Læsetid: 4 min.

Der er ingen ende på Aalborg

Gader. Det kan da godt være, at mit indre Aalborg ser lidt anderledes ud end nutidens. At gaderne har strakt sig lidt længere i mellemtiden, eller at de er blevet kortere og måske simpelthen har flyttet sig et par – gader. Hvad rager det mig, at et torv har skiftet adresse eller at et par værtshuse har fået andre navne?
Gader. Det kan da godt være, at mit indre Aalborg ser lidt anderledes ud end nutidens. At gaderne har strakt sig lidt længere i mellemtiden, eller at de er blevet kortere og måske simpelthen har flyttet sig et par – gader. Hvad rager det mig, at et torv har skiftet adresse eller at et par værtshuse har fået andre navne?
19. oktober 2012

Forfatteren Peter Rønnov-Jessen, der som sædvanlig foretrækker at være anonym, er en påståelig besserwisser. Han skal altid være efter mig, når vi kommer til at snakke om Aalborg. Så husker jeg den og den gade forkert, nej, det værtshus lå ikke der, det lå der og der. Pladeforretningen, hvor vi købte vores Stones-plader, eller bare stod og lyttede til dem ved hjælp af kæmpestore ørebøffer, hed ikke det jeg siger, men altid det han siger. Og det er underforstået: det er altid, altid, ham der har ret! Jeg er nemlig ikke fra selve Aalborg, han er derimod fra Hasseris. Og så ved man alt. Man kan huske alt, man tager aldrig fejl. Aldrig!

I den analoge tidsalder, ørebøfkulturen, tresserne, anede jeg ikke, at der fandtes nogen, der hed Peter Rønnov-Jessen. Mødte aldrig manden, der dengang var teenager. Men vi købte begge et par smalle, stribede Keith Richards-bukser i den samme tøjbutik – den må øvrigt have ligget på to forskellige adresser, i alt fald efter min mening – og mens jeg uden særligt besvær kom i dem, var jeg nødt til at klippe dem op med en saks, da jeg senere samme dag, om aftenen, skulle i seng. Det var så de bukser, de havde været pissedyre og de passede Keith Richards fint, men altså ikke mig. Nåe, siger Peter Rønnov-Jessen så, jeg kan da godt huske, at de var lidt svære at få af, men det lykkedes da for mig. Klart, klart, tænker jeg i mit stille og forbitrede Sulstedselv, du er jo fra Hasseris! Hvis så bare Peter Rønnov-Jessen var den eneste, men det er han ikke. For nogle år siden talte jeg med en yngre kvinde fra byen. Jeg kom til at nævne det glimrende morgenværtshus med det pudsige navn Sulten Karlsen. Navnet var folkemundenavnet, det formelle var bare Karlsen, men på skiltet udenfor stod der: Sulten, så Karlsen. Sulten Karlsen, det sagde vel sig selv. Den unge kvinde rystede på hovedet og så absolut misbilligende på mig. Sulten Karlsen, sagde hun vrængende, det findes da vist kun i din fantasi! Dermed var sagen færdigdiskuteret, hun havde læst flere af mine bøger og var helt på det rene med, at jeg var fuld af løgn, i alt fald når det drejer sig om Aalborg. Og hun brød sig ikke om, at der var nogen, der løj om hendes elskede hjemby! Satan til bælam, tænkte jeg. Hun var født efter at Sulten Karlsen lukkede, derfor nægter hun at tro på, at den nogensinde har eksisteret. Sådan er der nogle, der har der: tiden før deres egen, de tror ikke på den, den er løgn, åndssvage historier som indbildske selvpromovører prøver at gøre sig interessante ved at fortælle, nogle af dem for pengenes skyld, andre af dårlig vane. Jeg gad ikke finde vidner i en passende voksen alder, der kunne fortælle hende, at Sulten Karlsen skam var rigtig nok. Hun ville ikke tro det, det var jeg overbevist om. Kan man slå vand på et bælam? Nå, men så på en gås da? Det kan man – hvis man gider.

Lystdræbere

Det kan da godt være, at mit indre Aalborg ser lidt anderledes ud end nutidens. At gaderne har strakt sig lidt længere i mellemtiden, eller at de er blevet kortere og måske simpelthen har flyttet sig et par – gader. Hvad rager det mig, at et torv har skiftet adresse eller at et par værtshuse har fået andre navne? De nøjeregnende, petitessejægerne, er en stamme af lystdræbere, storykillers, man kan ikke tage dem alvorligt og man føler sig bemøget af deres golde mangel på fantasi. Så hellere Peter Rønnov-Jessen, trods alt. Han er bare en blærerøv fra Hasseris, det kan man leve med. Men de andre, detaljenørderne, de magre af sind og fattige af ånd, de lægger alt liv øde. De er som gamle folk oppe i det rigtige Vendsyssel, der aldrig kommer rigtig i gang med deres historier, fordi de først lige skal have afklaret, om det var onsdag aften, de foregik, eller måske først om torsdagen. Den følgende mandag eller var det mandagen før påske i forfjor? Det er ikke til at sige, forstår man, og man gider ikke høre på dem. Hvis man ellers kender byen, er det naturligvis det indre Aalborg, der er det rigtige og det virkelige Aalborg. Det kan selvfølgelig være besværligt at besøge byen nu, hvor idioterne har møbleret om på den, men hvis man har den fornødne stædighed, vil det altid lykkes at få justeret på torve, stræder og gader så de igen er til at færdes i. Ovre på den anden side af broen, i Nr. Uttrup, kan man gå ind hos Arnes Radio og købe et sort-hvidt fjernsyn, nyeste model, på afbetaling. Man kan drikke en Urban på Duus sammen med alle dem fra Seminariet. Universitetet kan man lukke igen, hvad skal man overhovedet have sådan ét for i Aalborg? De gamle fjolser, der sidder inde på Duus nu, og drikker kaffe og spiser petitfours og hvad det hedder, kan man jage ud på Østerå og videre ned på Nytorv. Der kan de selv tage bussen hjem til plejehjemmet. Senere går vi ned på Svinet og ryger lige så mange cigaretter som det passer os. De unge mennesker, der sidder og retroer den med noget, de tror er tressermusik, skal vi nok få lært at drikke ordentlige bajere i stedet for de kulørte vand, de sidder og søber i. Velkommen til Aalborg, siger man til dem. Velkommen til det rigtige Aalborg. Nej, vi kender ikke noget til nogen salatbar, hvis I er sultne kan I få en ristet med det hele af Leif eller Villy. Drik og hold kæft. Ryg og lær, at der aldrig har været nogen ende på Aalborg. Og det har det heller aldrig været meningen, at der skulle være.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu