Læsetid 4 min.

Ny kritik af kulturvaneundersøgelse

Statistikekspert kritiserer kulturvaneundersøgelsen for at sammenligne usammenlignelige tal, men folkene bag afviser og kalder undersøgelsen ’state of the art’.
17. november 2012

Den store kulturvaneundersøgelse er de seneste dage blevet kritiseret, fordi den ikke sammenholder besvarelserne med data fra Danmarks Statistik. Ifølge Danmarks Statistik bruger vi slet ikke så meget kultur, som det fremgår af undersøgelsen. »Danskerne lyver om deres kulturvaner«, skrev Politiken, og kritikken har rejst en diskussion om, hvorvidt undersøgelsen overhovedet er troværdig.

Kulturøkonom Trine Bille fra CBS, som var hovedforfatter på den forrige kulturvaneundersøgelse fra 2004, er også skeptisk. Hun hæfter sig især ved svarprocenten i den nye undersøgelse, som ligger på knap 47. I undersøgelsen fra 2004 var tallet 65, og det har tidligere været 70.

»47 procent er ikke særlig meget, og det betyder meget. Det kan give et stort element af bias, fordi det typisk vil være dem, der ikke interesserer sig for kultur, der ikke svarer. Det er en oplagt grund til, at vi ser de her overrapporteringer,« siger hun.

Den lave svarprocent overrasker ikke ekspert i meningsmålinger Kresten Roland Johansen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som forklarer, at der ikke findes nogen statistikteoretiske regler for, hvor høj en svarprocent der skal til for at skabe et repræsentativt billede.

»Når institutterne laver politiske meningsmålinger, er det ikke unormalt at se svarprocenter helt nede omkring 20 procent. De sikrer at have repræsentative undersøgelser ved at sørge for, at dem, der svarer, er repræsentative på parametre som køn, alder og etnicitet,« siger han.

Han roser i den forbindelse kulturvaneundersøgelsen for at indeholde en grundig bortfaldsanalyse, hvor større stikprøver er udtaget, og hvor der efterfølgende er foretaget en vægtning af svarene ved skævheder.

»Men det betyder ikke, at problemet er løst, for den grundlæggende repræsentativitet vil alt andet lige forringes.«

Et større problem ved undersøgelsen er ifølge Johansen, at man sammenligner over tid uden at have formuleret spørgsmålene helt ens.

»Hvis man vil sammenligne over tid, og man spørger forskelligt, har man et problem,« siger han og bemærker, at danskerne er så sprogfølsomme, at hvis man laver små ændringer i spørgsmål, får man helt forskellige svar. »Så når man formulerer spørgsmålene lidt anderledes, er det farligt at konkludere over udviklinger over tid.«

De to eksperter mener overordnet, at undersøgelsen er troværdig, og at den kan bruges som rettesnor, men Kresten Roland Johansen siger, at undersøgelsen burde være sammenholdt med ’registerregistreret data’. Man kunne for eksempel have inddraget tal fra Dansk Statistik, ligesom man gjorde i 2004, som Trine Bille påpeger.

’Brug hovedet selv’

Thomas Yung Andersen fra Epinion har stået for den metodemæssige del af kulturvaneundersøgelsen, og han siger, at Trine Bille er »på glatis«, når hun argumenterer for, at undersøgelsen i 2004 var mere repræsentativ.

»50 procent er fuldstændig standard i dag. Det er højt i forhold til, hvor stor og kompliceret denne undersøgelse er. Men på alle måder ligner metoden til dataindsamling fra 2004 vores, og vores stikprøve er langt større end tidligere. I metodeafsnittet har vi lavet ganske grundige bortfaldsanalyser. Denne undersøgelse er inden for sin genre state of the art

Stig Jarls kritik i Politiken gik på, at undersøgelsen ikke blev sammenlignet med data over billetsalg fra Danmarks Statistik, som angiveligt viste et markant mindre brug af scenekunst.

– Hvorfor har I ikke inkluderet andre tal end besvarelserne?

»Fordi det her er en meget bred undersøgelse, hvor 13 hovedområder bliver behandlet. Vi måler, om folk har oplevet scenekunst i bred forstand, mens Danmarks Statistik kun indberetter billetsalg fra visse teatre og ikke alle forestillinger,« siger han og forklarer, at hvis forældre ser børneteater på deres børns skole, vil de fleste opfatte det, som om de har oplevet en slags scenekunst – uden at det indgår i Danmarks Statistiks opgørelse.

Blandt de mange konklusioner, der har været fremhævet i medierne, har kulturminister Uffe Elbæk (R) og en række forskere hyldet skolernes indsats, fordi børns ’læselyst’ er steget fra 40 procent til 60 procent. I 2004 svarede 40 procent af børnene bekræftende, da de blev spurgt, om de havde læst børnebøger i løbet af den seneste uge. I spørgsmålet fra 2012 svarede 60 procent ja, da de blev spurgt, om de havde læst eller hørt børnebøger i løbet af den seneste uge.

Thomas Yung Hansen mener ikke, at konklusionerne bliver misvisende, bare fordi mellemregningerne udebliver i den offentlige debat.

»Der, hvor vi har tilpasset spørgsmål og svarkategorier, har vi gjort opmærksom på det. Alle, der har interesse i det, kan gå ind og undersøge selv. Alternativet ville jo være, at vi bibeholdt spørgsmålsformuleringerne fra 1964, og det ville heller ikke være hensigtsmæssigt.«

– Er der ikke risiko for, at konklusionerne bliver videregivet på en unuanceret måde?

»Nej, jeg mener, at hvis man interesserer sig tilstrækkeligt for det, kan man gå ind og læse efter. Og så må man selvfølgelig også bruge hovedet selv. Det mener jeg sådan set ikke er for meget forlangt.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu