Læsetid: 3 min.

En kinesisk Márquez

Mo Yan modtager årets Nobelpris i litteratur for sin ’hallucinatoriske’ prosa. Som forfatter kombinerer han sine egne landboerfaringer med en kinesisk variant af magisk realisme
12. oktober 2012

Den 88-årige svenske sprogforsker, sinolog og kinaekspert Göran Malmqvist var klædt i traditionel kinesisk folkedragt, da han i går mødte op i børssalen i Stockholm til offentliggørelsen af årets nobelpristager i litteratur. Som mangeårigt medlem af Det Svenske Akademi har Malmqvist i årevis kæmpet på de indre linjer for at bringe den kinesiske forfatter Mo Yan i spil til den prestigefyldte pris – og som det eneste kinesisktalende medlem havde han også fået æren af at overbringe forfatteren den glædelige nyhed.

»Mo Yan er jo en bondedreng med begge ben solidt plantet på jorden. Han bliver ikke så let bragt ud af fatning. Men han var lykkelig,« betroede han svensk tv efter bekendtgørelsen og supplerede så med sit eget kortfattede signalement af den kinesiske forfatter: »Han er lysende!«

For de fleste danskere henligger Mo Yans forfatterskab dog i mørke. Mens den 57-årige forfatter og essayist er oversat til både fransk, engelsk, spansk, tysk, norsk og svensk, er ingen af Mo Yans foreløbigt 17 værker nogensinde udkommet i Danmark. Det tætteste, man kommer, er den kinesiske instruktør Zhang Yimous filmatisering af hovedværket De røde marker fra 1987, som foreligger i en udgave med danske undertekster. Ifølge Anne Wedell-Wedellsborg, ekspert i kinesisk litteratur og lektor på Afdeling for Asienstudier på Aarhus Universitet, er kinesisk litteratur ikke i høj kurs på det danske bogmarked.

»Kinesiske forfattere bliver næsten kun oversat til dansk, hvis de er forbudt i Kina. Det er kriteriet for de fleste danske forlag. De tror, at alt det, der ikke er forbudt, er klichélitteratur,« siger hun.

Ganske vist er to af Mo Yans romaner, The Garlic Ballads (1988) og den satiriske The Republic of Wine (1992), blevet forbudt af styret i Beijing for deres samfundskritiske indhold – men grundlæggende opfattes Mo Yan ikke som nogen dissidentforfatter. Det gør ham bare ikke automatisk til en klichéfyldt nikkedukke, understreger Wedell-Wedellsborg.

»Han er tværtimod et typisk eksempel på dét, vi her i Vesten har så utrolig svært ved at forstå. Nemlig at man som kinesisk forfatter godt kan være kritisk og bo i Kina uden nødvendigvis at skrive med ført hånd«.

Fantastisk realistisk

I sin begrundelse for at tildele den kinesiske forfatter årets Nobelpris fremhæver priskomiteen Mo Yans evne til »med hallucinatorisk realisme« at forene »saga, historie og samtid«. Kendetegnende for hans romaner er netop, at de blander fantastiske elementer og overnaturlige begivenheder med erfaringer fra forfatterens egen opvækst i Gaomi i Shandongprovinsen i det nordøstlige Kina. Hans historier er som regel fortalt fra ’den lille mands’ synsvinkel – særligt den kinesiske landbefolknings – men altid med fantasien som et korrektiv til den rene realisme.

»Mo Yan var en del af 1980’ernes såkaldte ’rodsøgende bevægelse’, som var påvirket af latinamerikansk magisk realisme, men med den forskel, at forfatterne tog fat i de kinesiske traditioner og folkesagn og bearbejdede dem,« forklarer Wedell-Wedellsborg og peger på de tidligere nobelpristagere Gabriel García Márquez og William Faulkner som to åbenlyse inspirationskilder.

Saft og kraft

Et af de tilbagevendende temaer i Mo Yans litteratur er den udvikling, det kinesiske samfund har gennemgået i løbet af de seneste 50 år – først under Kulturrevolutionen i slutningen af 1960’erne og siden under de seneste års galopperende kinesiske kapitalisme.

»Mo Yan er stærk på den måde, at det ikke kun er små, finurlige, psykologiske dramaer, han skriver om. Der er saft og kraft i det hele,« siger Anne Wedell-Wedellsborg, der anbefaler danske forlag at få Mo Yan oversat til dansk så hurtigt som muligt – og de kan passende starte med, hvad hun betragter som Mo Yans foreløbige hovedværk: The Republic of Wine.

»Det er en fantastisk historie med flere forskellige fortællerstemmer – blandt andre én, der hedder Mo Yan. Klassisk for hans romaner sker der flere overnaturlige ting undervejs, mens romanen samtidig er en satire over hele det kinesiske samfund.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu