Læsetid: 3 min.

Den største er faldet

Lance Armstrong, syvdobbelt Tour de France-vinder, brugte doping, da han vandt. Wauw! Benægteren over alle står helt nøgen
24. oktober 2012

Idet Amerikanske Anti-Doping Agenturs (USADA) gigantiske rapport forklarer en række af Armstrongs holdkammerater i detaljer, hvordan holdets dopingbrug foregik. Programmet var fantastisk ambitiøst og velorganiseret. Det manglede bare, at Armstrong uddelte klovnenæser til kontrollørerne, når de dukkede op for at teste. Fordømmelsen af Armstrong efter offentliggørelsen af rapporten har været på højde med hans berømmelse. Men hvorfor egentlig? Den internationale cykelsports præsident, Pat McQuaid, annoncerede, at organisationen ikke længere regnede Armstrong som vinder af de syv Tour de France, han vandt. Til hvilken nytte?

I 2005 blev Armstrongs nedfrosne urinprøver fra 1999 tøet op og testet med en nyudviklet EPO-test. Seks af hans prøver var EPO-positive. McQuaid har altså i syv år vidst, at Armstrong brugte EPO, uden at være anfægtet af det. Tour de France-direktør Christian Prudhomme istemmer og vil have Armstrong til at betale sine præmiepenge retur. Mon han mener det?

Trods de positive test fra 1999, som er stærkere bevis end vidneudsagn, fik Armstrong lov til at gøre comeback i Touren i 2009. Armstrongs tilbagekomst øgede målbart interessen for Touren og den professionelle cykelsport i det hele taget. I sin comeback-tour blev Armstrong en fornem nummer tre efter Alberto Contador, der testede positiv for Clenbuterol i 2010, og Andy Schleck, der endnu ikke er testet positiv, men hvis storebror Franck Schleck i 2008 blev afsløret i at have overført 50.000 kr. til bloddoping-lægen Eufemiano Fuentes i 2006 og i 2012 testede positiv for Xipamid.

Hånden på hjertet, er der nogen, der har fulgt med i cykelsporten siden 1998, året før Lance vandt sin første Tour-sejr, der ærligt kan sige, at det er kommet bag på dem, at Armstrong var dopet? Er der nogen, der så etapen i 2001, hvor Armstrong sprintede væk fra rivalen Jan Ullrich op ad Alpe d’Huez, der ærligt kan sige, at de har tvivlet på, at han var dopet? Og har fastholdt tvivlen efter det i 2006 stod klart, at Ullrich også var kunde hos den famøse læge Fuentes. I så fald er der noget godt ved, at USADA’s afsløring af Armstrong.

Al tvivl er fejet af bordet, og vi ser sporten, som den virkelig er. Det vil sige uden illusioner om, at der findes overmennesker, der i en verden af kompromisløs vilje til sejr, snyd og bedrag mod alle odds kan afvise velsignede præstationsfremmende midler og vinde en så strabadserende begivenhed som Tour de France rene og uplettede. USADA har hugget sværdet gennem den årelange retorik blandt cykelsportens ledere om, at doping hører en svunden tid til, og at cykelsporten er blevet meget renere, fordi testsystemet er blevet meget mere effektivt.

Afmægtig dopingkontrol

Men skandalen er de store afsløringer: Festina i 1998, Operacion Puerto i 2006 og nu Armstrong-skandalen i 2012 er resultat af politiarbejde. Dopingkontrollen har ikke noget at prale med der. Tværtimod har disse indsatser udstillet afmagten i dopingmyndighedernes kontrolarbejde.

Hvis der skal være nogen lære at drage af Armstrongs fald, er det, at doping er en moderne realitet og uafvendelig fristelse, som aldrig vil forsvinde så længe medicinalindustrien udvikler medicin med præstationsfremmende egenskaber. Det kan man lige så godt indstille sig på. Vi kan hver især tage stilling til, om vi synes, at cykelsportens dopingbrug diskvalificerer den som sport og gør den uinteressant at beskæftige sig med. Det står enhver frit for at trække stikket ud.

De, der derimod stadig finder sporten fascinerende og værd at følge, kender nu præmisserne og kan se Tour de France og alle andre store cykelløb vel vidende, at vinderen med en vis sandsynlighed før eller siden vil vise sig at have snydt eller forsøgt at snyde dopingkontrollen. Afslørede ryttere bliver udelukket i en periode. Fint nok. Men moralsk forargelse over fremtidige afsløringer af dopingbrug forekommer rationalt malplaceret , hvis man fortsat tænder for skærmen og følger med i showet.

 

Verner Møller er professor og forskningsleder ved Center for Idræt ved Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu