De pirrer en urtidsrædsel

Siden tidernes morgen har mennesket været skræmt og fascineret af myter om hæslige bæster, der vil æde os. Men hvorfor dog?
Gruforskeren Mathias Clasens ph.d. om uhyggens væsner udkommer nu som bogen ‘Monstre’.

Gruforskeren Mathias Clasens ph.d. om uhyggens væsner udkommer nu som bogen ‘Monstre’.

Sigrid Nygaard
14. oktober 2012

Minotaurus med tyrehovedet, trolde med de spidse tænder og stivbenede zombier på menneskejagt. Det uhyrlige har altid haft en dragende effekt på den menneskelige fantasi, og trods vores moderne samfund er urtidsangsten intakt – vampyrer, varulve og lignende bæster fylder bøger, film og spil som aldrig før. Gruforskeren Mathias Clasen har skrevet Ph.d. om emnet, og i november udkommer hans bog Monstre. Vi har taget mod til os, sat os til rette med popcorn og stearinlys og ringet til den uhyggeligt kloge mand for at høre, hvad det er med os mennesker og monstre?

»Der er monstre i alle kulturer, og der er etnologer, der har sammenlignet folklore og fundet flere lighedstræk mellem forskellige kulturers monstre. Så det viser sig, at der findes visse arketyper blandt monstre,« siger Mathias Clasen.

»De er frygtindgydende, typisk vist ved fysiske træk: De har store tænder og klør, fysiske redskaber til at øve vold på folk. Der er ofte tale om et hybridvæsen, der forbryder sig mod den naturlige taksonomi, altså den måde, vi normalt inddeler væsner. Det kan være en hybrid mellem menneske og dyr, eller de kan ligefrem forbryde sig mod fysikkens love. Spøgelser er jo for eksempel ren sjæl uden korporlighed.«

Kæmpestore tænder

»Psykologer har altid været besat af at definere, hvad der er det specielle ved mennesket. Det kan ikke være sprog, for andre dyrearter har sprog; for eksempel kommunikerer fugle ved hjælp af sang. Højere, abstrakt tænkning er det heller ikke, for det evner chimpanser også. Det unikke ved mennesket er, at vi har en slags ’dobbelt statsborgerskab’: Vi står altid med den ene fod i den virkelige verden, og den anden i en fantasiverden. Forskning har vist, at vi bruger timevis hver dag på at dagdrømme, læse bøger eller på anden måde leve i opdigtede verdener. Og de her fantastiske verdener er befolket af alskens rædsler; hekse, trolde og andre monstre, der pirrer en urtidsrædsel hos os.«

– Er der med de overnaturlige, magiske elementer et religiøst træk over monstermyterne?

»Mange af de fortællinger, vi kender i dag, har jo deres udspring i religiøse og mytologiske beretninger. Man kan bare se på den nordiske mytologi, hvor der er rigeligt med monstre, som eksempelvis Fenrisulven, der netop er et forstørret dyr med kontraintuitive egenskaber og kæmpestore tænder til at bide med.«

– Det med tænder er jo en gennemgående facet ved monstre; fra vampyrer til trolde: Der er tit fokus på at blive fortæret og bidt. Hvorfor skal alle ind i munden?

»Det skyldes helt primitive frygtmekanismer. Vi kan forandre os til nok så kultiverede væsner, men inderst inde er vi bare primater, der frygter at blive et måltid. Det har ligget i menneskets selvforståelse gennem millioner af år, at vi trods alt er kød og står højt på menuen for en række andre rovdyr. Arkæologiske fund tyder da også på, at de tidlige mennesker er blevet spist i stor stil af eksempelvis leoparder. Der ligger helt klart noget nedarvet til grund for disse arketyper, og det kan sammenlignes med, at psykologer har fundet mønstre i mareridt over hele verden; det er de samme ting, vi er indkodet med, der skræmmer os.«

– Hvad bunder det i, at myterne er så ens på tværs af kulturelle skel?

»Det er vigtigt at tage fat i biologien, selvom den ikke traditionelt har været så populær fra et humanistisk perspektiv. Men der er evidens for, at vi er født til at reagere skræmt mod ting, som udgør en evolutionær trussel, skønt vi ikke selv har erfaring med dem. Det ser vi jo hos alle pattedyr: Aber, der er opvokset i fangenskab, reagerer forudsigeligt på en slange. På samme måde har vi et arketypisk billede, der fortæller os: ’vær på vagt, når du ser dette monster’.«

Den saftige metafor

– Men slangen er vel ikke vores farligste fjende i dag. Er der en tendens til, at monstrene udvikler sig i takt med, at samfundet forandres?

»I virkeligheden sker der en konstant mangfoldiggørelse af monsteret, så der kommer flere og flere af dem over tid. Vi kan altså stadig finde de primitive rovdyr fra forhistorisk tid, men de er suppleret af mere menneskelige monstre såsom zombier, der mere tydeligt italesætter nogle kulturelt betingede ængsteligheder og ikke udelukkende pirker til de mest primitive, biologiske kredsløb. Det spændende ved monstre er, at de er metaforisk saftige og har en slagkraft, der drager opmærksomheden.«

– I de senere år har der været meget fokus på mere virkelige, troværdige monstre såsom seriemordere og børnemishandlere – er de på vej til at fortrænge det klassiske uhyre til en rolle som børnelitterær pastiche?

»Det overnaturlige monster vil nok aldrig forsvinde fra bevidstheden. Ethvert fireårigt barn ved jo, hvordan man går som en zombie eller tegner en vampyr, så der kan godt være et barnligt skær over dem. Men det er de samme psykologiske mekanismer, der er i spil, når man fascineres af en seriemorder, som når man fascineres af vampyren. Statistisk set er der jo nogenlunde lige stor risiko for at blive drukket af en vampyr, som for at blive myrdet af en galning med en motorsav.«

Æstetisk torturporno

– Det fascinerende ved både monsteret og seriemorderen er altså det uforståelige onde?

»Der er i hvert fald overlap; de realistiske monstre kan tjene flere funktioner og belyse de dystre afkroge af det menneskelige sind, men de deler et fascinerende, faretruende element og repræsenterer noget, der byder de fleste mennesker imod.«

– Efter så lang tids forskning i området har du så fået dit eget favoritmonster?

»Det er nemmere at sige, hvad jeg ikke bryder mig om: Den nye skole indenfor torturporno på film, rent æstetiske eksperimenter, hvor det kun drejer sig om at ødelægge menneskekroppen på fantasifulde måder, det finder jeg ikke interessant, hverken personligt eller fagligt. Det er de overnaturlige monstre, jeg synes, er interessante.«

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu