Læsetid 5 min.

Apple fordrer selvcensur

Det private amerikanske firma Apple, som har stramme regler for censur, er blevet hovedleverandør af bøger, film, musik og spil, og det har fået kunstnere og spiludviklere til at pålægge sig selvcensur for overhovedet at komme i betragtning, lyder det fra ekspert, der mener, at forbrugerne må være ansvarlige og fravælge monopolfirmaerne
Det private amerikanske firma Apple, som har stramme regler for censur, er blevet hovedleverandør af bøger, film, musik og spil, og det har fået kunstnere og spiludviklere til at pålægge sig selvcensur for overhovedet at komme i betragtning, lyder det fra ekspert, der mener, at forbrugerne må være ansvarlige og fravælge monopolfirmaerne
14. november 2012

Forfatter Peter Øvig Knudsen har under stort postyr fået fjernet bøger og en applikation fra Apples butik. App Store, som butikken hedder, er ikke kun markedsplads for bøger og musik, men også spilproducenter satser på den enorme netbutik.

Spillet Phone Story med undertitlen ’Et oplysende spil om din yndlings-smartphones mørke side’ er udviklet af den italienske spilproducent Paolo Pedercini, der er bosat i USA. Spillet rummer en kritik af, hvordan mobiltelefoner produceres, og Pedercinis idé var at udfolde sin kritik på selve platformen. I spillet er der forskellige levels, blandt andet skal man grave kul i Congo, man skal redde fabriksarbejdere på Foxconn i Taiwan fra selvmord, og man skal undgå at indånde for meget gift i Indien. Programmet var til salg i få timer på App Store, men blev så smidt ud. Det samme skete med Drone+, et program, der kortlagde USA’s droneangreb.

Censuren rammer ikke kun forfattere, grafikere og spilproducenter. Musikere som Thomas Helmig, Trinelise Væring og Rasmus Nøhr har set sangtitlerne »Stupid Man«, »Lille stripper« og »Hash eller gas« blive til »S****d Man«, »Lille s******r« og »H**h eller gas«, mens rappere som Kanye West har fået sløret et pladecover med for megen nøgen hud.

Men Apples markedsandel på området for kulturprodukter er så væsentlig, at kunstnere ligefrem indretter deres værker efter Apples retningslinjer.

»Der foregår rigtig meget selvcensur,« siger Søren Pold, ph.d. i digital æstetik ved Aarhus Universitet.

»Det er jo iværksættere, som er afhængige af at få solgt deres ting. Samtidig har Apple nogle meget vage retningslinjer, som praktisk talt opfordrer til selvcensur,« siger han.

Begrundelsen for afvisningen af spil-applikationerne Phone Story og Drone+ var i begge tilfælde, at indholdet blev vurderet til at være for ’stødende’ og ’råt’.

To blandt mange retningslinjer, og ifølge Søren Pold har Apple et åbenlyst demokratisk problem, idet retningslinjerne er formuleret uklart og med en undertone af, at det er bedst at holde sig langt væk fra grænsen. Desuden er der ikke mulighed for at få omgjort beslutningen eller få en uddybende begrundelse fra firmaet.

Det samme siger Phone Story’s producent, Paolo Pedercini.

»Jeg er sikker på, at Apple ikke bruger megen tid på at overvåge markedspladsen, for kunstnerne og udviklerne er allerede i fuld gang med at censurere sig selv,« har han sagt i et interview med magasinet Gamasutra.

Æblets monopol

Apples infrastruktur er global, og den bliver brugt til at distribuere lokale kulturprodukter. I de forskellige kulturer, der bruger infrastrukturen, er der forskellige normer, og det er oplagt, at der opstår problemer. Men Apples retningslinjer lever op til amerikanske standarder, og danske forbrugere kan ikke diktere, hvad firmaet skal sælge og ikke sælge, bare fordi det sælger produkter i Danmark.

Med andre ord er det en amerikansk boghandel med danske gæster, som ikke ønsker at sælge Peter Øvig Knudsens nye bøger. Og det er jo o.k., for enhver boghandel har ret til selv at udvælge sit sortiment.

