’Spyddene stod løst i hullerne’

Jeg er bange, hver gang jeg skal derop,« siger Maj-Britt Mathiesen og kigger op på det lille køkkenskab, der hænger fire-fem meter over jorden.

For under en time siden sad hun oven på skabet, med benene flagrende frit ud over kanten, mens hun tilsyneladende upåvirket spillede sin rolle. Skabet fylder ikke meget mere end en plakat på væggen og ligner noget, man kan købe for et tocifret beløb i IKEA.

Maj-Britt Mathiesen er skuespiller og producent på teaterstykket Angst essen Seele auf på Edison-Scenen i København.

Scenens bagvæg er dekoreret med skabe og døre, og ved siden af det lille skab står en lang havestige næsten lodret op ad muren. Som tilskuer får man en følelse af, at stigen når som helst kan vælte baglæns og sende Maj-Britt i frit fald ned på det hårde betongulv.

»Havde vi været et rigere teater, havde jeg nok haft en sikkerhedssele på,« siger hun.

Stigen er dog boltet fast til væggen, og bag lågerne i skabet gemmer sig et hav af sikkerhedsforanstaltninger. Maj-Britt mener, at alle i branchen vægter sikkerhed højt. Det overrasker hende dog ikke, at der alligevel sker ulykker.

»Vi er presset, og vi arbejder under dårlige vilkår,« siger hun.

Hun mener, der er en tendens til, at scenografierne bliver vildere. Kim Jessen, der er scenograf på stykket, er enig.

»Publikum vil have mere og mere, så det bliver vildere og vildere. De vil næsten gerne have en film på scenen,« siger han.

Alvorlige sikkerhedsbrist

For nylig gik det galt på Det Kongelige Teater. Under en prøve på teaterstykket Lulu faldt en 500 kilo tung kulissevæg ned over skuespiller Søren Sætter-Lassen. Det var meningen, at tre vægge skulle falde bagover og give publikum en fornemmelse af, at værelset faldt sammen. I stedet faldt den ene væg forover og ramte skuespilleren. Han brækkede underbenet og fik fire knoglebrud på ryggen. Det Kongelige Teater har allerede ændret sikkerhedsprocedurer, men har hidtil tilbageholdt den fulde rapport fra Arbejdstilsynet.

Information har fået aktindsigt i rapporten, som vidner om flere alvorlige sikkerhedsbrist. For det første var der ikke lavet tilstrækkelig risikovurdering, efter kulissen var opstillet. For det andet var de ansatte ikke instrueret tilstrækkeligt i arbejdet med kulissevæggen. For det tredje var der ikke etableret tekniske foranstaltninger til at sikre, at væggen ikke kunne vælte den forkerte vej. For det fjerde stod de spyd, der var monteret på scenegulvet, og som skulle forhindre væggen i at skride, når den ramte gulvet, løst i hullerne. Rapporten vurderer ligeledes, at der var stort tidspres, da der under sceneskiftet skulle skiftes en defekt højtaler.

De nye detaljerede oplysninger om, hvad der egentlig skete ved ulykken på Det Kongelige Teater, har fået flere danske teatre til at revurdere sikkerheden.

På teatret Republique er de chokerede, da de har baseret deres sikkerhedspolitik på Det Kongelige Teaters.

»Det får mig til at tænke over, at det kan gå rigtigt galt. Også for de store drenge, som Det Kongelige Teater jo er. Vi må alle tjekke op på os selv og revurdere os selv for at blive bedre,« siger Oliver Campbell-Calder, der er produktionsleder på Republique.

Han mener, at det er vigtigt, at teatrene kontinuerligt stiller kritiske spørgsmål til, hvad det er, de laver, og aldrig går på kompromis med de sikkerhedsprocedurer, der skal følges.

Han har nu kaldt sit personale til møde for at sikre sig, at enhver medarbejder uafhængigt af stilling og hierarki kan sige til en anden, hvis han ikke mener, personen gør sit arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Også på Østre Gasværk mener de, at sikkerheden skal prioriteres.

»Vi tager vores sikkerhed alvorligt. Det er ikke fremmed for os, at det er en farlig arbejdsplads, selv om publikum nok ikke tænker over det,« siger Mammad Aliabadian, der er scenemester på Østre Gasværk.

Han mener, at det er vigtigt, at teatrene tager ved lære af hinandens fejl.

På Odense Teater overvejer de konkrete ændringer i sikkerheden. De mener, at en løsning kan være ikke kun at have én sikkerhedsgennemgang, men en hel dag alene uden skuespillerne, hvor de kan prøve det hele scenografien af.

»Selv om vi er under tidspres, er det bare at sige ’stop, nu skal vi prøve det her teknik, inden vi får spillere med’,« siger Søren Rask, der er sikkerheds- og servicechef.

Jens Ravn, der er teknisk chef og formand for sikkerhedsudvalget på Aarhus Teater, mener, at det er vigtigt, at tidspresset ikke får lov at overskygge sikkerheden.

»Når sådan noget sker, fokuserer vi på vores egen sikkerhed. Vi skal minde hinanden om, at sikkerhed virkelig er noget, der har førsteprioritet frem for tidsfaktoren, arrangementsprøver og økonomi,« siger han.

Jens Ravn mener, teatrenes hovedopgave er at prioritere sikkerheden, selv om man skal nå premieren.

»Som øverste sikkerhedsansvarlig kan jeg altid gå ind og kræve arrangementer eller scenografi ændret, hvis jeg vurderer, at sikkerheden ikke er i orden. Det kan i værste fald betyde udskydelse af prøver,« siger han.

Sekretariatschef i Sammenslutningen af Danske Scenografer Jakob Pelch mener, at det netop er, når folk ikke har tid til at gøre deres arbejde ordentligt, at der kan ske den slags ulykker. Og det er hårde arbejdsvilkår og svært for scenografen, når det sker.

»Den scenograf, der har tegnet scenografien, har det meget dårligt med det, selv om det ikke var hans skyld. Det er stressende, at noget, man laver i sit arbejde, er med til næsten at slå et andet menneske ihjel. Det kan være psykisk hårdt,« siger Jakob Pelch.

Væggen var ikke sikret

På Østre Gasværk undrer de sig særligt over, at der på Det Kongelige Teater ikke var etableret tekniske foranstaltninger til at sikre, at væggen ikke kunne falde den forkerte vej. Bag hver væg stod en medarbejder, som med et reb, der var fastspændt øverst på væggen, skulle vælte den baglæns ved at trække i rebet.

»Jeg har meget svært ved at forestille mig, at det rent faktisk er sket. At sikkerhedsforanstaltningen har været den her mand, der holdt en væg i et reb,« siger scenemester på Østre Gasværk Mammad Aliabadian.

På Aarhus Teater spillede man i sidste sæson Teaterkoncert Bob Dylan. Her brugte teatret en scenografi, der lignede den på Det Kongelige Teater – bl.a. med en væg, der skulle falde.

»Den sikrede vi ved at have nogle sikringsspyd i gulvet samt en sikkerhedswire, så den aldrig kunne falde modsat,« fortæller Jens Ravn.

Endnu en ting, der gik galt på Det Kongelige Teater, var, at der ikke var lavet tilstrækkelig risikovurdering efter opstilling af kulissen. Det strider mod den sikkerhedsprocedure, de følger på Aarhus Teater.

»Vi har en risikovurdering ved modelaflevering og en i forbindelse med, at scenografien bliver sat op på scenen, og så igen, når vi starter de tekniske prøver. Jeg forstår på rapporten, at Det Kongelige Teater ikke haft helt samme procedure. Jeg ved ikke hvorfor, da jeg ikke kender sagen. Det er normal procedure på de fleste teatre,« siger Jens Ravn fra Aarhus Teater.

Stor medfølelse

På Det Kongelige Teater er man dybt påvirket af ulykken. De ansvarlige er nu i gang med at revurdere sikkerhedsprocedurerne og mener, at det er vigtigt at lære af det, der er sket.

»Det her er en frygtelig ulykkelig hændelse, og det bedste vi overhovedet kan gøre er at bruge den til, at den ansvarsfølelse, alle har på teatret, bliver skærpet, så man er på vagt. Så man kan stoppe hinanden midt i arbejdet og sige ’tjek lige igen’. Det er sådan, vi bliver nødt til at bruge den,« siger skuespilchef på Det Kongelige Teater Emmet Feigenberg.