Læsetid: 8 min.

Kampen om det lille tivoli

Dette er historien om et gammelt tivoli på Københavns Vestegn, der måske ikke overlever vinteren. Om Bjarne, Bent og Hanne Tove, der vil bevare deres fristed, om minder og en kultur, der har set bedre tider
Dette er historien om et gammelt tivoli på Københavns Vestegn, der måske ikke overlever vinteren. Om Bjarne, Bent og Hanne Tove, der vil bevare deres fristed, om minder og en kultur, der har set bedre tider
25. oktober 2012

Jeg var lidt bange for spåkonen. Hendes skurvogn plejede at stå lige til venstre for indgangen til det lille Damhus Tivoli i københavnerforstaden Rødovre, hvor jeg er vokset op. Jeg tror ikke, jeg nogensinde har set hende, men i min fantasi lignede hun den heks, der en gang imellem stod uden for mit vindue om natten og pressede spidsen af sin grønne næse mod ruden. Hvad husker jeg ellers fra Damhus Tivoli ... smørrebrød og smøger, at stå med min farfar under armen og høre »Kære lille mormor« ved friluftsscenen – han nynnede med – og en radiobilmand, der engang blev irriteret på mig, fordi jeg satte mig op i en bil og ikke vidste, hvad jeg skulle. Så jeg holdt bare der – helt stille.

En søndag i oktober, mange år efter mit sidste besøg i Damhus Tivoli, står Bjarne Søjbjerg ude foran indgangen. Som så mange andre søndage bliver der holdt loppemarked, og der sælges alt fra havenisser til slidte skindsko og lavendelfarvede bh’er. Men det er ikke derfor, Bjarne Søjberg er kommet. Han er her, fordi der er indkaldt til støtteaktion på sæsonens sidste dag. Dagen, der meget vel kan blive den sidste i Damhus Tivolis historie.

»Jeg kan huske, at jeg plejede at gå tur herinde med mine forældre, og jeg fik lov at prøve karrusellen,« fortæller Bjarne Søjberg. Han var spejder og husker, at der ikke var noget bedre sted at sælge lodsedler end ved brevduebanen i Damhus Tivoli fredag aften.

»Jeg er grædefærdig over, at stedet måske skal lukke,« siger han.

Men det lille tivoli kan ikke længere løbe rundt. Kort og godt. Sådan lyder meldingen fra medejer Tommy Wessman, der selv er del af en gammel tivoli-familie, arbejder som teltholder på Bakken og i øvrigt har dannet par med bakkesangerinden Dot Wessman, i en føljeton om det 14.000 kvadratmeter store Damhus Tivoli, der er blevet fulgt tæt af de lokale medier.

Senest offentliggjorde Rødovres borgmester, socialdemokraten Erik Nielsen, og Damhus Tivoli ApS en plan om at rive tivoliparken ned, bygge boliger og åbne en ny offentlig plads på den attraktive grund tæt ved Damhussøen. Noget, der vil kræve en ændring af kommunens lokalplan. Tommy Wessman har fortalt Rødovre Lokalnyt, at han ikke ved, hvad de politiske forhandlinger munder ud i, og at der ikke er lavet nogen aftaler endnu, så det er muligt, at tivoliet også åbner til næste sæson.

»Min familie har haft tivoliet siden 1935, men vi taler 2012 nu, og der er ikke længere grundlag for, at tivoliet kan køre rundt. Damhus Tivoli er ikke længere tidssvarende, og derfor skal der ske noget radikalt,« siger han.

Men det vil brugerne ikke acceptere. Borgmesteren har afvist at yde kommunal støtte til tivoliet, og som modsvar har tilhængere oprettet Facebookgrupper, lavet underskriftindsamlinger og nu altså også stablet en støtteaktion på benene til fordel for tivoliparken. Her bliver der blandt andet lagt vægt på Damhus Tivolis historiske betydning. Før tivoliet overhovedet blev grundlagt, var haven nemlig et samlingssted for tilrejsende musikanter og gøglere, og karrusellen, som Bjarne Søjberg prøvede som barn, menes at være Danmarks ældste. Dansk Bygningsarv og Rødovre Kommune udarbejdede dog sidste år en rapport, hvori Damhus Tivoli blev vurderet til at have »lav bevaringsværdighed« i modsætning til naboen Damhuskroen fra 1757, som markerer grænsen mellem Rødovre og København, og som har »høj bevaringsværdighed«.

Den lille mands travløb

Det er ikke ualmindeligt, at små tivolier i Danmark må lukke, fortæller Jon Vedel, der er forfatter til flere bøger om den danske tivoli- og cirkushistorie og uddannelsesleder på Odsherred Teaterskole.

»Problemet er, at de små tivolier i dag er blevet til små forretninger – uden kunstnerisk islæt. Engang kunne et omrejsende tivoli faktisk præstere på et højt kunstnerisk plan – ligesom de stadig kan i Sydeuropa, hvor kulturen omkring dem er helt anderledes end her. Da entreprenørerne tog over blev den kunstneriske optræden erstattet med dansktopmusik, som var opskriften på, hvordan man solgte fadøl,« siger han.

Og den opskrift fulgte Damhus Tivoli. Og stod der ikke mange mennesker foran scenen, dengang i 90’erne, hvor jeg stod der med min nynnende farfar? Måske sikrede dansktop en vis gennemstrømning af gæster dengang, men i dag er spillehallen det største – og måske eneste – trækplaster i Damhus Tivoli. Engang var det brevduebanen – også kaldet ’den lille mands travløb’ – men den lukkede i 1993. Og nu står tivoliet altså tilbage i en noget mat og afpillet udgave.

Men små tivolier kan faktisk være kreative og flotte, påpeger Jon Vedel. Det findes der gode eksempler på i Tyskland og i Frankrig, hvor man prøver at løfte kvaliteten, og hvor der i øvrigt findes museer med gamle smukke tivoli-forlystelser: »Selv måden en karrusel er malet på i dag, er dårlig smag,« siger han. »De små tivolier er simpelthen gået i stå. Det er ærgerligt, for et tivoli er jo elementært sjovt, og det kan være et helt eventyrligt sted for børn.«

De små tivolier har ifølge Vedel rødder helt tilbage til de gamle markedspladser fra slut ningen af 1700-tallet, hvor håndværkere og handlende en gang om året kunne give de lokale konkurrence på pris og kvalitet. Folk tog fra landet ind til byen på markedsdagen. Der kunne være besøg af omrejsende gøglere, ofte med rødder i commedia dell’arte-traditionen, som rejste på tværs af landegrænser og optrådte på højt kunstnerisk niveau. De lokale handlende og håndværkere fandt ud af, at hvis de omdannede markederne til kreaturmarkeder kunne de slippe for konkurrence udefra. Det skete med en revision af næringsloven i 1873, som afskaffede de gamle kræmmermarkeder. Til gengæld var markederne ikke længere så attraktive som før. Efterhånden som kreaturhandlen også blev lagt om, dukkede nye folkefester dukkede op – og omrejsende tivolier leverede forlystelserne. De fleste tivoli-familier rejste rundt og opsøgte folk, hvor de var, men enkelte slog sig ned i større byer, hvor der var basis for et fast publikum. Som Tommy Wessmans familie gjorde det i 1930’erne.

I 1960’erne var der i omegnen af 100 større og mindre tivolier i Danmark, men i 1970’erne og 80’erne svandt tallet ind til det halve, og i dag findes der cirka 40 store og små forlystelsesparker inklusive de omrejsende.

En klat maling

Ved den flyvende karrusel i Damhus Tivoli står billetsælger Bent Hansen. Han er 78 år og folkepensionist, og så har han solgt billetter i tivoliet i ni år. Han synes, at stedet er bevaringsværdigt, men mangler »en klat maling«. Han er opvokset på Vesterbro, men hans moster tog ham altid med ind på brevduebanen for at spille på duer.

»Jeg håber ikke, at i dag er Damhus Tivolis sidste dag,« siger han.

Bent Hansen mener ikke, at tiden er løbet fra det lille tivoli, »ikke når børnene er så små«, siger han og hjælper en lille fyr ud af en helikopter. Da karrusellen igen er i gang, løber han tværs over en sti til en lille togbane og hjælper en dreng og hans mor ud af toget. Bent Hansen passer flere forlystelser ad gangen. Forbi ham går Hanne Tove Heklund iført hvid vindjakke og med en megafon. Hun er ved at samle de omkring 100 fremmødte foran friluftsscenen, hvor der skal være tale.

Hanne Tove Heklund er anlægsgartner, opvokset i Valby og i dag bosat på Falster. Alligevel står hun i spidsen for støtteaktionen og en af Facebook-grupperne (med 605 medlemmer), fordi hun brændende ønsker at bevare Damhus Tivoli, hvor hun er kommet som barn og ung. Hun stiller sig op på scenen ved siden af automathallen, ’Crazy Bus’ og den knirkende karrusel og råber i megafonen: »Ejerne har gjort alt for at få dette tivoli til at lide en stille død. Der er ikke mange tivolier tilbage i Danmark, og vi vil bevare Damhus Tivoli! Hey ... der er en, der har et banner med,« afbryder hun sig selv og peger ned på en pige, der står med et hjemmelavet skilt. »Jaaaa!!,« råber alle og klapper. Pigen gemmer sig bag skiltet.

Hanne Tove Heklund deler gerne ud af sine gode minder fra Damhus Tivoli, og da hun kommer ned fra scenen, fortæller hun:

»Da min kæreste og jeg lige havde mødt hinanden, spiste vi på Dueslaget (Damhus Tivolis restaurant, red.), og det var sindssygt romantisk. Vi dansede på Damhuskroen og endte aftenen nede ved de enarmede tyveknægte. Det var fantastisk,« siger hun.

Men er gode minder grund nok til, at et lille tivoli skal bevares, hvis det ikke kan løbe rundt?

»Jamen, grunden til at det ikke løber rundt, er, at der ikke er blevet gjort noget i årevis. Se karrusellen,« siger hun og peger på den gamle trækarrusel, »for et par år siden fløj hatten af – og nu ligger den bare og rådner omme bagved og er blevet erstattet af en presenning. Vi vil købe Damhus Tivoli i folkets navn, ligesom Christiania. Det her er vores fristed – det er til at overkomme prismæssigt, og vi kan komme her med børn og børnebørn. Vi vil søge fonde og legater, og vi vil forsøge at få de gamle radiobiler og karrusellen fredet ... håndværkere på kontanthjælp kan gå og sætte det hele i stand, vi vil invitere musikere og gøglere og genskabe tivoliet,« siger hun.

Råt og upoleret

Har det lille tivoli på Vestegnen en chance? Faktisk er der en udpræget bevidsthed om folkelig- og populær kultur hos den yngre generation, fortæller Bjørn Schiermer, adjunkt ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. I storbyernes hipster-kulturer kaster de unge sig over ting og steder, der har tilhørt tidligere generationer: billeder af grædende børn, brølende kronhjorte og brune bodegaer. Unge fortaber sig i tidligere tiders autentiske fællesskaber – dog med en ironisk distance. Ligesom en bodega må stedet gerne være besøgt af den originale ’lokalbefolkning’ og det skal være råt og upoleret.

»Måske ville det lille tivoli køre anderledes, hvis det lå i indre København,« siger Bjørn Schiermer, »og er det egentlig ikke unge, der tager på Damhuskroen, netop på grund af den autentiske stemning?«

De nuværende brugere kæmper for Damhus Tivoli, fordi det er en del af deres egen kultur – men måske kan tivoliparken faktisk også tilbyde, det der skal til, for at blive et populært udflugtsmål for yngre generationer. Spåkonens vogn står ikke fast i det lille tivoli længere. Men på Damhus Tivolis sparsomme hjemmeside står hendes telefonnummer. Så hun er der stadig et sted.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Det er rigtig trist, hvis det ender med, at Damhus Tivoli lukker.

Så længe jeg kan mindes det, har det været et noget forblæst sted. Været nedslidt og manglet maling. Og sådan skal det på en måde være. Det skal ikke funkle og skinne og tage entré. Og slet ikke ligge i indre København.

Selvfølgelig skal det kunne løbe rundt, men det skal ikke være et tilløbsstykke, for da er det slet ikke Damhus Tivoli.

Må jeg ikke foreslå hr. Wessmann at tage kontakt til Den Gamle By i Aarhus? De vil sikkert være glade for et få et sådant autentisk tivoli ti byen...

Jeg synes da bestemt Danmarks ældste karrusel skal bevares - og bruges - af børn og voksne.

Damhuskroen har bevaringsværdig af to grunde
1) Det er en bygning og 2) politikerne mv. kan komme her osv.

Det folkelige liv omkring Damhuskroen, bl.a. symboliseret i Damhus Tivoliet har eliten (og ja, jeg mener eliten her) aldrig brudt sig om at bevare....

hverken ved Damhuskroen eller andre steder.

Og ja, det er altid trist når et sådan lille tivoli må lukke. Men det må jo det fordi folk ikke kommer der mere...

I hvert fald er det positivt at der bygges boliger og bliver en offentlig plads, hvis Damhus Tivoliet lukker.

Maj-Britt Kent Hansen

Damhuskroen er ikke nedrivningstruet.

Men at ville bygge boliger på Tivoliets grund er en stor skam. Det hører ikke til i miljøet og naturen der ved Damhussøen.

Jeg mente blot at skulle man vælge er boliger fornuftige - og en offentlig park er også fornuftig. Tænk hvad man kunne fået i stedet for, en bank, et kontorlandskab...

I den by hvor jeg boede da jeg var barn og ung blev der bygget boliger ned til søen, min bror købte en af dem. Mange synes sikkert også at disse boliger ikke hørte til der. I dag ligger de der og indgår på en naturlig og smuk måde i områdets natur, bygget ind i skrænten som de er.

Jeg kan sagtens forstå at man kan mene at byggeri ved Damhussøen er en stor skam; er sandheden dog ikke den, at vi mennesker altid har omdannet naturen til kultur, og dermed også boliger, for at sikre os ly og læ for regn og vind.

Og at det mere end noget handler om hvordan vi gør dette....end noget andet...

I den by hvor jeg bor nu var der da jeg flytttede hertil for 15 år siden et stort stykke land uden for byen, i den nordlige ende af byen, som var uberørt natur. I de sidste 5-10 år er der bygget boliger her. Og der er planlagt flere...

Følelser over rationalitet. Det kan ikke køre rundt, det kan ikke betale sig.

Selv bevaringsgruppen vil ikke selv betale for det. De vil søge legater og fonde og udnytte håndværkere på kontanthjælp.

Min farfar tog mig der ret tit i slutningen af 70erne, begyndelsen af 80erne. Han spillede duer. Jeg fik også altid lov at vælge nogle, som jeg betalte for med egne penge. Farfar opbevarede bonerne. Mærkeligvis så vandt aldrig en eneste af "mine" duer noget... ;)

Levi,

den såkaldte 'folkelighed' er også en livstil. Og hvem har ret til at sige at den er bedre end andre?

Men sålænge bevaringsgruppen vil betale for det selv, uden at trække på andres penge, så er de da for min skyld velkomne til tivoliet.

Lennart Kampmann

Damhus Tivoli må være placeret på Vestegnens allerøstligste punkt. Mon villaejerne omkring det vil synes godt om at bo på vestegnen?
Rødovre er lidt mere i tvivl om kommunen er vestegn.

Med venlig hilsen
Lennart

Maj-Britt Kent Hansen

Lennart - jeg studsede også lidt over, at Damhus Tivoli blev placeret på Vestegnen, eftersom vi dårligt har forladt Frederiksberg.

Lennart Kampmann

@ Maj-Britt Kent Hansen

Nu skal vi lige skræve over en del af Valby først ;) , eller slå smut omkring Vanløse...

Med venlig hilsen
Lennart

Maj-Britt Kent Hansen

Lennart - ja, hvis vi kommer derfra, men ikke hvis vi kommer fra Frederiksberg, f.eks. fra Peter Bangs Vej - så er vi der næsten. I det mindste ved Damhussøens anden bred.

Lennart Kampmann

@ Maj-Britt Kent Hansen

Tjek lige kortet - Peter Bangs vej ophører med at ligge på Frederiksberg, når du passerer KB Hallen station. Så står du i Valby ;)
Frederiksberg og Rødovre deler ikke grænse.

Med venlig hilsen
Lennart

Maj-Britt Kent Hansen

Lennart, det har du selvfølgelig ret i, når vi følger kommunegrænsen for Frederiksberg strengt.

Men læg også mærke til min luftige omtale af Frederiksberg i de tidligere indlæg. Kan desværre ikke lave om på, at jeg rent mentalt just har forladt Frederiksberg, når jeg kommer til Damhussøen ;-).

Lennart Kampmann

@ Maj-Britt
Du kan kende Valby-siden af Peter Bangsvej på den sne der bliver liggende når Frederiksberg Kommune har ryddet hen til kommuneskellet.
Undskyld hvis jeg har rykket Damhussøen mentalt til venstre ;)

Med venlig hilsen
Lennart