Men Apple er også ’gatekeeper’ (institution, der kontrollerer adgang, red.), og det er ifølge ph.d. i datalogi og formand for IT-Politisk Forening Niels Elgaard Larsen problematisk, når gatekeeperen både står for platformen og teknologien.

»Et stort problem er det såkaldte DRM-system, som forhindrer borgerne i frit at kopiere bøgerne, og som dermed også fratager forfatteren mulighed for det. Når forfatterne bruger firmaer, som har DRM-systemer, sælger de i virkeligheden retten til at distribuere deres bøger,« siger han.

»Hvis andre vil sælge Peter Øvig Knudsens bøger for ham, kan køberne ikke læse dem på deres maskiner, fordi maskinerne ikke vil vise noget, der er DRM-beskyttet,« siger han.

Han understreger, at Apple handler ud fra fornuftig virksomhedstænkning, idet de selvfølgelig vil holde konkurrenterne ude og modvirke et friere marked.

En anden side af disse DRM-systemer er den it-infrastruktur, der kaldes ’kontrolleret forbrug’, og som bruges til monitorering af brug eller forbrug.

»Apple – såvel som Google og Amazon – indsamler information om, hvad vi læser, og hvordan vi læser, og bruger det i markedsføringssammenhæng,« siger Søren Pold.

»De går ind og piller ved kulturelle traditioner, vi tidligere har haft: At låne bøger ud, sælge dem brugt, låne dem på biblioteket; den slags er ikke givet i de nye platformer.«

Folkeligt eller politisk opgør

Det er ikke givet, at Apple skal have monopol på spil- og kulturmarkedet. På musikområdet forsøgte virksomheden at gøre det samme med iTunes, men dengang blev DRM-systemerne i sidste ende fjernet, så man stadig kan hente musik fra andre kilder ned på sin telefon.

»Det lykkedes dem ikke i samme grad at kontrollere musikmarkedet. Det var i høj grad, fordi forbrugerne blev sure og stillede Apple i et dårligt lys,« siger Niels Elgaard Larsen, som suppleres af Søren Pold:

»Det har været en lang kamp, hvor brugerne ikke lod sig indfange i mange af de alternative modeller, der har været. Nu ser det ud til, at modeller som Spotify begynder at virke, men bundlinjen er, at hvis man tvinger den slags snærende forretningsmodeller igennem, må brugerne reagere ved at vende det ryggen,« siger han og påpeger, at der ikke er nogen, der tvinger forbrugerne til at købe alting gennem iBooks.

Kulturminister Uffe Elbæk (R) meddelte i sidste uge, at han vil rejse de mere principielle aspekter i sagen om Peter Øvig Knudsens bøger, og at han har taget kontakt til sine europæiske kolleger samt Apple. Også Søren Pold mener, problemstillingen bør »blæses op« kulturpolitisk.

»Skal vi i den grad være i lommen på, hvad nogle amerikanske firmaer beslutter,« spørger han retorisk. »Vi har en række infrastrukturer, som stort set alle er amerikanske, og som vi abonnerer på. I Europa har vi ikke vores egen infrastruktur, og vi har ikke den store indflydelse på platformene. Det bør vi ikke være tilfredse med, for vi kommer til at løbe ind i problemer med biblioteksvæsnet og med ytringsfriheden,« siger han og erkender, at man som dansk kulturminister er oppe mod store kræfter, men at EU burde gribe ind.

Klaus Bruhn Jensen, professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (KU), mener ikke, problemet skal løses gennem kulturpolitik. Det vil ikke kun kræve en EU-relateret lovgivning, men nærmest en global lov, anfører han.

»Mere realistisk er det at satse på at etablere tjenester, som kan sikre, at denne slags distribution, som for nogle er vigtig, kan sikres. Meget kan lade sig gøre, hvis man i en open source-verden tager initiativ og selv begynder at udvikle applikationer og tjenester. Samtidig kan de så sende et signal til Apple om, at man ikke accepterer deres begrænsninger,« siger professoren.

Men uanset om fremtiden skal sikres gennem et folkeligt eller kulturpolitisk opgør, er den nuværende situation uholdbar – og det gælder især det etiske dilemma i, at de, der vil kritisere Apples forretningsmodel, ikke har adgang, understreger Søren Pold.

»Det er hæmmende for kulturen. Nogle kan bruge platformen – godt for dem – men nogle kommer i klemme, og det er et stort problem for vores digitale kultur.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Apple, men på virksomhedens hjemmeside står, at »godkendelsesprocessen for applikationer er lavet for at sikre, at de er pålidelige, fungerer som forventet og er fri for eksplicit og krænkende materiale. Vi gennemgår hver applikation på App Store baseret på et sæt tekniske-, indholds- og designkriterier«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Benjamin Bach

Klaus Bruhn Jensen, professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (KU), mener ikke, problemet skal løses gennem kulturpolitik. Det vil ikke kun kræve en EU-relateret lovgivning, men nærmest en global lov, anfører han.

En national lov vil give muligheden for, at nye konkurrenter med et bedre (mindre censureret) alternativ får et spillerum på et nationalt marked. Alternativt vil den gøre, at Apple tilpasser sin platform lovgivningen. Kan ikke se problemet her.

Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre
Jens Overgaard Bjerre

Lad lortet gå konkurs. Firmaet er allerede på vej. Hvad skal vi også med en verden, som kun er Disney og Apple og indre missionsk?

Brugerbillede for Martin Ammentorp
Martin Ammentorp

Hvornår faldt vi sidst over pladeselskaber, der styrer ikke kun musikernes musik, men også deres udseende? Over forlag, som mere eller mindre fortæller forfatteren, hvordan bogen skal "rettes til" for at kunne sælges? Over teatre, der styres af alt andet end idealisme? Film?
(ovenstående skal selv læse en anelse ironisk)

Apples politik er vel kun en naturlig følge af en usund kapitalistisk til- om omgang med kulturen?
Det gør den ikke værre eller bedre end andres - jeg håber blot, at vi ikke kun fokuserer på Apples dårlige moral, men ser det i en større sammenhæng. Først da vil en ægte demokratisering af kulturområdet kunne begynde!

Brugerbillede for Henrik Strøm

»Hvis andre vil sælge Peter Øvig Knudsens bøger for ham, kan køberne ikke læse dem på deres maskiner, fordi maskinerne ikke vil vise noget, der er DRM-beskyttet,« siger han.

- men man kan hente andre digitale boghandlere ned på sin iPhone eller iPad: Amazon Kindle, Riidr og andre, og hvis de sælger Peter Øvig Knudsens bøger kan brugerne godt læse dem.

»Det er ikke givet, at Apple skal have monopol på spil- og kulturmarkedet. På musikområdet forsøgte virksomheden at gøre det samme med iTunes, men dengang blev DRM-systemerne i sidste ende fjernet, så man stadig kan hente musik fra andre kilder ned på sin telefon.«

- man har altid kunne lægge musik fra andre kilder på sin iPhone - begrænsningen lå i at du netop skulle have en iPod eller iPhone for at spille iTunes materiale.

Brugerbillede for Henrik Wagner

So what. På den facon udøver medierne jo censur hver dag. Eller for den sags skyld forlag og pladeselskaber. Selv ringer jeg rigelig fint med en telefon til 100 kroner, hvorfor det kan undre, hvor megen gratis reklame Apple formår at komme igennem med både på dansk stats TV og Ritzau, som går helt i selvsving hver gang der kommer et nyt produkt. Det sker bare ikke med den nyeste Nilfisk.

Brugerbillede for Lars Andersen

Netop på grund af Apples politik har de verdens bedste produkter. Af samme grund er de blevet så store.
Så glem jeres forargelse og k'øb et andet sted hvis Apple er et problem. Jeg fortsætter hos Apple for jeg vil have det bedste produkt.

Brugerbillede for Kurt Brixen

»Hvis andre vil sælge Peter Øvig Knudsens bøger for ham, kan køberne ikke læse dem på deres maskiner, fordi maskinerne ikke vil vise noget, der er DRM-beskyttet,«

Det er faktuelt forkert. Hvis bøgerne fx bliver solgt af saxo.com kan de godt sælges med DRM, og de kan også læses med Saxo Reader på iOS enheder fra Apple.
Iøvrigt sælges Hippie 1 allerede på saxo.com uden DRM.

Mon ikke de fleste med iPad også allerede bruger Bluefire reader til at læse bøger fra eReolen.dk - den platform må da også kunne udbygges til salg af bøger.

Brugerbillede for Peter Engels Ryming
Peter Engels Ryming

Jeg har sjældent læst værre vås - og det bekymrer mig, at en formand for IT-politisk Forening ikke har mere styr på sagerne.

Som Kurt Brixen og Henrik Strøm skriver, så er der rigeligt med muligheder for at læse Øvigs bog på sin iPad eller iPhone. Den kan købes som ebog alle andre steder og kopieres over på enhederne uden problemer. Bogen kan bare ikke findes på hylderne i Apples egen butik.

Mht iTunes, så var det ikke Apple, men derimod pladeselskaberne der insisterede på DRM, fordi selskaberne var skrækslagne for at "slippe musikken fri" i digital form. Apples iTunes var faktisk en af de første digitale musikbutikker, der fjernede DRM-beskyttelsen.

De forkerte postulater får artiklen til at fremstå som et uvederhæftigt partsindlæg mod Apple.

Brugerbillede for Niels Elgaard Larsen
Niels Elgaard Larsen

Det er korrekt, at bøgerne kan købes andre steder.

Men ikke App-udgaven af bøgerne.
Se http://hippienu.dk/node/358

Den her artikel fokuserer på Apple, fordi anledningen er at Apple har fjernet Øvigs bog fra deres App-store og bookstore.

Men problemet er gatekeeperfunktionen og DRM.
Amazon og Adobe er ikke bedre. Amazon har fx præsteret at slette bøger efter at man har købt dem.
https://www.nytimes.com/2009/07/18/technology/companies/18amazon.html

Jeg mener, at det var et ønske om at kontrollere distributionen af musik når Apple fx ikke ville licensere FairPlay til andre og sagsøgte Real fordi Real gjorde det muligt at afspille musik på Apple hardware, som ikke kom fra ITunes.

Det er historie for købt musik (men ikke for fx musik lånt online på biblioteker).

For E-bøger er DRM stadig et reelt problem. Hvis man har købt en e-bog er den ofte med DRM og så kan man fx ikke give den videre eller flytte den til en ebogs-læser af andet fabrikat. Man kan heller ikke læse e-bøger med DRM på ebogs-læsere med andre DRM-systemer.

Man kan faktisk købe Hippie som en DRM-fri E-bog. Det synes jeg er alle tiders og det er et vigtigt budskab, at Øvigs Hippie e-bøger bliver reddet af, at der stadig er online distributionskanaler for DRM-fri e-bøger. Danske forlag undgår i et vist omfang DRM, hvilket er prisværdigt (Hippiebøgerne er udgivet af Hippieselskabet som ejes af Gyldendal, Øvig og Empatii).

Men nøgleordet er "stadig". Det er vigtigt at holde den mulighed åben, altså at kunne købe sine e-bøger DRM-fri. Truslen mod det er gatekeepers.
Forfattere kan godt lave deres egne forlag og udgive deres bøger DRM-frit. Det er nok nemmere når man har den opmærksomhed som fx Øvig har, dels pga hans succes med tidligere bøger, dels pga, den dygtige håndtering af denne censursag. Men det er noget sværere at producere og sælge ebogs-læsere, der kan bruges til at læse disse e-bøger.

Jeg har en Barnes&Noble Nook. Den billigste model koster kun $85, hvilket formodentlig hænger sammen med, at den skal fremme Barnes&Nobles salg af e-bøger.
Den kan bruges til at læse DRM-fri bøger som fx Hippie. Af dens interne lager, kan 1GByte bruges til at lagre e-bøger. Af det kan kun en fjerdedel bruges til DRM-fri bøger. Resten er reserveret til Barnes&Nobles Bøger med DRM.
Det man kan frygte er, at muligheden for at bruge DRM-frit indhold yderligere begrænses, hvilket vil give dem, der kontrollerer DRM mere kontrol over indhold.

I forhold til dedikerede ebogs-læsere er Apples produkter (iPhone, Ipad, Ipod, etc) mindre problematiske fordi de er mere generelle, så selvom de ud af boksen heller ikke kan bruge andre DRM-systemer, så kan man ofte installere applets, der kan.