Flere bruger kulturen

Ny kulturvaneundersøgelse viser et markant fald i andelen af danskere, der ikke går i teatret, operaen eller på kunstmuseum. Det gælder dog stadig for 36 procent, men det er ikke et demokratisk problem, mener kulturministeren. Det er nemlig ikke, fordi de ikke føler sig inviterede. Det interesserer dem bare ikke
Der er færre, der ikke går i teatret, på museer eller til koncerter. Her er det operaen’Madame Butterfly’.

Der er færre, der ikke går i teatret, på museer eller til koncerter. Her er det operaen’Madame Butterfly’.

Miklos Szabo
5. november 2012

Landets teatre, klassiske koncertsale og kunstmuseer har fået fat i et bredere udsnit af danskerne. Det fastslår den længe ventede kulturvaneundersøgelse, som offentliggøres i dag i Kulturministeriet. Information har fået adgang til den del af rapporten, der omhandler de såkaldte ikkebrugere. De, der enten ikke eller meget sjældent gør brug af kulturtilbud. Og det viser sig, at der på det traditionelt set finkulturelle område er sket et stort fald i antallet danskere, der ikke har finkulturelle oplevelser i løbet af et år. Den seneste kulturvaneundersøgelse, der blev offentliggjort i 2004, viste, at 47 pct. af danskerne kunne karakteriseres som ikkebrugere, når det handlede om ballet, teater, kunstmuseer, klassiske koncerter og opera. I dag er det tal nede på 36 procent. Det glæder kulturminister Uffe Elbæk (R).

»Hvis man ser over tid fra 1964, hvor der var 72 pct., der ikke brugte kulturen, til i dag, hvor vi er nede på 36 pct., så bliver det endnu mere markant. Det er udtryk for, at den kulturpolitik, der er blevet ført de seneste 50 år, har fået nogle meget positive konsekvenser. Både i forhold til, at danskerne bruger kulturinstitutionerne, og at der dermed også er en folkelig opbakning ikke bare til institutionerne, men forhåbentlig også kulturpolitikken bagved. Det er dejligt. Vi er et rimeligt kulturaktivt samfund, og det er godt.«

– Men vi taler dog stadig om mere en end tredjedel af danskerne, og disse kunstarter fylder forholdsmæssigt meget på dit budget. Er det ikke et demokratisk problem?

»Nej, det mener jeg ikke, for hvis man ser på, hvad de svarer, når de bliver spurgt til grundene til, at de ikke går til klassiske koncerter eller i teatret og så videre, så svarer de fleste, at det er, fordi det ikke interesserer dem, eller fordi de ikke har tid, eller at det er for dyrt, mens en forsvindende lille del (0-4 pct. red.) svarer, at det er, fordi de ikke føler sig velkomne. Det, synes jeg, er en vigtig distinktion. De oplever faktisk at blive inviteret ind. De vælger det bare fra. De prioriterer det ikke.«

Bredere kulturbegreb

Kulturvaneundersøgelser har været en fast tradition, siden Danmark overhovedet fik en decideret kulturpolitik. Den første undersøgelse blev foretaget i 1964, da Julius Bomholt var landets første kulturminister. Siden er der lavet undersøgelser i 1975, 1987, 1993, 1998 og senest i 2004. I undersøgelsen, der offentliggøres i dag, er i alt 3.628 voksne og 1.502 børn blevet spurgt til deres kulturvaner. Hvor ofte de går teatret, hvor ofte de bruger nettet, hvor ofte de ser fjernsyn osv. Og også hvorfor de måske ikke gør det.

Denne aktuelle undersøgelse arbejder med et bredere kulturbegreb end tidligere. Ikke mindst i kraft af alle de digitale kulturtilbud, der indregnes i undersøgelsen. Streamingen af en koncert vægtes for eksempel lige så tungt som en tur i operaen, når danskerne er blevet spurgt til deres kulturforbrug, og i tråd med det brede kulturbegreb er undersøgelsen inddelt i tre hovedområder: Kunst & kultur, Fritid og Medier. Man kan derfor godt være meget aktiv bruger på et område, men karakteriseres som ikkebruger på et andet.

Kendetegnene for ikkebrugeren, når man sammenligner på tværs af alle områder, er, at det er en meget homogen gruppe. Det er mand, han er over 60 år, han har en grundskole- eller erhvervsfaglig uddannelse, han bor i en yderkommune, og han står uden for arbejdsmarkedet. I det afsnit, der handler om ikkebrugeren, er der et særligt fokus på finkulturen, og det er altså her, der er sket et markant fald.

Chefkonsulent Lene Bak fra konsulentfirmaet Pluss Leadership har været projektleder på den ny rapport. Hun fastholder, at rapporten som helhed har et bredt kulturbegreb, men forklarer, at man historisk har undersøgt forhold, der vedrører finkulturen.

»Det er rigtigt nok, at der i rapporten er to centrale tabeller, som handler om danskernes brug af opera, teater, klassiske koncerter og museer, men dem har vi valgt at føre videre, fordi det er det eneste data, vi har, som er sammenligneligt helt tilbage til 1964,« siger hun og understreger, at det er et interessant billede, men at det skal kunne ses som modspil til alt det, rapporten også skriver om f.eks. digitalisering.Forsker i kulturøkonomi og oplevelsesøkonomi Trine Bille fra Copenhagen Business School var hovedforfatter på den seneste kulturvaneundersøgelse fra 2004. Hun har set frem til den nye undersøgelse og særligt til, hvordan området ’digitalisering’ er blevet grebet an.

»Danskerne har fået et helt andet kulturelt forbrugsmønster, end de havde, da vi lavede undersøgelsen. Nu kan man høre musik på sin computer eller sin telefon, man kan se film på en helt anden måde, end man har gjort før. Det er måske svært at fange i undersøgelsen, men jeg tror, den slags adfærd har ændret sig meget.«

Undersøgelsen fra 2004 viste en stor stigning i andelen af børn og unge, som bruger blandt andet museer, og i den forbindelse mener Trine Bille, at skolerne har gjort en stor indsats.

»Nogle af de her ting – f.eks. teatret og museerne – er man nødt til at blive introduceret til for at få et sundt forhold til. Og jo mere man gør det som ung, jo mere vil man gøre det som voksen.«

Hun kalder det derfor »en god idé«, at der fra politisk side stadig fokuseres på det traditionelt finkulturelle område.

»Det, man oplever, når man går i teatret eller på museum, giver noget andet, end den kultur man kan få gennem medierne. Det er en oplevelse, som i dag er i konkurrence med computere og mobilskærme, men det er et alternativ, som er vigtigt at holde fast i,« siger hun og understreger, at det ikke er udtryk for noget særligt kultursyn.

»At man forsøger at engagere så mange som muligt i de mere klassiske kulturformer, behøver ikke være udtryk for, at det er det eneste rigtige. Men når de elektroniske medier fylder så meget, som de gør, må man gøre en indsats for at få publikum til at være opmærksom på den vigtige kultur, som alt andet lige er blevet sværere tilgængelig.«

Udtryk for livsstilsforskelle

Men hvorfor har kulturvaneundersøgelserne og debatterne herom traditionelt set fokuseret mest på de, der ikke bruger de finkulturelle tilbud? Professor Emeritus i kulturpolitik ved Aarhus Universitet Jørn Langsted forklarer, at det er et levn fra kulturpolitikkens fødsel:

»De her tal om ikkebrugere går lige ind i diskussionen om legitimeringen af den offentlige kulturpolitik, og at tallene nu falder, er vigtigt i den kulturpolitiske diskussion – altså at der bliver flere og flere brugere af de offentlige kulturtilbud i snæver forstand. Set ud fra et klassisk demokratiideal: Vi betaler alle sammen for skidtet, så må kulturinstitutionerne gøre en større indsats for at få inkluderet hele befolkningen.«

Og det er da også centralt for kulturminister Uffe Elbæk, at denne undersøgelses resultat,bliver brugt til noget – i forhold til de, der ikke tager imod de finkulturelle tilbud.

»Når jeg senere i efteråret lancerer KulturDanmark-projektet, så vil det også netop handle om hvordan kan vi synliggøre alle de gode kulturinitiativer, der ligger uden for de større bysamfund. Det er et princip for mig i forhold til de resultatkontrakter, jeg laver med landsdelsteatrene, landsdelsorkestrene og også Det Kongelige Teater, at de skal være opsøgende. De skal udvikle nye publikumsstrategier. Det er simpelthen en forpligtelse, når man får offentlig støtte, at de har den opmærksomhed og sikrer, at så mange som muligt oplever dem som et reelt tilbud, der også er deres,« siger Uffe Elbæk.

Jørn Langsted bemærker polemisk, at vi ikke er lige så bekymrede for ikkebrugerne, når det handler om, hvor mange der går på stadion. Undersøgelsen viser faktisk, at 21 pct. af befolkningen kan betegnes som ikkebrugere, når det handler om kategorien ’Fritid’, der dækker over sport, motion og fritidsaktiviter.

»Det betaler vi også til af nogle offentlige kasser. Men det, at der er en stor del af befolkningen, der ikke kommer til en fodboldkamp eller deltager, når der er en stor sportsbegivenhed i landet, gør jo ikke, at idrætspolitikken står i en eller anden legitimeringskrise. Men det er, som om den øvrige kulturpolitik bliver opfattet som værende i en legitimeringskrise, når det ikke er alle, der benytter sig af det.«

Men dermed ikke sagt, at kulturinstitutionerne ikke skal arbejde på at invitere flere ind, fastslår Jørn Langsted, der er overordnet positivt overrasket over undersøgelsens resultat:

»I den kulturpolitiske legitimeringsargumentation som denne undersøgelse jo er et led i, har det stor betydning, at undersøgelsen viser, at der ikke bare er få ikkebrugere, der bare har andre interesser. Det er ikke, fordi de føler sig ekskluderet. De vil bare noget andet i deres fritidsliv. Det viser de kvalitative svar jo. De har måske heste, de skal passe, og de har måske små børn, og så har de fandme ikke tid til at rende i teatret. Det er bare et udtryk for livsstilsforskelle.«

Uffe Elbæk glæder sig også over, at danskerne ikke oplever kulturelle eller sociale barrierer i forhold til kulturtilbuddene.

»Opdelingen mellem populær- og finkultur er ikke en, jeg laver. Jeg kan se, at vores kulturinstitutioner arbejder målrettet på at udtænke nye publikumsstrategier: Hvordan åbner vi vinduer og døre ud i det samfund, vi lever i. Og nu skal man ikke overtolke det, men jeg læser et mønster i det her: Tidligere har kulturforbruget været på institutionernes præmisser, og i dag er det i høj grad på brugernes præmisser, og det er digitaliseringen i høj grad med til at forstærke. Det har en stor demokratiserende effekt.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Undersøgelsen er baseret på omfattende spørgeskemaundersøgelser med deltagelse af 3.628 voksne og 1.502 børn. Danskerne er blevet spurgt om, hvilke kulturtilbud de benytter sig af, i hvilket omfang og hvorfor. Når de har svaret negativt i forhold til, om de bruger et bestemt tilbud, så er de gennem kvalitative interview blevet bedt om at forholde sig til hvorfor.

Der sondres som noget nyt i kulturvaneundersøgelserne mellem de tre hovedområder – Kunst & Kultur, Fritid og Medier. Formålet er at skærpe analysen af ikkebrugerne, da netop definitionen af ikkebrugere vil variere mellem hovedområderne. En aktiv kulturbruger inden for ét hovedområde kan godt kan være mindre aktiv på et andet hovedområde. Selv om man f.eks. er aktiv sportsudøver og computerspiller, er det ikke sikkert, man besøger teatret, museet eller koncertsalen.

En ikkebruger defineres som en person, der har brugt ingen eller meget få (typisk 2-3) af tilbuddene i de forskellige kategorier. Inden for Kunst og kultur tæller denne gruppe 17 pct. Inden for Fritid er det 21 pct, og 13 pct betegnes som ikkebrugere i kategorien Medier.

Carina Christensen tog i sin tid initiativ til at gennemføre denne undersøgelse, der er udarbejdet af Epinion A/S og konsulentfirmaet Pluss Leadership.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer