Nyhed
Læsetid: 2 min.

Har Hollywood blod på hænderne?

En af USA’s førende kritikere har fået nok af kommercielle film. I en lang artikel raser han mod manglen på intelligens og det klassiske håndværks forfald
Kultur
4. oktober 2012

»Has Hollywood Murdered the Movies,« spørger David Denby ikke helt uretorisk i et flere tusinde ord langt ’anklageskrift’ i magasinet The New Republic. Ifølge veterankritikeren Denby står det meget slemt til:

»Filmindustriens struktur – at marketing er med til at forme produktionen – har sparket filmsproget til blods,« hævder han. »Den mest almindelige måde at klippe en stor film på nu om dage er at lade et virkelig hektisk shot efterfølge et andet.«

Denby nævner The Avengers som eksempel til ikke-efterfølgelse: »Det digitale slagsmål til slut i filmen finder sted i et komplet kunstigt miljø, et vakuum, hvor tyngdekraften er afskaffet, og hvor kontinuitet er en by i Rusland. Hvis de konstante actionprægede tosserier i forskellige slags store film efterlader én både overstimuleret og utilfredsstillet – snydt uden at vide hvorfor – er det blandt andet, fordi filmens terræn så at sige ikke er blevet syet sammen.«

En anden superheltefilm, Iron Man 2, får også med grovfilen: »Det enorme misforhold mellem produktionens omfang og den mening, man med rimelighed kan vride ud af filmen, er måske en del af tilskuerens glæde ved at se den.«

Stortalenter i limbo

Denby skriver også, at han er ved at »blive vanvittig over«, at filmkunsten lider som følge af filmindustriens forretningsstruktur. Men, spørger han sig selv, når folk som Wes Anderson, Noah Baumbach, Kathryn Bigelow og David Fincher nu laver interessante film inden for systemets rammer, kan det så stå så slemt til?

Ja, svarer han: »For det er ikke alt, en filmkunstner har på hjerte, som kan siges for tre millioner dollar. Hvis de skal bruge 30 millioner (hvilket er et beskedent beløb efter Hollywood-standard), kan det være næsten umuligt at få filmen lavet.

Paul Thomas Anderson, en af filmbyens største talenter, har lige færdiggjort Scientology-filmen The Master, men det tog ham årevis af få den finansieret. Efter Capote gik Bennett Miller ledig i seks år, før han kunne lave Moneyball. Alexander Payne måtte vente syv år før han kunne følge Sideways op med The Descendants. Alfonso Cuarón har ikke lavet en film siden den fremragende Children of Men fra 2006. Guillermo del Toro, den talentfulde mand bag Pans labyrint, har også problemer med at få penge til sine film. Efter studiernes målestok er der ikke tilstrækkeligt publikum til disse instruktørers film. De kan godt få lov til at arbejde, men kun på meget små budgetter. Man kan ikke sørge over en film, som aldrig er blevet lavet, men man kan godt føle dens fravær i løbet af en lang, dum og intetsigende filmsæson.«

69-årige Denby skriver også, at mange folk i slutningen af 40’erne eller yngre ikke forstår hans bekymring, fordi de er vokset op med popkultur pushet af magtfulde kæmpevirksomheder: »De ser ikke film som en moralsk og æstetisk kampplads, men som et mediespil, der kan spilles enten dumt eller kløgtigt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her