Læsetid: 4 min.

Kvittering unødvendig

Arbejde. Hvordan mon det er at være taxachauffør i København? Hvordan mon det er at være tjener på en af byens mange hel- og halvmondæne spisesteder? Hvordan mon det er at være politibetjent? Skraldemand lørdag morgen? Hvordan er det mon at være kabinepersonale hos SAS ...
Arbejde. Hvordan mon det er at være taxachauffør i København? Hvordan mon det er at være tjener på en af byens mange hel- og halvmondæne spisesteder? Hvordan mon det er at være politibetjent? Skraldemand lørdag morgen? Hvordan er det mon at være kabinepersonale hos SAS ...
30. november 2012

Taxachaufføren, der kørte mig til Hovedbanegården, var pissesur. Ikke på mig, jeg tror dårligt han ænsede mig, en tilfældig kunde, stykgods af en slags, en mand der mod betaling bliver bragt herfra og dertil, færdigt arbejde, ude af øje ude af sind, næste kunde, næste igen, dag ind og dag ud, natten med hvis det skal være. Chaufføren var indvandrer, flygtning måske, han talte ikke særlig godt dansk, måske har han ikke opholdt sig her i landet ret længe. Men den københavnske myldretrafik, i det tidlige novembermørke, den kunne han på fingrene. Han sukkede og stønnede hele tiden, i dyb irritation over medtrafikanterne, modtrafikanterne, hvad han nu kaldte dem. Han kørte over for rødt, når han kunne se sit snit til det, men det gjorde mig nu ikke urolig, han virkede som en mand der nøjagtig vidste, hvad han gjorde. Der var kø ved Hovedbanegårdens indgang, derfor måtte jeg gå de sidste hundrede meter selv. Kvittering unødvendig, sagde jeg til ham. Det er en vending, jeg har læst på checks i gamle dage. Betaling vedrørende, står der, derefter hvad det så vedrører, og så endelig: kvittering unødvendig.

Hvordan mon det er at være taxachauffør i København? Hvordan mon det er at være tjener på en af byens mange hel- og halvmondæne spisesteder? Hvordan mon det er at være politibetjent? Skraldemand lørdag morgen? Hvordan er det mon at være kabinepersonale hos SAS i en situation, hvor alle passagerne ved, at de netop er blevet trynet til at arbejde for én månedsløn mindre pr. år og oven i købet må arbejde flere timer om ugen. Hvordan tackler man det, hvis en flypassager udtrykker medfølelse: nåhr, lille De, det er sandelig synd for Dem, at de nu skal løbe stærkere og få mindre for det. Den Bjarne da også! Men De forstår nok, at sådan en luksus som Den Danske Model, hvor løn- og arbejdsforhold afgøres ved frie forhandlinger mellem arbejdsgiver og lønmodtager, er en bekostelig affære. Den har vi vist ikke rigtig råd til for øjeblikket. Så De må prøve at sætte Dem i Bjarnes sted. Det er ikke nemt at være blå socialdemokrat, selv om det trods alt nok er endnu sværere at være af den røde slags, og hvem siger at Bjarne, med digterefternavnet Corydon, ikke har ligget søvnløs adskillige nætter ved tanken om at han, dikteret af den rene og skære nødvendighed, har været nødt til at påtage sig arbejdsgiverens rolle og har været nødt til at se bort fra, at det er Dem og Deres der jo sådan set, i og for sig, på en måde, er hans vælgergrundlag. De skal bare ikke være i tvivl om, Lille De, at Bjarne Blå er ægte socialdemokrat. Han mener det godt. Ligesom hans chef, statsministeren, der, som De måske har bemærket, skiftevis viser sig i rød og blå jakke, ja og grøn eller hvid. Hun er således en fleksibel kvinde. Alle farver klær hende, men den eneste, der måske alligevel misklæder hende en smule, er nu den røde. Den blå, derimod, synes at sidde på de rette skuldre. Men smil, Stewardesse, verden går ikke under, bare fordi man mister en enkelt månedsløn. Og skulle SAS lukke helt, hvilket vel ikke kan udelukkes, kan De da glæde Dem over, at vores velfærdssamfund, som resten af verden misunder os, sikrer Dem understøttelse i hele to kalenderår. Det er nu ikke så ringe endda.

Det er for billigt

Taxachauffører, tjenere, politibetjente, skraldemænd. Folk der gør deres arbejde, kvittering unødvendig, men er de nu også glade? Føler de sig godt tilpas ved tanken om, at de gør nytte? Eller tænker de kun på det daglige udkomme. Tænker de mon på, at de egentlig får for lidt for deres arbejde, i alt fald hvis de sammenligner sig med andre, som de måske mistænker for ikke at bestille helt så meget. En politibetjent er af og til i livsfare, som en følge af hans arbejdes natur. Gad vide om det afspejler sig i den løn, han får? Tjenere, frisører, butikspersonale, visse håndværkere – f.eks. malere – ødelægger deres ben. Skraldemænd er ikke blevet så meget ’renovationsteknikere’, at de ikke stadig risikerer at ødelægge deres ryg. Afspejler den risiko sig den udbetalte løn? Det er lige til at blive socialrealist af, men det er for billigt, vi må have modargumenter på banen: direktøren, det headhuntede geni, der smækker med døren i fornærmelse, hvis han tilbydes en årsløn på under syv-otte millioner, risikerer at gøre ubodelig skade på sin fordøjelse ved at spise stenaldermad på Restaurant Noma. Den årlige skiferie kan ende med at gøre ham invalid. Årgangsvinene kan tilføre hans livvidde sundhedsskadelige, tocifrede centimeter. Det ene med det andet, jammer og elendighed fra morgen til aften. Hvem har det værst? Medisterpølsen har aldrig taget livet af en djærv arbejdsmand, men den der stenaldermenu på Noma, den er vel et eksperiment? Hvor gamle blev folk i stenalderen? Sådan i gennemsnit?

Jeg konstaterer bare, at min taxachauffør den pågældende aften var pissesur. Og noget må han have været sur over? Som sagt kan det ikke være mig. Flinkere og mere medgørlig, pænt drikkepengegivende taxakunde findes ikke. Kvittering unødvendig, her sænkes ikke skattefradrag, der er tale om civil kørsel, privat, en nødvendig udgift i novembermørket. Men det er ikke til at vide, han kan have haft private problemer, ægteskabelige måske. Eller bare i almindelig være utilfreds med at køre rundt i den københavnske trafik dag ud og dag ind. Og natten med. Til en løn der ligner ingenting.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer