Nyhed
Læsetid: 2 min.

Kampen mod Apples net-censur intensiveres

I diversitetens navn tager EU nu sagen om Apples censur af værker på nettet op. ’Vi er sat i verden for at beskytte den kulturelle forskellighed,’ siger V’s Morten Løkkegaard
I diversitetens navn tager EU nu sagen om Apples censur af værker på nettet op. ’Vi er sat i verden for at beskytte den kulturelle forskellighed,’ siger V’s Morten Løkkegaard
Kultur
16. november 2012

Den amerikanske it-virksomhed Apples store markedsandel på kulturprodukter skaber debat, fordi virksomheden frit censurerer efter egne, uklare retningslinjer. Senest skrev Information onsdag, at spiludviklere og kunstnere ligefrem udøver selvcensur for at komme i betragtning til virksomhedens virutelle butik, App Store.

Kulturminister Uffe Elbæk (R) har lovet at rejse »de mere principielle aspekter«, og nu når sagen EU. Næstformand i Europa-Parlamentets kulturudvalg Morten Løkkegaard (V) siger, at styrken ved europæisk kultur er forskelligheden fra land til land, og at vi må værne om den.

»Det øjeblik der bliver tegn på monopolisering; at nogle slår sig sammen for økonomisk eller kulturelt at ensrette, griber vi til våben.Vi er sat i verden for at beskytte den kulturelle forskellighed,« siger han.

Selv om Morten Løkkegaard er liberal og som udgangspunkt tilhænger af økonomisk laissez faire, mener han, man politisk må reagere for at undgå, at diversiteten går fløjten. Han understreger, at han ikke har noget at indvende over for Apples ønske om at tjene penge eller firmaets forretningsmodel.

»Men i det omfang de næsten bliver altdominerende på markedet, skal vi sørge for, at det, vi kulturpolitisk arbejder for, ikke bliver skudt i sænk af en meget succesrig virksomhed og dens forretningsmodel,« siger han.

Censuren af Peter Øvig Knudsens Hippie-bøger, som indledte den aktuelle debat, er langtfra første eksempel, siger han og fremhæver, at Apple »uden for enhver tvivl« vil blive den største aktør på markedet de næste mange år.

Intet svar fra Apple

I næste uge skal Morten Løkkegaard mødes med EU’s konkurrencekommissær, Neelie Kroes, og kommissær for det indre marked Michel Barnier i Strasbourg. Her forventer han at få svar på, hvordan EU kan gå ind i sagen.

»Hvis man vurderer, at der umiddelbart ikke er mulighed for at gribe ind, forstærker det kun vigtigheden i at undersøge, hvilke instrumenter vi kan gribe til. Det er jo ikke bare en kommerciel monopolisering, der finder sted, men også en kulturel.«

Derudover har Løkkegaard sørget for, at kulturudvalget vil se på sagen, og han håber, at udvalget kan få en dialog med Apple .

Hvorvidt udvalgets appel bliver hørt, tvivler Socialdemokraternes it- og teleordfører, Trine Bramsen, på. Hun sendte for knap 14 dage siden en skriftlig henvendelse til flere parter i Apple, hvor hun opfordrede virksomheden til at gå i dialog, men har ikke fået svar. End ikke en kvittering for modtagelse.

»Det undrer mig, at de overhovedet ikke er interesserede i dialog, og det viser bare, at de er fuldstændig ligeglade. De har ret til at bestemme, hvad der skal være i deres butik, men når de ikke engang svarer på henvendelser eller går ind i debatten, har vi et stort problem.«

Hun er positiv over for EU-lovgivning på området. Det har heller ikke været muligt for Information at få en kommentar fra Apple.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg har også censureret Apple væk.

Jeg som troede alle venstrefløjs orienterede københavnere var vilde med Appel, man ser nærmest ikke andet i København !

Så lærte man også noget nyt idag

"Indrømmet jeg har Appel men kun en gammel IPod".
Produceret af kinesiske underbetalte slaver. Men hey find noget elektronisk grej til hjemmebrug der ikke er. For det meste har Intel inside og gæt hvor det er produceret!

Så hippiernes oprør endte altså som en kamp for at blive accepteret af storkapitalen.

Sådan kan man godt anskue det.

De fleste Hippier er i dag konventeret til liberale kapitalister.

Andreas Trägårdh

Nu er man jo kun kapitalist hvis man rent faktisk ejer andre, nemlig dem man kapitaliserer på - slaverne. Alle der ejer aktier og pensioner taber penge lige nu. Rigtig mange penge. De fleste "ejere" er idag overbelånt til op over skyerne og mindre end tre procent af den danske befolkning ejer rent faktisk det der står på papiret. Så kapitalister, dem er ikke mange af idag og om 40 dage er der endnu færre.

Jeg har været Apple-bruger siden slut-90'erne.
Jeg har også været Windows-bruger ligeså længe.
Jeg kender hele udtrækket af devices og styresystemer, stationære, bærbare, mobil.

OK - MEN:

Denne blogkommentar er skrevet fra en PC med styresystem Linux. Det jeg vil sige er: hvis folk har skrupler med skrupuløse styresystemer og deres pushere - i Apples tilfælde gælder det også hardware - så vil jeg anbefale at man holder op med at klynke og tager aktion.

Køb en computer, en tablet, en mobiltelefon. Istaller et OpenSource styresystem på den - Linux er bedste bud. Spar en masse penge. OpenOffice fx. er en fremragende office-suite, bedre end Microsofts. Undgå deres skide kontrol. Lav aktiv boykot - i praksis.

Hold dernæst op med at bruge deres kontrolsyge tjenester som fx. iTunes. Der er masser af alternativer. De fleste musik-kunstnere har fx. fundet ud af, at de skal distribuere på flere sites, hvoraf iTunes kun er valgt, fordi der er så mange brugere.

Tjek dem på iTunes, gå til deres eget website, find alternativet.

Forestil dig at to af dine venner og dig selv, laver et lille firma, hvor i begynder at lave software. I lever i en liberal del af verdenen, hvor de rige får mere, og de fattige bliver fattigere. Firmaet får efter lidt startproblemer pludselig succes, bla. fordi i er dygtige. Med tiden har i næsten et monopol på, lad os sige, styresytemer. Nu prøver den liberale verden omkring jer pludselig at blande sig i, hvordan i skal lave jeres software. Hånden på hjertet: Ville enhver så ikke føle sig urimeligt behandlet?

Eller forestil dig at du havde fået idéen til et site på nettet, som solgte musik, og at der var noget musik, du hadede af et godt hjerte, og dermed ikke gad sælge. Med tiden vokser dit site, og nu er der pludselig andre som vil blande sig i hvilken musik du skal sælge. Er det rimeligt?

Hvis mennesker vil have diversitet, må de bla. handle dér, hvor de kan få varen. I hvert fald i vores del af verden.

Det er jo ikke sådan at Apple har eneret på at distribuere bøger. De har pt en stor markedsandel, men det havde Microsoft også for nogle år siden, og dengang var det dem, som var skurkene.

Hvis PØK ikke kan få Apple til at sælge hans bog, må han finde et andet distributionsled, og så kan vi jo, med rette, imens rende rundt og tænke at Apple er snerpede. Jeg er ret overbevist om, at de er 100% kolde et vist sted.

Jeg har virkeligt svært ved at se at det her har noget med netcensur at gøre. Kulturkamp måske.