Læsetid: 3 min.

Sinti og roma-mindesmærke indviet i Berlin

Nazisterne myrdede en halv million sintier og romaer. Et mindesmærke for ofrene har været længe undervejs, men blev onsdag indviet i Berlins hjerte
29. oktober 2012

Det tog 20 år, fra den daværende kansler Helmut Kohl i 1992 besluttede at sætte et minde over den halve million romaer og sintier, som Adolf Hitler lod udrydde.

Forsinkelsen skyldes politisk kævl, interne stridigheder blandt romaer og sintier om teksten på mindepladerne ved monumentet og en endeløs række af tyske arkitektoniske sjuskefejl. Men som den israelske kunstner Karavan siger:

»I kunst gives der ingen tolerance.«

Det skulle laves rigtigt. Nu står det der endelig, Karavans mindesmærke for den halve million europæiske sintier og romaer, som nazisterne myrdede mellem 1933 og 1945.

I midten er et bassin, der er 12 meter i diameter – en dyb sø af tårer. Træerne spejler sig, Rigsdagen spejler sig, og de besøgende spejler sig. I midten er en trekantet sten, der hver dag vil stige op med en frisk blomst.

Stenen er trekantet som det mærke, sintier og romaer bar i koncentrationslejrene, hvor de arbejdede sig selv til døde, blev ofre for frygtelige medicinske eksperimenter, eller slet og ret blev sendt i gaskamrene. I stenene rundt om bassinet er navne på lejre som Majdanek, Sobibor og Dachau indgraveret.

Holocaust-allé

Indvendingerne om mindesmærket har over årene været mange. En CDU-delegeret mente, at sintier og romaer da godt kunne få et mindesmærke; det kunne laves ude i det østligste Marzahn, hvor nazisterne samlede dem i en lejr, før de sendte dem til tilintetgørelse i Auschwitz. Så har der været dem, der mente, at der i Rigsdagens nærhed ville opstå en sand Holocaust-allé. Her findes allerede mindesmærket for de seks millioner europæiske jøder, som nazisterne myrdede, og mindesmærket for de homoseksuelle, der blev forfulgt under nazismen. Ordet ’offerkonkurrence’ er brugt undervejs. Endelig har der været ballade om indskriptionerne. De statslige bygherrer forestillede sig, at man kunne erindre de forfulgte grupper ved at bruge ordet ’sigøjnere’, en betegnelse, sintier og romaer finder stærkt nedladende. Som Romani Rose, formand for centralrådet for sintier og romaer, har sagt: »Ingen i USA ville finde på at skrive ordet ’nigger’ på et mindesmærke for Martin Luther King.«

Heller ikke internt i offergrupperne har man kunnet blive enige, hvilket har forhalet mindesmærket yderligere. Fra statslig side forsøger man i dag at gyde olie på vandene. Som kulturstatsminister Bernd Neumann siger i sin tale, har det »været en lang og svær vej, men det var vigtigt at gå den.«

Kansler Angela Merkel har for sin del netop sagt, at »sintier og romaer er en offergruppe, der alt for længe ikke er blevet taget alvorligt.«

For Merkel er mindesmærket ikke kun til erindring, men også til advarsel. Sintier og romaer bliver forfulgt og diskrimineret i en lang række europæiske lande i dag. »De, der har mistet deres kære, de kan ikke glemme. Og vi. Vi må ikke glemme,« siger Merkel.

Kunstneren Dani Karavan står på kanten af bassinet og smiler. En lille skaldet mand i blå lærredsjakke og stribet halstørklæde med en ikke ringe lighed med Picasso. Information spørger ham, om han er lettet.

»Ja. Nu. Nu er jeg lettet,« siger han.

»I dag er ikke dagen, hvor man skal kritisere. Alle skal synes, at det er o. k. Senere vil jeg sige nogle ting. Men ikke i dag,« siger den 82-årige Karavan. Han har netop i sin tale sagt, at dette er et af de mest bevægende øjeblikke i hans liv, og at dette nok er det mest mindeværdige af hans værker.

Føler han sig mon lige så forbundet med sintier og romaer, som de ifølge Romani Rose føler sig med jøderne, vil Information gerne vide. Centralrådsformanden har netop kaldt jøderne »mine søskende, der deler skæbne med os.«

»Ja, min følelse er den samme,« siger Karavan, »min familie blev myrdet de samme steder som de. De blev måske sendt med dem i de samme gaskamre. Med dette mindesmærke bliver sintier og romaer en del af Shoah. Det var vigtigt for mig, at de blev det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu