Baglandssvinet Hitler

Indblik: Ny biografi udfordrer den opfattelse, at oplevelserne i Første Verdenskrig gjorde Hitler til den, han var, og Tyskland modtageligt for ham. Nyfundne papirer fra Regiment List viser, at soldaterkammeraterne ikke blev radikaliseret af krigen – tværtimod. Hitler reduceres til en enspænder, der via tilfældigheder kom til magten
Afvisning. Dr. Thomas Weber stykker i sin nye bog, ’Hitlers Første Verdenskrig’, et billede sammen, der ikke stemmer overens med den myte omkring Hitler og Regiment List, som Hitler selv lagde grunden til i ’Mein Kampf’.

Afvisning. Dr. Thomas Weber stykker i sin nye bog, ’Hitlers Første Verdenskrig’, et billede sammen, der ikke stemmer overens med den myte omkring Hitler og Regiment List, som Hitler selv lagde grunden til i ’Mein Kampf’.

16. november 2012

»Siden 1914, da jeg som frivillig ydede mit beskedne bidrag til den verdenskrig, som blev påtvunget riget ...« Sådan indledte Hitler sit ønskede eftermæle, da russerne nærmede sig førerbunkeren i april 1945. Testamentet viser, hvor meget Første Verdenskrig fyldte i hans selvbillede. Første Verdenskrig er også i historieskrivningen blevet tildelt den afgørende rolle i radikaliseringen af Hitler. Ja, i radikaliseringen af Tyskland. Som den ’skelsættende katastrofe’, der banede vejen for nazismen. Men dr. Thomas Weber, der underviser i europæisk og international historie på University of Aberdeen, afviser i sin bog Hitlers Første Verdenskrig den fortælling og kritiserer sine forskerkolleger for stadig at ligge under for dygtigt propagandaarbejde. Han har som den første forsker gennemgået papirerne fra Hitlers regiment i det Kongelige Bayerske Reserve-infanteri, RIR16 også kaldet Regiment List.

Weber stykker et billede sammen, der ikke stemmer overens med den myte omkring Hitler og Regiment List, som Hitler selv lagde grunden til i Mein Kampf. Soldaterkammeraterne var ikke overvejende stålsatte nationalister. Allerede i 1914 var regimentet præget af svigtende moral. Forholdet mellem menige og overordnede var dårligt. I juledagene i 1914 trodsede en del af tropperne krigsledelsen, da der som bekendt udbrød spontan våbenhvile – også i Regiment List. Som menig Albert Weisgerber skrev til sin bror:

»Vi fejrede tilmed en munter jul. I dag udvekslede vi gaver med englænderne. Der blev ikke løsnet ét skud, og i stedet kom alle soldater op fra deres skyttegrave og sang og dansede sammen. Det er en mærkelig krig.«

Hitler var ikke med til at fejre jul med briterne. Allerede på det tidspunkt var han blevet udpeget til forordonnans og tilbragte det meste af sin tid i regimentshovedkvarteret et godt stykke fra fronten.

»Menig Hitler måtte i en turnusordning skifte mellem tre dage i regimentshovedkvarterets fremskudte post i slottet i Fromelles efterfulgt af tre dage i Fournes (hovedkvarteret red.) … Hitlers indkvarteringssted (forekom) som et paradis for soldaterne i RIR16.«

Weber påviser endvidere, at det gasangreb, som Hitler blev udsat for i 1918, ikke nødvendiggjorde det forlængede ophold på militærhospital, som Hitler var på, da krigen sluttede. »Hitlers blindhed var ikke fysisk, men psykosomatisk«, skriver Weber på grundlag af beretninger fra det hospitalstog, der bragte Hitler til hospitalet til behandling for ’krigshysteri’.

Da Hitler i 1932 stillede op til valget som rigskansler, havde ham flere retstvister med tidligere medlemmer af Regiment List, der offentligt havde betvivlet hans indsats i Første Verdenskrig. Det fik en kollega fra regimentshovedkvarteret, Ferdinand Widman, til at skrive til Hitler og minde ham om, at »alle soldaterne i gravene mente, at de, der gjorde tjeneste i regimentshovedkvarteret, allerede var baglandssvin (Etappenschweine) (…) Det kan ikke ignoreres, at livet helt sikkert var bedre i regimentshovedkvarteret end hos et kompagni, Adolf.«

Skrøbelig demokratiseringsproces

Weber gennemgår ikke bare de politiske holdninger – eller mangel på samme – der kommer til udtryk i regimentssoldaternes efterladte papirer. Han undersøger også de politiske strømninger i Bayern generelt og konkluderer: »Der er ingen beviser for påstanden om, at monarkiet i Tyskland faldt som resultat af noget folkeligt pres nedefra, der skulle have indvarslet nationalsocialisternes Volksgemeinschaft«. Soldater og folk generelt var apatiske i 1918. Ikke vrede.

I stedet ligger forklaringen på Det Tredje Riges opkomst i tyske tilfældigheder. I Europa generelt var der med krisen i 1920’erne skabt gode trivselsbetingelser for autoritære kollektivistiske bevægelser: »Med andre ord var Hitler en leder, som på dette tidspunkt typisk ikke blev opfattet som meget mere radikal end sine autoritære kolleger i resten af Europa – dette skulle først blive klart efterfølgende«. Hans vej til magten blev nemmere, fordi andre kollektivistiske grupper – også mere moderate inden for NSDAP – blev sat ud af spillet på grund af en række tilfældigheder.

Thomas Weber peger på, at man i dag har mistet blikket for, at demokratisering ikke sker lineært eller gradvis eller med et brud for den sags skyld. Demokratiseringsprocessen er skrøbelig.

»Historien om, hvordan menig Hitler præsterede at forvandle sig fra et baglandssvin, der blev foragtet af frontsoldaterne i sit regiment, til det 20. århundredes mest magtfulde højreorienterede diktator, er således en skræmmende fortælling for alle lande, der befinder sig i demokrateringsproces eller allerede er fuldbårne demokratier. Når demokratiet kunne afvikles i Mellemkrigstidens Tyskland, kan det i teorien afvikles overalt.«

’Hitlers Første Verdenskrig’ udkommer i dag og anmeldes i næste uges Bøger af Claes Kastholm

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu