Læsetid: 2 min.

Også hun var sabotør, ikke terrorist

Første afsnit af tv-serien ’Danske kvinder i modstandsbevægelsen’ genfortæller modstandskampen set fra en kvindelig jernbanesabotør og sprængstofeksperts nøgternt tilbageskuende og heroisk nutidssammenkoblende perspektiv
5. oktober 2012

Hvordan laver man jernbanesabotage, når man er studerende fra Aarhus Universitet?,« spørger den indtagende 89-årige journalist Hedda Lundh i tv-dokumentarserien Danske kvinder i modstandsbevægelsen.

»Det må være noget med sprængstof,« ræsonnerer Hedda kækt: »Og hvor får man sprængstof fra?« Begge spørgsmål er retoriske. Hedda kender udmærket svarene. Det lærte hun som jernbanesabotør, sprængstofekspert og jaget kurér under Tysklands besættelse af Danmark.

Karakteristisk for instruktørerne Pia Fris Laneth (forfatter til Lilys Danmarkshistorie, 2006) og Li Vilstrups tilgang lyder spørgsmålet:

»Hvordan laver man jernbanesabotage, når man er kvinde?«

Kønsspørgsmålet er irrelevant: Man kniber blot toppen af sprængblyanten, så syren fra glasampullen langsomt ætser sig ned og aktiverer detonatoren, der sætter fut i det plastiske sprængstof, forklarer Hedda – og så: kapow, Hitler!

Denne nøgterne holdning er den frydefulde kvalitet ved første afsnit om kvindernes modstandskamp, rigt og præcist garneret med dagbogsnotater, nyhedsklip, arkivfoto, scener fra gamle film og med en pædagogisk fortællestemme.

Modstandskampen vises fra kvindens perspektiv, den fortæller ikke om kvindekamp, selv om besværlig forskelsbehandling bemærkes diskret i bisætningerne.

Og der gøres ret i at give Hedda, forfatter til erindringsbogen Ikke noget teselskab – Var vi terrorister?, ordet.

Metaforen om fisken i vandet

Hun er en vaks, rutineret og aldrig selvforherligende fortæller – og opmærksom på de vilde erfaringers parallel til nutiden: Til afghanske vejsidebomber, til den ulidelige skæbnesuvished i asylcentre, til politiets razziametoder dengang og nu (hvor hun stadig demonstrerer). Og begrebet terrorist er en situationsrelativ størrelse: I dag er Hedda krigshelt.

Hun gentager Maos metafor om, at modstandens folk er umulige at bekæmpe, hvis de kan »svømme i folkehavet som fisken i vandet«: Netop befolkningen – deres åbne døre, stiltiende nik, diskrete hjælp pist og hist – var eneste årsag til, at de få aktive modstandsfolk fik betydning.

Når Hedda beretter om nætternes jernbanesabotager, illustreres det, i mangel på andet, af gamle filmklip af unge mænd, der sniger sig langs togskinnerne. Der er intet nyt i historien, men den er befriende at få genfortalt med blik for, at der også var fut i de kvindelige ”terrorister”.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom A. Petersen

Nu er Katrine Hornstrup Yde jo filmanmelder på Information. Hvorfor i al verden, i det mindste, nævner hun så ikke, at alle gamle filmklip blev vist helt forvrænget. Det kan selvfølgelig skyldes, at det er så almindeligt på TV, et medie man skulle tro interesserede sig meget for billerne, at hun har opgivet.