krig nærmest at betragte som en uorden, et værtshusslagsmål, som ordentlige mennesker ikke kunne beskæftige sig med. Slet ikke hvis man ville gøre karriere på universitetsniveau,« fortæller Knud. J.V. Jespersen.

I stedet skulle man fordybe sig i mere fornuftige emner som økonomiske og sociale forhold. Når det nu har ændret sig, hænger det ifølge Knud J.V. Jespersen uløseligt sammen med, at virkeligheden i 2012 ser helt anderledes ud.

»For bare 30 år siden ville man have forsvoret, at Danmark igen skulle blive en krigsførende nation i det omfang, som tilfældet er. Det skaber også et naturligt behov for at se nærmere på den side af sagen, også historisk,« siger han.

Og når danskerne med jævne mellemrum ser soldater vende hjem fra Irak og Afghanistan enten i kister eller stærkt mærket af krigen, skaber det også et behov i befolkningen for at komme nærmere en forståelse af krigens virkelighed. Vel at mærke krigens virkelighed, som den ser ud fra geledderne og ikke bare fra generalstabsbordet.

Knud. J.V. Jespersen fortæller, at angelsaksisk faglitteratur i mange år har opereret med begrebet new military history. En betegnelse, som netop dækker over et øget fokus på den militære historie set nedefra. På mange måder er det den tradition, som nu er kommet til Danmark, påpeger han.

Indflydelsen fra Hollywood

Når behovet for at forstå krigens virkelighed er så udtalt, kan det også hænge sammen med, at pressen kun formår at beskæftige sig med krig på et meget overfladisk niveau, mener Rasmus Voss.

Moderne fagbøger tilbyder ifølge ham en langt mere reflekteret og kritisk tilgang til krigen både sammenlignet med pressens effektfokuserede livereportager og den floromvundne, patriotiske stil, som ofte var fremherskende i den klassiske krigslitteratur.

Selvom der umiddelbart kan virke langt fra Hollywood til historiske fagbøger om krig på Christiansø og Als, så skal filmindustriens indflydelse på den nye historieskrivning heller ikke undervurderes. Det er nok naturligt for en generation, som er vokset op med Saving Private Ryan og Schindlers liste, at tage udgangspunkt i enkelte skæbner i historieskrivningen, påpeger Rasmus Voss, og siger:

»Selvfølgelig er der forskningsmæssige konventioner og rammer, som skal overholdes, for vi skriver ikke fiktion. Men i bestræbelsen på at skabe en levende formidling, benytter vi os – bevidst som ubevidst – af en masse litterære og filmiske virkemidler.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu