Nyhed
Læsetid: 5 min.

Jul i lange baner

Det var en svensk idé, der begyndte som et oplysningsprojekt. Siden blev det til underholdning for hele familien. Tv-julekalenderen fylder 50 år, og vi tegner her et portræt af den populære fødselar
Alletiders julemand. Med de fire julekalendere om nissen Pyrus bragte TV 2 oplysningsprojektet tilbage i familiejulekalenderen.

Alletiders julemand. Med de fire julekalendere om nissen Pyrus bragte TV 2 oplysningsprojektet tilbage i familiejulekalenderen.

TV 2

Kultur
29. november 2012

Den 1. december 1962 tonede den første tv-julekalender frem på Danmarks Radio. Historier fra hele verden hed den, og i den fortalte man i sort-hvid og med dukker og små film netop historier fra fremmede lande. Siden er den danske tv-julekalender blevet et regulært stykke tv-dramatik for det meste af familien, og i år kan den fejre sin 50 års fødselsdag med genudsendelsen af Jul i Valhal på TV 2 og premieren på Wikke & Rasmussens Julestjerner på DR1.

Ideen til en tv-julekalender hentede DR fra svensk tv, hvor man i 1960 begyndte at tv-transmittere svensk radios populære julekalender. Fra begyndelsen var den danske julekalender et oplysningsprojekt, og ligesom i dag solgte man ved siden af en ulandskalender, hvor overskuddet gik til hjælpeprojekter i udlandet.

»Den anden julekalender fra 1963, Nisserne Tim og Tam, handler om to nisser, der ikke bestiller andet end at fortælle, hvor fed UNICEF er,« siger Brian Iskov, filmskribent og julekalenderekspert.

»Det var nisserne, der startede UNICEF. Det kom dog hurtigt til at virke mærkeligt, at der var julehygge og fattige børn i samme program.«

Derfor begyndte man at lægge det i selvstændige programmer, hvor det også befinder sig i dag.

Fra små til større børn

I 1967 sendte DR det, der skulle blive den første rigtigt populære julekalender, Kender du Decembervej. Den gjorde Magnus Tagmus landskendt, selv om han kun havde en birolle i kalenderen. I 1968 fik den en efterfølger, Besøg på Decembervej.

»Det var Bob Goldenbaum, der fandt på de to kalendere, og han mente, at der også skulle være noget for de voksne, så de gik hen og tændte for fjernsynet af sig selv,« siger Brian Iskov.

I det hele taget var DR i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne meget opsat på at få et større og lidt ældre publikum i tale med tv-julekalenderne, der ellers havde været møntet på små børn. Den mission lykkedes for alvor for kanalen med tre dukkejulekalendere, som mange omkring de 40 år endnu husker: Vinterbyøster (1973), Jullerup Færgeby (1974) og Kikkebakke Boligby (1977).

Ballade i hullet

»Efter de første 10 år, hvor DR’s julekalender stort set ikke kostede noget at lave – de var meget skrabede og i sort-hvid – fik de unge dukkemennesker i B&U-afdelingen, Per Nielsen, Hanne Willumsen og Finn Bentzen, nu bevilget tre eller fire gange så meget som tidligere julekalendere til at lave Vinterbyøster for,« siger Brian Iskov.

»Og det er noget, der rykker. Teknikken med, at man hæver kulissen over gulvet, så dukkerne bliver styret nedefra med stænger, var seerne helt vilde med. Nu er julekalenderen for hele familien. Alle ser med, og det er noget, man begynder at have forventninger til. Og man får flere penge til at lave det for. Ambitionerne bliver større. Og der bliver også mere ballade, når julekalenderen så ikke lever op til forventningerne.«

Som for eksempel i 1980, hvor Poul Nesgaard og Elith Nulle Nykjær blev bedt om at ramme den korte svenske tegnefilmjulekalender Mumidalen ind og valgte at gøre det med en antijulekalender, Jul og grønne skove, som man – lidt venligt – kan sige var forud for sin tid.

Serien kendes nok bedst som Poul og Nulle i hullet, og der var ikke meget jul over den. Den 21. december kastede Nulle endda sin jakke over det såkaldte kuglekamera, der filmede nede i det hul i jorden, hvor han og Poul var havnet, og der var sort skærm i flere minutter. Forargelsen og de vrede seerreaktioner ville ingen ende tage.

Året før, i 1979, havde DR ellers taget endnu et kvantespring med Jul i Gammelby. Et periodestykke der sætter nye standarder for, hvad en julekalender skal være.

»De går all in,« siger Brian Iskov.

»Stort budget og den første julekalender med en omfattende rolleliste med rigtige skuespillere. Der er ingen dukker. Det er nostalgi. Der er blevet brugt penge på kulisser, og det er virkelig et udstyrsstykke.«

Og lige bortset fra Jul og grønne skove blev det startskuddet til et stort julekalenderårti. Op gennem 1980’erne brugte DR penge og kræfter på at give hele familien en god, sjov og julet oplevelse. Enkelte af de gamle julekalendere blev genudsendt, men der blev også produceret nye kalendere som Nissebanden (1984) og Jul på Slottet (1987), den hidtil dyreste produktion med et budget på 12 millioner kroner, og Nissebanden i Grønland (1989), der kostede nogenlunde det samme.

Det betød også, at da DR nåede til 1990’erne, og den nye kanal, TV 2, begyndte at blande sig i kampen om julekalenderseerne, var kassen tom. Til at begynde med satsede TV 2 på én julekalender for de mindste og én for de voksne – mest berømt er nok De Nattergales The Julekalender (1991) – fordi DR gennem så mange år havde haft monopol på familiekalenderen. Men da TV 2 indså, at DR reelt ikke havde meget at skyde med, droppede de småbørnskalenderen og satsede i stedet benhårdt på at fange hele familien.

Kampen om hele familien

Det gjorde kanalen blandt andet med en række julekalendere om nissen Pyrus og hans eventyr begyndende i 1994 med Alletiders jul. På sin egen, lidt mere moderne og underholdende måde, bragte Pyrus oplysningsprojektet tilbage i julekalenderen gennem rejser rundt i Danmarkshistorien, og det var en bragende succes.

»Jeg tror ikke, at der er nogen af TV 2’s familiekalendere i 1990’erne, der har under en million seere pr. dag,« siger Brian Iskov.

DR kunne slet ikke følge med, og det var da også TV 2, der i 2003 skabte det, man kunne kalde den moderne julekalender med Jesus og Josefine. En julekalender, der som den første handler om, hvorfor vi fejrer jul, og som kombinerer julekalenderskabelonen med seriøst drama for børn og unge.

»Det er ret tydeligt, at DR forsøger at samle handsken op i 2006 med Absalons hemmelighed, der er en mere dramatisk, nutidig julekalender,« siger Brian Iskov.

»Absalons hemmelighed og opfølgeren, Pagten (2009), er også blevet solgt til andre lande, og de bliver set af knap en million mennesker hver dag. Pagten er faktisk den eneste af DR’s julekalendere, der er blevet set af flere mennesker end TV 2’s.«

Spørgsmålet er så, om DR igen i år kan vinde kampen om hele familiens gunst med Wikke & Rasmussens musikalske juleeventyr Julestjerner, eller om TV 2’s Jul i Valhal har et lige så godt tag i seerne i år, som den havde, da den første gang blev sendt i 2005, hvor den dagligt blev set af mere end en million seere.

 

Julestjerner kan ses på DR1 kl. 19.30 fra den 1. december.

Jul i Valhal kan ses kl. 20 på TV 2.

Jul i kommunen DR’s voksenjulekalender, kan ses på DR2 kl. 23.

The Julekalender kan ses på TV 2 kl. 22.15

Klip fra mange af de gamle julekalendere kan ses på YouTube, enkelte af dem kan ses i sin helhed på dr.dk/bonanza

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vibeke Rasmussen

Mine personlige – og her taler 'den voksne' ;-) – favoritter er 'The Julekalender', båb-båb-båb, og 'Jul på Vesterbro', hvor Anders Matthesen spillede alle – var det 12?! – roller. Og med sin sangstemme, er jeg overbevist om, inspirerede L.O.C. til at starte sin sangkarriere, heh. Stor komik, på et højt og begavet plan.

Kunne have håbet, at vi efterhånden var kommet så langt i både integration og integrationsdebat, at DR2 nu omsider 'repressaliefrit' kunne vise den noksom bekendte men aldrig viste 'Yallahrup Færgeby'. Men den mediebevågenhed (tænk om medierne havde holdt sig langt væk fra den sag!) *Juletræssagen' hidtil har fået, slukker desværre dette fromme håb.

Ser dog frem til Wikke & Rasmussens version.

Anders Sørensen

Vibeke Rasmussen, Yallahrup Færgeby blev skam vist på DR2. Du tænker nok på julekalenderen HASH, der ganske rigtig blev droppet. Men indvandrerproblematikken har det altså i denne sammenhæng ikke noget at gøre med.

Vibeke Rasmussen

Nåååh ja, rigtigt. Det var sådan det var.

Kan kun undskylde denne momentane (håber jeg) erindringsforskydning med, hvad man på 'udenlandsk' kalder, en 'brainfart'. ;-)