Nyhed
Læsetid: 4 min.

Amerikaniserede europæiske film fejres i aften ved festival

Seks europæiske film dyster i aften om hovedprisen ved European Film Awards i Malta. At de er europæiske, kommer ikke til udtryk, siger filmekspert Thure Munkholm, som har set filmene, og som siger, at det på mange måder – og på godt og ondt – ligner et Oscar-felt
Seks europæiske film dyster i aften om hovedprisen ved European Film Awards i Malta. At de er europæiske, kommer ikke til udtryk, siger filmekspert Thure Munkholm, som har set filmene, og som siger, at det på mange måder – og på godt og ondt – ligner et Oscar-felt
Kultur
1. december 2012

En af storbyen fremmedgjort mand, som er afhængig af orgasmer, og som derfor – hele tiden, alle steder og kun med tankerne på næste udløsning – dyrker sex og onanerer.

En stenrig forretningsmand, der er lam fra halsen og ned, men som opdager en gensidig glæde og respekt hos en netop løsladt ung fyr fra et parisisk fængsel.

En kvindelig læge, som i DDR drømmer om Vesten, men er blevet bortvist til en trist landsby og et arbejde på et tilsvarende trist landsbyhospital. En midaldrende mand, der efter en svær skilsmisse er på vej på ret kurs, men som kommer under pædofilimistanke og hurtigt forfølges af en hel provinsby i Danmark.

Et ægtepar, der har været sammen i evig tid, men hvis kærlighed, tillid og tosomhed pludselig skal bearbejdes, da den ene bliver dødeligt syg.

Og en fængselsdirektør, som, sammen med en teaterinstruktør, opsætter Shakespeares Julius Cæsar med indsatte i et italiensk fængsel.

Sådan er hovedpersonernes skæbner i de seks film, der i aften kæmper om hovedprisen ved European Film Awards ved festivalen i Valletta i Malta.

»De tager alle udgangspunkt i relevante og realistiske problemstillinger,« siger filmekspert og programchef for CPH: PIX, Thure Munkholm, som har set alle seks film.

»Man kan indvende, at deres løsningsforslag er en kende for letkøbte. Den dramatiske struktur fylder for meget til, at man kan tage selve problematikken alvorligt. Det er en slags ’undskyldningsrealisme’, der præger feltet.«

Genren er sikkerhedsnet

European Film Awards er en årlig pris, der uddeles af European Film Academy, hvis erklærede mål er at promovere europæisk filmkultur.

Uddelingen anses som et europæisk modstykke til den amerikanske Oscar-uddeling, og det er 2.700 medlemmer af Filmakademiet spredt ud over Europa, som hver har modtaget en kasse med 60-70 film og i fællesskab voteret om de bedste film. Herhjemme foregår Robert-uddelingen på en nogenlunde tilsvarende måde.

Fremgangsmåden etablerer ifølge Thure Munkholm et »elitært massevælde«, hvor det ikke er alle, der vælger, men en udvalgt skare, som er for stor til at kunne tage et konsistent vælg. Han mener, at dette kan forklare, at de film, som har fået mest omtale, bliver valgt. Amour, som vandt i Cannes, og Jagten, som alle snakkede om i Cannes, er derfor naturlige kandidater. Men de nominerede film er ikke nyskabende filmkunst, de går ikke forrest, og de bryder ikke grænser ned. Det er med andre ord ikke Cannes.

»Det er et forsøg på at sige: I Europa kan vi også lave noget, der er godt. Noget, der er lige så godt, som de store amerikanske mainstreamfilm,« siger Thure Munkholm.

»Genren er sikkerhedsnettet, og samtlige film i feltet er ekstremt genrebevidste. De tager publikum i hånden. Der vises pædofili (Jagten), samvittighedsdrab (Amour), det gamle DDR (Barbara), sexafhængighed (Shame), ondskaben i os alle (Cæsar skal dø) og social ulighed (De urørlige), men selv om det er barske sager, sørger den dramatiske struktur for, at tilskueren er med hele vejen. Publikum bliver med andre ord ikke overladt til sig selv, og det er et meget sikkert stiltræk gennem dem alle,« siger han.

Han forklarer, at alle filmene er ekstremt rørende og vedkommende på en måde, så de kunne have været en del af Biograf Danmarks program.

Et realistisk udgangspunkt

»De burde jo appellere bredt, men det klassiske paradoks er, at ikkeamerikanske film ikke har noget stort publikum. Potentielt kunne alle disse film have et kæmpestort publikum, og det er noget af det, som denne festival forsøger at gøre noget ved,« forklarer Thure Munkholm.

– Kan man kalde de udvalgte film mainstream?

»Man må jo ikke rigtig sige, at film, der ikke er amerikanske, er mainstream, men altså De urørlige er mainstream. At disse film er forholdsvis smalle i Danmark, har intet med filmene at gøre, det skyldes udelukkende sprogområdet.«

Men hvis man ser filmene og tror, at det realisme, så har man et problem, siger Thure Munkholm. Filmene har et realistisk udgangspunkt, siger han, men det virkelige udgangspunkt er deres ønske om at fortælle en vedkommende historie, som har almenmenneskelige problematikker, der berøres indirekte. Men ifølge Thure Munkholm er forpligtelsen på samfundet og virkeligheden ikke helt så synlig, som man kunne ønske.

»Det er især tydeligt med en film som Jagten, som er en genrefilm i højere grad end noget andet. Den er velfungerende og fortjener et stort publikum, men mere end en genrefilm er den ikke. Faren ved at udvælge de her film er, at vi stiller op til en unødvendig konkurrence med den amerikanske fortælletradition. Vores emner er anderledes, måske, men den fortællemæssige struktur er den samme.«

En amerikansk genre

– Hvis filmene havde været engelsksprogede – men med samme fortællinger og temaer – kunne det her så have været Oscar-feltet?

»En del af dem kunne helt sikkert. Jagten og De urørlige, som netop er så genresikre, ville være oplagte. Men hvis du ser på temaerne: En film, som kigger ind bag DDR eller et hvilket som helst lukket politisk regime, en veloplagt komedie om social ulighed, en film om pædofili og små landsbysamfund er meget klassiske,« siger han og betoner, at ’lynchfilm’ – som Jagten med god ret kan kaldes – faktisk er en amerikansk genre.

»Shame ville jeg i højere grad være i tvivl om, fordi dens emnevalg gør, at den som udgangspunkt vil blive betragtet som en indie-film eller en kunstfilm.«

Man skal dog aldrig sige aldrig. Og som Thure Munkholm bemærker, ville man nok have sagt det samme om Brokeback Mountain. Men som alligevel slog igennem i USA og blev belønnet med Oscar-statuetter. Fordi den rent genremæssigt ligner et ganske almindeligt kærlighedsdrama.

»Det er den dramaturgiske form, som ofte skaber gennemslagskræften. Emnevalget er en undskyldning for, at vi tager filmen alvorligt i udgangspunktet, men dramaturgien får os igennem.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her