Læsetid: 3 min.

Vilderen Sprogkalas

Lad ’cool’ og ’kålhøgen’ gå hånd i hånd. Hvornår blev ’nymodens sprogbrug’ kritisabel og ’stagneret sprogbrug’ et ideal?
19. oktober 2012

Det er da lidt nedre,« siger min far. Der er middag hos mine forældre, og jeg har lige fortalt en eller anden historie, og nu kigger min søster og jeg uforstående på ham. »Jah, altså«, rømmer min far sig, »er det ikke nedre?« Stadig ingen anerkendelse fra afkommet. Så ser han, let frustreret, direkte på mig: »Nedre! Er det ikke det, du går og siger? Nedre?« Og så forstår jeg. Min far har netop for første gang aktiveret et ord, som han har hørt yngre mennesker sige, som han nu endelig har gennemskuet betydningen af, men som for en nordvestjyde født i 1940’erne dog ligger lidt akavet på tungen. ’Nederen’: en ækvivalent til ’træls’, vistnok af københavnsk oprindelse. Et af de ord, der med ’-eren’ klistret på halen gøres til adjektivisk slang (ligesom ’grineren’, ’fråderen’, ’vilderen’, etc.). Det er ikke det ord, jeg helst vil krediteres for at have introduceret for min fædrene generation – det føles lidt som at låne min far skateboard og hættetrøje. Men der er også benovelse i min forbløffelse over ham. Han lytter åbenbart stadig – ikke kun til det, jeg siger, men også, aktivt, til måden, jeg siger det på.

Sprog ændrer sig. Vores kollektive ordforråd er en frådende, skidende organisme, der indoptager nye ord, udtryk og stavemåder og udskiller andre igen. Når Retskrivningsordbogen til november udkommer i opdateret version, er det ind med ’sms’ og ’bonusmor’ og farvel til ord som ’negerkys’ (farvel og tag endelig ’negerbolle’ med, vi kommer ikke til at savne jer)

Danskere tager ikke let på sprogforandringer: Da Politiken forrige sommer trykte årets liste over ord, der var i fare for ordbogs-eksklusion, udløste det sporenstregs et ramaskrig: Officielt at lægge ’kalas’ og ’kålhøgen’ og, ja, ’sporenstregs’ i graven ville være at lade hånt om vores historiske sammenhængskraft og begrænse de sproglige udfoldelsesmuligheder. Det blev ikke kun en hjertesag for ældre generationer. Mange unge gik også fascinerede i gang med at yde sproglig førstehjælp: To fyre lavede således en app (’app’ tilføjes i øvrigt også den nye ordbog), hvor man hver dag på sin mobiltelefon fik en ordforklaring på et truet ord, som man så kunne hjælpe med aktivt at genoplive. Meget rørende, faktisk. Hvis ikke det var for den konservatisme, man oplever den anden vej rundt:Jeg modtog i sidste uge en venlig reprimande fra en mand på min fars alder, der meddelte mig, at han ganske enkelt ikke forstår, hvad jeg skriver om i mine filmartikler: »Der er for megen nymodens slang. Det er muligt, man taler, som du skriver, på redaktionsmøderne, på Litteraturvidenskab og på Østerbro – men man taler ikke sådan i den provins, hvor jeg bor.« I den specifikke artikel, han henviste til, havde jeg skrevet ’cool’ og ’hype’ og ’babe’ og ’freak’ og det vistnok selvopfundne, måske ikke Retskrivningsordbogs-kandiderende ’blockbusteri’. Jeg var glad for at spørge tilbage: Hvorfor er ’nymodens sprogbrug’kritisabel? Er ’stagneret sprogbrug’ et ideal?

For pr. hvilken dato holdt den sproglige udvikling op med blot at være den levende mekanisme, den altid har været? Sprog rykker sig, sprog skal rykke sig – og allerhelst udvikle sig. Og i en avis som Information, hvis læsere – uddannelsesniveau og geografi ufortalt– har videbegær og nysgerrighed tilfælles, må vi gerne udfordres sprogligt – selv hvis det kræver en googlesøgning, eller at man nærmer sig forståelsen via den kontekst, som noget er skrevet i. Sådan begaves og lærer vi altid –fra vi er børn – af at læse og lytte til hinanden. Hvis vi kollektivt bør forpligte os på at holde sproget i live, så bør vi netop kollektivt, begge veje, forpligte os på at holde sproget i live. Hvor en ’truede ord’-app er de unges attitude, bør attituden også gå den anden vej. For der findes ikke en endelig version af vores ordbøger. Afvigelse og udvikling er aldrig en forbrydelse. Står man fast på en sådan forestilling, er man en halsstarrig døgenigt, unødvendigt knarvorn og nederen. Man burde sysselsætte sig med ældre såvel som ’nymodens sprogbrug’– uden at være så knibsk. Så kan vi alle over middagsbordet, eller via avisen, holde et gebommerligt sprogkalas, på tværs af generationer og byer.

Katrine Hornstrup Yde er filmanmelder og kulturskribent på Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Silberbrandt
Jakob Silberbrandt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det skete, da et rigt facetteret sprog blev afløst af nogle ganske få klicheer, hvor man krydrer med dårligt tilpassede anglicismer, snuppet fra popkulturen.

Lise Lotte Rahbek

Det er da for fladt at blive tøsefornærmet over, at folk ikke falder i svime over brugen af engelske udtryk, som de ikke er sikker på at brugeren har den samme opfattelse af, som de selv har.

Formålet med en filmanmeldelse er at gøre sig forståelig for dem, som sidder og læser ens anmeldertekst - eller hvad?
Man kan selvfølgelig også nøjes med at anmelde film for mennesker af ens egen kulturelle og sproglige nærområde.
Men hvad er det udfordrende i det?

Bjørn A. Bojesen

Dejligt indlæg, tak!

Jeg vil lige forsvare de ældre og sige at der skam også er mange unge der er negative til de ældres sprog.

Jeg er selv ung – det er ikke længe siden jeg var i tyverne. Men der er mange der synes jeg taler gammeldags. (Det hænger bl.a. sammen med at jeg i store dele af min barndom boede i Norge, og at jeg nok var meget sammen med mine forældre og ikke mindst bedsteforældre.)

For mig er det 100 % naturligt at sige
”man skal ikke skue hunden på hårene”, ”tag det med et smil!” og den slags. Og en smule unaturligt at sige ”freak”. Og totalt unaturligt at sige ”fucking”!

Og jeg har tit oplevet at jævnaldrende og yngre reagerer negativt på mit ”gammeldags” sprog.

Jeg er fuldstændigt enig med Kathrine Hornstrup Yde – lad os mødes på tværs af generationerne og glæde os over at vores samlede sprog er så rigt! :-)

Lennart Kampmann

En filmanmelder i Information må også tænke på målgruppen når hun kommunikerer. Afviger hun for meget opstår der støj.

Nuvel, enhver subkultur råder over et tilpasset sprog. Taler De leet? D3t roxxor.

Seneste observation på Vestegnen er udtrykket "Koran" der siden denne sommer har fulgt mange påstande. Der er gang i sproget i Ishøj ,)

Det er ikke kun mellem ung og gammel (definer selv gruppernes numeriske værdier) at sproget er en udfordring.

Med venlig hilsen
Lennart

Bjørn A. Bojesen

@Søren Lom

Hvad mener du? Argumenterer artiklen ikke netop for et mangfoldigt og dynamisk sprog? Altså et sprog der får lov til at udvikle sig ”naturligt” (ubevogtet)?

Sören Tolsgaard

Mens vestegnen sværger til udtryk som "Koranen" og "Allah akbar" synes det neoliberale cafe late segment at have fundet forløsning i nysproglige kraftudtryk eller punchlines som "Regeringsgrundlaget" og "Sådan er det jo"...

Kirsten Bjerrum

Undertiden skal der udvikles nye ord med henblik på at udtrykke sig med præcision. Enhver der engagerer sig heri bør efter min mening hædres! Hip hip herfra!

randi christiansen

Har sproget vildveje ?Må man tale kinesisk til en eetsproget jyde ? Er sproget til, for at man kan tale sammen ? Er det godt at kende sit ursprog, hvis man vil være kreativ sprogbruger ?

Inger Sundsvald

”Han lytter åbenbart stadig – ikke kun til det, jeg siger, men også, aktivt, til måden, jeg siger det på.

Der kan man bare se. Man kan sandelig blive overrasket over, hvad de gamle metusalemmer fra 1940’rne forstår. Det er jo ligefrem grineren, og sjovt nok til at dele for at divertere.

Men hvis ikke alle disse nye ord bliver optaget i ordbogen over det danske sprog, og hvis ikke de ord man brugte for 50 år siden bliver stående, så vil folk om få år ganske enkelt ikke være i stand til at læse en bog der er skrevet for bare 50 år siden, og de bøger og artikler der bliver skrevet i dag vil være det rene volapyk.

Én ting er at tekniske betegnelser finder et samlesprog for IT m.v., noget andet er de modeord som journalister åbenbart mener de må bruge for at være med på beatet.

Tobias Heilmann

God debat! Jeg kunne ikke være mere enig med det første udsagn, som journalisten kommer med, netop at lade sproget være en smeltedigel af nyt og gammelt! Og (læg venligst mærke til at jeg ikke skriver men) jeg synes at vi alle skal gøre os umage med at få sproget til at blomstre ikke KUN ved at bruge engelske eller franske eller latinske udtryk, men udvikle det danske sprog vi har, selvom jeg selv ynder at bruge sygt mange af netop disse udenlandske vendinger og ikke mindst undersættelser.
En af de helt store gaver det danske skriftsprog har, er jo de sammensatte navneord. Det gør jo at man faktisk kan få lov at lave sine egne pudseløjerlige sprognørdeblomster, hvis man ellers kan klare at ignorere de røde stiplede linjer fra stavekontrollen:-)

Freddy Andersen

Søren Lom

Nej og godt for det, men desværre tror jeg TV i stor udstrækning har været medvirkende til at ensrette vores sprog, vores dialekter er næsten ikke eksisterende, og i mine øre er det en forarmelse af sproget, det var da en fornøjelse at lytte til de forskellige dialekter.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg synes, at man skal bruge det danske sprog i hele dets fantastiske spændvidde, fremfor at forgabe sig i engelsk og amerikansk tv- og it -slang. Hov, der kom jeg til at bruge et engelsk ord, slang, der dog muligvis er af nordisk oprindelse. Jeg kunne også have sagt jargon. Hov, der er fransk. Jamen så talemåde da, så skulle vi være på sikker grund. Nej, vi har mange låneord, og det er helt fint, de kravler ind i sproget og sådan skal det være.

Michael Kongstad Nielsen

Katrine Hornstrup Ydes indlæg hører nok mest til på facebook. Hvor man kan fortælle om sidste nyt fra privaten. Og dyrke snak om familien. Hvad rager det en større offentlighed i Informations univers, hvad Ydes far har at sige om diverse sprogfaconer? Det kunne være, at Yde har en far, der er spogretarderet, eller ønsker Yde netop at fortælle alle os andre, at hun har en far, der er topinterressant hvad sproget angår?

Den megen fokusering på alder er efter min mening ligegyldig, Yde bliver jo også ældre, og hvad så? Det vigtige er at holde fast i sprogets mange muligheder og vidt facetterede spændvidde. Ikke at bruge det til et opgør mellem forældre og børn. Hvis de skal have et opgør, bør de tage det direkte, uden at dække sig ind under under sprogets forskelle.

Der hvor jeg synes "nymodens sprogbrug" bliver kritisabel, er når det slører begreber og forhindrer logisk tænkning.
Eksempler.:
Løntrykkeri er blevet til arbejdsudbud.
Forringelser er blevet til reformer.
Problemer er blevet til udfordringer.
Nedsat kontanthjælp er blevet til starthjælp.
o.s.v., o.s.v.......

Det er vel bare en retskrivningsordbog og ikke en sprogbrugsordbog?!
Igføle ngloe unrdeøselgesr har man odagpdet at det er fkaitsk lgegiydlgit hlviken rkækfeøgle bgotresanve såtr i odret. Så lnæge det frsøte og sdiste bsatogv er peclaret kokrret så budre et vkesnot mnenseke vræe i santd til at lsæe det aligleevl. Dtete syldkes at mnenekstes hrenje ikke lsæer hervt bastogv men odret som hehled. Læs dnnee tkset og mnid dig slev om hovr itnlelignet du engetilg er!

Hele eventyret startede den dag titlen 'fejedreng' blev til 'clean-sweep account supervisory assistant groom manager'. Ingen vidste hvad det helt konkret betød. Men fejningen forblev den samme.

Freddy Andersen

Vulgær ja, netop men vel også såre bevidst, og heller ikke noget nyt.

hvad med et ord som arbejdsgiver, ville det ikke være mere korrekt med arbejdskøber.

randi christiansen

sprog er spændende - sprog skal være præcist - sprog skal kunne forstås af modtageren - sprog kan være farligt - sprog kan manipulere - sprog er udtryk for bevidsthed - hvad er sprog

Hverken cool, hype, babe eller freak er danske ord.
Det er engelske.
Og ikke særlig nye, ej heller i cool-hovne (for nu at snakke jysk) ikke-engelske sproglige smartass-kontekster.

Freddy Andersen

Her kommer så lige en jysk oversættelse (Cool hovne) udtales kålhøgen

"Kålhøgen" betyder at være indbildsk og høj i hatten.

Udtrykket kommer af "Karl Høvding", der er en helt fra en folkevise fra 1500-tallet. I folkevisen gifter Hr. Magnus sig med Karl Høvding forlovede, mens Karl Høvding er væk. Da han hører om dette, rejser han hjem, trækker sit guldombundne sværd og kløver Hr. Magnus fra isse til fod

Her er et uddrag af folkevisen:
Karl Høvding han sidder på Rabis ø
min hjertelige rose og min kære
han taler så meget om sin fæstemø
og ud i aften da vinder vi livet

Det sagde den svend som stod ham næst:
»Hr. Magnus han har liden Ellen fæst'«

»Nej førend hun skal blive hr. Magnus' viv
før skal det koste mit unge liv«

De vandt op sejl og forgyldte fløje
så sejled de ud fra Rabis ø

Og bruden hun står foran kirkedør
da bliver hun de sejl ud i søen var

»Og hør nu du Terkil kære broder min
du rider til stranden for søster din«

Karl Høvding han styred sin snekke for land
og Terkil han vendte sin ganger på strand

»Velkommen Karl Høvding af Rabis ø
Hr. Magnus drikker bryllup med din fæstemø«

»Hr. Terkil du skifter dine klæder med mig
det rødeste guld vil jeg give dig«

Så satte de bruden på brudebænk
Karl Høvding han skulle for bruden skænk'

Sildig om aftenen da røgen faldt på
da lystede bruden at sove gå

Så fulgte de bruden til brudehus
Karl Høvding gik forrest og bar de blus

Karl Høvding han udi brudesengen sprang
han slukked de brudelys med højre hånd

Og brat kom der bud for hr. Magnus ind:
»Karl Høvding han sover med bruden din«

Rainåert?

Sådan stod der engang som overskrift til en artikel i Information, og jeg tænkte, at der måtte være tale om et ord fra et mystisk fremmedsprog.

Det underlige miskmask viste sig dog at stamme fra mit helt eget sprog! For der var tale om en artikel om Aarhus festuge, hvor vi århusianere ofte kigger op mod himlen og stille ovenstående spørgsmål! Man skulle bare lige vænne sig til stavemåden.

Sådan er der så meget, vi skal vænne os til. Jeg synes, at det er skønt med meget variation i sproget. Alt for mange taler og skriver temmelig ensformigt. Jeg bliver så træt af at høre, at noget er ”rigtig, rigtig dejligt”. Det kunne være pragtfuldt, hvis folk ville bruge nogle af de mange tillægsord, vi faktisk har: henrivende, yndigt, herligt, lifligt, bjergtagende, bedårende osv., gerne nogle af de gamle udtryk.

Som oversætter satte jeg en ære i at bruge de gammeldags ord, når jeg oversatte lidt ældre skønlitteratur. Jeg samlede ligefrem på den slags udtryk, så jeg havde et lager at tage af. Der var bare det problem, at en yngre korrekturlæser ikke nødvendigvis kendte et ord som f.eks. ”overgiven” og satte en tyk rød streg under det! Det gav mig nogle vanskeligheder.

Digte, sange og ordsprog er ligesom (oversættelser af) ældre litteratur velegnede til at bevare de gamle udtryksfulde ord. Hvor kender vi ellers ordet ”tvende” fra, hvis ikke fra sangen ”Jylland mellem tvende have”?

Genha Faldtstein

Det sprogbrug der - ofte uberettiget - kaldes 'moderne', er vel bare et mere effektivt sprog der lever på underforstået følelser eller situationer i en social sammenhæng. Derfor er det vel på sin plads at dette 'moderne' sprogbrug holder sig til tale, og det informative danske 'stagneret' sprogbrug anvendes i skriftlige værker.

Jeg finder det enerverende at læse tekster der mildest talt er skudt synder og sammen af et gabende kedeligt hverdagstalesprog, men accepterer behovet for det i en travl hverdag.

randi christiansen

Danmarks største medie ´I folkets tjeneste kanal´ : (public service kanal - tænk at man skal oversætte fra dansk til engelsk for at blive forstået på dansk ...) bør gå forrest som gode eksempler på det danske sprog. Den repræsentation bliver desværre ringere :

Det er ´æevlit´> ærgerligt

´Føøer´ > fyrre

Og den udbredte brug af udtrykket : knokle - minder mig om Bosch´s skærsildsmalerier, hvor synderne på deres vej i flammerne møder knokkelmanden - uf - fattigt sprog

Man ynder også udtrykket : ´blod på tanden´ - hvad hjertet er fuldt af ? Set for mange vampyrfilm ?

Bibeholde ? Ved godt det er anerkendt, men alligevel - i mine ører dobbeltkonfekt - er ´bevare´ eller ´beholde´ ikke nok ?