Læsetid: 5 min.

Frihed så længe det ikke er vigtigt

Den amerikanske forfatter John Irving foragter sit hjemlands hykleri om abort og seksuelle minoriteters rettigheder. De spørgsmål burde afgøre præsidentvalget, men demokraterne har svigtet. Igen. Information har talt med John Irving om valget
John Irving er en ulykkelig demokrat. Han mener ikke, partiet stiller republikanerne til ansvar for deres holdninger til abort og bøsser og lesbiske.

John Irving er en ulykkelig demokrat. Han mener ikke, partiet stiller republikanerne til ansvar for deres holdninger til abort og bøsser og lesbiske.

Tine Sletting

6. november 2012

Politik handler om at prioritere. Om at kunne se forskel på det meget og det mindre vigtige.

Det er, som forfatteren John Irving ser det, den ene af to mangler hos mange amerikanske vælgere, som valgkampen om præsidentposten har afdækket: De har ikke styr på, hvad der er vigtigt. Den anden mangel er evnen til at gennemskue, hvilke varer Mitt Romney i virkeligheden har på hylderne.

»Jeg møder homoseksuelle republikanere, som fortæller mig, at de er konservative, når det drejer sig om den økonomiske politik, men frisindede, når det drejer sig om sociale spørgsmål. Derfor har de stemt på Romney. Det, de i virkeligheden siger, er, at ja, de bakker op om homoseksuelles rettigheder, men lad os nu få styr på økonomien først.«

Det er den første mangel. Når vi kommer til den anden mangel, får John Irving for alvor ild i øjnene. Han læner sig ind over bordet og insisterer.

For hvor findes dokumentationen for, at republikanerne i højere grad skulle formå at rette op på den amerikanske økonomi? Hvori består logikken i at svigte i de afgørende sociale spørgsmål og så stemme på Romney af hensyn til økonomien? Det er langt mindre sandsynligt, at Romney vil formå at tæmme de kræfter, der førte til finanskrisen, og som i dag har ført USA ud i en gældskrise, der kun formår at undslippe dele af omverdenens kritiske opmærksomhed, fordi krisen i Sydeuropa lige nu er mere akut.

»Der kan ikke konstrueres en konsekvent argumentation for, at republikanerne vil være bedre end den siddende administration til at navigere Amerika ud af de økonomiske problemer. Det er endnu en grund til at prioritere de afgørende sociale spørgsmål højest og fokusere på værdipolitikken,« siger John Irving.

En ulykkelig demokrat

John Irving er demokrat, men ikke nogen lykkelig demokrat. Den politiske ild brænder stadig stærkt, selvom han har rundet de 70 i foråret, men det er altid demokraterne, der gør ham mest vred. De svigter frisindet og formår ikke at stå vagt om de rettigheder, som de foregående generationer har kæmpet så hårdt for. Hver gang han overværer en debat, ser han chancerne for at formulere en stærk position. For at gå i offensiven, når det drejer sig om abortspørgsmålet, om bøsser og lesbiskes ret til at blive gift eller om andre sociale spørgsmål, hvor republikanerne ifølge John Irving repræsenterer et uhyggeligt tilbageskridt med alvorlige konsekvenser. Men hver gang bliver han skuffet over den tavshed, hvormed demokraterne lader chancen passere.

»Det er næsten som om, demokraterne ser den anden vej, væk fra de seksuelle minoriteter, som om de hellere vil tale om noget andet, noget pænt og rent, at valgkampen i sig selv helst skal være pæn og ren. Men den er møgbeskidt. Hvis nogen slår dig med en flaske, så slår du dem med en stol. Jeg er rasende over, at demokraterne ikke har insisteret på at lægge det frem, som Romney og Ryan virkelig mener om disse spørgsmål,« siger John Irving.

I samme åndedrag indrømmer han imidlertid, at det er svært at svare på – i hvert fald når det drejer sig om Romney. For som andre republikanere før ham har han ubesværet navigeret mellem vidt forskellige positioner afhængig af, hvad der var politisk opportunt i den givne situation.

»Paul Ryan repræsenterer nok den mest drakoniske holdning til abortspørgsmålet siden tiden før Reagan. Ingen ved, hvad Romney mener. Sandheden er nok, at han ikke mener noget særligt. Det er ikke vigtigt for ham, hvilket i sig selv er et problem.«

Live Free or Die

John Irvings seneste roman, I en person, har en biseksuel forfatter som hovedperson og flere transseksuelle brydere blandt de øvrige centrale skikkelser. Forfatterskabets 13 romaner rummer et meget stort galleri af repræsentanter for seksuelle minoriteter. Det er ikke så underligt, for forfatteren mener, at mainstream-Amerikas syn på disse grupper er hyklerisk og forløjet, mener forfatteren. Det er godt stof for John Irving at skrive op imod den snæversynethed og intolerance, der hersker i store dele af den amerikanske befolkning. Det er for enkelt, som han ser det, at tilskrive intolerancen nationens puritanske rødder, men det handler alligevel om angst for den seksualitet, der udfordrer konventionerne. Religionen spiller en rolle, men det gør forestillingen om, at man ikke har noget ansvar for dem, der træder udenfor på det her specifikke område også. Pigen, der bliver gravid, skal straffes og bliver derfor nægtet en abort, ligesom aids er en straf, der rammer homoseksuelle og promiskuøse. Der er klare paralleller mellem abortspørgsmålet, homoseksuelles rettigheder og den skandale, som Janet Jacksons delvist blottede højre bryst forårsagede under Superbowl i februar 2004.

»Disse spørgsmål udgør Amerikas sorte samvittighed, og holdningerne hos mange amerikanere harmonerer slet ikke med de tanker om frihed, som ellers er en central del af amerikanernes selvforståelse. Der er mange slags liberalisme, som jeg har sympati for, jeg er trods alt født og opvokset i New Hampshire, hvis motto er »Live Free or Die«. Men den påståede liberalisme, som Tea Party bevægelsen og det religiøse højre hylder, er forvrøvlet. De påstår, at de sætter friheden højt, men ikke når det drejer sig om tilværelsens vigtigste spørgsmål,« siger John Irving.

John Irving har arbejdet aktivt for flere organisationer, der støtter retten til fri abort. Arbejdet har ofte bragt ham i diskussion med amerikanere, der ser helt anderledes på dette og beslægtede spørgsmål. Han pointerer, at trosfrihed går begge veje. At den enkelte har retten til at dyrke sin religion i fred, men i lige så høj grad har retten til ikke at være underlagt de andres religion. Det svar, han giver til de amerikanere, han møder, der hverken bryder sig om, at bøsser bliver gift, eller at amerikanske kvinder får foretaget abort, hænger sammen med netop den forståelse af trosfrihed.

»Jeg ser grundigt og undersøgende på dem, når de fortæller mig, at de altså simpelthen ikke bryder sig om abort eller om, at mennesker af samme køn bliver gift på samme måde, som de selv er blevet gift. Så siger jeg til dem, at de på mig virker som den slags menneske, der nok både bør undlade at få foretaget en abort og at blive gift med et menneske af deres eget køn. Det bestemmer de heldigvis helt selv.« John Irving er glad for, at det lykkedes at få valgt en sort præsident i USA, selvom han mener, Barack Obama er nødt til at være langt mere midtsøgende, netop fordi han er sort. På spørgsmålet om, hvornår USA er klar til en homoseksuel præsident, svarer han:

»I hvert fald ikke i min levetid. Måske i din.«

I starten af november kom John Irving til Danmark og besøgte i denne forbindelse Information til en snak om sin nye bog I én person, valget i USA, kvinder, abort, homoseksuelles rettigheder og om sit forfatterskab. Hør podcast med John Irning her

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Tak til Information for denne reminder om, at der stadig findes et andet og bedre USA end det, der repræsenteres af børshajer som Romney og Ryan og deres pengestærke supporters.