Læsetid: 4 min.

Isaak Babel og SF

Måben. Isaak Babel greb en sabel og massakrerede en gås. For sommetider må en mand gøre, hvad en mand må gøre. Det ved vi jo. Og det virkede også. Babels soldaterkammerater accepterede ham, men de undrede sig selvfølgelig også. Og mon ikke dagens socialdemokrater og de radikale ser på Socialistisk Folkeparti med samme måben og vantro?
Måben. Isaak Babel greb en sabel og massakrerede en gås. For sommetider må en mand gøre, hvad en mand må gøre. Det ved vi jo. Og det virkede også. Babels soldaterkammerater accepterede ham, men de undrede sig selvfølgelig også. Og mon ikke dagens socialdemokrater og de radikale ser på Socialistisk Folkeparti med samme måben og vantro?
12. oktober 2012

Isaak Babel var russisk forfatter fra den tidligste sovjetperiode. Kun når det drejede sig om at skrive, var han i stand til at træffe og effektuere beslutninger. Hundrede sider skulle blive til tredive, tredive til ti, ti til godt tre, tre linjer til en. Det var hans beslutning og den gennemførte han med stor præcision.

Når det derimod drejede sig om livet uden for skriveriet, var det straks vanskeligere. Af ren og skær ubeslutsomhed blev han f.eks. bigamist. Han havde en kone back in the USSR, men da han på et tidspunkt var i Vesteuropa, traf han en kvinde, i Frankrig tror jeg det var, og blev så indtaget i hende, at han – for at overvinde hendes modstand mod uægteskabelige affærer – påstod sig at være aldeles fri og ugift. Hvorpå han altså indgik ægteskab nummer to. Det påstås, at han elskede de to kvinder lige højt, så højt nemlig, at han ikke var i stand til at træffe den hjerteløse beslutning at vælge mellem den ene og den anden. Så vidt jeg ved, var der ingen af de to kvinder, der opdagede, at han samtidig var gift med en anden, bl.a. fordi ingen af ægteskaberne varede ret længe.

Babel kom i det hemmelige, sovjetiske politis søgelys og da han forstod det, prøvede han ikke på at flygte – hvis man skal tro Konstantin Paustovskij, som har skrevet om forløbet. Babel begyndte i stedet at drikke – og vel at mærke sammen med folkene fra det hemmelige politi. Måske tænkte han, at han lige så godt kunne lære dem lidt at kende, før de skød ham. Man kan ikke udelukke, at hans forfølgere kom til at sætte pris på den lille, lærde mand. Men det var ikke deres arbejde at sætte pris på folk, det var deres arbejde at skyde dem. Og det gjorde de også til sidst.

Babels forfatterskab er lille, det kan rummes i et enkelt bind og består af dels Rytterarmeen, der handler om krigen 1919-1920 mellem Sovjetunionen og Polen, dels af hans Fortællinger fra Odessa om det jødiske miljø, hvor han voksede op. Den krigsdagbog, som danner grundlaget for Rytterarmeen, blev for nogle år siden udgivet af Yale University Press. Det er stort set det hele – eller det er faktisk det hele, så vidt jeg da ved. Manden ruttede som sagt ikke med ordene. Man har kaldt ham Sovjetlitteraturens Hemingway, men det er ikke sikkert, at det er Babel, der har grund til at være mest stolt af sammenligningen. For nu at sige det på den måde. Hvis folk ellers kunne få næsen op af Fifty Shades eller den sidste nye lortekrimi, kan de jo i øvrigt selv gå på biblioteket efter Babel. Hvis de friske bibliotekarer da ikke har smidt ham ud for at skaffe plads til endnu en lufthavnsthriller. Men i så fald vil man kunne bestille ham hjem – og de friske har kun godt af at få at mærke, at der stadig findes læsere og ikke kun kulturkonsumenter. Ja, ikke for det: det er der garanteret mange bibliotekarer, der kun vil være glade for.

Ikke en kriger

Babel deltog selv i krigen, netop i den Rytterarmé, han skriver om. Men han beskriver absolut ikke sig selv som hverken særlig meget kriger eller særlig meget mandig. Armeen befandt sig, på det tidspunkt hvor skildringerne foregår, i det nuværende Polen og Ukraine, og armeens rå børster undrede sig over, hvad den lille, lærde fyr egentlig skulle være der for. Nogen nytte kunne de ikke se, at han gjorde. I fortællingerne fra Odessa beskriver han sig selv som en ung mand »med blæk på fingrene og efterår i hjertet«, og det har sikkert nok også været de beredne, røde styrkers indtryk af ham. De vidste ikke, at han var jøde – han optrådte under et ikkejødisk navn – og det skulle de helst heller ikke finde ud af, antisemitter som mange af dem var. Det område, hvor de befandt sig, var beboet af mange jøder, Babel måtte derfor skjule sit kendskab til jødiske skikke og f.eks. helligdage, fordi det jo ville røbe at han selv var en af de ’langsnudede’, som tjener Bolt siger i Matador.

Situationen blev anspændt for Babel, hans soldaterkammerater så mere og mere skævt til ham. Mistroen gjaldt især, om han overhovedet var en rigtig mand, om han var kriger nok til at være med i kampen mod de kontrarevolutionære banditter, eller om han måske var spion, som man for en sikkerheds skyld hellere måtte se at få skudt. For at bevise, at han skam var en mand, endda en mand med et voldeligt sindelag, greb han en sabel og massakrerede en gås på det frygteligste – så kunne de andre selv se, hvor grusom han var. Selv led han forfærdeligt under at slå en levende skabning ihjel, men sommetider må en mand gøre, hvad en mand må gøre. Det ved vi jo. Og det virkede også, soldaterkammeraterne accepterede ham, han var god nok på bunden, har de vel tænkt. Men de undrede sig selvfølgelig også. For dem var en gås ikke nogen fjende, en gås var mad. Man var selvfølgelig nødt til at dræbe den, for senere at kunne spise den, men et enkelt sabelhug var ellers nok, bare lige så gåsehovedet blev skilt fra halsen. Men hvis Babel, den lille lærde mand, måske ligefrem kunne lide at slå ihjel, så var han måske alligevel ikke helt så unyttig som man først troede.

Uden øvrig sammenligning, naturligvis, men mon ikke dagens socialdemokrater og de radikale ser på Socialistisk Folkeparti ser med samme måben og vantro? Da SF gik med til at lave skatteaftale sammen med de borgerlige? For at bevise hvor mandigt rå og regeringsduelige de er? Gåsen er i alt fald død.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer